Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater



Relaterede dokumenter
KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

Synergiledelse - og kulturarkitekter

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

Mentors rolle og ansvar. Lise Krogh Løvschal

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Mentoring for iværksættere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Noter fra Talent DK arrangement d. 12. juni 2012, KIES

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Nykredits interne mentorordning

Mentor ordning elev til elev

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

Mentorordning elev til elev

Arbejdsmiljøkonferencen 2008

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Mentorens værktøjskasse

hjælpepakke til mentorer

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Vejledning til opfølgning

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Handlingsplan Broen, VUC&hf Nordjylland

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelse af frivillige

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Undersøgelse om mål og feedback

Young Talented Lawyers

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

ARBEJDSDOKUMENT DEN SOCIALE KAPITALFONDS MENTORMODEL Professionel sparring til programvirksomheder på frivillig basis

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Den Eksterne Mentorordning

ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR

Young Talented Lawyers

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Spørgsmå l til diskussion og spårring

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Notat. Bilag B: Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune. Personalestyregruppen. Kopi til: Den 15. januar 2009.

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Den værdiskabende bestyrelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN

Guide til en god trivselsundersøgelse

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

LÆR AT IMPLEMENTERE DIN STRATEGI

Mentor eller certificeret coaching

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner

HVAD ER MIKROTURISME?

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

Danske virksomheder har store digitale ambitioner, men, men, men...

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse

European Mentoring & Coaching Council. Etiske regler

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Coaching Barometret Forår 2009

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis

Midt i orkanensøje Hvilke muligheder har jeg?

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Lønsomhed og forretningsudvikling gennem ABC-analyser

LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

Systemisk projektlederuddannelse

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Nyhedsbrev for februar 2007

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Transkript:

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver vores interesse for mentorprogrammer og især vores interesse for at kunne måle, evaluere og dokumentere resultater af mentorprogrammer. Artiklen har som formål at formidle modellen bag værktøjet Mentor+Modellen, en beskrivelse af både mentors og mentees udbytte samt vores første konklusioner fra brug af Mentor+Undersøgelsen som evalueringsværktøj. Første gang publiceret i HR på bundlinjen et tema under Human Consult s hjemmeside i 2006 Revideret og opdateret i februar 2014

Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første gang seriøst bekendtskab med mentorprogrammer som udviklingsværktøj. Pludselig oplevede jeg, at mentorskab stod på ønskelisten og aktivitetslisten hos utroligt mange virksomheder og organisationer. Jeg syntes, det lød fantastisk spændende; og da jeg selv fik tilbudt en opgave, som bl.a. handlede om etablering af et mentorprogram og en mentor/ mentee-uddannelse, så gik jeg i gang med at studere emnet. På dansk var der ikke skrevet bøger om mentorskab endnu på det tidspunkt; mentorprogrammer blev brugt meget eksperimenterende og som pilotprogrammer i de fleste virksomheder, som arbejdede med det; men i Sverige, England og naturligvis USA/Canada var der masser af inspiration at tage af. Jeg gik i gang med at uddanne mig selv, fik ambitioner om at skrive en bog om mentorprogrammers anvendelse i Skandinavien, og i foråret 2003 startede jeg et udviklings- og bogskrivningsprojekt sammen med min kollega Christian Wittrock. Baggrunden for mentorprojektet Vores baggrund for at starte mentorprojektet handlede bl.a. om: Vores frustration over, at mange virksomheder ikke havde konkrete mål og målesystemer til at evaluere, om mentorprogrammer havde en positiv effekt på deltagerne og på virksomheden. Vores overraskelse over, at man forventede resultater ved blot at matche erfarne personer med mindre erfarne personer. Vores ønske om at undersøge, hvordan mentorskabet virker i dansk og skandinavisk kultur. Vores ambition om at skabe et videncenter for virksomheder og enkeltpersoner med anbefalinger, modeller, værktøj og inspiration til, hvordan mentorprogrammer virker bedst og skaber resultater i en skandinavisk kontekst. På den baggrund udviklede vi i foråret 2003 Mentor+Modellen og Mentor+Undersøgelsen, baseret på vores erfaringer med udviklingsprogramer, medarbejderundersøgelser, personlighedstest, læringsprocesser samt på vores indsamling af erfaring og viden fra vores netværk i ind- og udland, hvilket tæller både konsulenter, forskere, professorer, foreninger, virksomheder m.m. Fra marts 2003 til juni 2004 gennemførte vi i samarbejde med 12 danske og 3 svenske virksomheder den hidtil største systematiske undersøgelse i Skandinavien af virksomheders og organisationers brug af mentorprogrammer. I skrivende stund har vi stadig ikke stødt på andre lignende undersøgelser i Skandinavien af samme omfang. Siden har vi desuden erfaret, at lignende undersøgelser heller ikke er gennemført i udlandet, så der har været stor interesse for vores projekt i vores udenlandske netværk. I dag anvender vi Mentor+Modellen og Mentor+Undersøgelsen hos vores kunder i ind- og udland i forbindelse med etablering og gennemføres af nye mentorprogrammer samt til evaluering og justering af eksisterende mentorprogrammer. Copyright KMP+ ApS, www.kmpplus.dk Side 2 af 6

