LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen
INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen Undersøgelsens resultater
SPECIALUNDERVISNING Knap 70.000 af eleverne i de kommunale skoler (folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud (inkl. anbringelsessteder) modtog specialundervisning i skoleåret 2011/12 Det svarer til knap 12 procent. af det samlede elevtal i kommunale skoler (582.763 elever).
ELEVER I KOMMUNALE SKOLER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING, 2011/12 Antal Andel Segregerede tilbud Specialskoler og dagbehandlingstilbud 12.294 17,60% Specialklasser i folkeskoler og ungdomsskoler 18.935 27,10% Integrerede tilbud: Normalklasser i folkeskoler og ungdomsskoler 38.532 55,20% I alt 69.761 100%
ANTAL ELEVER OG SEGREGERINGSGRAD I KOMMUNALE SKOLER FORDELT PÅ KØN, 2011/12 Drenge Piger Antal elever 301.487 281.285 - heraf antal elever i segregerede specialundervisningstilbud 22.411 8.818 Segregeringsgrad 7,40% 3,10%
ANTAL ELEVER OG SEGREGERINGSGRAD I KOMMUNALE SKOLER FORDELT PÅ HERKOMST, 2011/12 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Antal elever 520.599 61.889 - heraf antal elever i segregerede specialundervisningstilbud 27.357 3.811 Segregeringsgrad 5,30% 6,20%
JO HØJERE UDDANNEDE ELEVENS FORÆLDRE ER, JO LAVERE ER SEGREGERINGSGRADEN Gymnasial ud- faglig ud- Erhvervs Grund skole dannelse dannelse Kort eller mellem lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse eller ph.d Antal elever 50.278 17.434 228.281 194.220 84.239 - heraf antal elever i segregerede specialundervisningstilbud 7.160 973 14.248 6.477 1.860 Segregeringsgrad 14,20% 5,60% 6,20% 3,30% 2,20%
LIDT OM VORES BØRN 15 17 % af alle elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder Hvilke faktorer kendetegner de grupper, der får mindst ud af den danske folkeskoles undervisning? Anbragte børn kommer fra netop de grupper Antallet af risikofaktorer er vigtigt De interne skoler og skole-/behandlingstilbud har ikke været problemet de har været et kæmpe fagligt løft for mange udsatte børn og unge Når de kritiseres som de gør, hvordan ser det så ud for de øvrige tilbud til målgruppen?
FAKTORER Mors alder ved førstefødte Forældres uddannelse Forældres arbejdsforhold Forældres indkomstforhold Enlig forsørger eller (kerne)familie Sociale- og adfærdsmæssige problemer Psykisk sygdom/problemer Misbrug og kriminalitet Intelligens Etnicitet Køn, flere drenge end piger anbragt Kost Antal bøger i hjemmet
Afgørelser om anbringelse (0-17 år) efter udslagsgivende årsag, 2011 (Ankestyrelsen) Udadreagerende adfærds- og eller tilpasningsproblemer 903 Indadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 552 Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd 458 Underkastet ungdomssanktion 29 Kriminel adfærd i øvrigt 306 Manglende familierelationer, gadebarn 146 Skoleproblemer 798 Sprogproblemer 100 Fysisk funktionsnedsættelse 73 Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) 304 Udviklingshæmning 108 Sindslidelse 74 Misbrug 271 Sundhedsforhold, helbred i øvrigt 374 Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 735 Uledsaget flygtningebarn/ung (forældre i udlandet) 92 Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 635 Ingen udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 356 Der har været mulighed for at angive flere udslagsgivende årsager.
NORMALFORDELINGSKURVE INTELLIGENS
FRA SFI S FORLØBSUNDERSØGELSE 13:07 Et sikkert tegn på, hvor udbredt de skolemæssige vanskeligheder er for anbragte unge, ses af, at omkring 60 pct. af dem modtog specialundervisning i en eller anden form. Gennemgående tager døgninstitutioner og opholdssteder sig af de mest belastede unge. Her er det op mod 80 pct., som får specialundervisning. I plejefamilierne, der typisk har de børn anbragt, som kræver mindre specialindsigt, klarer lidt over halvdelen sig med helt almindelig skolegang på den lokale folkeskole. Familieplejeanbragte unge klarere sig altså bedre end andre anbragte unge i forhold til skolegang.
