Lærernes Missions Forening

Lærernes Missions Forening LMF-Bladet Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) NR. 6 DECEMBER 2015 1

LMF s kontor Flemming Stidsen, forretningsfører Skolegade 7A 6880 Tarm Tlf. 4182 5022 E-mail: kontor@lmfdanmark.dk www.lmfdanmark.dk Girokonto +01< 800 0484 LMF s bestyrelse Dorthe Skov-Østergaard (formand) Rødlersvej 37 2990 Nivå Tlf. 2946 5110 E-mail: formand@lmfdanmark.dk Henrik Nis-Hanssen (næstformand) Ånumvej 11 6900 Skjern Tlf. 3049 1804 Grethe Kock (sekretær) Melissehaven 19, 2.th. 2730 Herlev Tlf. 2984 7751 Peter Lanting 2796 5016 Karin Mogensen 5049 0784 Elizabeth Padillo Olesen 3045 0414 Peter Stochholm 2344 4490 LMF-Bladet Flemming Stidsen (ansv. red.) Skolegade 7A, 6880 Tarm E-mail: kontor@lmfdanmark.dk Deadline for artikler til næste nummer af bladet er den 14. januar. Tryk: Toptryk, Gråsten ISSN 1601-6599 LMF-Bladet nr. 6 2015 Velkommen til endnu et nummer af LMF-Bladet! Her kan du blandt andet læse om en pendlermissionær, der er på vej til at blive genbrugsmissionær og om en pensioneret missionær, der ikke er vendt»hjem«til Danmark efter endt arbejde, men har bosat sig i»arbejdslandet«. Og så er det bladet, hvor du finder Bedeplanen for 2016. Brug den på den måde er du med til at kanalisere Himlens kræfter til missionsarbejdet. Det er så også tid at sige tak for året, der er gået. Det har været en fornøjelse! Jeg ønsker jer alle en velsignet jul og et nytår fyldt med Guds fred og håb for året, der kommer. Lad os også i 2016 med frimodighed og glæde gå ind i de opgaver, Gud lægger hen til os i LMF. Tænk, at vi får lov til at være med! Flemming Stidsen INDHOLD Andagten 3 Nyt kontingent hvad du skal gøre 4 Gospelfestival med Gud i centrum 5 Mellem Esbjerg og Tanzania 7 Bedeplanen 2016 9 En pensioneret missionær fortæller 13 En glædens dag med tak til Gud 16 Hilsen fra LMF-arbejdet på Færøerne 17 Bestyrelsens hjørne 18 Nyt fra kontoret 19 Fratrådte missionærer 2015 19 Forsiden: Lad lyset skinne i mørket. Læs julehilsen fra formanden på side 18. Råb til Herren og lyt efter svar! Andagt ved Christos Vravossinos, Sverige Christos Vravossinos er næstformand og redaktør i det svenske LMF. Læs beretningen i Markusevangeliet 10,46-52 om Jesu møde med den blinde Bartimæus. Hvordan den blinde råber på Jesus, og hvordan Jesus kalder ham hen til sig og spørger:»hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«de fleste af os er ikke tilfredse med vores liv. Eller for at gøre det mere konkret: De fleste af os kristne er ikke tilfredse med vores kristne liv. Det er, som om der hele tiden mangler noget. Vi længes efter noget mere. Noget, som kan føre os nærmere Gud. Vi kæmper, og vi råber til Gud:»Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!«undertiden er det, som om Herren går forbi. Han hører ikke vores råb fordi alt det, som sker omkring os, hindrer vores råb i at nå frem til ham, eller fordi han ganske enkelt ikke ønsker at høre os. Han overser os. Han går forbi. Da bliver vores kamp endnu sværere. Er det kun mig, der har det sådan? Er det kun mig, der føler mig ensom, forladt til og med af Herren selv? Personligt føler jeg mig ofte utilfreds med mit kristne liv. Samtidig brænder mit hjerte af længsel efter at komme Gud nærmere. Da bliver jeg træt, bøjer mig og råber endnu højere:»herre, forbarm dig over mig synder!«og, tak og lov, undertiden sker det da, at Herren udøser sin barmhjertighed og sin nåde over mig i rigt mål. Han hører mit råb, og han svarer mig:»hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«da gælder det om både at kunne lytte og at kunne svare på hans spørgsmål.»hvad vil du?«spørgsmålet overrasker mig og tvinger mig til at at tage stilling. Hvad vil jeg egentlig? Kære venner, der er så mange ting, vi ønsker os. Personlige spørgsmål om helbred, om vores arbejde, økonomi og meget mere fylder vores tanker. Vores familie, menigheden, verdenssituationen det fylder os med bekymring. Og når Herren så står ved siden af os og spørger:»hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«, så sker det, at vi bare står der uden at kunne svare ham på det. Vi fortsætter med at lægge vores bedeemner frem, men vi har svært ved at gøre dem konkrete. Vi har så mange bedeemner, at vi undertiden slet ikke kan høre Herrens spørgsmål. Vi rabler alle vores ønsker af os, mens Herren igen og igen spørger os:»hvad er det, du vil?«men vi hører ham ikke. Vi er så optaget af alle vore egne spørgsmål. Den blinde mand havde hørt om Jesus fra Nazaret. Han troede på profeternes budskab om, at Messias skulle komme af Davids slægt, og han ventede tålmodigt. Og da muligheden bød sig, da vidste han udmærket, hvad han skulle sige til Messias. På spørgsmålet om, hvad Herren skulle gøre for ham, svarede han direkte:»at jeg må kunne se!«messias stod lige ved siden af ham. Han hørte hans råb om hjælp og den blinde 2 3

