Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Transkript

1 Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

2 Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi i Aarhus Kommune skal styrke inklusionen på årsområdet?

3 Men først Hvad forstår vi ved inklusion og hvorfor er det vigtigt?

4 Inklusion, jf. Kommuneaftalen 2013 fokus på segregering Aarhus: 96,3 % Mindst 96 % af eleverne er inkluderet i den almindelige undervisning

5 Er det her inklusion?

6 Er eksklusion så en bedre idé? Udvalgte resultater for børn og unge i specialundervisning (2013) 91 % af eleverne i specialklasser og 100 % af eleverne i specialskoler klarede ikke FSA (dvs. gik ikke op til alle prøver og/eller fik ikke mindst 02 i dansk og matematik) Ca. 23 % af specialklasseeleverne og ca. 43 % af specialskoleeleverne var i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet skole (primært STU eller erhvervsuddannelse)

7

8 Inklusion, jf. Kommuneaftalen Ogsåfokus på læring og trivsel Mindst 96 % af eleverne er inkluderet i den almindelige undervisning Færre får 2 eller derunder ved FSA Elevernes trivsel fastholdes

9 Nye nationale vinkler Sociale 2020-mål De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres Mindst 50 % af de udsatte har som 25-årige taget en ungdomsuddannelse Andelen af årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 % (Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 50 %) Folkeskole -reform Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan Den negative betydning af social baggrund skal mindskes De skal trives undervejs

10 Fælles forståelse: Inklusion lykkes, når I Aarhus Kommune lykkes inklusion, når allebørn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte.

11 Plenum: Inklusionsforståelse?

12 Præsentation af forslag Hvilken videnskal der til, hvis vi i Aarhus Kommune skal styrke inklusionen på 0-18-årsområdet?

13 Forslag: Grupper af børn, som vi skal have særligt øje på Børn med en social foranstaltning (ca. 6 %) Børn i specialtilbud (ca. 4 %) Børn med svag socioøkonomisk baggrund baseret på forældrenes uddannelsesniveau (ca. 10 %)

14 Plenumdrøftelse: Har vi fokus på de rigtige grupper af børn? Disse børn!! Nej, disse børn!!

15 Hvilke tegn på inklusion skal vi have særligt øje på?

16 Vigtigt at få øje på børns potentielle vanskeligheder, så vi kan arbejde tidligt, forebyggende -9 mdr. 0 år 6 år 18 år

17 Forslag: Mål og tegn for trivsel Inklusion lykkes, når alle børn og unge trives Gældende mål for børnenes trivsel: Byrådets budgetmål for Sundhed og trivsel Mål ifbm. resultatdokumentation ( 50 og individuelle handleplaner), herunder på faktorerne: sundhedsforhold samt udvikling og adfærd Folkeskolereformens mål: Alle børn skal trives Betydningen af social baggrund skal mindskes De sociale 2020-mål: Andelen af årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 % (Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 50 %) Mulige tegn til belysning heraf: Forældrenes vurdering af børnenes og de unges trivsel 0-18 år Børnenes og de unges vurdering af egen trivsel Kriminalitet (Evt. kriminalitet før 15 år) Tandsundhed 0-18 år Evt. over- og undervægt Kommuneaftale 2013: Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion

18 Gruppedrøftelse: Har vi fokus på de rigtige tegn på inklusion? Disse tegn på trivsel!! Nej, disse tegn på trivsel!!

19 Forslag: Mål og tegn for læring Inklusion lykkes, når alle børn og unge lærer og udvikler sig Gældende mål for børnenes læring: Byrådets budgetmålfor Læring og udvikling og 95 % målsætningen Mål ifbm. resultatdokumentation ( 50 og individuelle handleplaner), herunder på faktorerne: skole og beskæftigelse samt udvikling og adfærd Folkeskolereformens mål: Alle børn skal blive så dygtige som de kan Betydningen af social baggrund skal mindskes De sociale 2020-mål: De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres Mindst 50 % af de udsatte har som 25-årige taget en ungdomsuddannelse Kommuneaftale 2013: Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning, skal reduceres Mulige tegn til belysning heraf: (på sigt: sprogligt niveau og sproglig progression 0-6 år) Kommunale test på 3. og 8. klassetrin (måske på sigt: nationale test på 2., 4., 6. og 8. klassetrin) Forældrenes vurdering af børnenes og de unges læring/faglige udbytte 0-18 år Børnenes og de unges vurdering af fagligt udbytte Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Elever, der enten ikke tager de bundne prøvefag eller ikke opnår 02 i dansk og matematik Tilmelding til ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Unge, som screenes hhv. åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og ikke uddannelsesparate (kontanthjælpsreform)

20 Gruppedrøftelse: Har vi fokus på de rigtige tegn på inklusion? Disse tegn på læring!! Nej, disse tegn på læring!!

21 Forslag: Mål og tegn for fællesskaber Inklusion lykkes, når alle børn og unge har gavn af og gavner fællesskabet Gældende mål for børnenes fællesskaber: Byrådets budgetmålfor Rummelighed Mål ifbm. resultatdokumentation ( 50 og individuelle handleplaner), herunder på faktorerne: fritid og venskaber, familieforhold samt udvikling og adfærd Folkeskolereformens mål: (implicit) De sociale 2020-mål: (implicit) Kommuneaftale 2013: (Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, skal øges) Mulige tegn til belysning heraf: Fravær / fremmøde 6-16 år (på sigt også 0-6 år) Forældrenes vurdering af børnenes og de unges fællesskaber 0-18 år Børnenes og de unges udsagn om venskaber, mobning og motivation Evt. hyppige institutions-og skoleskift eller perioder hvor barnet/den unge er uden for pasningstilbud, skoletilbud, fritids-og ungdomstilbud eller andre fællesskaber Evt. gentagne frafald fra ungdomsuddannelse

22 Gruppedrøftelse: Har vi fokus på de rigtige tegn på inklusion? Disse tegn på fællesskaber!! Nej, disse tegn på fællesskaber!!

23 Opgørelse af, hvor godt vi lykkes med inklusion gab, progression eller begge dele? Karaktergennemsnit: Elever med social foranstaltning Karaktergennemsnit ved Fo olkeskolens Afgangsprøver i 9. kla asse Årgang Elever med social foranstaltning Øvrige elever

24 Forslag: Når vi gør resultaterne op, følger vi både gabet mellem grupperne og den enkelte gruppes progression Gab!! Progression!!

25 Opsummering: Forslag Inklusion handler om, i hvilket omfang allebørn og unge trives, lærer og udvikler sig, gavner og har gavn af det fællesskab, de er en del af. Inklusion skal måles på, hvordan det går alle børn og udvalgte grupper af børn med særlige udfordringer: Udsatte børn (social foranstaltning) Børn med specialpædagogiske behov (i specialtilbud) Børn med svag socioøkonomisk baggrund (kortuddannede forældre) Inklusion skal måles både med tegn på børnenes trivsel, læring og fællesskaber og deres udvikling 0-18 år.