Mentor+Undersøgelsens indhold Undersøgelsen er bygget op omkring de samme områder, som er indholdt i Mentor+Modellen: Område 1: Kernen Dette er mentors og mentee s læringsrum. Her foregår samtalen i en fortrolig og åben atmosfære, som skabes i mødet mellem de to personer. Dette er mentors og mentee s læringsarena, hvor det er vigtigt, at de skaber deres egne spilleregler og etablerer en kontrakt, en aftale, som hjælper dem til at afklare deres gensidige forventninger til arbejdet og resultaterne. Det er her den lærende proces opstår, når mentorskabet fungerer. Område 2: Mål & Resultater Mentorprogrammer har mulighed for at skabe resultater på alle disse 6 områder for både mentor, mentee og virksomheden. Personlig udvikling Faglig udvikling Netværk Videndeling Kultur, værdier og uskrevne regler Karriereudvikling Undersøgelsen måler, i hvilket omfang mentorer og mentees har forventninger til resultater, samt hvilke resultater mentorer og mentees føler, de har fået gennem deltagelse i mentorprogrammet. Når en virksomhed eller organisation ønsker at etablere et mentorprogram, så er første skridt at beslutte formål for programmet. Dette område er virksomhedens checkliste og inspiration for etablering af mål for deres mentorprogram. Område 3: Rammer & struktur Alle faktorerne i dette område er forudsætninger for, hvordan der skabes resultater for mentor, mentee og for virksomheden gennem mentorprogrammet. Alt efter hvilke mål virksomheden har sat for sit mentorprogram, er det vigtigt at etablere de rammer og strukturer, som vil støtte skabelse af disse resultater. Da vi ikke direkte kan fremtvinge resultater og beordre mentor og mentee til at tale om specifikke emner eller overføre specifik viden (hvilket naturligvis heller ikke passer til vores skandinaviske ledelseskultur), er rammer og struktur altafgørende for at skabe de rette betingelser for, at virksomheden kan støtte sine strategiske mål. Det handler om at vælge de rette deltagere, matche dem på de rette kriterier, forberede og uddanne dem bedst muligt og skabe de bedst mulige opfølgnings- og støttesystemer. Ingen mentorprogrammer er ens men alle mentorprogrammer behøver rammer og struktur tilpasset deres formål og virksomhedens kultur og værdier. Mentor+Undersøgelsen måler, i hvilket omfang deltagerne føler elementerne i rammer og struktur lever op til deres behov for at få størst udbytte af mentorprogrammet. Område 4: Omverden I dette område evalueres samspillet med omverdenen i forhold til mentorprogrammet hvorledes mentorer og mentees påvirker og bliver påvirket af omgivelserne, og hvorledes virksomheden forholder sig til mentorprogrammet overfor omverdenen. Copyright KMP+ ApS, www.kmpplus.dk Side 3 af 6

