Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014
Kløvergræs 2... 1. juli 2014
Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg 2006 og 2007 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 a a b b a d a b b b c c c a 0 Grøn vårbyg Grøn vårhvede Grønært Ital. rajgræs Uden dæksæd Dæksæd Kløvergræs
Udlæg efter høst 1. slæt Uden dæksæd Uden dæksæd 50 kg vinterhvede Sådato Kar. Kløver 1. slæt 0-10 Udbytte NEL20 a.e. pr. ha Hvidkløver Rødkløver 1. Slæt Sum af 3 slæt 17. August 5 6 30,9 73,9 4. sept. 3 4-13,3-14,4 4. sept. 3 5-10,5-12,9 LSD 4,0 6,0 4... 1. juli 2014
Kuhn Horsch Lemken Amazone Väderstad Sulky Dalbo Fiona Nordsten abrikat Venta NC Combiliner Pronto 6 DC Compact Solitair AD-Super Spirt SPI Reguline Maxirollgreenline Saturn Liftomatic ype Dobbelte skiver med trykrulle Dobbelte skiver med trykrulle Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive Dobbelte skiver med trykrulle Spredeplade foran tromlen Dobbelte skiver med trykrulle Slæbeskær Slæbeskær
Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Slæbeskær Græs Kløver Bredspredt 0 20 40 60 80 100 Pct. fremspiring 1 demonstration, 2009
Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Fremspirings hastighed Slæbeskær Ensartethed Bredspredt 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Karakter, 0-10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed 1 demonstration, 2009
Fremspiring og sådybde 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 4 6 Hvidkløver Rødkløver Alm. Rajgræs (D) cm
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Sådybden og fremspiringshastighed 0,0 1 2 4 6 Hvidkløver Rødkløver Alm. Rajgræs (D) cm
Gødskning optimering Brug de rigtige marker til slæt/afgræsning Kløverandelen har en betydning for kvælstofbehovet Kvælstoftildeling har en betydning for kløverandelen Mest viden om gødskning til slæt Kalium og svovl kan det være begrænsende 10...
Kløvergræs er ikke bare kløvergræs 1. april 2014 En slap 1. års En aktiv 2. års 11... 1. juli 2014
Planlægning skal tage højde for græsmarkens alder 1. års marker skal have fred i foråret Gødes op til 1. slæt Kløveren skal bibeholdes! 2. års marker har det bedste potentiale som afgræsningsmarker Fokus på K og S, specielt ved store udbytter S i foråret, K hele året 3. års marker kan anvendes både til afgræsning og slæt Ved lav kløverbestand, gødes op til 1. slæt 12...
Udbytte, FEN pr. ha 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 1. slæt, blanding 22, konventionelle forsøg 2009-2012 1. brugsår 2. brugsår 13... 0 0 50 75 100 kg N pr. ha ud over 25 tons gylle
Kvælstof respons, 1. brugsår, 3 forsøg 2013 Konventionel dyrket kløvergræs (FEN pr. kg N) Kg N pr. ha 1. slæt 2. Slæt 3. slæt Bl. 22 Bl. 45 Kg N pr. ha Bl. 22 Bl. 45 Kg N pr. ha Bl. 22 Bl. 45 0-80 20 18 0 40 21 26 80-120 40-70 11 16 0-50 9 7 12 4 Kvælstofrespons i afgræsningsmark, bedste bud halvdelen af i slæt. 14... 1. juli 2014
Andel af kløver ved de forskellige gødningsstrategier 10 8 6 4 2 0 Bl 22, 2. slæt Bl 45, 2. slæt Bl 22, 4. slæt Bl 45, 4. slæt 15... 1. juli 2014
Gødskning til slæt og afgræsning Gylle Ved afgræsning tidligt og ikke ny gylle Patentkali, vinasse og protamylasse Forskel i indhold og regler Hvad er begrænsende? Kvælstof? Kaliumniveau 2,2 pct. af tørstof Svovlniveau 0,2 pct. af tørstof 16...
