Indhold Formidlingsartikel... 3 Abstract... 5 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering:... 9 1. Metode... 10 Rapportens opbygning... 10 Design... 11 Empiri... 12 Valg af cases... 12 Indholdsanalyse... 14 Kvalitativ analyse... 15 Interviews... 15 Observation... 16 Teori... 19 Validitet og kildekritik... 21 Begrebsafklaring... 22 2. Analysebaggrund... 23 Del 1: Indholdsanalyse... 23 Undersøgelsesparametre... 23 Del 2: Analyse af lokale forhold... 28 Nettets muligheder... 28 Nyhedsopdateringer... 29 Net kontra papir... 33 Mobil journalistik... 34 Multimedialitet... 36 Brugerinvolvering... 36 Ressourcer... 40 Brugerne... 42 3. Indholdsanalyse... 44 Strategi... 44 Hillerød Posten... 45 1
Opbygning af siden... 46 Forsidedesign... 48 Beskrivelse af indhold... 49 Data om avisen... 52 Villabyerne... 59 Beskrivelse af indhold... 59 Data om avisen... 60 Delkonklusion... 66 4. Analyse af lokale forhold... 67 Nyhedsopdatering... 67 Ressourcer... 76 Net kontra avis... 79 Nyhedspatrulje... 85 Multimedialitet... 91 Brugerinvolvering... 93 Pola.dk... 96 Delkonklusion... 97 5. Konklusion... 100 Litteraturliste... 105 Bilag... 108 Bilag 1: Interview med Steen Trolle, chefredaktør for Politikens Lokalaviser og Hillerød Posten... 108 Bilag 2: Interview med Mette Dolmer Thygesen, journalist på Hillerød Posten... 112 Bilag 3: Interview med Mikael Østergaard, chefredaktør på Villabyerne... 120 Bilag 4: Interview med Jesper Bjørn Larsen, journalist på Villabyerne... 125 Bilag 5: Interviews med brugere... 135 Bilag 6: Observation på Hillerød Posten... 141 Bilag 7: Observation på Villabyerne... 145 Bilag 8: Kodeskemaer Hillerød Posten... 149 Bilag 9: Kodeskemaer for Villabyerne... 156 Bilag 10: Print af www.hip.dk... 163 2
Formidlingsartikel Stilet til fagbladet Journalisten Ugeavisernes indtog på nettet er ingen dans på roser De lokale ugeaviser udvider forretningen med internetaviser for ikke at gå glip af det voksende annoncemarked på internettet. Nyt speciale viser, at satsningen er slået fejl, fordi de lokale netaviser mangler ressourcer og måske endda eksistensberettigelse. Af Kristian Thomas Jørgensen De lokale ugeaviser er den stille sværvægter i den danske medieverden. De 275 aviser udkommer hver uge i omkring ni millioner eksemplarer, og i 2007 solgte de for 2,7 milliarder kroner lokale annoncer. Ugeaviserne brødføder dermed deres respektive mediekoncerners dagblads-flagskibe, der er trængte på annoncemarkedet. Et helt nyt annoncemarked er imidlertid skudt op. Den danske annonceomsætning på internettet steg i 2007 med hele 39 procent og nåede op på siden af tv som den tredjestørste aftager af annoncer. Internettet er med andre ord fremtidens annoncemarked, og det har ugeaviserne luret. For at fremtidssikre annonceindtægterne vil de have rigtige netaviser ligesom dagbladene, så de kan tiltrække brugere og annoncører på nettet. Det vil sige netaviser med løbende nyhedsopdateringer, web tv og interaktion med brugerne, der skal uploade billeder, skrive artikler og kommentere blogs. Nul ressourcer Hvorvidt det kommer til at lykkes er dog tvivlsomt bedømt ud fra de foreløbige erfaringer med ugeavisernes lokale netaviser. Et nyt speciale fra journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter har undersøgt frontløberen i ugeavisernes fremmarch på nettet, Politikens Lokalaviser. Resultatet er ikke opmuntrende for de lokale netaviser. Ugeaviserne mangler først og fremmest en klar strategi for netavisen og ressourcer til at producere den, hvis satsningen på nettet skal lykkes. Journalisterne på ugeaviserne Hillerød Posten og Villabyerne, som specialet har analyseret, skal producere en netavis med mindst otte daglige opdateringer og web tv. Det skal de gøre oven i arbejdet med to ugentlige papiraviser uden ekstra ressourcer. Det betyder, at man ikke får så god en netavis, som man kunne ønske sig, forklarer journalist på Hillerød Posten Mette Dolmer Thygesen: 3
Man sidder og er vant til, at man bare laver avis, og så glemmer vi at lægge ting på nettet. Så nogle dage kan man godt gå ind på hjemmesiden klokken 12-13 stykker, og så er der ikke ændret noget. Dertil kommer, at journalisterne mangler en strategi for, hvordan de egentlig producerer en netavis. Retningslinjerne begrænser sig til, at journalisterne skal lave så meget som muligt og få det på nettet i en fart. Det er ikke interessant nok Faktisk er det tvivlsomt, om man overhovedet kan betegne ugeavisernes netudgaver som egentlige netaviser. Genbrugsgraden fra papiravisen er tæt på 100 procent, så netaviserne adskiller sig ikke markant fra papiraviserne. Brugerne skal derfor være lokalnyhedsjunkier, hvis de skal gå ind på netavisen og læse de lokalnyheder, der dumper ind ad brevsprækken dagen efter. Sådan et behov for breaking local news eksisterer tilsyneladende ikke. Et af lokalavisernes problemer, som de har svært ved at løse, er, at de kun dækker et forholdsvis lille geografisk område. Der sker for det meste ikke nok til, at man kan friste brugerne med vigtige nyheder hver eneste dag. Det meste er jo ikke så interessant i virkeligheden. Du bliver jo bombarderet med indtryk døgnet rundt, så jeg synes ikke det er spændende, hvis der er en sejlbåd, der har revet sig løs. Det er ikke interessant nok, som en læser udtrykker det i specialet. Tilbage til rødderne? Men hvad skal ugeaviserne så gøre på nettet, hvis ikke brugerne vil opdateres med lokalnyheder på daglig basis? Måske skal de håbe på, at der stadig er læsere, der vil have gratis lokalaviser ind ad brevsprækken. Læsere er interessante for annoncørerne uanset mediet, og foreløbigt lader det til, at den gamle model er bæredygtig. Så kan man lade dagbladene om at skrive nyheder til nettet. Ugeavisernes har dog et potentiale som internetmedie i kraft af deres tilknytning til et lokalområde. Det adskiller dem fra de større netaviser, og derfor bør de satse mere på at være en del af lokalsamfundet, fremgår det af specialet. For eksempel ved at oprette communities for områdets idrætsklubber, skoleelever eller ældre. Det vil sige grupper, hvor brugerne kan dele oplysninger, billeder og video om det, der involverer deres egen hverdag. 4
