Low arousal Michael Harboe Kvistgaard Specialpædagogisk konsulent mhk@aarhus.dk Kasper K. Nielsen Afdelingsleder AFI, Støttekontaktpersons ordningen & Heimdal+ kon@aarhus.dk
Plan for i aften 19:00 Præsentation Os Stedet Vores faglige fundament: Atlass, TEACCH & Studio III Oplæg om low arousal 20:15 Kaffepause 20:45 Oplæg, fortsat Spørgsmål og debat 22:00
Antagelse 1 Mennesker gør det rigtige, hvis de kan Ross W. Greene Det eksplosive barn
Hvad er low arousal? Den primære pædagogiske tilgang i konfliktsituationen Ikke den primære pædagogiske tilgang i hverdagen
Forskning har vist at: 90% af den adfærd vi oplever som problemskabende er startet af og/eller forværret af voksne
Low Arousal er En individuelt tilpasset tilgang med henblik på at nedtrappe og ikke optrappe en situation yderligere, hvor det vigtigste værktøj er dig selv
Følelsesintensitet Omskifteligt efter alder og udvikling Affektkurven Eksplosion / implosion: Amygdala hijack Kan ikke nås Kan nås Frustration Risiko for eskalering Ro igen Normal området Hverdag Optrapning Eskalering Stabilisering Evaluering Tid
Følelsesintensitet Strategier Hverdagsstrategier: - Struktur - Ro - Plads - - - - - Frustration Løsningsstrategier: -Eksplosion Low arousal / implosion - Afledning - Indflydelse (Valg) - OBS på øjenkontakt, intimsfære og Risiko berøring for eskalering - - Rummestrategier: - Low arousal - Beskyttelse - Afstand, hvis muligt - Giv tid - Kan ikke nås Kan nås - Ro igen - - Evt. fysisk indgriben Opsamlingsstrategier: - Low arousal - Hold om, af & kæft - - Normal området Evalueringsstrategier: - Refleksion - Tal med barnet/ andre voksne Tid - Find meningen - Hverdag Optrapning Eskalering Stabilisering Evaluering
Low arousal tilgang Den primære tilgang i konfliktsituationen Ikke den primære tilgang i hverdagen
Stressniveau Affektsmitte Kaos Barn / ung Personale Hejlskov-Uhrskovs stressmodel
Optrapning af en konflikt Stressor på stressor på stressor
Amygdala hijack Citat fra Lev med Livets katastrofer (2. udgave, 2014) af Jon Kabat-Zinn, side 533-534 Når vi føler, at vores interesser eller sociale status er truet, er vi i stand til at reagere ubevidst for at beskytte eller forsvare vores position, før vi overhovedet aner, hvad det er vi gør*. Denne adfærd forværrer som regel vores problemer, fordi den optrapper konflikten både på det ydre og indre plan. Vi kan også reagere med underkastelse. Når vi gør det, sker det ofte på bekostning af vores egne synspunkter, følelser og selvrespekt. Men eftersom vi har evnen til at reflektere, tænke og erkende, har vi en lang række andre muligheder til rådighed, som rækker ud over de ubevidste og dybt indgroede instinkter. Men som regel er de fleste af os nødt til at udvikle disse muligheder helt bevidst. De dukker ikke bare på magisk vis op til overfladen, især ikke hvis vores normale måde at håndtere sociale forhold på har været domineret af automatiske forsvarsmekanismer eller aggressiv opførsel, som vi aldrig rigtigt har gidet at kigge nærmere på. Det er endnu en gang spørgsmålet om at vælge en måde at respondere på i stedet for at lade sig rive med af en automatisk reaktion. * Daniel Goleman kalder dette fænomen "amygdala hijack".det sker når den præfrontale cortex, der blandt andet har ansvar for eksekutive funktioner (for eksempel overordnede vurderinger, planlægning af handling og social selvkontrol, perspektivtagen og følelsesmæssig regulering), ikke bearbejder de indkommende signaler, amygdala udsender, når den opdager trussel mod organismen, uanset om truslen er indbildt eller ej.
