Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 17. august 2012 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg 1. Resume I forbindelse med regnskab 2011 godkendte byrådet, at der blev etableret en finansieret af mindreforbruget på den ikke-styrbare aktivitetsbestemte medfinansiering. Puljen var i 2011 på 10 mio. kr. I forbindelse med tillægsbevillingen for 2011 blev det vurderet, at der ville være et mindreforbrug på 10 mio. kr. i 2011, og derfor blev der afsat en pulje på 10 mio. kr. i 2012. Puljen udmøntes af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Borgmesterens afdeling. Det foreslås i indstillingen, at puljen for 2012 udmøntes som en KB-bevilling til otte definerede projekter, der lever op til puljens formål. Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnummer Sagsbehandler Heidi Frostholm Holch Telefon 89406931 E-post direkte www.aarhus.dk 2. Beslutningspunkter At 1) Den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje, som blev afsat i forbindelse med tillægsbevillingen, udmøntes som KBbevilling til otte definerede projekter på det velfærdsteknologiske område. 3. Baggrund Byrådet godkendte i forbindelse med regnskab 2011, at der skulle etableres en velfærdteknologisk investeringspulje på 10 mio. kr. finansieret fra mindreudgiften på den ikke styrbare del af den aktivitetsafhængige medfinansiering. Formålet med puljen var - at understøtte aktiviteter, der nedbringer medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen og
- til investeringer i projekter på det velfærdsteknologiske område, der kan reducere behovet for pleje og praktisk hjælp. Denne pulje gik i 2011 til 6 projekter primært indenfor det velfærdsteknologiske område. Som følge af mindreforbrug i 2011 på den ikke-styrbare aktivitetsbestemte medfinansiering er der i 2012 afsat en tilsvarende pulje på 10 mio. kr. Puljen udmøntes af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelse af regnskab 2012 skal der foretages en evaluering af puljen. 4. Den forventede effekt Under planlagte ydelser beskrives overordnet de otte forskellige projekter og den forventede effekt ved udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje i 2012. Generelt er sigtet med projekterne at løse nogle af de udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år (jf. puljens formål). F.eks. kan nævnes: - forbedring af mulighederne for at imødekomme, at borgere udskrives hurtigere og hurtigere fra hospitalerne - arbejdskraftsbesparende tiltag, som skal ses i lyset af fremtidens rekrutteringsudfordring - tiltag, der forbedrer borgerens mulighed for at klare sig selv i længere tid - udnyttelse af teknologi i forhold til træning af borgeren og i forhold til forbedring af kvalitet og dokumentation 5. Planlagte ydelser Der er tale om forsøg med udnyttelse af velfærdsteknologi i forhold til både medarbejdere og i forhold til borgerne. I flere tilfælde er der tale om forsøgsprojekter, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præcist at angive gevinster og effekter. Projekterne skal netop afdække, om teknologien giver de forudsatte gevinster på sigt. 1) Selvtræning i eget hjem ved hjælp af teknologi Sundhed og Omsorg ønsker at afprøve forskellige teknologiske løsninger, som understøtter og muliggør selvtræning i eget hjem. Ved at gøre det nemmere for borgere at træne hjemme forventes det, at flere vil udføre vedligeholdelsestræning, som kan opretholde eller forbedre borgerens funktionsniveau. Side 2 af 10