Abstract This thesis researches the online news of Danish free weekly newspapers. The two central research questions are: (1) To what extent do the weeklies online editions qualify as online newspapers? (2) Which aspects of these local online newspapers have a potential and which aspects of online news do not work on this small local level? The background for this subject is that the local weeklies are now making an effort to obtain a position on the internet in order to secure their revenue from local advertisements for the future. Therefore they are launching local online newspapers with frequent news updates, web television and user participation as some of the central features. The thesis consists of two major parts. The first part is an analysis of two local online newssites, Hip.dk and Villabyerne.dk. The analysis describes, counts and categorizes the content of the sites to find out whether they are actual online newspapers or merely regular newspapers gone online? The second part of the thesis analyses some of the central aspects of the news sites. The purpose is to investigate how these parts of the local online newspapers are actually functioning on this local level. The findings of the two parts of analysis are not overwhelmingly positive for the local weeklies. The first analysis concludes that the online edition of the weeklies only to some extent can be seen as real online newspapers. The news updates are far from consequent and the content is the same as in the printed newspapers. The result of the second analysis is not better. The online newspapers have several problems, the biggest being lack of resources and a clear strategy. 5
Indledning Dette speciale er opstået på baggrund af Specialebørsen på RUC s journalistuddannelse. Brancheforeningen for de danske ugeaviser, Ugeaviserne, efterlyste her et speciale om, hvordan en lokal ugeavis udvikler sit indhold på nettet, men med en fri indfaldsvinkel til at løse opgaven. Det oplæg tog jeg til mig, fordi jeg efter en praktikperiode på Helsingør Dagblad interesserede mig for, hvordan lokalaviserne sikrer deres fremtidige eksistens. Og ikke mindst hvordan de kan bruge internettet i den forbindelse. På Helsingør Dagblad, der ganske vist er et betalingsdagblad og ikke en ugeavis, oplevede jeg, at lokalaviserne er meget pressede, både for at vinde annoncører og læsere. Jeg oplevede også en tøven eller nærmere blokering i forhold til at satse på lokaljournalistik på nettet. Det til trods for at de færreste kan være i tvivl om, at internettet er fremtidens medie og ikke blot en modedille, mens udsigterne ser mere tvivlsomme ud for de trykte aviser. Der må også være et potentiale for at dyrke det lokale på internettet, tænkte jeg. Det interessante ved at arbejde med lokale netaviser er, at de netop er lokale og derfor har en anden styrke end mange andre internetmedier. I mange tilfælde handler internettet om virtuelle fællesskaber baseret på personlige interesser, som går på tværs af by- og landegrænser. Lokale netaviser handler derimod om geografisk identitet og nærhed til det fysiske nærområde, men det må man også kunne dyrke på nettet. Så da Ugeaviserne kom med deres forslag, hoppede jeg på vognen. Jeg håber, at resultatet kan bruges til noget konkret af ugeaviserne. 6
Problemfelt Internettet har gennem de seneste 15 år udviklet sig til at være et nyhedsmedie på linje med tv, aviser og radio. De store mediers hjemmesider trækker nu millioner af brugere til sig, 1 men på ét punkt er den digitale revolution ikke helt slået igennem endnu. De lokale nyheder er ikke blevet en del af danskernes nyhedslæsning på nettet, som det er tilfældet med indland, udland, kultur, erhverv og sport. I stedet venter læserne stadig på, at ugeavisen glider ind ad brevsprækken. Potentialet i lokalaviser på nettet er dog til stede: Ser man på amerikanske undersøgelser, søger 62 procent efter lokale nyheder på netaviser. Selvom tallene kan være anderledes i Danmark, er der grund til at antage, at der er et marked for lokaljournalistik på nettet (Ihlström 2004: 82). Det potentiale, der måtte være i lokale netaviser, har indtil nu været så godt som uudnyttet blandt de lokale ugeaviser, mens større regionale aviser som Fyens Stiftstidende satser stort på nettet. Flere steder er de lokale ugeaviser dog begyndt at få øjnene op for, at der måske ligger muligheder og venter på internettet. Hvad ugeaviserne finder på er slet ikke ubetydeligt. Ugeaviserne udgør en anseelig del af det samlede mediebillede, hvad angår indtjening og læsere, men de bliver oftest overset, når man taler om, skriver om eller forsker i medier. Rent kommercielt er ugeaviserne en kæmpesucces, og de er grunden til, at danske husstande er bedre dækket med lokalnyheder (og lokale annoncer) end noget andet land i verden. Hver uge trykkes der i alt 9 millioner ugeaviser fordelt på 275 forskellige udgaver, og 80 procent af danskerne læser ugentligt en af dem. 2 Det gør ugeaviserne til en guldgrube af annoncekroner. Nærmere bestemt 2,7 milliarder annoncekroner sidste år (Reklameforbrugsundersøgelsen 2007). Derfor kan det undre, at der ikke er større interesse for det hjørne af mediebilledet, som ugeaviserne udgør. De lokale ugeaviser vil gerne fremtidssikre deres annonceindtægt i et stadig mere konkurrencepræget mediebillede. En stor del af den konkurrence kommer i fremtiden til at foregå på nettet, hvor ugeaviserne er langt bagefter. Ugeaviserne ser sig derfor nødsaget til at komme med på vognen, og de største aktører er i gang med at opruste på nettet for at tiltrække flere besøgende og dermed flere annoncører. På nettet skal læserne selv komme til avisen, og at lokke flere brugere til netavisen kræver en vis kvalitet af indholdet. Derfor 1 Dr.dk er ifølge Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) det mest besøgte nyhedsmedie med 1,6 millioner brugere i august måned 2008, mens Ekstrabladet.dk er den største avis på nettet med 1,25 millioner brugere. 2 Ifølge tal fra Gallup gengivet på www.ugeaviserne.dk 7