I forbindelse med design og implementering af mentorprogrammer er det vigtigt, at drøfte og beslutte, hvorledes de forskellige interessenter informeres og involveres omkring mentorprogrammet. Jo større synlighed, jo større mulighed for en kulturskabende effekt gennem både mentorernes og mentees opførsel som rollemodeller. Jo mere mentees nærmeste leder bliver involveret, jo mere sikkerhed for at denne leder følger op på mentees forbedringer i hverdagen, og dermed større sandsynlighed for varig læring og udvikling af mentee. Anvendelse af Mentor+Undersøgelsen Undersøgelsen besvares af mentorer og mentees, og resultaterne præsenteres således, at man kan sammenligne mentorer og mentees opfattelse af de 4 områder i undersøgelsen. Mentorer og mentees besvarer desuden spørgsmål om, hvilke forventninger de har til at opnå resultater i programmet, og i hvilket omfang de oplever at have opnået disse resultater. For mentorer og mentees er det lærerigt at besvare spørgsmålene, fordi det giver anledning til at tænke over alle mentorskabets elementer, og det er således en læring og bevidstgørelse i sig selv at besvare undersøgelsen. Derudover anvender vi resultaterne fra Mentorundersøgelsen til en workshop for alle mentorer og mentees, hvor de i grupper på på 4-6 personer, drøfter betydningen af resultaterne. F.eks. hvorfor mentorerne i meget højere grad end mentees synes, at de har afklaret mentees behov for udvikling i starten af mentor/mentee-samarbejdet. I denne workshop arbejder deltagerne sig igennem resultaterne og drøfter de forskelle, som der er mellem mentorers og mentees oplevelse af de forskellige elementer i samarbejdet. Som en resultat af denne workshop Copyright KMP+ ApS, www.kmpplus.dk Side 4 af 6

opsamles systematisk feedback fra mentorer og mentees til programledelse og topledelsen, om hvordan mentorprogrammet kan justeres og tilpasses, så der skabes endnu bedre resultater. Alle resultater præsenteres som en benchmark-rapport dvs. sammenlignet med databasens totalresultat. Det giver anledning til en god diskussion om, hvad der er dette mentorprograms styrker og svagheder i forhold til, hvordan databasens resultater ser ud. Mentorundersøgelsens danske resultater Mentorers udbytte af mentorprogrammer Det er en helt generel tendens, at mentorerne ikke føler, de får nok ud af deres deltagelse i mentorprogrammerne. Vi mener, dette har rod i forskellige forhold både i virksomhederne og hos mentorerne. Der er en tendens til at mentorer betragtes som en særlig ressource, der besidder en sådan kraft og dygtighed, at de ikke selv har behov for nogen synderlig støtte eller mulighed for yderligere udvikling. Denne tendens forstærkes af prioriteringen af investeringer i forbindelse med mentorprogrammer det er oftest mentees, der først får støtte, uddannelse og samlende aktiviteter, hvorimod mentorerne sædvanligvis står nederst på listen. Mentorer er altid aktive personer, som gerne engagerer sig i andre menneskers udvikling. Selv om der normalt tales om et ligeværdigt forhold mellem mentor og mentee i Skandinavien, er der en tendens til at mentorerne betragter sig som vismænd. Dette gør dem fokuserede på at give og mindre fokuserede på deres egen udvikling. Iveren gør, at mentorerne fokuserer på at hjælpe og gøre ting overfor mentee. Hermed glemmer mentorerne ofte deres egne behov og bliver ikke bevidste om mulighederne for egen udvikling. Det oplagte spørgsmål: Hvad kan jeg selv lære af relationen med min mentee, og hvad kan jeg lære af de øvrige mentorer, stilles måske, men forfølges ikke. Det første uheldige resultat af den manglende fokusering på mentors udvikling er, at mentorerne risikerer at blive systematisk drænet og brænder ud som mentorer. Det andet uheldige resultat er, at mentorerne går glip af den læring og refleksion, som kunne blive resultatet af deltagelse i fælles arrangementer med andre mentorer og øvrige mentees. I mange virksomheder tales der om, at der skal være endnu mere prestige i at fungere som mentor. Vi mener, at det skal følges op af etablering af konkrete støtteprocesser og -aktiviteter for mentorerne, for at et mentorprogram for alvor kan skabe værdi i organisationen. På den anden side oplever vi også, at mentorer, som virkeligt at oplevet et succesfyldt program også for deres egen læring, har utrolig stor lyst til at være mentorer igen. Når først de har oplevet, hvor spændende og lærerigt det kan være, er de meget motiverede til at lære endnu mere og få endnu flere oplevelser med nye og inspirerende mentees. Mentees udbytte af mentorprogrammer En mentorrelation giver mentee en hidtil ukendt plads i solen. Der er hele tiden fokus på den heldige, som kan arbejde på at blive dygtigere, og som i denne proces har direkte adgang til en person med viden og erfaring, som ellers ikke ville være umiddelbart tilgængelig. Da deltagelse i mange programmer indebærer en særlig status - f.eks. som et tilbud til virksomhedens talentpool - er der ofte et element af at være særligt udvalgt forbundet med deltagelse i et mentorprogram. Dette element understøtter naturligt den accelererede læringsproces, der gerne skulle indtræde for mentee. Bevidstheden hos mentee om denne proces er med til at skabe forventninger og ambitioner, som effektivt kan gøres til genstand for behandling og yderligere læring i mentorrelationen. Copyright KMP+ ApS, www.kmpplus.dk Side 5 af 6