Mineralstofanalyser kalium 1. slæt økologisk 2013 2012 2011 17... 1. juli 2014
Svovl i mineralstofanalyser 1.slæt 0 50 0 50 0 20 40 < 1,2 < 1,2 < 1,4 1,2-1,6 1,2-1,6 1,4-1,7 1,6-2,0 Øko 1,6-2,0 1,7-2,0 Konv. 2,0-2,4 2,0-2,4 2,0-2,3 2,4-2,8 2,4-2,8 > 2,3 > 2,8 > 2,8 2013 2012 2011
Planteprøver - udtagning Hvornår? på slættidspunktet i marken ca. 2 uger efter slæt, fra buskningsstadiet (st. 31-32) og frem til beg. skridning (st. 51) Hvordan? I marken afklippes i 6 cm højde 4-5 steder i marken eller i pletter med mangelsymptomer. Tolkning 19... 1. juli 2014
Gødskning af økologisk kløvergræs 9 forsøg 2009-2010, 1. slæt, blanding 42 Gødskning inden 1.slæt Ingen gødning 100 K i dybstrøelse 50 K i patentkali Udbytte og merudbytte FEN pr. ha Protein pct. af TS K % i TS S % i TS (5 forsøg) 3.030 15,3 1,50 0,17 200 15,4 2,05 0,18 240 15,9 1,71 0,20 50 K i gylle 430 14,4 1,76 0,17 LSD 240
Gødskning af økologisk slætgræs 9 forsøg 2009-2010, 2. slæt Gødskning inden 1.slæt Ingen gødning 100 K i dybstrøelse 50 K i patentkali Gødskning inden 2. slæt Ingen gødning Ingen gødning 50 K i patentkali Udbytte og merudb. FEN pr. ha Protein pct. af TS K % i TS S % i TS (5 forsøg) 1690 17,5 1,57 0,21 180 16,8 2,04 0,21 190 17,5 1,94 0,23 50 K i gylle 50 K i gylle 120 16,9 2,06 0,21 LSD ns
Gødskning af økologisk kløvergræs 9 forsøg 2010-2011, 1.slæt (2. år) Gødskning 1. år Ingen gødning 100 K i patentkali Gødskning 2. år Ingen gødning Ingen gødning 100 K i gylle 50 K i patentkali 100 K i gylle + 50 K i patentkali efter 4. slæt Ingen gødning Kt forår Udbytte og merudb. FEN pr. ha LSD 170 K % af TS S % af TS (5 forsøg) 2,5 1700 0,86 0,22 2,8 400 1,04 0,22 3,1 600 1,48 0,22 4,1 630 1,40 0,21
Kvælstof (N)** Kalium (K) Svovl (S) Fosfor (P) Kg næringsstoffer pr. tons Magnesium (Mg) Forhold S/K Patentkali* 249 170 60 0,7 Kali 41* 415 180 0,4 Kaliumvinasse (DLG) 4 210 160 0,26 0,8 Kaliumvinasse (DLG) (kan skaffes) Kaliumvinasse (Danish Agro) Kaliumvinasse (Vestjyllands andel) 260-280 50 0,4 0,18-0,19 4 300 100 0,4 0,3 250 120 0,5 Protamylasse (AKS) 19-20 40-45 5-7 3-4 2-4 0,13-0,16 Protamylasse (Karup) 17,7 46 5,7 2,9 2,5 0,12 * Kræver behov dokumenteret ved jordprøve, der kan gødes op til Kt 8 23...
Majs er det noget for økologer? Fokus på økonomien er der bedre alternativer? Fokus på kvaliteten En afgrøde, der kræver opmærksomhed Udbytte forsvinder ved Lavt plantetal (fremspiring, råger osv.) Næringsstofmangel For sen såning For meget ukrudt Vandmangel 24... 1. juli 2014
CMN/Skinnerup kamsåmaskine Foto: Christian Bugge Henriksen Foto: Christian Bugge Henriksen
Udbytte forsøg Jyndevad 2007 Christian B. Henriksen, 2008
Kammajs Økologiske Landsforsøg 2008 Forfrugt JB nr. Flad jord FE pr. ha Kammajs 1) FE pr. ha Merudbytte for kammajs FE pr. ha Majs 1 9.150 10.170 1.020 (ns) Kløvergræs 6 14.970 13.250-1.720 (ns) 1) Maskine fra Skinnerup maskinstation Gødet med 80 kg ammonium-n pr. ha Oversigt over Landsforsøgene 2008, s. 292
Størst potentiale for merudbytte På sandjord Ikke kløvergræs forfrugt Lav frugtbarhed Begrænset gødningsmængde I våde år Når der er styr på teknik både til kamopsætning og ukrudtsbekæmpelse
Gylle til majs Udbytte og merudbytte a.e. pr. ha JB 1-4 JB 5 6 Slangeudlægning 81,5 122,1 Nedfældet før pløjning 6,5-14,0 Nedfældet efter pløjning 9,2-3,2 2/3 nedfældet før pløjning + 1/3 placeret ved såning 15,3-0,1 LSD 9,7 6,5 100 kg amm.-n pr. ha i alle led Oversigten 2005, s. 276