udvikler lokalaviserne nu deres hjemmesider til at indeholde mere end en pdf-udgave af den seneste avis, som de hidtil har gjort. Flere aviser er i gang med at søsætte nye initiativer, men alting er nyt, og ingen ved, hvad en lokalavis skal kunne på nettet for at tiltrække brugere. Indtil videre tyder det ikke på, at de mange læsere af de trykte ugeaviser følger med over på nettet 3. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at trække læserne over på nettet. Her møder ugeaviserne en helt anden konkurrence, end de er vant til på det lokale avismarked, og de skal derfor finde deres plads blandt internettets slaraffenland af muligheder. Andre medier som morgenaviser og tvstationer har for længst fået en parallel tilstedeværelse på nettet og satser mere og mere på den del af forretningen og journalistikken. Det sker med hurtige nyheder, web tv og borgerjournalistik, og ugeaviserne hopper med på vognen og lancerer lokale pendanter. Men er der nogen særlige omstændigheder, der gør sig gældende for ugeaviserne, og som kan lægge hindringer i vejen for den succes på internettet, som mange andre medier oplever? For at belyse de lokale ugeavisers muligheder som netaviser vil dette speciale for det for første se nærmere på, hvordan de foreløbige netudgaver klarer sig som netaviser. Netavisen har en række karakteristika, der gør den til en selvstændig genre og ikke bare en avis på nettet. Til at starte med var netavisen designet som den printede avis, og målet var bare, at den eksisterende avis skulle være til stede på nettet. I dag har netavisen udviklet sig til at have sit eget design og indhold (Ihlström 2004: 82), men gælder det også de lokale ugeavisers netudgaver? For det andet vil specialet forsøge at give et svar på, hvad der i det hele taget virker for en netavis med de betingelser det stiller at være lokalt afgrænset og have begrænsede ressourcer i forhold til dagbladenes efterhånden veletablerede netaviser. Helt grundlæggende har den lokale netavis mange af de samme karakteristika som storebrødrene. Det gælder blandt andet, at internettet er ideelt til at opdatere modtagerne med de seneste nyheder, at man viser tv på nettet, og at modtagerne nemt kan bidrage til mediets indhold. De særlige betingelser for lokalaviserne viser sig for eksempel ved, at en ugeavis normalt handler om kommunalpolitik og lokal kriminalitet. Ikke om den store verden, hvor der hele tiden er nyt at rapportere fra, og hvor nettets lige-nu-og-her-form kommer til sin ret. Det er derfor en nærliggende antagelse, at de lokale netaviser hverken kan eller skal udfylde helt samme funktioner som større internetmedier. Eller de skal i hvert fald udfylde dem på deres egen måde, som passer til deres størrelse og egenart som lokalmedie. 3 De konkrete tal for antal besøgende på ugeavisernes netaviser vil aviserne ikke have offentliggjort, men antallet af brugere er ikke stort nok til at blive registreret hos FDIM. 8
Spørgsmålet er derfor helt overordnet, hvad fungerer for en lokalavis på nettet, og hvad der ikke gør. For at undersøge dette vil dette speciale se nærmere på Politikens Lokalaviser, nærmere bestemt Hillerød Posten og Villabyerne. Det er her, man i øjeblikket er nået længst med at udvikle lokale netaviser. Derfor giver de det bedste billede af ugeavisernes situation på nettet. Dette leder frem til nedenstående problemformulering. Problemformulering: I hvilken grad lever de danske ugeavisers internetudgaver, med Hillerød Posten og Villabyerne som eksempel, op til betegnelsen netaviser? Og hvordan fungerer de særlige karakteristika ved netavisen under de betingelser, ugeaviserne produceres under? 9
1. Metode Dette kapitel gør rede for de metodiske overvejelser omkring rapporten og den fremgangsmåde, der er anvendt for at besvare problemformuleringen. Kapitlet gennemgår først rapportens opbygning kapitel for kapitel for derefter at gå videre til de metodiske valg og overvejelser omkring empiri, teori og analyse, herunder valg af Hillerød Posten og Villabyerne som genstand for undersøgelsen. Derudover berører kapitlet afklarende spørgsmål omkring kildekritik, validitet og begrebsafklaring. Rapportens opbygning Rapporten er inddelt i to hoveddele: En kvantitativ indholdsanalyse af Hillerød Posten og Villabyernes netaviser, Hip.dk og Villabyerne.dk, samt en kvalitativ analyse af mulighederne og begrænsningerne ved de pågældende lokale netaviser. De to dele forholder sig til de to dele af problemformuleringen. Kapitel 2, Analysebaggrund, er rapportens teoretiske del. Kapitlet udgør baggrunden for de to analysedele og er derfor også inddelt i to. Den første del er en værktøjskasse til indholdsanalysen, hvor der opstilles nogle parametre for, hvad en netavis er, og dermed på hvilke punkter man kan vurdere de undersøgte netaviser. Den anden del af teorien er inddelt i nogle andre parametre, der forholder sig til muligheder og problemstillinger ved centrale aspekter af netaviserne, for eksempel nyhedsopdateringer. Disse punkter går igen i specialets anden analyse. Indholdsanalysen følger derefter i kapitel 3. Kapitlet begynder med en kort præsentation af Politikens Lokalaviser og avisernes fælles web-strategi. Derefter bliver de to netaviser analyseret hver for sig. Kapitlet munder ud i en delkonklusion på, hvorvidt de to netaviser kan betegnes som netaviser. I kapitel 4 er rapportens anden analyse, Analyse af lokale forhold. Her bevæger undersøgelsen af de lokale netaviser sig væk fra det målbare indhold for i stedet at forholde sig til, hvilken betydning de to ugeavisers netsatsning har haft på journalistikken og journalisternes arbejde. Denne analysedel baserer sig på kvalitative data som interviews og observation i modsætning til indholdsanalysen, der udelukkende benytter kvantitative data om netavisernes design og indhold. Kapitel 5 afslutter rapporten med en konklusion, hvor resultaterne fra analysedelene sammenholdes med teorien for dermed at give en samlet vurdering af, hvad der virker og ikke virker på en lokal netavis ud fra erfaringerne fra Hillerød Posten og Villabyerne. 10
Konklusionen vil dermed forsøge at give et svar på, hvilke muligheder de lokale netaviser har for yderligere udvikling, hvis man sammenligner de konkrete lokale betingelser og begrænsninger med det potentiale, mediet indeholder. Design Problemformuleringens første del: I hvilken grad lever de danske ugeavisers internetudgaver op til betegnelsen netaviser? Problemformuleringens anden del: Hvordan fungerer de særlige karakteristika ved netavisen i sammenhæng med de betingelser, ugeaviserne produceres under? Indhold Formater Design Kvalitet Teori Nyhedsopdatering Ressourcer Mobil journalistik Net kontra papir Multimedialitet Brugerinvolvering Analyse Indholdsanalyse Kvalitativ analyse Konklusion Lever de lokale netaviser op til at være netaviser? Hvilke dele af de lokale netaviser har givet positive erfaringer? Hvilke problematikker medfører netaviserne for ugeaviserne? 11