Nyt kontingent - hvad du skal gøre... På generalforsamlingen blev det vedtaget at ændre kontingentet for medlemskab af LMF. Fra 2016 gælder derfor følgende satser: Almindeligt enkeltmedlem kr. 200,- Ægtepar kr. 300,- Studerende kr. 100,- hørte Jesu spørgsmål. Kommunikationen var i orden. Vist er det vigtigt, at vi fortsætter med at bede Herren om hjælp. At vi beder Herren om ikke at gå os forbi, når vi råber om hjælp. Men det er lige så vigtigt, ja, det er endnu mere vigtigt, at vi lytter til, hvad Herren svarer på vores råb. Ellers går Herren forbi, og vi får ikke mulighed for at høre, hvad han vil svare os. Kære venner, Herren går hele tiden ved vores side. Han lytter, og han ser på os, men hvor ofte lytter vi til ham? Jesus sagde til den blinde:»gå bort, din tro har frelst dig.«vidste Jesus da ikke, at den blinde havde en stor tro? Hvorfor spørger han så først, og først når han får et svar, da handler han? Fordi det at lytte skaber troen hos os. At lytte og at tro hører sammen. Det er derfor, vi så ofte formanes til at lytte i Bibelen. Ofte råber vi som salmisten:»hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg vandre i sorg?«salme 42,10. Men samme salmedigter skriver:»bliv stille og forstå, at jeg er Gud... Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor borg.«salme 46 11-12, svensk oversættelse.»gå bort, din tro har frelst dig.«og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. Hvis du har en aftale om Betalingsservice/PBS skal du ikke foretage dig noget. LMF sørger for at justere kontingentbeløbet. Hvis du ikke har nogen Betalingsserviceaftale/PBS Alle medlemmer, der ikke har nogen Betalingsserviceaftale, får i løbet af januar et brev og et girokort fra Nets. Det sker ifølge en aftale, som LMF har med Nets. Du skal altså bare betale girokortet gerne via din netbank. Og så kunne du jo ved samme lejlighed oprette en Betalingsserviceaftale! Hvis du har en fast betalingsaftale med din egen bank altså ikke en egentlig Betalingsserviceaftale så vil du alligevel få et brev og et girokort fra Nets. Det kan du så bare se bort fra. Men: Husk venligst at ændre beløbet i aftalen med din bank. Ellers vil banken fortsat betale det forkerte kontingentbeløb med diverse ekstra arbejde og besvær for LMF. Gospelfestival med Gud i centrum Gospelmusikken har vundet polakkernes hjerter som en måde at udtrykke troen på I dagene fra den 8. til den 18. oktober 2015 foregik»festival 7xGospel«for tiende gang i Krakow. Det er den største og mest betydningsfulde årlige begivenhed, som er tilegnet gospel-musikken. Festivalen, der finder sted i Krakow hvert år i oktober, begyndte i 1999 som Gospel Workshops, da Peter Steinvig, Ruth Waldron (dengang Lynch) og Lea Kjeldsen importerede gospelmusikken til Polen. Siden har gospel vundet polakkernes hjerte. Hvert år oprettes der nye gospelkor, og flere og flere forstår denne form for bøn. De betragter den som deres egen og ønsker at udtrykke troen igennem gospelsange. Koncerter og workshops Den 10. udgave af Festivalen havde titlen»ten«, som på engelsk betyder 10 og på polsk betyder HAN eller HAM. For deltagerne på festivalen var det klart, at HAN, det er Jesus. Han er grunden til, at vi er samlet, og han er den, som vil give os evigt liv. Festivalens program indeholdt dels koncerter med udenlandske gæster (Phillip Carter og Sounds of Victory) og med deltagerne i de forskellige gospelworkshops og lokale kunstnere. Dels workshops som»sang, Dans og Festival 7xGospel bærer hvert år glæde og håb til hundredevis af menneskehjerter, fortæller Lea Kjeldsen. Glæde«for seniorer,»mama Gospel«for mødre og deres små børn,»men in Black«for mænd,»hands of Worship«med elementer af tegnsprog, Gospel Kids og desuden 17. Gospel Workshop. Her er Gud den vigtigste Nogle af festivaldeltagerne fortæller:»det er en af de største gospel-festivaler i Polen. Her er Gud den vigtigste. Hvis vi tog ham ud af musikken, så ville der intet blive tilbage. Derfor ønsker vi at lovprise ham, vi ønsker at synge om ham, og vi glæder os over, at vi er med til at skabe et fællesskab.gud er essensen i denne musik i teksterne, i tonerne, i hjerterne og i tankerne. Alt det kan man se på vores ansigter. Det giver en usædvanlig glæde,«fortæller Marcin Węc, der er volontør og ansvarlig for kontakten til journalister og medier.»det indhold, som gospelmusikken bærer 4 5

