Arbejdsstyrken falder mere end forventet

5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre skal forsørges. Arbejdsstyrken falder mere end forventet En ny og revideret befolkningsprognose viser, at der er udsigt til, at arbejdsstyrken falder mere end hidtil antaget. Baggrunden er et ændret indvandringsmønster. Faldende indvandring i årene frem betyder nemlig, at arbejdsstyrken og dermed virksomhedernes rekrutteringsgrundlag kan falde med yderligere 100.000 personer frem til 2040. Det ændrede billede af fremtidens arbejdsstyrke fremgår af DA s nye arbejdsstyrkefremskrivning, der er baseret på en antagelse om uændret erhvervsdeltagelse frem til 2040. Fremskrivningen er foretaget på baggrund af DREAM s seneste befolkningsprognose fra 2003 (se boks). Færre inden for og uden for arbejdsstyrken Udvikling i arbejdsstyrken, 2003-2040, 1000 personer 3.000 2.900 I arbejdsstyrken 2002 fremskrivning 2003 fremskrivning 2.800 2.700 2.600 2.500 Udenfor arbejdsstyrken 2.400 2003 2007 2011 2015 2019 2023 2027 2031 2035 2039 Kilde: DREAM, 2003 og egne beregninger Antallet af personer uden for arbejdsstyrken falder mere frem til 2040 end antallet af personer i arbejdsstyrken i forhold til den tidligere fremskrivning fra 2002. F A K T A 2 DA s arbejdsstyrkefremskrivning DA s arbejdsstyrkefremskrivning er baseret på den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM (Danish Rational Economic Agents Model), der bl.a. anvendes af Det Økonomiske Råd og Finansministeriet. Siden den forrige befolkningsprognose fra 2002 er der sket ændringer i udlændingelovgivningen, som har konsekvenser for vandringerne til Danmark i årene frem. DA s arbejdsstyrkefremskrivning analyserer de forventede effekter af ændringer i befolkningens alder, fertilitet, dødelighed og vandringer. Da der er forskel på, hvor meget forskellige grupper med hensyn til alder, køn og herkomst, bidrager på arbejdsmarkedet, har en ændret befolkningssammensætning betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Fremskrivningen tager udgangspunkt i en antagelse om, at befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet, med hensyn til alder, køn og herkomst, er konstant. Arbejdsstyrkefremskrivningen dækker perioden 2003-2040. Lavere forsørgerbyrde Faldende arbejdsstyrke vil normalt forøge den såkaldte forsørgerbyrde i samfundet, fordi der bliver færre i arbejdsstyrken til at forsørge dem, der er uden for arbejdsstyrken. Den lavere indvandring betyder imidlertid, at den del af befolkningen, der skal forsørges af andre, bliver reduceret væsentligt. I den nye fremskrivning er antallet af personer uden for arbejdsstyrken 150.000 lavere i 2040 end tidligere. Når forsørgerbyrden falder i forhold til den tidligere fremskrivning, skyldes det først og fremmest, at indvandrere fra mindre har lav erhvervsdeltagelse. LEDER Regeringens akademikerplan er fornuftig, skriver Jørn Neergaard Larsen. Side 3 BESKÆFTIGELSE Stadig flere unge svenskere hverken arbejder, studerer eller søger job, viser nye tal. Side 3 MILJØ En ud af tre virksomheder, der er tvunget til at betale til BST, bruger ikke ordningen. Side 4

5. FEBRUAR 2004 SIDE 2 Indv. mindre Efterkom. mindre Indv. mere Efterkom mere Øvrige befolkning I alt Kilde: DREAM, 2003 og egne beregninger. Ændret indvandringsmønster Betydning af ny prognose i 2040 Erhvervsfrekvenser. årige, 2040 arbejdsstyrken Antal 15-64- Ændring i Pct. 1000 personer 50-116 -59 62 64 77 81-25 -24-1 -15-181 -16-15 Færre med lav erhvervsdeltagelse I den nye befolkningsprognose er indvandringen fra mindre justeret betydeligt ned som følge af en række antagelser om virkningerne af de senere års ændringer i udlændingepolitikken. I 2040 er der således 135.000 færre indvandrere fra mindre i forhold til den gamle prognose, heraf 116.000 mellem 15 og 64 år. Udviklingen påvirker arbejdsstyrken, der på den baggrund falder med knap 60.000 personer i 2040. Når arbejdsstyrken ikke falder yderligere, skyldes det gruppens lave erhvervsdeltagelse. Som det fremgår af tabellen, er indvandrere fra mindre den gruppe, der har den laveste erhvervsdeltagelse. Kun 50 pct. af indvandrerne