Empiri Herunder følger en præsentation af den empiri, der er benyttet i rapportens to analysedele samt en begrundelse for valget af Politikens Lokalaviser (herefter også kaldet POLA) som genstand for undersøgelsen. Derefter følger de metodiske overvejelser omkring henholdsvis den kvantitative del, indholdsanalysen, og den kvalitative del baseret på observation og interviews. Rapportens empiri består af følgende dele: Indholdet af de to internetsider www.hip.dk (Hip.dk) og www.villabyerne.dk (Villabyerne.dk), som det så ud den 14. maj 2008. Syv kvalitative interviews foretaget i maj 2008. Interviewpersonerne er: - Steen Trolle, chefredaktør på Politikens Lokalaviser og Hillerød Posten (Bilag 1). - Mette Dolmer Thygesen, journalist på Hillerød Posten (Bilag 2). - Mikael Østergaard, chefredaktør på Villabyerne (Bilag 3). - Jesper Bjørn Larsen, journalist på Villabyerne (Bilag 4). - En læser/bruger af Hillerød Posten og Hip.dk (Bilag 5). - To læsere/brugere af Villabyerne og Villabyerne.dk (Bilag 5). Observation af arbejdet på Hillerød Posten og Villabyernes redaktioner. På Villabyerne foregik observationer over to dage den 22 og 23. maj 2008. På Hillerød Posten bestod observationen af dag med avisens nyhedspatrulje den 8. maj 2008 og en dags observation på redaktionen den 27. maj 2008 (Bilag 6 og 7). Diverse dokumenter vedrørende strategi på nettet mv., udleveret af de to chefredaktører. Dele af dette er ikke videregivet, da Politikens Lokalaviser ikke ønsker, at indholdet skal blive tilgængeligt for konkurrenter. Indholdet af de to internetside er anvendt i indholdsanalysen. Interviews og observation er anvendt i den kvalitative analyse. Dokumenterne er dels brugt i beskrivelsen af strategien for netaviserne og i den kvalitative analyse. 4 Valg af cases Fokus er lagt på Politikens Lokalaviser, fordi de på nuværende tidspunkt er de eneste, der er nået langt nok med deres netaviser til, at der er noget at undersøge. I den indledende fase af arbejdet med denne rapport blev det undersøgt, hvordan det generelle billede så ud for de 4 Steen Trolle forlod stillingen som redaktør for Hillerød Posten pr. 1. oktober for at varetage nye opgaver inden for Politikens Lokalaviser. Det har dog ingen betydning for hans funktion i denne undersøgelse. 12
danske ugeavisers udvikling af netaviser. Alle større aktører på markedet har tiltag i støbeskeen, hvoraf i hvert fald en af dem (Berlingske/Mecom) har et ambitionsniveau, der matcher POLAs. Men da alle de øvrige ugeaviser tidligst ville gå i gang med at lancere deres nye netaviser i sensommeren 2008, var POLA oplagt som undersøgelsesobjekt. 5 Andre ugeaviser kan vælge helt andre fremgangsmåder for deres netaviser, og derfor kan denne undersøgelse reelt kun sige noget om POLA. Hillerød Posten er valgt som en best case, fordi det er her, man er længst fremme med at udvikle lokale netaviser inden for POLA. Som koncernens foregangseksempel er avisen derfor det bedste undersøgelsesobjekt for lokalavisernes muligheder på nettet. Det er den kritiske case med Robert Yins (2003) betegnelse, da det er på denne case, at teorien bliver testet. Det vil i dette tilfælde sige, at teorien opstiller nogle kriterier for, hvad netavisen bør kunne, samt hvilke fordele og ulemper der er ved dens centrale karakteristika. Denne teori forsøger forskeren at bekræfte, udfordre eller udbygge ved at undersøge casen. Casen kan vise, om antagelserne er korrekte, eller om der kan være andre relevante forklaringer i den konkrete sammenhæng. Den sammenhæng er i dette tilfælde lokale ugeaviser på nettet i forhold til den generelle teori om netaviser (Yin 2003: 40). 6 Villabyerne er taget med, fordi den er i samme organisation som Hillerød Posten, men ikke har den fordel at være chefredaktørens præmieeksempel. Her kan man derfor få et billede af, hvordan det fungerer ude på den enkelte redaktion, hvor man skal omstille sig og på egen hånd håndtere noget helt nyt. Villabyerne er dermed et eksempel på en repræsentativ eller typisk case, hvor formålet er at undersøge omstændighederne i en hverdagssituation. Det, man lærer fra en typisk case, antages dermed at være repræsentativt for den almindelige ugeavis udfordringer og erfaringer med at producere netavis (Yin 2003: 41). Der indgår to cases i specialet, da det giver et bredere og mere robust billede af, hvordan netaviserne fungerer. Ovennævnte rationaler for case-udvalg er oprindeligt møntet på single case- studier, men ifølge Robert Yin fungerer det inden for samme metodiske ramme med flere cases. Med lige netop disse typer af cases åbner Yin desuden op for at kombinere flere cases, mens andre typer kun fungerer som enkeltstående cases. Uanset om man arbejder med ensartede eller forskelligartede cases, anbefaler Yin at bruge flere cases, da det altid vil give analytiske fordele. Man undgår at lægge alle sine æg i én kurv, og generaliserbarheden er større, hvis man kan udlede noget generelt ud fra flere eksempler (Yin 2003: 47-54). 5 Der er blevet taget kontakt til Berlingske Lokalaviser, Fyens Stifttidende ugeaviser, Folketidendes Ugeaviser (Lolland Falster), Sjællandske/Dagbladets ugeaviser, Nordjyske Medier samt Roskilde Avis (Delvist ejet af POLA). Midtjyske Medier følger samme koncept som Berlingske Lokalaviser. 6 Det skal understreges, at denne undersøgelse ikke følger designet af et egentlig casestudie. 13
Derfor har brugen af to cases flere styrker: Dels er der mere end ét eksempel og dermed større sandsynlighed for at ramme rigtigt. Dels har de to ugeaviser forskellige udgangspunkter og kan dermed både fungere som best case og gennemsnitlig case. Indholdsanalyse Indholdsanalysen er en kvantitativ undersøgelse af netavisernes udseende og indhold, som det så ud den 14. maj 2008. Indholdsanalysen kombinerer beskrivelser af netavisernes indhold og udseende på dagen med optælling af indholdet efter nogle kategorier, der siger noget om brug af kilder, stofområder, billeder osv. Indholdsanalyse er defineret som en researchteknik til objektiv, systematisk og kvantitativ beskrivelse af det manifeste indhold af kommunikation (Hansen et al 1998: 94, egen oversættelse). Der må dog tages forbehold for, at metoden er objektiv, idet der altid vil ligge subjektive valg i udvælgelsen og analysen af data. Indholdsanalysen er per definition en kvantitativ metode, der har til formål at identificere og tælle specifikke karakteristika eller former for tekst. Gennem teksternes repræsentation bliver det muligt at sige noget om deres betydning. Indholdsanalysen kan eksempelvis sige noget om den forholdsmæssige tilstedeværelse af bestemte elementer, men hvad der kan blive udledt heraf afhænger fuldstændigt af konteksten for teksterne og rammerne for fortolkning (Hansen et al 1998: 95). For eksempel kan man tælle antallet af opdateringer på de lokale netaviser og derigennem sige noget om, hvorvidt netaviserne lever op til deres