Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1
Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne- og læringssyn... 3 Børnesyn... 4 Læringssyn... 4 Områdets pædagogiske arbejde... 5 Områdets vision... 5 Områdets pædagogiske arbejde... 5 Forældresamarbejdet... 5 Politiske mål... 6 Barnet i centrum... 6 Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan... 7 Den pædagogiske læreplan... 8 Alsidig personlig udvikling... 9 Sociale kompetencer... 9 Sproglig udvikling... 10 Krop og bevægelse... 10 Naturen og naturfænomener... 11 Kulturelle udtryksformer og værdier... 11 Børn med særlige behov.... 12 Evaluering og dokumentation... 13 2
Indledning Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Her skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet arbejder med læreplanstemaer samt et godt børnemiljø, der fremmer børnenes sundhed, udvikling og læring. Den pædagogiske udviklingsplan er et pædagogisk arbejdsredskab, og er derfor målrettet personalet i dagtilbuddet. Udviklingsplanen skal medvirke til at styrke den faglige bevidsthed og udvikle den daglige pædagogiske praksis. Læsevejledning Den pædagogiske udviklingsplan for Område Roskilde Syd er udarbejdet i fællesskab mellem alle syv afdelinger for årene 2014-2015. En arbejdsgruppe har samlet og renskrevet den fælles pædagogiske udviklingsplan. Den pædagogiske udviklingsplan indeholder evalueringen af sidste års læreplan samt udarbejdelse af de nye læreplaner. I Område Syd fordelte vi et pædagogisk læreplanstema ud til hver afdeling, herunder også teamet børn med særlige behov. Hver afdeling har således været ansvarlig for det skriftlige arbejde omkring et pågældende læreplans tema. Ved et fælles personalemøde bidrog alle medarbejdere med input og drøftelser til de pædagogiske mål, aktiviteter, metoder osv. Præsentation af Område Syd Område Syd består af følgende syv afdelinger: Børnehaven Svanen, Gadstrup Børnehuset Lærken, Snoldelev Børnehuset Hyldebo, Gadstrup Børnehaven Kernehuset, Viby Grantoftens Børnehuse, Viby Børnehuset Stjernen, Viby/Dåstrup Børnehuset Blomstergården, Viby/Dåstrup Vi bor i den sydlige del af Roskilde kommune, fordelt over et relativt stort fysisk område. Det betyder at kun få afdelinger imellem, har mulighed for at besøge hinanden indenfor gåafstand. Alle vores afdelinger har gode legepladser med masser af plads samt andre grønne områder de kan gøre brug af i dagligdagen. Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. 3
I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) 4
Områdets pædagogiske arbejde Områdets vision I Område Syd vil vi skabe en tydelig hverdag, hvor alle trives og udvikler sig i fællesskab med hinanden. En tydelig hverdag som skal forstås på flere niveauer i forhold til pædagogik, ledelses og samarbejde. Områdets pædagogiske arbejde Den pædagogiske hverdag ude i afdelingerne er tilpasset de enkelte huse, de forskellige børne- og personalegrupper. Vi arbejder ud fra vores fælles pædagogiske mål for området samt Roskilde kommunes politiske mål. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt for os, at bevare metodefriheden ude i husene og give plads til de særlige ting hvert hus besidder. I område Syd tager alle afdelinger afsæt i barnets trivsel og udvikling. Vi vægter barnets udvikling i relationer med andre børn og voksne højt. Vi bestræber os på, at skabe en tryg, tydelig og spændende pædagogisk hverdag for både små og store. Vi øver os i ikke alle at gøre det samme, men at fordele opgaverne imellem os. Vi har gennem de sidste par år oplevet faldende børnetal, hvilket har tvunget os til at kigge på egen praksis og lave nogle væsentlige justeringer og prioriteringer. Vi har øje på hverdagspædagogikken og arbejder hele tiden på at optimere nærværet og samværet med børnene. Forældresamarbejdet Et godt forældresamarbejde er en vigtig faktor for barnets trivsel i daginstitutionen. Vi ønsker at skabe sammenhæng i barnets liv, så forældre og personaler ved hvad der rør sig omkring barnet, kan tage de nødvendige hensyn og hjælpe og støtte barnet bedst muligt. Vi ønsker at forældrene oplever