fra mindre er i dag i arbejdsstyrken mod 81 pct. i den øvrige befolkning. Færre indvandrere fra mindre udviklede lande betyder samtidig, at antallet af efterkommere fra mindre mellem 15 og 64 år bliver 25.000 mindre frem til 2040. Til trods for, at 0-12 -102 Et ændret indvandringsmønster kan medføre, at der vil være 116.000 færre indvandrere i den erhvervsaktive alder fra mindre i befolkningen i 2040. Den ændrede indvandring påvirker arbejdsstyrken, som vil blive reduceret med 60.000 i 2040. Når arbejdsstyrken ikke falder mere, skyldes det, at indvandrergruppens erhvervsdeltagelse er forholdsvis lav. efterkommerne har højere erhvervsdeltagelse end forældrene, er deres erhvervsdeltagelse stadig relativt lav sammenlignet med andre grupper. Det faldende antal efterkommere reducerer alt andet lige arbejdsstyrken med yderligere 16.000 personer. Det resterende fald i arbejdsstyrken på omkring 27.000 personer kan ifølge fremskrivningen forklares med 15.000 færre indvandrere fra mere. Dertil kommer et fald på 12.000 i gruppen af øvrige, hvilket skyldes et lille fald i fertiliteten. Integration fortsat nødvendig Den mindre indvandring ændrer ikke på, at der fortsat vil være et behov for at styrke integrationen. Antallet af indvandrere fra mindre stiger nemlig alligevel med 173.000 personer frem til 2040. Selv mindre ændringer i indvandrergruppens erhvervsdeltagelse ville dog kunne give et ikke ubetydeligt bidrag til arbejdsstyrken. Hvis alle 15-64-årige indvandrere fra mindre havde den samme erhvervsfrekvens som indvandrere fra mere, ville det kunne give et bidrag til arbejdsstyrken på omkring 40.000 personer i 2040. Arbejdsstyrkefaldet kan begrænses I scenariet for fremtidens arbejdsstyrke er erhvervsdeltagelsen for alle grupper med hensyn til køn, alder og herkomst holdt konstant. Det potentielle fald i arbejdsstyrken kan derfor stadig begrænses, hvis det enten lykkes at øge erhvervsdeltagelsen i befolkningen, eller det lykkes at tiltrække indvandrere med højere erhvervsdeltagelse, end tilfældet er i dag.

5. FEBRUAR 2004 SIDE 3 BESKÆFTIGELSE En stigende andel af unge svenskere har hverken arbejde, studerer eller søger job. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Morten Møller Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Flere og flere unge svenskere er inaktive Sverige står over for et alvorligt ungdomsproblem. Et stigende antal unge svenskere hverken arbejder, studerer eller søger aktivt efter arbejde. Det er den dystre konklusion på en ny undersøgelse Ungdomars inträde i arbetslivet - följder för individen och arbetsmarknaden fra det svenske Arbetslivsinstitut. Fra 1990 til 2002 er beskæftigelsen blandt de helt unge på mellem 16 og 19 år og de lidt ældre mellem 20 og 24 år faldet mellem 15 og 20 pct. I samme periode er ledigheden for 20-24-årige steget markant, mens ledigheden for de helt unge har ligget konstant. Andelen af unge, der er inaktive og hverken arbejder, studerer eller søger job, er til gengæld steget fra nogle få pct. i 1990 til omkring 10 pct. for begge aldersgrupper i 2002. Undersøgelsen forklarer udviklingen Afbalanceret akademikerplan L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringen har været under stort pres på grund af den stigende ledighed blandt nyuddannede akademikere. Den handlingsplan, beskæftigelsesministeren fremlagde tirsdag, er et meget fornuftigt og velafbalanceret svar på den øjeblikkelige situation. Det er åbenbart, at ingen kan have en interesse i, at beskæftigelsespolitikken bliver styret af enkeltgrupper eller kortvarige problemer, og det er derfor tilfredsstillende, at handlingsplanen respekterer rammerne for beskæftigelsespolitikken og ikke forskyder balancen i den samlede beskæftigelsesindsats. Men de øjeblikkelige udfordringer bør ikke skygge for, at det generelt ikke bliver akademikerne, der får problemer på fremtidens arbejdsmarked. Skal Danmark fortsat holde sig i vælfærdstoppen, skal vi arbejde på et stadig højere kompetenceniveau, og det bliver derfor ikke denne gruppe, der bliver morgendagens tabere. Det ses også tydeligt af den store vækst, akademikerne har