Såtid og dybde 2009-2012 Sådybde, cm Udbytte NEL20 pr. ha Udbytte stivelse hkg pr. ha 11 forsøg 14 forsøg 14 forsøg 30. April 5 78,3 - - 14. Maj 5-2,8 79,1 27,6 14. Maj 7 0,8 1,1-0,3 1. Juni 5-21,5-17,3-15,4 1. Juni 8-17,3-14,0-15,1 1. Juni 10-17,0-12,2-14,7 LSD 10,8 8,2 5,9 30
a.e. pr. ha Frøstørrelser i majs til helsæd 7 forsøg 2007-2009 135 130 125 120 115 110 105 Bejdset Ubejdset Bejdset Ubejdset 4 cm sådybde 6 cm sådybde Store frø Små frø
Bælgsæd hvad er udfordringer og fordele? 32... 1. juli 2014
60 50 Udbytter i økologiske landsforsøg med hestebønner Udbytte, hkg pr. ha 40 30 20 10 Gens. 31 hkg pr. ha 40,9 16,8 30,8 30,8 21,5 0 52,7 48,5 36,8 32,1 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 År
Sammenhæng mellem udbytte og DB II JB 5-6, indkøbspris gylle 20 kr. pr. tons 14000 12000 10000 DB II pr. ha 8000 6000 4000 2000 0 0 10 20 30 40 50 60 70 Udbytte hkg pr. ha Hestebønne Vårbyg Vinterhvede 34... 1. juli 2014
To modeller for økonomi med og uden foderstofforretning Gennem foderstof Pris ca. 2,70 kr. pr. kg til sælgeren Pris ca. 3,20 kr. pr. kg for aftageren Direkte handel mellem landmænd Del grovvarens fortjeneste Kræver tillid og likviditet på begge sider 35... 1. juli 2014
Økonomiske modeller for samhandel mellem planteavler og mælkeproducent Aftalt pris leveret; 2,90 kr. pr. kg ved 15 pct. vand Leveret med op til 20 pct. vand og urenset PA betaler transport (10 30 øre) MP og PA oplyser hhv. indkøbspris og salgspris Deler prisforskellen Deler udgift til transport Levering tørret og renset 36... 1. juli 2014
Økonomi i samhandel Foderstof: Sælger; 2,70, Køber; 3,20 Model 1 Planteavler Levering for: 2,90 Transport: 0,1-0,3 Sparet tørring: 0,15 Pris; 2,75 2,95 Mælkeproducent Tørring: 0,15 Pris 3,05 Leveres med op til 20 pct. vand Model 2 Gennemsnitpris: 2,95 deler fortjeneste Transport 0,1 0,3 deles Planteavler Pris 2,65 2,80 Mælkeproducent Pris 3,00 3,10 Leveres tørret 37... 1. juli 2014
7 gode råd til sikkert udbytte i hestebønner Ingen rodukrudt i marken Kun hestebønner hvert 5 år Kun på lerjord med god vandforsyning eller vandet sandjord Så tidligt når jorden er tjenlig Vælg den rigtige sort Plantetal spar ikke her Så dybt lav en god ukrudtsbekæmpelse 38... 1. juli 2014
Sortsvalg - hestebønne TKV, g 2013. 5 forsøg økologisk Udbytte, hkg pr. ha Råprotein, pct. i tørstof Vandpct. Taifun 1) 479 35,2 28,0 16,6 Fuego 500 33,5 27,0 16,7 Divine 2) 479 32,5 27,5 15,7 Columbo 1) 480 28,5 30,8 16,2 Banquise 1) 498 29,4 27,0 23,8 Obelisk 492 32,6 26,5 16,8 Bioro 418 34,6 29,7 17,3 LSD 22 2,9 0,9 1) Tanninfri sort 2) Vicine og convicine fri sort
Plantetal Planlagt plantetal Optalt planter pr. m 2 5 forsøg 2013, konventionelt Udbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte*, hkg pr. ha 20 26 40,5-40 46 48,7 6,3 60 64 52,1 7,8 LSD 2,3 5 forsøg 2010-2011, økologisk 40 46 48,9-60 65 53,0 1,8 LSD 10,5 * Tkv. 500, markspiring 90 pct., Konventionelt; udsæd 3,20 kr. pr. kg, afgrødepris 1,90 kr. pr. hkg Økologisk; udsæd 5,50 kr. pr. kg, afgrødepris 2,80 kr. pr. hkg
Lupinsorter og vårhvede ØkoProtein 30 4 forsøg med lupin og vårhvede 2013 Udbytte, hkg pr. ha 25 20 15 10 5 0 20,6 18,6 20,2 17,5 23,2 19,4 Lupin Vårhvede 41... 1. juli 2014
Effekt af såtid Lupin Planter lupin Udbytte hgk pr. ha Lupin vand pct. 1. Såtid 56 17,8 21,4 1. Såtid + hvede 56 25,2 18,5 2. Såtid 59 14,3 24,8 2. Såtid + hvede LSD 2,1 58 23,5 21,1 42... 1. juli 2014