prædikat som netaviser. Det kræver dog, at man sammenholde resultatet med nogle kriterier for, hvad en netavis skal kunne. Disse kriterier ser kapitel 3 nærmere på. Forløbet i at foretage en indholdsanalyse er med en sammenskrivning af kriterierne fra Hansen et al (1998) og Deacon et al (1999): Definition af et research-problem: Først og fremmest skal man have defineret, hvad indholdsanalysen skal give et svar på. I dette tilfælde søges der svar på, om de undersøgte aviser lever op til at være netaviser. Det sker ud fra, hvordan netaviserne udfylder nogle kategorier, som er blevet til på baggrund af andre studier af henholdsvis netaviser og lokale ugeaviser. Udvælgelse af medie og sample af mediets indhold: Næste trin er at finde ud af, hvilke medier, der skal være med i analysen og hvorfor, samt hvilken periode indholdsanalysen skal foretages i, og hvad der skal tælles med. Der er gjort rede for valget af aviser ovenfor, mens valget af uge 20 har været vilkårligt. Vurderingen har været, at en samlet uge er tilstrækkeligt til at give et repræsentativt billede af 14
aviserne og netaviserne, og at enhver uge uden for agurketiden vil være brugbar til at give et øjebliksbillede. Samplet inkluderer alle de artikler fra ugens to printaviser, der er kommet på netavisen. Ved de punkter i analysen, hvor det drejer sig om papiravisens indhold, er alle selvproducerede artikler fra ugens to aviser inkluderet. Definition af analysekategorier: Opgaven i en indholdsanalyse er at undersøge en tekstmasse ud fra nogle på forhånd givne kategorier. Derfor er det nødvendigt at skabe klare kriterier under hver kategori, så der ikke er tvivl om, i hvilken kategori en tekst hører til. Der vil blive gjort rede for kategorierne i næste kapitel. Konstruktion af et kodeskema: Kategorierne stilles op i et kodeskema, som de analyserede tekster kan inddeles efter. Se kodeskemaerne i bilag 8 og 9. Analyse: Frekvensen inden for de forskellige kategorier bliver talt op og sat i system. Herefter kan man analysere, hvad tallene siger om netaviserne: Hvor hurtigt kommer artiklerne på nettet, hvordan er brugen af billeder i forhold til papiravisen osv. Indholdsanalysen bidrager med systematik og rene linjer. Den er dog bedst tjent med at blive suppleret af en mere kvalitativ tilgang, da metoden med sit fokus på frekvenser nemt kan overse betydningen af indholdet (Kolmer 2008: 120-121). Begge metoder har svagheder, men tilsammen kan de styrke analysen, idet man får en dynamik mellem den skrevne tekst og de sociale rammer for den (Hansen et al 1998: 91) (Deacon et al:114-115). Det gælder også denne undersøgelse, hvor indholdsanalysen af de lokale netaviser følges op af en kvalitativ analyse. Kvalitativ analyse Rapportens anden analyse er foretaget på baggrund af interviews og observationer på de to avisredaktioner. Dette materiale anvendes til at sammensætte et billede af, hvad der fungerer og ikke fungerer i arbejdet med netaviserne. Analysen er af kvalitativ karakter, idet den ikke er foretaget på grundlag af håndfaste data. Spørgsmålet er ikke muligt at kvantificere og må derfor besvares ud fra centrale aktørers udsagn og vurderinger samt ved egne observationer. Interviews Kvalitative interviews udgør den største del af materialet til rapportens analyse. Der er foretaget interviews med chefredaktøren og en journalist fra både Hillerød Posten og Villabyerne samt interviews med tre brugere af netavisen. Jeg har valgt ikke at bruge journalisternes navne i analysen, selvom de ikke optræder anonymt. Det har jeg gjort, da den enkelte journalist ikke bærer ansvar for analysen, men er min indgang til at få kendskab til arbejdsprocesser og lignede. Journalisterne er desuden tillagt størst vægt i analysen, idet tre 15
brugere ikke kan bidrage med noget repræsentativt. De er derfor anvendt indimellem til at illustrere nogle pointer eller give modspil til synspunkterne hos de to avisers medarbejdere. Det er ganske vist læsernes oplevelse af netaviserne, ugeaviserne allerhelst vil vide noget om. På begge aviser i undersøgelsen ved de ikke selv, hvad deres læsere synes om aviserne, og hvad de gerne vil læse. Desværre mangler materialet til at foretage en undersøgelse af brugernes forhold til de to netaviser. Der er blevet gjort et forsøg ved flere gange at annoncere efter brugere af de to netaviser, både i printavisens spalter og på selve netaviserne. Det var dog ikke muligt at skrabe mere end tre læsere sammen. Derfor bliver brugerne ikke analyseret selvstændigt, men fungerer som krydderi i analysen, hvor de har noget relevant at bidrage med. Interviewene er kvalitative forskningsinterviews, der forsøger at indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1997: 19). Det vil sige, at jeg gennem journalister og redaktørers tanker og oplevelser fra deres hverdag kan fortolke problemstillingerne omkring de lokale netaviser. Interviewene udgør en stor del af analysens empiriske grundlag og har været medvirkende til at definere de kategorier, analysen er opdelt i. Interviewene har en central rolle i undersøgelsen, fordi journalisterne og redaktørerne er de vigtigste kilder til at kortlægge, hvordan de lokale netaviser fungerer. Ganske vist kan observationerne vise, hvordan man arbejder med netavisen, men hovedpersonernes egne ord giver forklaringer på problemstillingerne, som ikke er mulige at finde frem til på anden måde. Interviewene er af semistruktureret karakter, idet der fra starten har været et mål med og en retning for interviewene, men de er også blevet styret af, hvor interviewpersonen har båret dem hen. Interviewer og interviewperson har i fællesskab produceret problemstillingerne, idet formålet har været at afdække, hvad der virker og ikke virker med netaviserne. I den sammenhæng er de impliceredes opfattelser det væsentlige, og retningen for interviewene kan dermed ikke lægges helt fast på forhånd (Mik-Meyer og Järvinen 2005: 16-17). Observation Observationerne er flettet ind i den øvrige analyse, hvor de kan belyse problemstillingerne i samspil med de kvalitative interviews. Der er med andre ord ikke tale om et decideret observationsstudie, men observationerne er brugt til at udbygge analysen i forhold til, hvis der udelukkende var anvendt interviews. Observationerne optræder dermed som referencer inde i analysen og ikke som selvstændige dele adskilt fra interviewene. I et enkelt tilfælde er der dog indskudt en sammenhængende beskrivelse af observationen på nyhedspatruljen. 16