Konkret ønskes to projekter gennemført: Virtuel vedligeholdelsestræning Sundhed og Omsorg vil sammen med 7-10 andre kommuner og et privat firma deltage i et innovationsprojekt, hvor målet er at udvikle elektronisk kommunikation (skærm til skærm) på træningsområdet. Teknologien forventes afprøvet på borgere, som efterspørger hjælp til vedligeholdelsestræning. Formålet er for det første at gøre det muligt for borgerne at træne funktionsøvelser i eget hjem fulgt og guidet af Sundhedsklinikkens terapeuter. For det andet vil man opnå viden om systemets anvendelighed i forhold til målgruppen og om muligheder for udvidelse til andre målgrupper. Endelig vil Aarhus Kommune være med til at sætte dagsordenen for systemets videreudvikling, så dets funktionalitet optimeres til de ønskede behov. Den forventede effekt i forhold til puljens formål er, at digital kommunikation kan effektivisere træningsforløb og gøre det nemmere for borgere at træne hjemme. Dette vil bl.a. kunne fremme, at flere borgere udfører træning, så deres behov for hjælp reduceres eller forbliver på samme niveau, og hospitalsindlæggelser i visse tilfælde kan undgås. Der afsættes 0,4 mio. kr. til projektet. Interaktivt E-learning-system til selvtræning Med projektet ønsker Sundhed og Omsorg at udvikle og implementere interaktive e-learningsmetoder med udgangspunkt i følgende to områder: 1. Selvtræningsprogrammer hos borger 2. Læring og kompetenceudvikling hos hjemmetrænere med særligt fokus på hverdagsrehabilitering Formålet med projektet er for det første at afprøve den interaktive e- learningsmetode til selvtræning i borgerens eget hjem. Det forventes, at man med selvtræning kan nå flere borgere og forbedre eller fastholde funktionsniveauet hos flere borgere. For det andet ønskes metoden også anvendt til understøttelse af indlæring hos medarbejdere med læse og/eller skriveudfordringer. Dette for at understøtte et kompetenceløft i forhold til bl.a. hjemmetrænere, som har særligt fokus på hverdagsrehabilitering. Der er tale om en relativt stor medarbejdergruppe, som foretager hjemmetræning. Der afsættes 0,7 mio. kr. til projektet. Side 3 af 10
2) Afprøvning af automatisk medicindoseringsudstyr Der gennemføres i to lokalområder et 1-årigt forsøg med automatiske doseringsautomater. Formålet er at afprøve lukkede doseringsautomater, som med lyd, lys og tekst går borgeren opmærksom på, hvornår det er tid til medicin. Målgruppen er borgere i eget hjem, der ikke får anden hjælp end hjælp til medicindosering. Doseringsautomaterne har også en alarmfunktion, som kan give besked til andre - eksempelvis pårørende eller sundhedsklinikken - hvis medicinen ikke tages. Den forventede effekt er, at der opnås en sikkerhed for, at borgerne får de rigtige piller på det rigtige tidspunkt. Derved øges trygheden både hos borgerne og de pårørende. Det er endvidere forventningen, at nogle bogere vil blive mere selvhjulpe, og kan undvære anden hjælp fra kommunen. Det sparer besøg fra kommunen og øger livskvalitet. I forlængelse heraf forventes initiativet ligeledes at kunne forebygge antallet af indlæggelser, som skyldes manglende eller forkert medicinindtag. Der afsættes 0,3 mio. kr. til projektet. 3) Præ-operativt træningstilbud til borgere, der er indstillet til operation. Der gennemføres et 1-årigt projekt målrettet borgere, der efter forundersøgelse i hospitalsregi indstilles til operation. I ventetiden tilbydes disse borgere opstart på forløbet i form af fysisk træning, undervisning, rådgivning og vejledning. Herunder udarbejdelse af en plan for arbejdsfastholdelse og genoptagelse af arbejdet efter sygemeldingsperioden. Forskningsresultater fra Sverige viser, at 70 % af planlagte knæalloplastikoperationer kan undgås eller udsættes ved en målrettet træningsindsats. Dette kan muligvis overføres til andre muskuloskeletale lidelser. Resultater fra den koordinerede sygedagpengeopfølgning i OGC (ortopædisk genoptræningscenter) viser bl.a., at en tidlig plan giver borgere motivation og overskud til målrettet træningsindsats, og at indsatsen ofte afkorter sygemeldingsperioden. Den forventede effekt i forhold til puljens formål er således gennem en målrettet træningsindsats dels at udsætte eller helt undgå visse operationer, og dels at afkorte den sygemeldingsperiode, som følger af visse operationer. Projektet forventes gennemført i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Aarhus Sygehus. Lige- Side 4 af 10