med sig, er man nødt til at at opleve og leve i,«siger Pawel, der deltager i workshoppen for mænd, Men in Black.»Den underholdning og glæde, som denne musik giver, er i allerhøjeste grad Guds. Han taler til os gennem den, om vi synger, danser eller klapper. Han binder os sammen til et fællesskab,«forklarer Kamilla, der deltager i 17. Gospel Workshop.»I løbet af aftenen med Gospel Karaoke kom folk fra markedspladsen ind i klubben for at deltage. Interesserede stod og kiggede ind ad vinduerne, nogle gik ind for at lytte eller synge med på musikken, som var fyldt af en utrolig energi,«skriver Monika i en artikel om festivalen. Gospel for mor og barn»min mand opdagede festivalen, han er musiker og komponist. Han meldte mig til at deltage i Mama Gospel, og selv meldte han sig til 17. Gospel Workshop,«siger Ala, som deltager i Mama Gospel sammen med sin lille datter, Anika.»Jeg har engang sunget i kirkekor, men efter af vores datter blev født, var jeg nødt at begrænse denne måde at lovsynge Gud på. Både min mand og jeg ønsker at deltage i lovsangsaftener, men med en lille kan det være kompliceret. På Mama Gospel kunne jeg lovsynge og samtidig passe min datter.jeg ønskede at deltage, da jeg ellers passer mit barn hjemme, og jeg ville gerne, at Emilia og jeg begge kunne lære nogle nye mennesker at kende og på et andet sted end på legepladsen der, hvor vi bor,«siger Natalia, der også deltog i Mama Gospel. En anden deltager, Gosia, fortæller, at hun var med for første gang for et par år siden, da hun endnu var gravid. Og nu var hun med sammen med sin søn, som jo var blevet»smittet«, allerede før han blev født. Bærer glæde og håb Festivalen 7xGospel bærer hvert år glæde og håb til hundredevis af menneskehjerter. Vi bliver mindet om Guds utroligt store kærlighed. Som afslutning på den 10. festival fik alle deltagere mulighed for at skrive deres lykønskninger på små kort. Og deltagerne fik denne hilsen med hjem:»for vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: Af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt«andet Korintherbrev 4,5-6. Lea Kjeldsen, Polen Workshoppen Mama Gospel gav mulighed for at lovsynge Gud, samtidig med at man kunne passe sit barn. Mellem Esbjerg og Tanzania Philip Bach-Svendsen er pendlermissionær og fra næste år også genbrugsmissionær Genbrug giver penge til mission mange penge endda. Genbrug reducerer også udgifterne til mission. Jeg tænker på dem, der efter en årrække i hjemlandet igen rejser til det sted, hvor de tidligere var missionærer. Alt andet lige er de billigere i drift end helt nye missionærer, for de skal hverken på sprogskole eller bruge tid på at blive dus med en ny kultur. De er klar fra dag ét. Ruth og jeg vendte tilbage til Danmark i 2006 efter 14 år i Tanzania. Hovedparten af årene boede vi på et teologisk uddannelsessted, hvor jeg underviste kommende præster, og Ruth deres ægtefæller. Sideløbende med undervisningen blev jeg stadig mere involveret i Soma Biblia, som betyder»læs Bibelen«og er navnet på det litteraturarbejde, missionærer fra Luthersk Mission påbegyndte, få år før vi rejste til Tanzania første gang. Dette engagement har jeg beholdt indtil i dag. Har altid elsket bøger Jeg er uddannet teolog og har altid elsket bøger. Da vi som familie slog os ned i Esbjerg, kunne jeg også swahili det sprog, bøger skrives på i Tanzania. Sammen med den øvrige erfaring gjorde det, at jeg efterhånden Soma Biblia har med årene udviklet sig til et foretagende med en større egenproduktion. Her sælges der bøger ved et stormøde i Dar es Salaam. var udrustet til både at skrive, oversætte og redigere andres manuskripter, et arbejdsområde, som for få mestrer i Tanzania. Så jeg blev en slags forlagsredaktør for Soma Biblia. Procentsatsen har vekslet undervejs, og det meste af arbejdet er udført ved skrivebordet i vort hjem i Danmark. Så»rigtig«pendlermissionær har jeg vel ikke været. Det er dog blevet til mindst én kortere eller længere arbejdsrejse hvert år siden 2006. Fra pendler- til genbrugsmissionær I oktober blev det så bestemt, at procentsatsen skal skrues op på 100 fra næste sommer. Det første år skal jeg pendle frem og tilbage. Derefter ser Ruth og jeg frem til at bosætte os permanent i Arusha i det nordlige Tanzania. 6 7

Aftalen lyder på tre år. Jeg skal overtage opgaven som forlagsleder i Soma Biblia, der med årene har udviklet sig til et foretagende med en større egenproduktion, fem bogbutikker og mange ansatte. Mit ansvarsområde bliver Soma Biblias egne udgivelser, mens andre tager sig af salg, økonomi og medarbejderpleje. Udfordringer Da Soma Biblia begyndte, var der ikke mange kristne bøger på markedet og langt mellem de steder, hvor de blev solgt. I dag findes der flere kristne forlag, ikke få personer får trykt egne manuskripter, og man støder på gadesælgere i en hel del byer. Den store udfordring er til gengæld at få udgivet noget, der både er sundt og godt, som modvægt til alt det, der ikke holder mål med Bibelen og kirkens tro. Den slags uklar, for ikke at sige direkte vildledende litteratur florerer desværre også i Tanzania. Selvom man i dag kan kommunikere både skriftligt og mundtligt via internettet, kan der godt være langt til Tanzania. Det