Observation er en metode til at tage et kig ind i medieproduktionens inderste, hvor producenterne af indholdet udøver deres arbejde og tager beslutninger om det, der skal sendes ud til modtagerne. Ved at anvende observation opnår man dermed en vigtig indsigt i det kompleks af bindinger, kræfter og pres, der omgiver, udvælger og former mediets output (Cottle 1998: 35, egen oversættelse). Observation bliver primært brugt som kvalitativ metode, idet man som observatør udforsker og fortolker, hvad der sker. Metoden anvendes dog også kvantitativt, idet man kan drage nytte af at tælle bestemte hændelser, eksempelvis frekvensen af opdateringer i tilfældet med lokale netaviser (Cottle 1988: 36). Dette observationsstudie er et typisk newsroom studie, hvor forskeren går ind i en medieorganisation og observerer journalisterne i deres hverdagsmiljø. Herved får man et førstehåndsindtryk af arbejdsrutiner og arbejdsforhold, hvilket især gør det velegnet til at undersøge nye og ukendte typer journalistisk arbejde Styrker og svagheder Observation har den fordel, at man finder ud af, hvad det handler om, når man bevæger sig ude i felten. Dermed kan man lade sit fokus skifte og revidere sine teoretiske antagelser, alt efter hvad der faktisk viser sig at gælde. For eksempel viste konflikten mellem net og papir sig at fylde en del på Villabyerne. Samtidig præsenterer data ikke bare sig selv under observationen. De må opstå på baggrund af nogle teoretiske antagelser for at gøre observationerne brugbare (Cottle 1998: 37). Observation har blandt andet følgende styrker og svagheder: Gør det usynlige synligt: Observation er det eneste måde, hvorpå den normalt usynlige del af medieproduktionen kan registreres og gøres tilgængelig for videre overvejelser. Ved at observere får man nogle af de rutiner med, der bliver taget for givet og derfor ikke kommer frem i et interview. Man får dermed mere objektive og ufiltrerede data om, hvad journalisterne gør - uden meninger, værdier og vurderinger (Quandt 2008: 135). Forbedret metode via triangulering: Deltagende observation indebærer typisk både observation, interviews og dokumenter. Hver af disse har deres svagheder, men tilsammen giver de et solidt grundlag, fordi resultater fra én type kilde kan sammenholdes med en anden type. I dette tilfælde kan jeg eksempelvis se på strategien for netaviserne i forhold til, hvad der faktisk foregår. 17
Kvalificerer eller korrigerer teori: Teoretiske spekulationer kan blive konfronteret med faktiske forhold. Det vil sige, at produktionen af en netavis kan følge nogle andre linjer i praksis end som teoretisk objekt (Cottle 1998: 43-46). Der er dog også blinde vinkler ved at bruge observation som metode (Cottle 1998: 46-48).: Overser andre niveauer: Fokus er på, hvad der sker lige nu og her. Dermed overser man betydningen af forholdet mellem medieproduktionen og det øvrige samfund. For eksempel har de kommercielle interesser stor betydning for lokale ugeaviser, men det kan være svært at registrere den indvirkning gennem observation. Besvær ved ledelsesniveau: Det er svært at afdække gennem observation, hvordan ledelsesniveauet udøver pres på journalisterne. Man kan nærme sig et mere fuldt billede ved også at observere ledelsesniveauet, men ofte fungerer det ikke som en direkte og observerbar magt. Dette studie observerer ikke på andre niveauer end det redaktionelle arbejde. Ledelsen for Hillerød Posten fungerer dog til dels på gulvniveau, idet chefredaktøren også er chefredaktør for POLA. Dermed kommer forholdet mellem ledelsens ønsker og de faktiske forhold til udtryk. Metode til observation Metoden til observation er bygget op efter en række punkter inspireret af Cottle (1998). Design og indsamling af data: Forud for observationen bør man ifølge Cottle formulere nogle kriterier for, hvad man vil se efter, idet man altid vil have nogle begrænsninger i tid og ressourcer (Cottle 1998: 48-61). Observationen i forbindelse med denne rapport er temmelig begrænset, idet der har været tale om to dages observation på hver avis. Jeg har derfor næsten udelukkende fokuseret på, hvad der vedrører netavisen. Målet har været at observere, hvordan man arbejder med netavisen på redaktionerne, og hvilke konsekvenser denne nye opgave har for det journalistiske arbejde. Det er først og fremmest foregået ved at følge én bestemt person og derudover lægge mærke til, hvis andre har foretaget sig noget af interesse. Observationerne har været knyttet til en bestemt person af rent praktiske grunde, da det har været den person, der har haft ansvaret for at opdatere nettet. Dog med en forskel mellem de to aviser, da Villabyerne har en web-ansvarlig, der næsten udelukkende arbejder med netavisen, mens de andre journalister har meget lidt med nettet at gøre. På Hillerød Posten er opgaverne med 18
nettet mere delt, og derfor har observationerne også foregået lidt mere spredt. Derudover var der den forskel, at den ene dag på Hillerød Posten var afsat til at følge nyhedspatruljen. Observationerne er til en vis grad foretaget som deltagende observation. Det vil sige, at det ikke er foregået som en passiv flue på væggen, men at jeg løbende har stillet spørgsmål for at få uddybet, hvordan arbejdet foregår (Schultz 2005: 16). Det er gjort ud fra en vurdering af, at en totalt passiv form for observation ville give mindre udbytte, og at det ikke vil give et mindre rigtigt billede at gribe ind i arbejdets gang. Adgang og relationer: En forudsætning for at få brugbare observationer med hjem er at få adgang til de ønskede medier og få sin tilstedeværelse accepteret (Cottle 1998: 48-61). Selve adgangen til medierne i denne undersøgelse indebar ikke de store problemer. Begge aviser var meget åbne for besøg og viste stor interesse for en undersøgelse af deres netaviser, eftersom det er forholdsvis nyt land for ugeaviserne. Opholdene på redaktionerne indebar heller ingen problemer med at få adgang og svar på spørgsmål. Jeg kan dog ikke afvise, at journalisterne har gjort nogle ting anderledes, fordi de er blevet observeret. Især når observationerne har været af så kort varighed, er meget ikke kommet frem. Selv om der umiddelbart ikke var mere at se efter de to dage, ville der selvfølgelig have vist sig flere detaljer ved en uges observation. En afvejning af tid, behov og mulighed for at trække på avisernes gode vilje resulterede i dette omfang. Analyse af data: Observationerne er anvendt i en form for triangulering i samspil med interviews og enkelte dokumenter, som også er den måde, Cottle (1998) anbefaler at bruge observationerne. Jeg har ikke lænet mig op af nogen tidligere undersøgelse i min måde at anvende observationerne på, men gjort som jeg selv fandt det mest anvendeligt. Ifølge Cottle er det også kun det konkrete materiale, den enkelte analyse og den teoretiske ramme, der bør danne udgangspunkt for måden at opstille materialet på (Cottle 1998: 60). Teori Første del af rapportens teori er fokuseret på at frembringe kategorier at inddele netavisernes indhold efter, så det bliver muligt at sige noget om deres netagtighed. Det er primært den norske medieforsker Martin Engebretsens (2007) beskrivelse af, hvad der karakteriserer netaviser, der ligger til grund herfor. Blandt andre Terje Rasmussen (2006) giver også en karakteristik af, hvad der kendetegner netaviser. Vægten er lagt på Engebretsen, da han i sin egen undersøgelse af skandinaviske netaviser anvender en række betegnelser, der er anvendelige i denne analyse. 19