ledes vil Sundhed og Omsorg undersøge, om der er andre relevante interessenter, som med fordel vil kunne inddrages i projektet. Der afsættes 0,6 mio. kr. til projektet. 4) Stemmestyring i borgers eget hjem Der etableres et projekt med henblik på at efterprøve, hvilke grupper af borgere, der kan opnå øget selvhjulpenhed ved anvendelse af stemmestyring i egen boligen. Projektet har til formål at udvælge de nødvendige funktioner, efterprøve muligheder og udfordringer ved implementering af stemmestyring i borgerens eget hjem, og endelig på den baggrund at udarbejde en implementeringsplan for stemmestyring i borgernes eget hjem. Forsøget indebærer indkøb, afprøvning og evaluering af stemmestyringsteknologi hos ca. 20 borgere. Nogle af de funktioner, som ønskes afprøvet med stemmestyring er åbning og lukning af døre vinduer og skabe, mulighed for at trække gardiner for og fra, styring af fjernsynet, skylletoilettet og loftsliften. Stemmestyring øger borgerens selvhjulpenhed og dermed også livskvaliteten. Borgeren bestemmer selv, hvornår fjernsynet skal tændes, gardinet trækkes fra osv. Medarbejderne kan desuden spare tid både direkte og indirekte, såfremt borgeren selv kan kontrollere boligens funktioner. Der afsættes 1,0 mio. kr. til projektet. 5) Spiserobotter i borgers eget hjem Erfaringer viser, at personer, der får hjælp til spisning på grund af fysiske funktionsnedsættelser, kan blive væsentligt mere selvhjulpne ved brug af en spiserobot (spisemaskine). Hjælp til spisning tager ofte 20 30 minutter pr. måltid, og dette tidsforbrug kan reduceres betydeligt under forudsætning af en korrekt visitation. Samtidig viser undersøgelser, at borgeres livskvalitet øges væsentligt, når de ikke længere er afhængige af at skulle mades, men bliver i stand til selv at kunne udføre denne meget betydningsfulde daglige aktivitet. Hidtidige erfaringer stammer fra handicapområdet, men der er en forventning om, at der vil være et positivt udbytte indenfor ældreområdet. Sundhed og Omsorg ønsker med dette projekt at implementere forskellige typer af spisemaskiner til borger i eget hjem, som i dag får hjælp til spisning af hjemmeplejen. Projektet vil omfatte 25 borgere. Side 5 af 10
Resultatet af forsøget skal udpege en retning for udbredelsen af denne type hjælpemidler i Aarhus Kommune. Der afsættes 1,0 mio. kr. til projektet. 6) Telemedicinprojekter Området for telemedicin er i kraftig udvikling og Sundhed og Omsorg ønsker at udnytte nogle af de mange muligheder, som findes og er under udvikling. Der afsættes derfor samlet set 4 mio. kr. til en telemedicinsk indsats. Af dette beløb skal der både implementeres allerede udviklede og afprøvede løsninger og Sundhed og Omsorg skal ligeledes byde ind og deltage i udviklingen af nye løsninger, som dermed kan tilpasses Aarhus Kommunes behov. Nedenfor beskrives nogle af de projekter, som ønskes gennemført. Telemedicinsk projekt vedrørende diabetes Formålet er at give borgere med ikke-reguleret diabetes mulighed for selv at medvirke i overvågningen af sygdommen. Dette kan ske via en teknisk opkobling i hjemmet, som udover, at borgeren selv kan følge sit blodsukker, også muliggør, at sygehuset eller hjemmesygeplejen bliver adviseret ved uregelmæssigheder. Telemedicinsk projekt om KOL-patienter Formålet er at støtte borgeren med KOL i selv at medvirke i overvågning af sygdommen. Bla. ved selv at gennemføre prøvetagning med udstyr, som er i hjemmet, og som via teknisk