oplever jeg for eksempel, når samarbejdet med en national forfatter kører trægt. Jeg kan også savne en daglig snak på swahili, en tæt fornemmelse af, hvad folk går og taler om, og som kristne er udfordret af, samt at støde ind i interessante personer, der er gode at kende, når man gerne vil ud med evangeliet Brug bedeplanen! De fire midtersider kan tages ud og foldes, så Bedeplanen udgør et lille hæfte, der kan ligge i din Bibel eller Salmebog - klar til brug i din daglige forbøn. Bibelteksterne er tilrettelagt af LMF-Kredsen i Esbjerg. Ruth og Philip Bach-Svendsen vendte hjem til Danmark i 2006 efter 14 år i Tanzania. Nu vender de snart tilbage til Tanzania. på skrift i Tanzania. Til gengæld er roen her på kontoret god, når man som jeg gør det lige nu»nørder«med oversættelsen af en bog om Martin Luthers teologi. Vi ser frem til at kunne udgive den i 2017 som en slags jubilæumsgave til Tanzanias forholdsvis unge lutherske kirke, der nok kan have behov for større kendskab til sine historiske rødder og ikke mindst til indholdet i slagord som Skriften alene, Kristus alene, Nåden alene og Troen alene. Philip Bach-Svendsen Husk også de missionærer, der har afsluttet deres opgaver i 2015. Se navnene på side 19. Bedeplan 2016 * Kæthe Andersen, Indien * Anne Marie Wemmelund, Tanzania 15. og 30. Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Rom 8,25 * Udsatte børn og deres familier * Dagcentre og børnehjem for gadebørn: * Sukh Dhaam i Alkmaar, Suriname * Enkehjemmet Lebanon, Indien * Siloam Kostskole, Indien * Elevcentret, Thailand * Immanuelshjemmet Phibun, Thailand * City Ministry, Nigeria * Institutioner og skoler i øvrigt, som missionærerne har kontakt til eller arbejder på 31. Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd. 1 Joh 1,7 Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden. Salme 57,6 Lærernes Missions Forening * De nationale kirker, deres ledere og medarbejdere * Samarbejdet missionærerne imellem * Samarbejdet i missionsorganisationerne * Nye missionærer * Unåede folkeslag * Forfulgte kristne og dem, der forfølger dem 8 9

1. og 16. Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. Ef 1,3 * Det danske land og folk * Danmarks dronning og hendes familie * LMF på Færøerne, i Norge, Sverige, Finland og Island * Det Danske Missionsforbund: * Dorthe og Cornel Pascu (Jonathan og Sara), Rumænien * Pinsekirken Blåhøj: * Tabitha og Torkild Jensen, Tanzania * Susanne og Leif Madsen, Kenya 2. og 17. Hvem kan skille os fra Kristi Kærlighed?... I alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. Rom 8,35+37 * LMF i Danmark * LMF s formand Dorthe Skov-Østergaard * Forretningsfører Flemming Stidsen * LMF-Bladet * Katja og Max de Hernández (Gabriel, Simon og Esther), Børnehjemmet Emmanuel, Honduras * Cathrine Sørensen, Honduras * Noriko og Christian Hermansen (Naomi og Simon), Japan 3. og 18. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Matt 11,28 * LMF s bestyrelse og kredsledere * Hver enkelt medlems tjeneste i bøn og arbejde * Lea Kjeldsen, Aktiv Mission, Polen * Connie Meyer, HumanCare Russia, Rusland * Meifrid og Bryan Mahendran, Malaysia/Færøerne 4. og 19. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. 1 Kor 13,12 * Sundhedspersonalets MissionsFællesskab (SMF) * Nationale lærere og deres skoler og menigheder * Sathiyaa og Prayoou Maprang (Barinyaa, Banithaan, Ploy), Thailand * Ruth Ulea, Nigeria * Stella Ndyekobora, Tanzania * Mala Sinha, Indien 5. og 20. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Fil 4,6 * LMF-kredsen i København * Tidligere missionærer, der rejser ud til kortere opgaver * Seniorvolontører * Danmission: * Else Højvang, Tanzania * Stine H. Pedersen, Madagaskar (ass. Danmission) * Christian Vestergaard, Bangladesh, LAMB/ass. Danmission * Missionærbørnene og deres lærere og volontører * Israelsmissionen: * Lisbeth og Christian Rasmussen (Johan, Magnus, Amanda, Simon), Israel * Elisabeth og David Serner (Nathanael, Naomi) Israel * Sømandsmissionen: * Solveig og Søren Eriksen, Grønland 13. og 28. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. 1 Kor 3,11 * LMF-kredsen i Klaksvik * Apostolsk Kirkes Mission: * Elisabeth og Jørn Pedersen, Zambia * Maja og Samuel Klitlyng Pedersen (Natasha, Savanna), Zambia * Ruth og Tom Dufke (Harriet, Joshua) Zambia * Ulla og John Østergaard Nielsen, Grønland 14. og 29. Ingen er hellig som Herren, der er ingen uden dig, ingen klippe som vor Gud. 1 Sam 2,2 * LMF s medlemmer uden for kredsene * LMF s sommerstævne og landsdelsstævner * Hjemvendte missionærer * Pensionerede missionærer i Danmark * Pensionerede missionærer bosat i udlandet: (næste side) * Arbejdet i børne- og teenklubber * Missionsselskabernes volontører og ungdomsarbejde * Promissio: * Inger og Arne Holmgaard, Etiopien * Berit Østby og Mehret-Ab Beraki, Etiopien * Tine og Anders Møberg (Liv, Ruben, Vicki, Storm), Etiopien * Ruth Osmundsen, NLM, Etiopien 11. og 26. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Hebr 4,16 * LMF-kredsen i Skjern * Alle skoler i Danmark, deres lærere og pædagoger * Ungdom med Opgave: * Stella Christtreu, Indonesien * Jette og Lyle Hall (Rachel, Acacia, Michaela, Naomi), USA * Lone og Winterford Barua (Marietta, Thea, Martin), Papua Ny Guinea * Kirsten Solveig Larsen og Raimundo Pinheiro, Brasilien 12. og 27. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Hebr 13,8 * LMF-kredsen i Esbjerg 10 11