haft ikke mindst på det private arbejdsmarked de senere år. med, at flere og flere unge frivilligt eller ufrivilligt er i et overgangsarbejdsmarked, hvor de er på vej til noget andet. Senere ud på arbejdsmarkedet Grunden til, at det såkaldte overgangsarbejdsmarked er vokset, hænger ifølge undersøgelsen sammen med tre forhold. For det første, at arbejdsmarkedet bl.a. har ændret sig i retning af flere tidsbegrænsede job, som menes at kunne besværliggøre unges vej ind på arbejdsmarkedet. For det andet, at de unges studietid er blevet længere. Og for det tredje, at der er udviklet en speciel ungdomskultur, der påvirker overgangen til en fastere forankring til arbejdsmarkedet. Konsekvenserne af de unges inaktivitet er ifølge undersøgelsen, at de unge kommer senere ud på arbejdsmarkedet og er ældre, når de stifter familie. Det er derfor også tilfredsstillende, at handlingsplanen er så fleksibel, at virksomhedernes muligheder for at rekruttere akademikere, når den økonomiske udvikling bliver mere gunstig, ikke bliver vanskeliggjort. Skal lignende situationer undgås i fremtiden, er der behov for at se mere grundlæggende på, om de akademiske uddannelser i tilstrækkelig grad er tilpasset det private erhvervsliv. Det vil sige indrettet med den fleksibilitet og indeholdende de kompetencer, som efterspørges på det private arbejdsmarked. At det er nødvendigt med en handlingsplan, som den netop fremlagte der blandt andet skal øge akademikernes kendskab til det private arbejdsmarked - er i sig selv et bevis på, at der har været forkert fokus på både studievalg og studieindhold.

5. FEBRUAR 2004 SIDE 4 MILJØ Mens otte ud af 10 virksomheder i et eller andet omfang betaler for anden ekstern bistand i spørgsmål om arbejdsmiljø, vælger en ud af tre virksomheder BST fra. Hver tredje virksomhed bruger ikke BST Til trods for, at mange virksomheder skal betale for at være tilsluttet en Bedriftssundhedstjeneste (BST), anvender en tredjedel af disse virksomheder ikke den ret til rådgivning om arbejdsmiljøspørgsmål, som de på forhånd har købt og betalt for. Hver femte virksomhed anvender ordningen delvist, mens det kun er hver anden betalende virksomhed, der bruger ordningen fuldt ud. Til gengæld vælger næsten otte ud af 10 virksomheder også at få anden ekstern bistand til arbejdsmiljøarbejdet. Det fremgår af tal fra en ny arbejdsrapport Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse CASA. Arbejdsrapportens resultater er baseret på telefoninterview på ca. 400 arbejdspladser og besøg på 40 arbejdspladser. Rapportens resultater bekræfter tidligere undersøgelser af BST, bl.a. fra Teknologisk Institut, der viser, at mange især små virksomheder ikke anvender ordningen. Og det til trods for, at virksomhederne i gennemsnit betaler omkring 420 kr. årligt pr. medarbejder til BST. Små virksomheder bruger ikke BST Næsten 80 pct. af de helt små BST-pligtige virksomheder med mellem én og fire ansatte svarer ifølge arbejdsrapporten, at de ikke anvender BST-ordningen. Har F A K T A Fakta om BST Ifølge bekendtgørelse om Bedriftssundhedstjenesten er alle virksomheder med ansatte, hvor sikkerheden og sundheden taler for det, tvunget til at tilslutte sig en BST-ordning. BST er selvstændige private rådgivningsenheder, og der er i dag over 70 enheder herhjemme. BST skal rådgive og komme med forslag til forbedringer af forhold, der har betydning for virksomhedernes arbejdsmiljø. BST-ordningen omfatter i dag næsten 800.000 ansatte fordelt på 50.000 arbejdspladser. virksomheden mellem fem og 19 ansatte, er det 50 pct., der svarer, at de ikke bruger den forudbetalte tid hos en BST. På spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne helt eller delvist bruger anden ekstern bistand, er det til gengæld næsten otte ud af 10 virksomheder, der svarer bekræftende. Der er imidlertid forskel fra branche til branche. De mest ivrige brugere af anden ekstern rådgivning findes inden for brancheområder som fødevareindustri, kontor og administration, brandvæsen og redning, undervisning og forskning. Her svarer over 90 pct., at de helt eller delvist bruger andre end BST. På brancheområder som jern og metal, byggeriet, transportområdet og engros og detail er det kun mellem 70 og 80 pct., der bruger ekstern rådgivning helt eller delvist. 