Der er dog tilføjet yderligere et par kategorier til Engebretsens, der gør det muligt at sige noget om forsidedesign og avisernes kvalitet. Med hensyn til forsidedesign opstiller Carina Ihlström (2004) i sin doktorafhandling om netaviser otte punkter af afgørende betydning for forsidedesignet. Engebretsen (2007) bruger også typen af journalistik og kvaliteten af netavisernes indhold som parameter for, hvor mange ressourcer der bruges på netavisernes indhold. Men da Engebretsen ikke som sådan går ned i, hvordan man kortlægger netavisernes indhold, suppleres han af en dansk undersøgelse af ugeavisernes printudgaver. Det er Anker Brink Lund og Tim Visti Olsens analyse af en række danske ugeaviser fra 2004, der giver inspiration til at se nærmere på eksempelvis emner og kildebrug. Årsagen til at inddrage disse parametre og se på det konkrete artikelindhold er, at kvaliteten af indholdet antages at være afgørende for netavisens mulighed for at tiltrække læsere. Derimod har printavisen den fordel at blive husstandsomdelt, så læserne ikke i samme grad skal foretage et valg om aktivt at opsøge nyhederne. Desuden giver inddragelsen af Lund og Olsens kriterier mulighed for at se på forskellen mellem, hvad ugeaviserne bringer i net- og printudgaven. Det skal i øvrigt understreges, at målingen af kvalitet sker ud fra nogle kvantificerbare kriterier, og der er derfor ikke tale om en kvalitativ vurdering af indholdet. Anden del af teorien beskriver de kategorier, som Analyse af lokale forhold er inddelt efter. Teorikapitlet skitserer centrale potentialer og problemstillinger ved netaviserne, hvilket sætter analysens kategorier ind i en teoretisk sammenhæng. Desuden giver det baggrund for i konklusionen at kunne trække nogle tråde mellem de teoretiske problemstillinger, og hvordan man på de lokale ugeaviser oplever netavisens fordele og ulemper. Kategorierne er centrale problemstillinger vedrørende netaviser, som også er aktuelle for de lokale ugeavisers netaviser. Kategorierne er nyhedsopdatering, net kontra papir, ressourcer, nyhedspatrulje, multimedialitet og brugerinvolvering. Andre features ved netaviser fylder også meget i litteraturen, eksempelvis links, men disse er sorteret fra, da de ikke optræder i de analyserede netaviser. Brugerinvolvering omfatter også en lang række features som blogs og kommenteringsfunktioner, der spiller en mindre rolle i analysen. De tiltag var endnu kun på tegnebrættet hos POLA, da empirien blev indsamlet og er derfor også nedtonet i teorikapitlet. Endelig er de valgte kategorier beskrevet ud fra en række medieforskeres arbejde med netaviser, som fletter sig ind i hinanden på kryds og tværs af de præsenterede kategorier. Det kan derfor være problematisk at overholde grænserne mellem kategorierne, men det er alligevel forsøgt for at kunne bevare et overblik. 20
Validitet og kildekritik Undersøgelsen af de lokale netaviser er begrænset i tid og omfang. Indholdsanalysen slår ned på én bestemt dag og giver et øjebliksbillede af netavisernes indhold, som antages at være repræsentativt for det generelle indhold. Undersøgelsen er et billede på, hvordan de lokale netaviser ser ud på dette tidspunkt, hvor de endnu er forholdsvis nye og forsøger at finde fodfæste. Men tiden går hurtigt på nettet, og indholdet udvikler sig konstant. Således var der allerede inden rapportens færdiggørelse kommet nye tiltag på Hillerød Postens netavis, nemlig et debatmodul som ikke er genstand for nærmere undersøgelse, om end det bliver kort skitseret i kapitel 3. Den kvalitative analyse foretages på baggrund af interviews med chefredaktører og journalister på de to ugeaviser. Det har den begrundelse, at de arbejder med netaviserne til hverdag og derfor har den fornødne indsigt i, hvad netaviserne indebærer af fordele og ulemper. Det betyder dog også, at de interviewede kilder alle er dybt involverede i Politikens Lokalavisers netsatsning, og derfor er der en risiko for, at de ser på projektet med mere positive øjne, end en udenforstående ville gøre. Måske forsvarer interviewpersonerne derfor noget, der kan være problematisk, fordi det er deres eget arbejde, det drejer sig om, og de derfor har deres stolthed med i det. Det er dog ikke min oplevelse, at journalisterne har holdt kritik tilbage, hvilket også fremgår af analysen. Chefredaktørerne har lidt mere i klemme og er måske mere påpasselige med ikke at afsløre svagheder såvel som gode idéer, der ikke må slippe ud, selvom de som udgangspunkt har vist velvilje over for undersøgelsen. Det leder frem til, at der i undersøgelsen kan mangle et fuldt indblik i alle strategier og overvejelser omkring netaviserne. Så vidt vides ligger der ikke nogen klar nedskrevet strategi, som ugeaviserne kan gå ud fra i deres arbejde med netaviserne. Jeg kan ikke vide, hvilke papirer chefredaktøren ikke har udleveret, men journalisterne kender ikke til nogen nedskrevet strategi. Der eksisterer nogle papirer omkring konceptet, som ikke er udleveret for at undgå, at konkurrenterne får for meget kendskab til det. Det drejer sig dog om mål for læsertallene og de faktiske læsertal, mens de strategipapirer, som journalisterne har fået, er blevet udleveret til mig. Det er ikke som sådan en sammenhængende strategi, men nogle korte præsentationer af koncepterne. Uanset hvor meget eller hvor lidt der er udleveret, er det dog ikke en afgørende hindring for undersøgelsen. Rapportens analysedele hviler først og fremmest på selve indholdet af netaviserne samt de interviews og observationer, der belyser, hvordan arbejdet med netaviserne fungerer. 21