8. og 23. Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Jer 29,11 * LMF-kredsen i Haderslev 10. og 25. Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen. Klages 3,22-23 * LMF-kredsen i Aarhus * Luthersk Mission: * Jeanette og Christian Lund Pedersen (Elisabeth), Etiopien * Hanna Rasmussen, Etiopien * Annelise og Axel Rye Clausen, Cambodja * Dina og Henrik Borch Jakobsen (Selma, Noah Sejr, Alfred, Smilla), Cambodja * Susanne Tjagvad Madsen og Kim Seng Mony, Cambodja 7. og 22. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Joh 15,5 * LMF-kredsen i Slagelse * Mission Afrika: * Anne Karin og Peter Michael Lauritzen (Johanna, Jonatan), Nigeria * Ingelise og Regin Benner, Nigeria * Mette og Alex Bjergbæk Klausen, Sierra Leone * LMF-kredsen i Ans * Missionærer på hjemmeophold og i mødearbejde * Luthersk Mission: * Anne-Lene og Peter Olofson, Tanzania * Inge-Marie og Simon Roager (Neema, Hanna, Levi), Tanzania * Iben og Benny Møller Lauridsen (Clara, Benjamin), Tanzania * Mirjam og Rolf B. Leinum (Tobias, Frederik, Jonathan, Nathalie), Peru 9. og 24. Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Matt 6,33 * Jonas Høyer Rohde, Tanzania * Anne og Brighton Juel Katabaro (Aganyila, Amanya, Mukiza, Alinda), Tanzania 6. og 21. Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig. Joh 14,1 * LMF-kredsen i Lemvig * Missionærer under forberedelse til udrejse * Brødremenighedens Danske Mission: * Knud Elmo Knudsen, Tanzania * Thomas Kildeholm Jensen, Tanzania En pensioneret missionær fortæller»det er i taknemmelighed til Gud, at jeg har været her og arbejdet i Tanzanias kirke,«skriver Anna Marie Wemmelund. Her fortæller hun om sine mange år i Tanzania Kære LMF-venner. Det første skal være en stor TAK til LMF s medarbejdere og alle kære LMF ere. Tak for jeres forbøn og trofasthed mod os missionærer. Tak, LMF. Tak, fordi vi bliver ved at være LMF ere, også efter at være pensioneret som ansatte missionærer. Men som LMF er bliver man vist aldrig pensioneret, så længe Gud giver os lov til at være her og være i LMF s fællesskab. Tak, fordi vi stadig er med på LMF s bedeliste. Tak også for LMF-blade og for gaver. Tak for en stor gave til min 75 års fødselsdag. Det var en stor overraskelse, det havde jeg slet ikke ventet. Udsendt til Tanzania i 1967 Flemming har bedt mig skrive lidt om det at være pensioneret i et land, som man har arbejdet i, og lidt om, hvad jeg har lavet, da de unge i LMF vist ikke ved, hvem jeg er. Dejligt, at der kommer unge til i LMF, det vil I ikke fortryde! I slutningen af 1967 blev jeg udsendt af Danmission (daværende DMS) til tjeneste i Den Lutherske Kirke i Tanzania. Jeg har siden arbejdet forskellige steder i Nordveststiftet. Efter et ophold på stiftets bibelskole i ni måneder blev jeg bedt om at starte Ntoma Homecraft School sammen med andre lærere. Dengang var det ikke almindeligt, at piger skulle have nogen form for videreuddannelse efter 7. klasse. De skulle hjem og giftes og have børn. Kirken så nødvendigheden af, at piger også fik en praktisk uddannelse sammen Anna Marie Wemmelund blev udsendt til Tanzania i 1967. Nu bor hun som pensionist i byen Bukoba. med teoretiske fag, og startede derfor Ntoma Homecraft School, oversat fra swahili:»skole for uddannelse til hjemmet«. Kirken ville give pigerne en god grund for at bygge et kristent hjem op. Det var en dejlig udfordring at være med til at give de piger en to-årig uddannelse, der kunne hjælpe dem videre frem, først og fremmest til at bygge deres hjem op. For nogle blev det også et trinbræt til at gå videre til sygeplejeuddannelse, læreruddannelse eller blive selverhvervende. Modtagelige og positive elever Senere, efter at have deltaget i kvindearbejdet et år med undervisning af kvinder, blev jeg af stiftet bedt om sammen med et team fra kirken at varetage religionsundervisningen på gymnasierne i og omkring Bukoba by. Gymnasierne blev bygget omkring de større byer i Tanzania. Derfor er der flere her i området. Det var op til kirkerne og de forskellige religioner og trossamfund at sende lærere til at undervise deres elever. Jeg underviste de protestantiske elever, en dejlig blanding af lutheranere, anglikanere, de, der tilhørte pinsekirken, og flere andre. Det var et dejligt arbejde at undervise de store elever, som var meget modtagelige og positive for, hvad vi kunne give dem. 12 13

»Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig føler mig velkommen de steder, hvor jeg har arbejdet,«skriver Anna Marie Wemmelund, der her er sammen med nogle af medarbejderne på Kirkecentret. Da jeg var glad for at undervise, sagde jeg vist ikke ja lige med det samme, da kirkens ledere i 1989 kom og bad mig gå ind i et arbejde med at lede stiftets Kirkecenter, som var begyndt et år tidligere. Kirken fandt det nødvendigt med et center til møder, stævner, kurser og gæster. Forbindelsen til omverdenen udviklede sig hurtigt. Centret gav plads for overnatning til kirkens aktiviteter, men hurtigt viste det sig, at også den lokale regering og andre organisationer gerne ville bruge Centrets faciliteter. Det medvirkede også til, at Centret selv kunne varetage alle driftsudgifter. Der kom mange udvidelser og udbygninger til. Ville give pigerne en chance Min opgave var foruden selve ledelsen af Centret også at prøve at oprette en stab af unge piger, nogle unge mænd var der også, til at passe omgivelserne og til at foretage indkøb. At jeg foretrak piger til arbejdet, var, fordi jeg gerne ville give pigerne en chance for at få arbejde, men også fordi folk, som kom der, godt måtte se, at pigerne kunne klare dette arbejde. Privilegium at arbejde med unge Det blev nogle dejlige år, indtil jeg blev pensioneret officielt i 2007 og nogle få år mere mente stiftet godt, at jeg kunne tage. Det blev det nære fællesskab med de unge piger og staben og med gæster fra mange forskellige steder og også samarbejdet med stiftets medarbejdere på kirkekontoret, som ligger på samme grund som Centret, der kom til at betyde mest. Staben blev ret stor. Her er jo ikke de samme hjælpemidler til arbejdet som for eksempel i Danmark. Men en meget livlig og energisk flok var det, som man mødte om morgenen klar til arbejde. Jeg har været meget privilegeret ved at få lov at arbejde sammen med unge mennesker næsten hele tiden. Det har betydet, at jeg har kunnet følge dem i deres udvikling. Ikke bare, hvad angår uddannelse, men måske mest at se dem udvikle og udfolde sig personligt til at være selvstændige og føle ansvar for det, de laver, og se dem som glade, kristne unge. Senere stiftede flere hjem så en del bryllupper blev det jo også, at jeg kom med til. Udviklingen har været stor og fortsætter, ikke mindst for pigernes vedkommende. Som en stor familie Hvad med overgangen til at være og bo her som pensioneret imellem venner? Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig føler mig velkommen de steder, hvor jeg har arbejdet, og glæder mig over et godt forhold til mine efterfølgere, ikke mindst på Kirkecentret, hvor jeg kommer tit, da det ligger her i byen. Jeg bor nu på Kashura, omgivet af gode naboer, som jeg kender, med cirka 200 meter til vores sognekirke og med kun 2,5 kilometer ned til centrum af byen og til Kirkecentret. Når man arbejder i kirken her, arbejder man næsten som en stor familie, og man kan jo ikke bare gå fra sin familie. Jeg er blevet ved at tage del i arrangementer inden for kirken og hjælpe forskellige steder, hvor jeg kunne være til hjælp. Jeg har også undervist i religion på en pigeskole, som ligger tæt ved Kashura. Udfordringer og forandringer I stiftet her, som Danmission arbejder sammen med, har Danmission ingen ansatte missionærer på nuværende tidspunkt. Vi har haft en del unge volontører, nogle sendt af Danmission, men de fleste har været sendt af andre oganisationer som Africa in Touch, og Egå Gymnasium. De har gjort en fin indsats, og de fleste har taget del i kirkens liv og aktiviteter. De har også givet mig lov til at få del i deres oplevelser og syn på forskellige ting, som de har mødt her. Kirken vil meget gerne have missionærer og fortsætte samarbejdet med sine partnere i Europa. Kirken har mødt udfordringer og forandringer, som den har måttet tage stilling til. Det har måske ikke altid været så let, men den går fremad i tillid til Kirkens Herre. Der har også været udfordringer for os alle, men vi finder, at de løses bedst i fællesskab med dem, som vi er sammem med. Nordveststiftet har inden for de sidste fem år fået en ny, ung ledelse. Rev. Keshomshara blev indsat ved en meget fin gudstjeneste den 18. oktober 2015 som ny, ung biskop. Han var tidligere en af lederne på stiftets ret nye universitet. Vores generalsekretær og kasserer er også helt unge mennesker. Alle ser det som et godt team på mange måder, og vi har stor tiltro til dem. Udfordringer og udvikling gælder også for Tanzania som helhed, som lige netop i denne måned har fået ny præsident og nye ledere. I taknemmelighed til Gud Det er i taknemmelighed til Gud, at jeg har været her og arbejdet i Tanzanias kirke. Gud er trofast, og jeg ved, at mit liv er i Jesu hænder. Jeg vil ønske alle i LMF Guds velsignelse, også over højtiden, hvor vi må fejre det forunderlige, at Jesus blev menneske for vores skyld og til frelse for os. Glædelig jul. De kærligste hilsner fra Anna Marie Wemmelund Bukoba, Tanzania 14 15