opkobling muliggør, at sygehus eller hjemmesygepleje adviseres om uregelmæssigheder. Informationsformidling gennem TV- og telekommunikation: Formålet er at give borgeren mulighed for informationer om hjemmeplejen og lokalcentret via Tv-skærmen. Ny teknologi til selvtræning Formålet er at afprøve robotter til træning, således at robotter anvendes til basistræning og selvtræning, mens terapeuter bliver brugt i undersøgelsesfasen, i opstart og instruktion, i progrediering, og i afslutning og opfølgning. Dermed vil der blive frigivet tid hos terapeuter, som dermed kan være endnu mere synlige og understøttende i forhold til at nå flere med træningstilbud og rehabiliteringsforløb. Dette med henblik på at øge borgernes funktionsevne og dermed reducere behovet for pleje og praktisk hjælp. Side 6 af 10
Teknologi til at understøtte den socialfaglige indsats Udover at teknologi er praktisk anvendelig, så kan den også bruges til at styrke den socialfaglige indsats og dermed afhjælpe ensomhed. Infoskærme og mulighed for virtuelle møder i et stort lokalområde Opsætning af infoskærme på flere matrikler, så det bliver muligt for personalet at holder møde på tværs af de enkelte matrikler. Effekten af dette vil være, at der vil opnås en generel effektivisering af personale- og tidsforbrug, således at personalet kan få frigivet mødetid blandt andet til mere samvær med borgerne. 7) Pilottest af televelfærdsløsning integreret med Borgerjournalen Pilottest af televelfærdsløsning hvor Aarhus kommune samarbejder med CSC Scandihealth. CSC Scandihealth har udviklet en telemedicinsk løsning, CSC emedlink, som sætter borgeren i stand til at interagere med sundhedsmedarbejdere og modtage kliniske ydelser over distancen. Formålet med projektet er at afdække egnede borgersegmenter, at afdække de største effektiviseringspotentialer samt at afdække, hvilke konkrete målinger mv., som giver den største effekt. Projektet giver mulighed for, at foretage videokonsultationer, online bookning af behandler, opsamling af måleværdier, m.m. Dette vil give en 2-delt effekt, hvor der vil ske en effektivisering i form af sparede besøg i borgers hjem, idet besøgene erstattes af kontakt via televelfærdsløsningen samt enpowerment af borgerne, idet de i højere grad involveres aktivt i og tager ansvar for den sundhedsfaglige indsats. Der afsættes 0,4 mio. kr. til projektet. 8) Sygeplejefaglig dokumentation hos borgeren via tablets Der er tale om en investering i tablet-pc ere (á la ipads) til hver sundhedsklinik med henblik på effektiv dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal i borgerens hjem. Med tablets vil man kunne kombinere fordelene ved PDA er (mobilitet) henholdsvis bærbare pc er (mere brugervenlig størrelse og mulighed for at foretage mere omfattende dokumentation). Projektet omfatter desuden en udgift til implementering af den håndholdte teknologi i form af konsulentbistand, undervisning og support af sundhedsklinikkerne. Det er målet at teknologien gør det muligt i højere grad at afslutte dokumentationsopgaven hos borger. Effekten heraf forventes at være mere præcis dokumentation, og borgere som spiller en mere aktiv rolle ved visitationer. Side 7 af 10
Der afsættes 1,6 mio. kr. til projektet. 6. Organisering af indsatsen Projekterne iværksættes umiddelbart efter vedtagelsen. Der er tale om forskellig længde på projekterne, men de fleste vil kunne afsluttes og evalueres i 2013. 