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE 2013
ALDER VED INDSKRIVNING 25% 20% 15% 10% 5% 0% 22% 18% 16% 12% 7% 7% 6% 4% 4% 2% 1% 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
ALDER VED INDSKRIVNING 30% 30% 20% 10% 0% 20% 18% 14% 12% 14% 15% 13% 10% 8% 6% 6% 2% 2% 3% 4% 5% 6% 6% 1% 2% 2% 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Opholds steder Instituti oner
ANBRINGELSESTIDSPUNKT 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 13% 11% 10% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 6% 6% 5% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
SKOLESKIFT I gennemsnit 2,3 skoleskift inden anbringelsen En anbragt gennemsnitselev har haft 3 4 skoleskift
HANDLEPLAN OG MATERIALE 80% 70% 74% 60% 50% 50% 55% 40% 30% 20% 10% 0% Handleplan Handleplan inkl. skolegang Materiale
HVILKEN UNDERVISNING KOMMER ELEVERNE FRA Modtog ikke undervisning Intern skole Dagbehandlingstilbud Specialskole Efterskole Privatskole/friskole Heldagsskole Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 4% 3% 2% 4% 5% 10% 16% 15% 21% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25%
FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE HVAD KOMMER DE INTERNE ELEVER FRA Modtog ikke undervisning Intern skole Dagbehandlingstilbud Specialskole Efterskole Privatskole/friskole Heldagsskole Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 4% 2% 2% 5% 7% 13% 13% 16% 17% 22% 0% 5% 10% 15% 20% 25%
FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE HVAD KOMMER DE INTERNE ELEVER FRA Modtog ikke undervisning Intern skole Dagbehandlingstilbud Specialskole Efterskole Privatskole/friskole Heldagsskole Speicalklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 10% 17% 11% 14% 5% 2% 20% 24% 3% 1% 1% 2% 4% 6% 11% 21% 13% 0% 22% 12% 0% 20% 40% Instituti oner Opholds steder
UNDERVISNING EFTER INDSKRIVNING Andet 5% Intern skole 75% Dagbehandlingstilbud 2% Specialskole 8% Privatskole/friskole Heldagsskole Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 0% 1% 4% 1% 5% 0% 20% 40% 60% 80%
UNDERVISNING EFTER INDSKRIVNING UDEN INTERN SKOLE Intern skole Dagbehandlings Specialskole Efterskole Privatskole/frisk Heldagsskole Specialklasse i FS Normalklasse Normalklasse 6% 4% 0% 0% 2% 7% 2% 22% 29% 0% 10% 20% 30% 40%
UNDERVISNING EFTER INDSKRIVNING - MED INTERN SKOLE Andet Intern skole Dagbehandlingstilbud Specialskole Privatskole/friskole Heldagsskole Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 0% 1% 4% 0% 0,5% 3% 0,5% 1% 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
UNDERVISNING FØR OG EFTER ANBRINGELSEN I F.T. INKLUSIONSTANKEN 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 6% 59% 95% 16% 0% Før anbringel sen Efter anbringel sen
UNDERVISNING FØR OG EFTER ANBRINGELSEN I F.T. INKLUSIONSTANKEN EFTER ALDER 17 år 20% 74% 7% 16 år 38% 42% 21% 15 år 23% 54% 23% Folkeskolens normalklasser 14 år 27% 57% 15% Specialsystemet 13 år 23% 67% 10% Modtog ikke undervisning 6-12 år 23% 70% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
VENTETID INDEN UNDERVISNING IVÆRKSÆTTES Der går i gennemsnit 4 skoledage før undervisningen iværksættes For elever uden for intern skole går der i gennemsnit 13 dage fra 4 uger til 4 måneder
ANDEL AF ALDERSGRUPPEN DER IKKE MODTOG UNDERVISNING VED ANBRINGELSEN 25% 20% 23% 21% 15% 15% 10% 7% 10% 7% 5% 0% 6-12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år