En glædens dag med tak til Gud Hilsen fra LMF-arbejdet på Færøerne Det har været en god dag i dag en glædens dag! Vi har fejret fem års jubilæum på Cornerstone Academy i Gyero, Nigeria. Min amerikanske kollega Julia kom og hentede mig i sin Land Rover klokken kvart i syv i morges, og vi nåede til Gyero, så vi kunne deltage i medarbejdernes morgenandagt. Den handlede i dag om, hvordan Gud giver nåde til hver dag. Et meget passende budskab til dagen, som også gik i tråd med det, som jeg havde læst i min andagtsbog. Lidt i otte kom børnene, som gjorde rent og fejede skolegården og samlede skrald op rundt om skolen. Klokken ni var alt pyntet op og klar, så børnene kunne gå hjem og skifte til deres skoleuniformer. Kort tid efter begyndte de første gæster at komme. Programmet var en tak til Gud for alt, hvad han har gjort for Gyero, for skolen og i børnenes liv i de sidste fem år. Der var taler, børnene sang, der var bøn med tak for, hvad Gud har gjort til nu, og for fremtiden. Der blev bedt for alle børnene og alt personalet. Festen sluttede med, at der var sodavand og doughnuts til alle, og med dans Der blev bedt for alle børnene og alt personalet. Anne Karin og Peter Michael Lauritzen arbejder med gadebørn i Jos i Nigeria. Gyero er et børnehjem for den yngste gruppe børn. Børnene bor på hjemmet og går i den tilknyttede skole, Cornerstone Academy på bedste nigeriansk vis. Mange tak for støtte, forbøn og samvær på Sommerstævnet i året, der nu snart er gået. Tre ting, som vi har sat megen pris på. Tak for støtte og forbøn For en måneds tid siden søgte vi begge om støtte fra 3.000 kr.-puljen og fik bevilliget et beløb hver, hvilket vi er meget taknemlige for, da det giver os mulighed for at gøre noget, som der ellers ikke ville have været penge til. På Cornerstone Academy i Gyero er jeg ved at bruge pengene, som jeg fik bevilliget, på at opdatere bogkasser til hver bo-enhed for børnehjemsbørnene, sådan at de kan lave lektier. De må nemlig ikke tage tekstbøger med hjem, men med eksemplarer af bøgerne i bogkassen kan de få lavet deres lektier. Den anden aften talte vi som familie ved aftensmaden om det, der er sket i Frankrig, og om, hvordan der sker mange ting rundt omkring i verden, og Johanna sagde, at der jo ikke er mindre sikkert her end andre steder. Vi talte også om, at det sikreste sted at være er i Guds hånd. Med ønsket om en velsignet jul sender vi hermed mange varme hilsner. Jonathan, Johanna, Peter Michael og Anne Karin Lauritzen Den 12. september 2015 holdt LMF på Færøerne sit landsstævne. Det var kredsen i Klaksvik med Sigrun Juul Samuelsen, der arrangerede stævnet, som blev holdt i KFUM&K i Klaksvik. Vi havde et godt og rigt fællesskab, og vi både hørte og så inspirerende og opmuntrende indslag fra missionsmarken. Vi startede lørdag morgen med morgenkaffe og andagt. Styrmand Jón Helmsdal, Klaksvik, talte over Markus 14,3-9 om de to søskende i Bethania, hvor han især lagde vægt på Jesu ord om Maria, at hun gjorde, hvad hun kunne. Gør vi også det? Hvordan prioriterer vi? Vi blev mindet om at sætte Jesus som nummer ét, og gøre, hvad vi kan, hvor vi end er. Derefter fortalte han i ord og billeder om de tre gange, han, både alene og sammen med familien, havde sejlet med missionsskibet Logos Hope. Skibets opgave er at bringe det kristne budskab ud gennem personlig kontakt, møder, undervisning, praktisk arbejde og litteratur. Logos Hope er verdens største sejlende boghandel. Skibet besøger alle verdensdele, men sejler mest i Asien lægger ind i en havn, arbejder derfra et stykke tid, hvorefter det sejler til næste bestemmelsessted. Sommerstævne 2016 Gør ligesom LMF s bestyrelse: reserver dagene fra mandag den 25. til torsdag den 28. juli. Da mødes vi endnu en gang på Aarhus Efterskole til et spændende og berigende samvær omkring mission. Efter en god middag fortalte gymnasielærer Hallgerð Akurstein, Hvannasund, fra missionsarbejdet i Kenya, hvor hun i fem omgange havde været som volontør inden for NLAI: New Life Africa International. Hun har været i Nakuru, hvor de blandt andet har bygget et hjem for piger og et for drenge og skoler, hvor eleverne også får mad og medicin. I byen er der 250-300.000 gadebørn, og 15 procent af de voksne er hivpositive. Efter en kort kaffepause fortalte Eyðgerð Abrahamsen fra LMF s sommerstævne 2015 og bragte hilsener. Jórun Eið Johannesen rundede stævnet af med et kort indlæg om LMF s historie på Færøerne og sluttede med andagt og bøn. Vi gik berigede hjem i taknemlighed over at få lov til at være med i et fællesskab, der bringer evangeliet om Guds herlighed ud over hele jorden. LMF på Færøerne Jórun Eið Johannesen, formand Efterskrift Vi må med sorg tage Ingemanns ord til os, hvor han siger, at ingen kender dagen før solen går ned. Kun tre uger efter stævnet hørte vi, at Sigrun Juul Samuelsen, formand for LMF-kredsen i Klaksvik, døde den 5. oktober efter et meget kort sygeleje. Hun var en ildsjæl, en igangsætter, en Kristi stridskvinde, der vil blive savnet og husket for sin trofasthed. Æret være hendes minde. Jórun Eið Johannesen 16 17