6.1. Høringssvar Byrådsindstillingen har været til høring i Handicaprådet og i Ældrerådet. Ældrerådet havde følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger: Ældrerådet: Inden teknologiprojekterne iværksættes og gennemføres, bør der foretages en helhedsteknologivurdering, hvor både de menneskelige, sociale, etiske og faglige behov vurderes og ikke kun de evt. økonomiske gevinster. MSO s kommentar: Forud for iværksættelse og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger laver Sundhed og Omsorg altid en helhedsvurdering. MSO er enig med Ældrerådet i, at de menneskelige, sociale, etiske og faglige behov er vigtige, og derfor vil de indgå i evalueringen af projektet. Ældrerådet: Der skal være mulighed for, at borgeren kan vælge en given teknologi fra eller vælge ikke at deltage i projektet. MSO s kommentar: Den enkelte borger, dennes netværk og medarbejderne, som kender borgeren vil være med i udvælgelsen af de teknologiske løsninger, der skal afprøves. Bemærkninger til de konkrete tiltag: Projekt afprøvning af automatisk medicindoseringsudstyr : Ældrerådet er skeptisk overfor forslaget, idet de mener, at ydelsen bedst varetages ved, at hjemmeplejen aflægger besøg og sikrer, at medicin og måltider indtages. MSO s kommentar: Sundhed og Omsorg vurderer, at det ikke vil have en negativ effekt for borgeren, at medicinhåndteringen sker automatisk. Tværtimod kan det være med til at sikre færre fejl i forhold til korrekt og rettidig medicinindtagelse. Projekt spiserobotter i borgers eget hjem : Ældrerådet er skeptisk overfor, om denne teknologi er egnet til ældre borgere i eget hjem samt om den vil forøge livskvalite- Side 8 af 10
ten. Rådet ser en risiko for øget social isolation. Teknologien kan være egnet på handicapområdet. MSO s kommentar: MSO har generel fokus på social isolation. MSO er enig med Ældrerådet i, at social isolation er en meget vigtig problemstilling. Der er tale om et projekt, og på baggrund af Ældrerådets høringssvar vil problemstillingen vedrørende social inklusion blive taget med i evalueringen af projektet. Handicaprådet havde følgende bemærkninger: Handicaprådet ønsker, at borgere og brugere inddrages i udviklingen af de velfærdsteknologiske muligheder både konkret, men også mere generelt i forhold til den politiske udvikling på området. Handicaprådet tilbyder sig som sparrings- og dialogpartner. MSO s kommentar: Sundhed og Omsorg lægger vægt på, at både borgere og medarbejdere bliver inddraget i processen med udvælgelse og udvikling af de velfærdsteknologiske løsninger, som skal gøre hverdagen nemmere for såvel medarbejdere som borgere. Sundhed og Omsorg hilser derfor Handicaprådets tilbud om at agere sparrings- og dialogpartner velkommen Handicaprådet mener, at de økonomiske gevinster, som ny teknologi giver, bør overføres til omsorg og menneskelig kontakt. MSO s kommentar: Antallet af ældre vokser, og vi skal hele tiden se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt bl.a. ved at finde nye måder at løse opgaverne på. Velfærdsteknologi er én af løsningerne på denne problemstilling. Side 9 af 10
7. Konsekvenser for ressourcer I nedenstående skema er angivet, hvorledes de afsatte 10 mio. kr. fordeles på de otte definerede projekter. Titel Beløb 1) Virtuel vedligeholdelsestræning i Sundhedsklinikkerne 1,1 mio. kr. 2) Indkøb, afprøvning om implementering af aut. medicindoseringsudstyr 0,3 mio. kr. 3) Præ-operativt træningstilbud til borgere, der er indstillet til operation. 0,6 mio. kr. 4) Stemmestyring i borgers eget hjem 1,0 mio. kr. 5) Spiserobotter i borgers eget hjem 1,0 mio. kr. 6) Telemedicinprojekter 4,0 mio. kr. 7) Pilot-test af televelfærdsløsning integreret med Borgerjournalen. 0,4 mio. kr. 8) Sygeplejefaglig dokumentation hos borgeren via tablets 1,6 mio. kr. I alt 10,0 mio. kr. Thomas Medom Fungerende Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør Bilag Bilag 1: Handicaprådets høringssvar Bilag 2: Ældrerådets høringssvar Bilag 3: Høringssvar fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Tidligere beslutninger - Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje den 7. december 2011. Side 10 af 10