HANDLEPLAN M.V. FOR ELEVER DER IKKE MODTOG UNDERVISNING VED ANBRINGELSEN 80% 70% 73% 74% 60% 50% 50% 50% 55% 46% 40% 30% Skulkere Alle elever 20% 10% 0% Handleplan Handleplan inkl. undervisning Materiale
UNDERVISNING EFTER ANBRINGELSEN FOR ELEVER DER IKKE MODTOG UNDERVISNING VED ANBRINGELSEN Andet 7% Intern skole 70% Dagbehandlingstilbud 4% Specialskole 15% Privatskole/friskole Heldagsskole Specialklasse i FS 4% Normalklasse med støtte Normalklasse 0 0,2 0,4 0,6 0,8
FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE GODE EKSEMPLER Samarbejde med lokal skole om fx fysik og udslusning til FS Godt samarbejde med PPR og lokal skole Dialog og halvårlige vurderinger af alle elever Der er et fint samarbejde imellem skolen og opholdsstedet en fin kommunikation via forældreintra. Er der behov ringer vi sammen eller mødes. Vi har modtaget det materiale der har været behov for fra anbringende kommune, ligeledes et fint samarbejde med PPR omkring iværksættelse af skoletilbud.
FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE PROBLEMATISKE EKSEMPLER Trods flere rykkere ingen udspil, heller ikke på anmodning om 10 timers hjemmeundervisning Fagligt 1-2 kl. Oplyst ved indskrivning: Lettere mentalt retarderet. Sporadisk undervist, da eleven ikke har kunnet indlemmes i de tilbudte skoler Stigende fravær siden 4. klasse, før anbringelsen stort set ingen skolegang Opholdsstedet må selv etablere undervisning. Skolen og kommunen evner det ikke. (Socialfobi)
UDVIKLINGSMULIGHEDER Styrket screening og matchning med udgangspunkt i den enkelte elevs stærke og svage sider Fortsat udvikling af specialtilbuddene med fokus på at øge elevernes muligheder for at blive en aktiv del af samfundet med udgangspunkt i deres evner og potentiale Styrket samarbejde mellem interne skoler og folkeskolen Krav på 9 års reel undervisning. Der er i dag 9 års undervisningspligt, men mange udsatte børn og unge har været fraværende i en stor del af deres skoletid. LOS ønsker, at lovgivningen ændres således, at børn og unge tildeles en ret til 9 års reel undervisning. Fortsat undervisning til unge, der behøver mere tid for at tage FSA (10. og 11. skoleår)
MULIGHEDER I SKOLEN Kendetegnene for en god lærer er særlig vigtige for udsatte børn Klasserumsledelse nødvendig Efteruddannelse af lærerne, supervision, fagligt ledelsesfokus Højere grad af screening og test af eleverne kræver opmærksomhed på, at diagnosticering ikke medfører stigmatisering Individuelt tilrettelagte forløb Mentorer Dialog med anbringelsesstedet
MULIGHEDER I UNGDOMSUDDANNELSERNE Efterværn Mentorer En styrkelse af den ikke-gymnasiale undervisning og af andre uddannelsesmuligheder end de akademiske Styrk uddannelse og efteruddannelse af uuddannede og lavtuddannede (Her ligger den største gevinst pr. kr.) STU og andre uddannelsestilbud til målgruppen skal finansieres som alle andre uddannelser og være SU-berettigede
KONKLUSION De interne skoler og skole /behandlingstilbud er ikke problemet de er en del af løsningen, men kan som alle andre tilbud forbedres Screening uden traumatisering Fokus på rette tilbud til rette barn Hvordan minimerer vi det enkelte barns antal af risikofaktorer Forskning som ser på de konkrete børns potentiale og udfordringer i forhold til deres udbytte af forskellige typer af undervisning Fortsat formidling af forholdene
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN gj@los.dk