imødekommenhed, åbenhed og en god atmosfære ude i afdelingerne. Vores forventninger til forældrene er, at de bidrager til en åben og ærlig dialog. Derudover forventer vi, at forældrene selv er opsøgende på informationer (læser mails, læser nyheder på hjemmesiden osv.) I område Syd har vi en fælles områdebestyrelse, som består af to forældrerepræsentanter fra hver afdeling. I hver afdeling er der et forældrekontaktudvalg (FKU), som tager sig af de nære ting og aktiviteter i det pågældende hus. Områdebestyrelse arbejder med de overordnede temaer, økonomi, strategi for området og dialog med det politiske niveau. Bestyrelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet følgende pædagogiske principper: Fokus på hverdagspædagogikken og rutinerne. Vi definerer hverdagspædagogikken som indeholdende det, der har stor værdi og er et vigtigt formål i barnets hverdag som fx rutiner, samspil, leg, selvhjulpenhed og alt det der bare er der. Skabe sammenhæng mellem budget, rammer, struktur og organisering. 5
Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i 2012-14 med følgende politiske mål: Sprogudvikling i dagtilbuddene, Kreativitet og leg, Social inklusion, Styrkelse af forældresamarbejdet og Digitale kompetencer. Alle afdelinger har gennem det forgangne år beskæftiget sig med alle politiske mål. I området har vi sproggruppe bestående af 1 medarbejder fra hvert hus (sprogansvarlig) som sammen med pædagogisk leder Ruth Ørum, sætter fokus på sprogudvikling og sprogstimulering. Netværksgruppen mødes et par gange om året, hvor der sker en faglig sparring, ide udveksling og udvikling. De sprogansvarlige er ligeledes ved at implementere et nyt sprogscreenings system. Arbejdet med sproget sker hver eneste dag i alle afdelinger, vi støtter børnene i deres sprogudvikling, sætter ord på barnets og egne handlinger og stimulere børnene til at bruge sproget. It i børnehøjde er ligeledes etableret med en netværksgruppe bestående af 1 medarbejder fra hvert hus (it-ansvarlig) som sammen med pædagogiske ledere Per Lund-Jensen og Helle Nielsen sætter fokus på it i børnehøjde. Netværket udveksler gode ideer til inddragelse af digitale medier, herunder brugen af ipad som et pædagogisk redskab mv. Barnet i centrum Roskilde kommune deltager i projektet barnet i centrum sammen med 7 andre kommuner. Vi er så heldige at deltage med 3 afdelinger i projektet: Blomstergården, Stjernen og Hyldebo. Fra hver af de tre afdelinger deltager en vuggestuepædagog sammen med den pædagogiske leder. Projektet er et 2-årigt forsknings- og udviklingsprojekt. Projektet tager afsæt i den pædagogiske praksis, kombineret med teori og udvikling. I Roskilde kommune har deltagerne fokus på nærværet mellem børn og voksne. Der arbejdes blandt andet med nærværsskemaer, minimering af forstyrrelser og optimering af nærværet. 6
Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Vi har valgt at bruge EVAL-modellens læringsark til evaluering og refleksion (se vedhæftet bilag) Vores fokuspunkter er følgende: At være opmærksomme på at observere de gode situationer og få mere af det Husk at inddrage børnene og have dialogen med børnene omkring dagligdagen og måden at omgås hinanden på Lære børnene enkle metoder til at fremme relationerne Husk at lytte til barnet Være opmærksomme på at inddrage alle former sprog Være opmærksomme på at opdele børnene i mindre grupper efter behov Gribe øjeblikket og lade sig begejstre Følge børnenes spor og vise engagement som voksen Medbestemmelse giver engagerede børn, der fordyber sig Være opmærksomme på at alle oplever medbestemmelse og føler sig som en del af fællesskabet Det er vigtigt at bringe ny viden (det gælder både stort og småt) som kan give grobund for ny læring Skærpet opmærksomhed på at skabe muligheder for nærvær mellem barn og voksen Bevidsthed om de voksnes rollefordeling og tydelig definition af det Husk at give plads og rum til planlægning, forberedelse og refleksion At fremme børnenes glæde ved bevægelse ved at give mulighed for udfordringer både inde og ude At støtte børnene til at blive selvhjulpne og i udvikling af deres selvværd At vi indretter vores læringsmiljøer alt efter hvilke behov vores børnegrupper har Vores evaluering har givet anledning til at fremhæve 3 hovedpunkter for vores fremtidige arbejde: 1. Struktur og organisering 2. Give øjeblikket og have nærvær 3. Læringsmiljøer 7
Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et redskab til at udvikle pædagogikken i den daglige praksis, og skal bruges som led i refleksion og løbende evalueringer af det pædagogiske arbejde. (Dagtilbudsloven 8.) Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. I aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan under hensyn til de to aldersgrupper. Dette indebærer f.eks., at der opstilles forskellige læringsmål for børnegruppen, idet børns læring varierer i de første seks leveår. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Endvidere skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet arbejder med at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem de mål der opstilles, og de succeskriterier I sætter jer. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddenes mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 7) Børn med særlige behov 8
Alsidig personlig udvikling Mål for udvikling af børnenes kompetencer indenfor alsidig personlig udvikling: - Blive selvhjulpen, kunne sige ja og nej/til og fra - Udvikle lyst og nysgerrighed til at udforske omverdenen - Udvikle barnets empati Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Skabe plads/rum med henblik på særlige aktiviteter - Skærpet opmærksomhed på stunder for nærvær - Tilrettelægge aktiviteter i mindre grupper - Nærværende og engagerede voksne - Behandle børnene forskelligt og følge børnenes spor - Tydelig rollefordeling og organisering - Når man kan se barnet går fra ikke at kunne til at kunne - Barnet har lyst til at deltage i fællesskabet - Vi ser begyndende empati hos det enkelte barn Sociale kompetencer Mål for udvikling af børnenes sociale kompetencer: - At skabe anerkendende relationer mellem børn og voksne - At børnene udviser omsorg og empati for hinanden - Lære børnene at tage hensyn til normer og regler, samt at kunne gå på kompromis Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Have rammer til at skabe venskaber - Have en struktur med genkendelighed - Have en god, kærlig og respektfuld omgangstone - Vise nærvær og anerkendelse til det enkelte barn - Guide børn der har svært ved at aflæse andre børn og hjælpe dem ind i fællesskabet - Se det enkelte barns unikke egenskaber og anerkend det under hensyntagen til fællesskabet - Barnet trives i fællesskabet og har en god omgangstone - Når barnet indgår i sociale relationer/lege/aktiviteter sammen med andre børn og voksne - Når børnene er gode kammerater, hjælper hinanden, henter hjælp hvis en kammerat har brug for det 9
Sproglig udvikling Mål for udvikling af børnenes kompetencer indenfor sprog: - At barnet har en sprogforståelse og et ordforråd der gør det muligt at udtrykke sig ved hjælp af de forskellige sprog: tale- og kropssprog, tegnsprog, billedsprog og skrift - At barnet bruger sproget i kommunikation med andre - At barnet kan sætte ord på følelser og handlinger Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Være trygt og anerkendende som fundament for udviklingen - Være indrettet med mulighed for at udvikle alle sprog - At skabe struktur og rammer der gør det muligt at gribe barnets egne lege, fortællinger og interesser - Udfordre og gribe sproget via aktiviteter, sang, rim og remser, leg, rytmik, ture, oplevelser mm. - Være tålmodige og acceptere gentagelser, der opøver barnets opmærksomhed og koncentration, som grundlag for sproget - Være engagerede voksne, der er til stede i den nære relation og kan give med- og modspil til barnets sproglige udvikling - Barnet bruger sproget i sammenhæng med det de ser, hører og oplever, og det giver mening - Barnet bruger sproget til at kommunikere med andre, fortælle, rime og remse og synge - Barnet viser tegn på at kunne løse konflikter Krop og bevægelse Mål for udvikling af børnenes kompetencer indenfor krop og bevægelse: - At fremme børnenes glæde ved