80 pct. små virksomheder bruger ikke BST BST-pligtige arbejdspladsers brug af BST-rådgivning, fordelt på størrelse Antal ansatte 1-4 5-19 20-99 100-199 200+ I alt Ja 15 29 44 63 65 48 Brug af BST, pct. Delvist Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Blandt de helt små BST-pligtige virksomheder med mellem én og fire ansatte er det næsten 80 pct., der ikke anvender BST. Blandt de lidt større virksomheder med mellem fem og 19 ansatte er det 50 pct., der ikke anvender ordningen. 8 20 21 23 28 22 Nej 77 51 35 15 7 29 Eksterne forventer konkurrence En af de eksterne rådgivere på markedet er Carl Bro Gruppen: Selv om konkurrencen er relativt begrænset i dag, forventer vi øget konkurrence om arbejdsmiljørådgivningen, når rådgivningsindsatsen på et tidspunkt bliver liberaliseret, siger Thomas Fløe Jensen, der er projektleder hos Carl Bro. Han peger desuden på, at flere kunder i dag giver udtryk for, at de ser en klar interesse i at kunne vælge frit blandt forskellige rådgivere, selv om der også er nogle, der er tilfredse med den eksisterende ordning.

5. FEBRUAR 2004 SIDE 5 NOTA BENE DK skal sikre konkurrenceevnen Danmark bør fjerne incitamenter til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er et af budskaberne i EU- Kommissionens udspil til EU-topmødet i marts. Ifølge Kommissionen er det nødvendigt at fastholde folk på arbejdsmarkedet, hvis Danmarks konkurrenceevne skal sikres. Kommissionen understreger desuden, at bedre integration og uddannelse også er forudsætninger for, at Danmark kan leve op til EU s målsætning om at forbedre konkurrenceevnen. Fortsat flere på efterløn Antallet af personer på efterløn stiger fortsat. Det viser tal fra bl.a. Arbejdsdirektoratet. I løbet af det seneste år er antallet af efterlønsmodtagere steget med over 8.600 personer, og mere end 45 pct. af alle 60-66-årige modtager i dag efterløn. Dermed er antallet af efterlønsmodtagere steget med 32.000, siden efterlønsreformen blev gennemført i 1999. Mentorer skal forbedre integrationen Mentorer skal sikre en bedre indslusning af flygtninge og indvandrere på arbejdspladsen. Det er et af budskaberne i pjecen Ind på arbejdsmarkedet - udgivet af Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service (FOKUS). En mentor er en medarbejder, der videregiver sine erfaringer til den nyansatte, og som samtidig er ansvarlig for virksomhedens kontakt til kommunen. Ifølge pjecen vil mentorerne sikre en bedre kommunikation mellem kommune og virksomhed og dermed forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Bedre offentlig kommunikation Den offentlige sektor skal være bedre til at kommunikere med virksomhederne, hedder det i ny guide fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ministerierne skal i højere grad sikre, at formålet med nye love bliver kommunikeret ud til virksomhederne. Ifølge guiden er det ligeledes centralt at præcisere, hvilke konsekvenser en lovændring får for den enkelte virksomhed. Økonomi- og Erhvervsministeriet håber, at initiativet vil skabe en større forståelse for eventuelle lovændringer ude hos virksomhederne. Kvinderne indhenter mændene Kvinders uddannelsesniveau er nu tæt på at være på højde med mænds, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De sidste 20 år er antallet af kvinder med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse steget med knap 60 pct., mens stigningen blandt mænd blot er på 28 pct. Ifølge Danmarks Statistik betyder den generelle fremgang på uddannelsesområdet, at antallet af personer med erhvervsfaglig eller videregående uddannelse er steget med 40 pct. siden 1983. Flere personer i fleksjob Antallet af personer i fleksjob er fortsat stigende, viser opgørelse fra Danmarks Statistik. Ifølge opgørelsen var der i tredje kvartal af 2003 knap 25.000 fuldtidsdeltagere i fleksjob. Det er en stigning på godt 25 pct. i forhold til 2002. Derimod er antallet af personer i skånejob kun steget med to pct., viser opgørelsen. -mom