o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg Sygehus fungerer som mentorer inden for arbejdsmiljø. Ud over at passe deres daglige dont holder de øje med, hvordan kollegerne trives på arbejdspladsen. Og de er klar til at gribe ind, når der er problemer med stress og dårlig trivsel. Tegn på dårlig trivsel Trivselsgraf
Ledelsens initiativ Medicinsk afdeling på Silkeborg Sygehus er en stresset arbejdsplads, hvor medarbejderne sjældent selv har indflydelse på, hvor travlt de har, da de fleste af patienterne bliver indlagt akut. For et par år siden viste en tilfredshedsundersøgelse, at mange medarbejdere følte sig meget pressede. Det afspejlede sig blandt andet i højt sygefravær, heraf flere langtidssygemeldinger på grund af stress. Det så håbløst ud, og alle var enige om, at der måtte gøres noget ved problemerne. Kort fortalt tog ledelsen herefter initiativ til at indføre en mentorordning, der nu har fungeret siden februar 2006. Der er 300 ansatte i Medicinsk afdeling. Afdelingen er inddelt i flere mindre afsnit med hvert sit speciale. I hvert afsnit er der tre uddannede mentorer blandt plejepersonalet, der omfatter sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Fra lægegruppen deltager en overlæge fra hvert afsnit i mentorordningen. Dertil kommer mentorer fra afdelingsledelsen og fra terapeut-, serviceassistent- og sekretærgruppen. I alt 23. Magasinet Arbejdsmiljø mødte tre af dem til en snak om ordningen: Ellen Krogh, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Else Juul Hansen, social- og sundhedsassistent, og Susanne Veng, sygeplejerske.
- Mentorordningen er sat i gang for at skabe mere trivsel på arbejdspladsen og for at forebygge langtidssygemeldinger på grund af stress. Vi vil gerne tage problemerne i opløbet, inden de udvikler sig alvorligt. Tidligere oplevede vi flere gange, at folk måtte lade sig langtidssygemelde, uden at nogen af kollegerne havde opdaget, hvor slemt det stod til forklarer Ellen Krogh. Tegn på dårlig trivsel Mentorkorpset har blandt andet til opgave bogstavelig talt at holde et vågent øje med kollegerne. Hvis en kollega igennem længere tid ser træt og hærget ud, kan det være et tegn på en høj stressbelastning, der truer med at komme ud af kontrol. Andre tegn på dårlig trivsel kan være, at folk er hyppigere endags-syge, end de ellers har været. Eller at en fagligt dygtig kollega begynder at spørge om ting, hun udmærket godt ved, men pludselig er usikker over for. Eller at folk indbyrdes begynder at brokke sig meget over arbejdsforholdene. - Bag beklagelserne er der altid en drøm om, at tingene kunne være bedre, mener Ellen Krogh. Else Juul Hansen tilføjer, at en mentor har til opgave at tage kontakt til en kollega, som ser ud til at have det skidt. Mentoren gør det oftest selv, men kan dog også bede en anden om at påtage sig opgaven. Hovedsagen er, at det bliver gjort, og at der efterfølgende bliver taget hånd om problemet i det omfang, det nu kan lade sig gøre. Trivselsgraf
- Travlheden er et vilkår, som vi grundlæggende ikke kan ændre på. Men mentorordningen har betydet, at vi har fået et øget fokus på en del fælles problemer og frustrationer, som vi faktisk godt kan gøre noget ved. På vores afdeling har vi indført en række små forbedringer i hverdagen for at afbøde stress. For eksempel forstyrrer vi ikke længere hinanden under stuegang, og vi er blevet bedre til at fordele arbejdsopgaverne fra morgenstunden. Og ikke mindst er vi blevet meget bedre til at holde arbejdsplanen, så der ikke er nogen, der risikerer at få alt for travlt i løbet af dagen. Nu passer vi bedre på hinanden, siger Susanne Veng. Indimellem tager afdelingerne temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø ved hjælp af en såkaldt trivselsgraf. Et enkelt, men ifølge afdelingen meget anvendeligt redskab, der i øvrigt er Ellen Kroghs opfindelse. Om morgenen ved arbejdstidens begyndelse oplyser hver enkelt medarbejder, hvordan vedkommende har det ved at sætte et kryds i et felt. Man kan krydse af, om man har det "super", "godt", "jævnt", "træls" eller "skidt". Inden man går hjem, sætter man igen et kryds. På den måde tager man temperaturen i en hel måned, hvorefter man diskuterer resultatet på et personalemøde. - Trivselsgrafen er god at diskutere ud fra, for den giver et meget tydeligt billede af, hvordan det står til med det psykiske arbejdsmiljø. Den giver anledning til nogle gode diskussioner og forslag til, hvordan man kan rette op på tingene, forklarer Ellen Krogh. Ved udvælgelsen af de 23 mentorer blev der lagt vægt på, at det skulle være erfarne rollemodeller, der var i stand til at støtte deres kolleger.