At udøve low arousal Bevidsthed om egen vurdering af situationen Mulighed for at re-vurdere Bevidsthed om eget stressniveau og egen coping Bevidsthed omkring hvordan du fremstår Afstand Øjenkontakt Berøring Bevidsthed om hvordan du kommunikerer Non-verbalt: Hvilke signaler sender du med din krop Verbalt: Hvilke ord, hvor ligger du tryk på ordene, styrke i talen Lytte til hvad personen mener Uden at afbryde, eller afbryde de rigtige steder og tidspunkter
Low arousal: konkrete handlinger Vær rolig / fremstå som værende rolig Tag ½ skridt baglæns i stedet for 1 fremad Hold afstand, hvis muligt 10 dybe vejrtrækninger Tæl til 10 (eller til det, der er nødvendigt) undgå affektsmitte Tæl til 3 forestil dig worst case scenario forberedelse til en potentiel svær situation Sig undskyld, jeg tog fejl / jeg misforstod dig Mindsk krav, i det mindste midlertidigt Tillad at voksne sender hinanden Væk, for at nedtrappen situationen Flytte andre børn/ unge Reducere generel stimuli Afled
Afledning Afledning: fjerner fokus fra konflikten kan bruges som konfliktbremse - også mellem andre Afledning kan ske ved: paradoksal intervention positiv refleksion: frontallaps genstart positiv affektsmitte evt. humor tilføre noget højtønsket Udnyt barnets letafledelighed særinteresser
One moment meditation
Åndedrættet Citat side 104 Gnisten i arbejdslivet veje til at finde, forstå og forankre dine styrker (2013) af Mads Bab Det sympatiske nervesystem øger kroppens aktiviteter og gør os parate til flugt eller kamp ved at sende besked til binyrerne om at udskille hormonerne adrenalin og noradrenalin, så vi bedre kan klare pressede situationer som f.eks. jobsamtalen eller jagten på en røver. Det sympatiske nervesystem er aktivt når du er stresset, belastet og presset. Når det sympatiske nervesystem er aktivt, kan du opleve: høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, tab af ansigtskulør/ ingen blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi osv. Det parasympatiske nervesystem er vores afslapningssystem. Det får kroppen ned på jorden, når vi har været i et adrenalin-kick. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen. Det parasympatiske nervesystem sørger for, at kroppen kan slappe af og genopbygge sig selv. Den sørger også for at kroppen og især hjernen indstiller sig på dybere refleksion og tankevirksomhed. Begge systemer, det sympatiske og parasympatiske nervesystem, har meget tydelige og forskellige åndedrætsmønstre. Prøv at tænke efter hvordan trækker du vejret, når det sympatiske nervesystem er aktivt, og du er presset? Hvordan gør du, når du er afslappet? En af de mest effektive måder at aktivere det parasympatiske nervesystem er ved at ændre vores åndedræt. Ved at lære at trække vejret kan du faktisk genskabe balancen mellem de to nervesystemer, så hjernen får mulighed for at slappe af og dermed mulighed for at reflektere og tænke. Når du begynder at trække vejret dybt og langsomt, bliver det lettere for dine muskler at slappe af og slippe spændinger. Du oplever færre smerter og mindre uro i kroppen. Dit blodtryk falder, hvilket betyder mindre belastning af hjerte og kredsløb. Når musklerne falder til ro, forbedres din hjernes evne til at slappe af. Du får et større overblik og får betydelig lettere ved at tænke klart og være kreativ. Du reducerer eventuel frygt og angst.
At træffe valg - sluk for automatpiloten - (Jf. Kahneman 2013)
Kaostanker - ofte ikke-reflekterede udtryk for automatpilot -
Low Arousal Et eksempel fra en anden kontekst #2
Forskelsbehandling er ligebehandling
Hvad har jeg hæftet mig ved i forhold til low arousal? Er der situationer i min hverdag, hvor low arousal giver særligt mening Hvorfor? Udfordringer eller vanskeligheder ift. brugen af low arousal i hverdagen. Andre spørgsmål, kommentarer & overvejelser Mulighed for debat
Tak for jeres opmærksomhed! @mhkspectrum
Referencer Bøger: Bab, M. (2013). Gnisten i arbejdslivet : veje til at finde, forstå og forankre dine styrker (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Bohr, J. (2011). Samarbejdsbaseret problemløsning (1. udgave ed.). Århus: ViaSystime. Elvén, B. H. (2010). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning (1. udgave ed.). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Elvén, B. H. (2013). Adfærdsproblemer i skolen (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Elvén, B. H., & Wiman, T. (2016). Rabalder i børnefamilien : en bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser (1. udgave ed.). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Greene, R. W. (2010). Det eksplosive barn : en ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible (4. reviderede udgave ed.). Kbh.: Pressto. Haracopos, D. (2009). Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser (1. udgave ed.). Allerød: Andonia. Kabat-Zinn, J. (2014). Lev med livets katastrofer (2 ed.). Specialtrykkeriet Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. Kahneman, D. (2013). At tænke - hurtigt og langsomt: Lindhart og Ringhof. Sønderborg, B. R., & Bendixen, C. (2005). Magtanvendelse i folkeskolen : et inspirationshæfte. Kbh.: Center for Ligebehandling af Handicappede. Whitaker, P., Joy, H., Harley, J., & Edwards, D. (2004). Problematisk adfærd og autisme : vejledning til forældre, lærere og pædagoger i forebyggelse og håndtering af problematisk adfærd (1. udgave ed.). Virum: Videnscenter for Autisme. Woodcock, L., & Page, A. (2010). Managing Family Meltdown: The Low Arousal Approach and Autism. London and Philadelphia: Jessica Kingsley Publishers. Andet: Liversage, A. (2017). Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. København: SFI: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. One-Moment Meditation: "How to Meditate in a Moment : https://youtu.be/f6effci12v8 How to fight hate with love: Former KKK leader Johnny Lee Clary: https://youtu.be/9fmxdcjv9qo Naboerne 1 - Nyt Fra Jylland Afsnit 1: https://youtu.be/zsl3twmrzo8 Atlass: www.atlass.dk & www.atlassautism.com Studio III: www.studio3.org & http://www.lowarousal.com/
Referencer