Bestyrelsens hjørne Lyset og kærligheden i vore sind Dorthe Skov-Østergaard formand for LMF s bestyrelse I disse uger er aviser, radio og tv fyldt med artikler og billeder af flygtende mennesker.»luk grænserne, byg mure, sæt hegn omkring vores ø er blevet til en affalds-ø. Vi kan snart ikke mere. De skal blive væk, bosætte sig i deres egne nærområder. De er slet ikke rigtige flygtninge.«sådanne sætninger har fyldt meget i de danske medier. I den sidste tid har en ny dimension føjet sig til angsten for terroren hvornår vil den ramme os i Danmark? Hvem kan dømme om, hvem der er rigtige flygtninge eller ej? En flygtningefamilie For cirka 2.000 år siden flygtede en lille familie med deres nyfødte barn fra Betlehem til Egypten. De havde fået at vide, at kong Herodes ville slå alle drengebørn, der var født inden for et bestemt tidsafsnit, ihjel. Senere vovede familien at vende tilbage til deres eget land, da kong Herodes var død, og de håbede, at de fik lov at leve fredeligt. Bed for LMF s bestyrelse! Næste bestyrelsesmøde er: Lørdag den 23. januar 2016 Hvorledes ville verden have set ud, hvis man på det tidspunkt havde slået Jesus ihjel? Bør vi ikke tage imod og hjælpe de mange, der flygter fra krig, vold, forfølgelser, sult og fattigdom, i stedet for at lukke vore grænser og lukke os om os selv? Lyset skinner i mørket Om ganske kort tid tænder vi det første lys i adventskransen, så ved vi, at der er ikke er længe til, at vi atter kan fejre budskabet om Jesu fødsel og hans komme til jord. Vi begynder at tænde mange lys, det bliver hurtigt mørkt udenfor. Hvorledes er det med lyset og kærligheden i vore sind? Brænder dér et lys? Et lys, som andre kan se, varme sig ved, som andre kan finde vej ved? Et enkelt lys kan ikke lyse for mange, men er der mange lys, kan alle se. Tør vi stadig tro på ordene:»og lyset skinner i mørket, og mørket opslugte det ikke«? Eller er vi alle blevet så egoistiske, at vi kun sørger for vore egne, og resten må klare sig selv? I bestyrelsen forsøger vi at forvalte de penge, der er blevet os betroet, så de gavner flest muligt. Vores forening er ramt af medlemstilbagegang og dermed også færre midler selvom jeg må sige, at jeres giversind er stort. Vi har brug for flere medlemmer, så vi sammen kan løfte mere. Tak, om I vil se jer omkring og opfordre til at blive medlem af den forening, som I bakker op om så trofast. Jeg vil gerne ønske alle en velsignet adventstid og en velsignet jul med tak for, at vi kan dele sandheden:»se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren.«Hjertelig tak for de mange gaver, der er indgået til LMF i oktober og november måned i alt kr. 41.862 Personlige gaver: kr. 11.835 Gavebreve: kr. 15.025 Kredsgaver og kollekter: kr. 6.292 Øremærkede gaver: Projekt 5, Victory Association: kr. 2.910 Projekt 7, Immanuelshj. Phibun kr. 1.000 Projekt 8, Stella Ndyekobora: kr. 4.300 Projekt 20, House of Care: kr. 500 Nyt fra kontoret Fratrådte missionærer i 2015 En række missionærer har afsluttet deres opgaver og er vendt tilbage til Danmark i løbet af 2015 eller ved udgangen af året. Finn Hougaard, Liberia Annika og Rune Bach, Madagaskar Anne-Dorthe og Thomas Moesgaard-Christensen, Peru Karen og Peter Stochholm, Sydafrika Sandra og Daniel Bøytler, Tanzania Hannah og Daniel Nygaard Madsen, Zanzibar Maria og Søren Elmholdt, Ungarn Vi ønsker Guds rige velsignelse over jeres nye tilværelse Tak for en god Julegave! Girokonto: +01< 800 0484 Bank: reg.nr. 9860 - konto 892 000 1336 Gaver inden jul! Af hensyn til registrering af gaver med henblik på skattefradrag opfordrer vi til, at gaver i december måned indbetales inden jul. Indberetning til Skat Hvis du vil have skattefradrag for din gave til LMF, skal vi bruge dit cpr-nummer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt LMF har dit cprnummer, så spørg på kontoret. Mon regnskabet for 2015 går i balance? Se svaret i næste nummer... Vi mindes Lilly Grøn, Levring. Gudrun Møller, Galten. Anna Skov Jensen, Nykøbing Mors. Sigrun Juul Samuelsen, Klaksvik. 18 19

AFSENDER: LMF Skolegade 7A 6880 Tarm Selvom Anna Marie Wemmelund er gået på pension, er hun stadig en del af fællesskabet i kirken i Tanzania, hvor hun har arbejdet siden 1967. Læs mere på side 13.