Men alle har været på kursus for at blive klædt på til opgaven. Organisations- og udviklingskonsulent Lene Damtoft fra Damtoft Consult har stået for uddannelsen, der blandt andet har haft fokus på den praktiske træning i mentorrollen. På samtale, kommunikation og coaching som redskab og på at arbejde med modstand og negative følelser, anerkendende samtaler og teknikker for dialog (se Faktaboks nederst). Ledelsens initiativ Syv ud af de 23 mentorer kommer fra afdelingsledelsen. En af dem er oversygeplejerske Helle Andersen, som sammen med den øvrige ledelse er initiativtager til mentorordningen. Ledelsen har deltaget på lige fod med de øvrige deltagere i uddannelsen, der har strakt sig over i alt seks kursusdage. - Mentorkorpset har fået skabt et fælles fundament. Stemningen er god og åben, og det kollegiale samarbejde mellem de forskellige afsnit fungerer bedre end tidligere, hvilket udmønter sig i en større hjælpsomhed afdelingerne imellem. Hvis der på en afdeling er ekstra travlhed på grund af sygdom, er der som regel hurtig hjælp at hente fra kolleger med lidt mere overskud. Førhen skulle vi ud at spørge, men nu kommer hjælpen nærmest af sig selv, fortæller Helle Andersen. Indførelsen af mentorer har medført større bevågenhed på det psykiske arbejdsmiljø, åbne dialoger, en fælles forståelse af arbejdsvilkår og viden om, hvad der skal til for at skabe positive forandringer i hverdagen. - Mentoren er en katalysator for forbedringer i arbejdsmiljøet, men det er en fælles opgave for alle, understreger Else Juul Hansen, der også opfatter mentoren som en form for tillidsmand på det sociale område. Ellen Krogh supplerer:
- Mentorordningen er god, men den redder ikke hele arbejdsmiljøet. Den er en af mange ting, der befordrer et godt arbejdsmiljø. Tekst: Birgit Søes Rasmussen Faktaboks Mentorens opgaver Mentorkorpset på Medicinsk (afdeling er uddannet til at opfange og reagere på faresignaler hos kolleger, der mistrives pga. stress, udbrændthed, mobning eller andet. at kontakte kolleger, der har behov for hjælp og støtte, enten personligt eller ved at bede en kollega om at påtage sig opgaven. at tilbyde hjælp i form af støttende og afklarende samtaler. at lytte og stille åbne spørgsmål. at introducere og støtte nye kolleger. at optræde som rollemodel. at arbejde med konflikter og (modstand. at kunne respektere grænser. at kunne skille egne følelser fra den andens og vise det med ord. at sætte fokus på trivsel og at være banebryder for en ny kultur på arbejdspladsen.
Faktaboks Fakta om mentorordningen på Silkeborg Centralsygehus Mentorordningen er indført på Medicinsk afdeling, som har i alt 23 mentorer til 300 ansatte. Mentorkorpset består af 16 menige medarbejdere og syv fra ledelsen. Mentorerne arbejder tværfagligt og på tværs af afsnittene. Der afholdes to årlige netværksmøder for mentorerne. Uddannelsen af mentorerne er finansieret af eksterne midler via Århus Amts Koordinationsudvalg, der er nedsat til at styrke arbejdspladser i amtet. Sygefraværet var på 12,39 dage pr. medarbejder i 2005. Det forventes at falde til 11,60 i 2006. Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Telefon 39 16 53 07 Fax 39 16 52 01 videncenter@ami.dk