I det øjeblik deltagelse i programmet ophører, er der imidlertid pludseligt ingen steder, at få disse forventninger og ambitioner reflekteret, og følelsen af et tomrum kan indtræde, hvis ikke man har taget højde herfor i designet af programmet. Mange mentees, der har afsluttet en mentorrelation spørger sig selv: og hvad nu... I strukturerede mentorprogrammer bliver dette spørgsmål naturligt rettet mod virksomheden, som mentee forventer vil tage vare på dem. Problemet forstærkes desuden af, at strukturerede mentorprogrammer ofte ikke finder et naturligt mætningspunkt. Virksomheden har typisk en forventning om, at relationen skal vare et bestemt antal måneder, hvilket flytter deltagernes opmærksom fra, hvornår de selv føler tidspunktet for afslutning af mentorrelationen er kommet. Øvrige konklusioner fra Mentorundersøgelsen Følgende konturer fremkommer desuden fra Mentor+Undersøgelsen: Inden etablering af et mentorprogram er der behov for nøje at overveje, hvordan virksomhedskulturen understøtter eller negligerer de områder, som indgår i Mentor+ Modellen, samt hvordan dette kan påvirke en succesfuld gennemførelse af programmet. Topledelsesforankringen i de fleste ordninger er mindre, end ønskeligt. Generelt indgår toplederne ikke som rollemodeller og fortalere for programmet. Dette kompenseres i flere programmer af, at den programansvarlige er en markant og ofte karismatisk person, som har tilstrækkelig indflydelse til at gøre programmet succesfuldt. Mentees begejstring for deltagelse i mentorprogrammer er tit så stor, at det kræver en særlig indsats for at sikre, for at mentees holder fokus på de faglige og personlige mål. Begejstringen overskygger i nogle tilfælde den kritiske sans. Der er stadig mange virksomheder også virksomheder med velfungerende mentorprogrammer - hvor der ses med skepsis på den blottelse, som officiel deltagelse i et mentorprogram indebærer. Første skridt til at melde sig som interesseret mentee, er naturligvis en erkendelse af, at der er områder, man kan blive bedre på. I KMP+ fortsætter vi med at observere, analysere og lære mere, både af de eksisterende resultater fra anvendelse af Mentor+Undersøgelsen og for hver gang vi i fremtiden anvender Mentor+Undersøgelsen i Danmark eller i udlandet. Mentor+Modellen og Mentor+Undersøgelsen er indgående beskrevet i bogen: Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer, af Kirsten M. Poulsen & Christian Wittrock, Jurist og Økonomforbundets Forlag Om forfatteren Kirsten M. Poulsen Kirsten M. Poulsen er grundlægger og ejer af KMP+ ApS. Her fokuserer hun på leder-, talent og organisationsudvikling med særligt fokus på mentoring. Kirsten er internationalt anerkendt som ekspert på mentoring og optræder som key note speaker på konferencer. Hun har udvikle flere værktøjer og koncepter inden for mentoring bl.a. Mentor+Spillet og Mentor+Undersøgelsen. Kirsten er forfatter og medforfatter til flere bøger om mentoring samt tidligere (og første) formand for EMCC Danmark, 2007-2009, European Mentoring and Coaching Council. Kirsten er bestyrelsesmedlem af ISMPE, International Standards of Mentoring Programmes in Employment og ekstern lektor på CBS, Copenhagen Business School. www.kmpplus.dk Copyright KMP+ ApS, www.kmpplus.dk Side 6 af 6