Begrebsafklaring Afslutningsvis for metodekapitlet er der nogle begreber, som er gode at få defineret. En række begreber forklares senere hen, efterhånden som de bliver introduceret, men enkelte begreber er hensigtsmæssige at slå fast fra starten. For en god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg er klar over forskellen mellem internettet, som er det verdensomspændende system af forbundne computernetværk, og World Wide Web, som er internettets grafiske flade, som brugerne bevæger sig rundt på. For nemheds skyld bliver internet eller bare net brugt gennem rapporten. - Netaviser er kort sagt journalistik, der bliver distribueret via internettet. Men som det fremgår af det følgende teorikapitel, indebærer begrebet i denne rapport en række specifikke karakteristika. - Læser/bruger: Læserne er de personer, der læser printavisen, mens man med netavisen bruger betegnelsen brugere, fordi de ikke kun er læsere, men også kan bruge siden til en række andre funktioner. Modtagere kan dække begge begreber. - Konvergens betyder, at noget nærmer sig noget andet. Det bruges til at betegne, at en historie produceret til ét medie også kan bruges i et andet. Når en artikel først er skrevet til avisen, kan den også publiceres på nettet (Fagerjord 2006: 145). - Ugeaviser/lokalaviser: Ugeaviser er én form for lokalaviser. Derudover findes lokale dagblade (fx Helsingør Dagblad) og regionale aviser inddelt i sektioner for regionens lokalområder (fx Jyske Vestkysten og Sjællandske). Undersøgelsen beskæftiger sig udelukkende med lokale ugeaviser, som er annoncefinansierede, husstandsomdelte lokalaviser, der typisk udkommer en eller to gange ugentligt inden for et forholdsvis begrænset lokalområde, ofte defineret af kommunegrænsen. Betegnelsen lokalaviser dækker i denne rapport kun over lokale ugeaviser. 22
2. Analysebaggrund Rapportens teoretiske del udgør baggrunden for analysen af Hip.dk og Villabyerne.dk. Første del af kapitlet kortlægger netavisernes format og indhold ud fra nogle parametre, som kan omsættes i praksis. Dette skal i indholdsanalysen (kapitel 3) bruges til at undersøge, hvorvidt ugeavisernes netaviser kan karakteriseres som rigtige netaviser, samt hvad der kendetegner indholdet med hensyn til stofområder og journalistisk kvalitet. Anden del af teorien udgør baggrunden for Analyse af lokale forhold. Denne teori- og analysedel tager udgangspunkt i de mest centrale spørgsmål for netaviserne, som de tager sig ud både i litteraturen og ud fra avisernes egen synsvinkel. Del 1: Indholdsanalyse Denne analyse foretages ud fra den præmis, at netaviser har en egenart, der gør det muligt at skelne den fra andre typer journalistik. Netavisen er en selvstændig genre, som er en sammensmeltning af den traditionelle avis og internetmediet. Ligesom aviser adskiller sig fra magasiner, adskiller netavisen sig fra andre mediegenrer ved dets multimedie-indhold, interaktivitet og løbende opdatering. Den afskiller sig igen fra andre genrer på internettet som personlige hjemmesider, netbutikker osv. Netavisen har dog ikke samme genkendelighed som printavisen, idet internetmediet er i konstant forandring (Ihlström 2004: 98). Undersøgelsesparametre Indholdsanalysen læner sig til op af Martin Engebretsens undersøgelse af nordiske netaviser, Digitale diskurser. Nettavisen som kommunikativ flerbruksarena (2007). Engebretsen har lavet en undersøgelse af 12 førende netmedier i Norden, og i hvilken grad netaviserne udnytter deres teknologiske fordele til at styrke genrens selvstændige nyhedsdiskurs. Undersøgelsen viser, at størsteparten af netavisernes ressourcer bruges på at tilbyde et så opdateret nyhedsbillede som muligt. Men opdatering gør det ikke alene, læseren skal også motiveres til at engagere sig i nyhedens tekstunivers. Altså skal det præsenteres i en form, der er brugerstyret, medierig og dialogisk (Engebretsen 2007: 50-51). Ifølge Engebretsen forventes det, at netnyheder fremtræder i sit eget format. Med erfaring fra andre webmedier forventer brugerne andre individuelle valgmuligheder, de forventer at kunne være aktivt udforskende og ikke kun passive modtagere af information. De teknologiske muligheder gør, at man forventer hyppig opdatering, mulighed for at læse relateret stof og i det hele taget en brugerstyring, hvor man udvælger og sammensætter siden efter egne behov. 23
Det er på den baggrund, Engebretsen (2007) opstiller nogle retningslinjer for, hvad en netavis bør indeholde. For at undersøge i hvilken grad aviserne udnytter mulighederne på nettet, anvender han følgende spørgsmål, som vil blive genanvendt i denne undersøgelse. I første omgang gælder det indholdet af nyhederne: Analysespørgsmål Hvor mange historier findes kun på nettet? Hvilken slags journalistik præger nyhederne? Hvor mange og hvilken slags kilder er artiklerne baseret på? Nyhedsindhold på net og papir Hvor kommer netnyhederne fra? I hvilken grad bliver historier opdateret i løbet af dagen? Beskrivelse Har netavisen unikt indhold, eller er det samme stof som i printavisen? Figurerer i analysen under Konvergens med avisen. Blandt andet indikerer artikellængde, hvor mange ressourcer der bruges på netnyhederne. Dertil kommer nyhedens dybde; er det en notits, en overfladisk registrering af en hændelse, eller belyser den komplekse forhold? Er det eksperter, øjenvidner, politikere? Kan artikler bruges i avisen, hvis de allerede har været på nettet? Er indholdet i de to medier identisk, eller er det kort på nettet og uddybet i avisen? Er det egenproduktion eller hentet fra Ritzau / kopieret fra andre medier? Benytter man muligheden for at opdatere en sag, der udvikler sig hen over dagen? Formater Engebretsen ser også på, om netaviserne præsenterer sit indhold på innovative måder ved at udnytte mediets muligheder, eller om de holder sig til traditionelle, avislignende formater. Her ser han på følgende faktorer: Analysespørgsmål Brug af hypertekst Hvor mange enheder består en sag af? Lyd og video i nyhederne Brugervenlige navigationssystemer Nyhedspræsentation på net og papir Beskrivelse Links i teksten sætter læseren i forbindelse med relateret arkivstof eller andre netsteder. Består sagerne kun af en enkelt artikel, eller har man længere forløb af historier? Udnytter netavisen muligheden for at supplere tekst og billeder med web tv og lydfiler? Kan man ved et minimum af klik navigere fra forsiden til undersiderne og mellem undersiderne? Er der forskel i antallet og størrelsen af billederne på print og net? Hvor er der mest fokus på det visuelle? 24