bevægelse - At det enkelte barn udvikler sig fin - og grovmotorisk - At udvikle barnets sanser (se, høre, røre/gøre, smage, lugte og føle) Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Rumme alle børn inklusiv de vilde drenge og de stille piger - Skabe mulighed for bevægelse gennem udfordrende og indbydende rammer, både ude og inde - Tilbyd en bred vifte af aktiviteter der fremmer sanserne og den motoriske udvikling - Finde plads til leg, så alle så vidt muligt tilgodeses, både de stille og de vilde - Motivere og støtte børn i at turde prøve nye udfordringer - Engagerede voksne som er gode rollemodeller 10
- Når børnene har rykket en grænse og tør noget nyt - Når barnet selv igangsætter aktiviteter og lege - Når børnene udviser glæde ved bevægelse Naturen og naturfænomener Mål for udvikling af børnenes kompetencer indenfor naturen og naturfænomener: - At alle børn skal have kendskab til og respekt for naturen - At alle børn skal have mulighed for at udvikle sig i gennem oplevelser i nærmiljøet - At børnene oplever glæde ved de skiftende årstider Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Give mulighed for fordybelse og nærvær i små grupper - Give mulighed for at alle børn kan være nysgerrige og undrende - Give mulighed for årstidsbestemte aktiviteter - Gribe børnenes ideer - Skabe mulighed for fordybelse og nærvær i små grupper - Sætte forskellige aktiviteter i gang fx samle bær, lave bål, holde dyr, tage på cykelture, kælke, bygge snemænd, lege med vand, sparke til visne blade mv. - Børnene viser interesse og nysgerrighed for naturen - Børnene har lyst til at deltage i ture og aktiviteter i alle årstider - Børnene viser glæde ved at være ude Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for udvikling af børnenes kompetencer indenfor Kulturelle udtryksformer og værdier: - Børnene skal opnå kendskab til traditioner - Barnet skal støttes i at blive skabende og kreativt - Barnet skal have mulighed for at udvikle sin fantasi gennem aktiviteter og leg Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: - Gribe børnenes interesser og nysgerrighed - Tilbyde børnene deltagelse i diverse traditioner - Give børnene mulighed for at eksperimentere, lege og udtrykke sig kreativt og musisk 11
- Arrangere traditioner f.eks. fødselsdage, fastelavn, påskefrokost, julehygge, sommerfest, lysdag/lygtedag, bedsteforældredage mv. - Skabe interesse og engagement omkring aktiviteterne - Have fokus på processen og følge børnenes spor - Børnene selv tager initiativ til en aktivitet f.eks. synge, lave teater, danse, tegne, konstruere mv. - Børnene finder kreative løsninger - Børnene kan udvikle og fastholde legen i længere tid Børn med særlige behov. Mål for inklusion af børn med særlige behov: - At alle børn skal have en følelse af at høre til i huset - At børnene føler sig set, hørt og forstået - At børnene skal opleve sig som en del af fællesskabet Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Indeholde rutiner og genkendelighed i hverdagen - Tilpasse aktiviteterne og møde barnet der hvor det er - Tæt forældresamarbejde - Alle børn skal mødes med faglige og åbne personaler, rummes i hverdagen og ses som den de er - Skabe trygge og genkendelige rammer - Fokus på barnets ressourcer - Barnet indgår i fællesskabet - Barnet trives og viser glæde ved hverdagen - Forældre og personale samarbejder omkring barnets behov 12
Evaluering og dokumentation Vi arbejder løbende med at dokumentere vores hverdag via fx bøger, opslag, foto, video, tegninger, dialogen, hjemmesiden og gennem arbejdet med EVAL-modellens læringsark. Vi arbejder med refleksion og udvikling af vores pædagogiske praksis på forskellige vis fx stuemøder, personalemøder (i afdelingen og i området), netværksmøder, tværfaglige møder og daglig sparring og dialog. Processen med udarbejdelse af den pædagogiske udviklingsplan har været en god proces. Personalet føler sig taget med og inddraget i processen. Arbejdsgruppen som har samlet materialet, har ligeledes oplevet en god proces. Vi har prioriteret en målrettet proces hvor der er overensstemmelse mellem mål og praksis. 13