Spørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen -

Relaterede dokumenter
Stormøde 7. oktober Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?

Buskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Hvordan organiserer vi sådan en skole?

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Velkommen til Føvling Børnecenter

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Referat fra forældremøde d. 31/ Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

ALDERSINTEGRERET INDSKOLING Skovvangskolen

Buskelundskolen og visionen

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave )

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Velkommen til Ørebroskolen

Løgumkloster Distriktsskole

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

Information om den nye struktur i indskolingen

Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Lisbjerg indskolingsmodel

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

En skole med indsigt

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Forældresamarbejde på Højgårdskolen

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Håndbog for Trivselsråd

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.

Kolind Centralskole Antimobbestrategi 2017

Forventninger. Skåde Skole

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Trivsel på Vissenbjerg skole

Vision, værdier og menneskesyn

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Velkommen i Østerdalen Skårup Børnehus

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

KRAI - Lisbjergskolen

Visioner og principper for Bjedstrup Skole og Børnehus

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Indskolingen. - velkommen i skole

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Uddannelsesplan Buskelundskolen som læreruddannelsessted

Fællesbestyrelsesmøde Onsdag d. 24. august 2016 kl

Skolestart marts Grønvangskolen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Aldersintegreret indskoling

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Guldberg Skoles trivselsplan

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

SMG Samtale Mellem Generationer

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Børnehaven Vejlen. Institutionsskema Langeland Kommune

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Det Rådgivende Skoleorgan. Tema om SFO mål og indholdsplaner i et inklusionsperspektiv

Beskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge.

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen!

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

OVERGANG FRA BØRNEHAVE- TIL SKOLEDEL LANDSBYORDNINGEN I ENGUM

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Velkommen til Vestre Skole

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Transkript:

Gruppe A Det lyder positivt! Hvordan bliver børnene delt op i Lilleskolen, når de skal i nye grupper? Vigtigt med trygheden. Vil være godt at få afgjort det hurtigt, fordi det er det, der betyder rigtig meget for os forældre. Hvordan bliver børnene mikset til næste år? Bliver det børn blandet fra de to gamle teams, eller danner man hjemmegrupper ud af børnene der nu går i samme team? Er der tænkt i rullende indskoling? Gruppe B Nye fællesskaber kræver administration og organisering. Hvordan vil lærerne takle det? Hvordan arbejder personalet med eventuelle faldgrupper i Nye fællesskaber? Hvem følger op på elevens faglige udvikling med de mange hold? Hvilke kriterier bliver primær/hjemmegrupperne sammensat efter? Hvordan sikres de trygge overgang fra Børnehaven til Lilleskolen? Hvordan bliver forældresamarbejdet etableret og organiseret med aldersblandet primærgrupper/hjemmegrupper? Hvordan bliver samarbejdet mellem lærer og forældre? Forældresamtale Hvordan kan forældrene inddrages som ressource efter 1. aug? Hvilke elever får vi skabt med Nye fællesskaber? Får de virkelig nye roller i aldersblandet primærgrupper? Hvordan skabes et fællesskab med elever fra 0.kl-3.kl? Hvordan skal der holdes børnefødselsdage? Kan systemet ændres hvis en elev mistrives i primærgruppen? Hvornår er skolens mål nået?

Gruppe C Bekymring omkring klasseånden. Hvordan får man lige så godt et samarbejde hvor elever og forældre kender hinanden godt? Bekymring omkring den store aldersspredning i primærgrupperne. Hvordan opnås gode legerelationer i aldersblandede grupper? Vigtigt at forældrene har indflydelse på hvilke elever der skal sættes sammen i primærgrupper. Bekymring omkring den kommende forsøgsperiode. Der bliver ikke tilført yderligere resurser. Gruppe D Hvordan laves hold på tværs og hjemmegrupperne? Hvorfor ryster man ikke posen mellem 3. klasse og 4. klasse? Hvordan får man inkluderet børn fra andre børnehaver? Der bliver taget hensyn til tryghed og relationer ved dannelse af hjemmegrupper. Forældrenes bekymringer går på, hvordan børnene vil takle overgange til de nye hjemmegrupper. Hvordan vil forældresamarbejdet forme sig? Man kan miste pusten ved at skulle lære nye forældre at kende. Men man møder de samme forældre i Storeskolen, som man kender fra Lilleskolen. Der er stadig et arbejde med at få hjemmegrupperne til at fungere. Man kan også få faste roller i de nye hjemmegrupper. Man kan jo stadig lege med børn fra andre hjemmegrupper. De større børn skal vænne sig til de nye hjemmegrupper og lære at være rollemodeller. Der kommer en mindre gruppe børn ind i fx 0. kl. der er ikke så mange, der skal lære den nye kultur. Det er en videreførelse af børnehavens pædagogik. Det er måske ikke så stor et skift for børnene. Den lange ventetid før vi går i gang er måske med til at give unødige bekymringer

Gruppe E Det vil styrke tilliden til projektet, hvis vi får bagsiden af medaljen med. Er der risiko for at vi også taber nogen i et sådant projekt? Er der links til nogen steder, hvor vi som forældre kan læse om andres erfaringer med aldersblandede hold? Skolen opfordres til at profilere sig mere. Hvordan får man skabt de rigtig legerelationer? Hvordan sikrer man det faglige niveau i den aldersblandede gruppe? Projektet bør nok sælges godt til eleverne, så de ikke bliver utrygge ved dannelsen af nye hold.

Som vi har drøftet i dag Gruppe A Fødselsdage: Der er stor forskel på alderen, og hvad man har lyst til. Den faste, trygge relation er ikke nødvendigvis i hjemmegruppen og det er ikke sikkert, at det er dem, man så vil fejre sin fødselsdag sammen med. Det kan blive svært at vælge ud, hvem man vil have med til fødselsdag: Ved klassen var det helt oplagt, men hvilke kriterier skal der være for børnene i den nye organisering? Risiko for, at børnene plukker ud i børnegruppen, og nogle aldrig bliver valgt. Hvem får man den lange, tætte, forpligtende relation med? Det kan være det, man mister med den nye organisering. Forældresamhørigheden: Der skal laves gode rammer for det. Når vi er flere sammen, skal vi også blive enige med mange flere. Der er forskel på børn er der også forskel på, hvem det nye bliver godt for? Gruppe B Hvordan skabes alderssvarende fællesskaber til fx børnefødselsdage. SFO en kan bringes på banen med at skabe aldersblandet fællesskaber. Børnefødselsdag: Der skal tænkes anderledes. Samhørighed i forældregruppen: Forslag: Erfaringsudvekslinger blandt erfarne og nye forældre. Uderum kan være på årgange for at bevare alderssvarende relationer.

Som vi har drøftet i dag Gruppe C & Gruppe D har ikke notater til denne del Gruppe E Hvordan får vi skabt forældresamhørighed? Man følger hjemmegruppen. Der vil være udskiftning og man vil møde hinanden igen. Hvordan inkluderes nye udefrakommende forældre, da det kan være svært at begynde her? Det foreslås, at der skabes en følordning for nye forældre, således at nye forældre kan blive koblet med forældre, der er kendte i huset. Man skal være opmærksom på når man skal inkludere nye mennesker i systemet at det hele ikke baseres på skriftlig information. Ansvaret for at inkludere nye skal deles med forældrene. Forældrerådet sammensættes af forældre fra de forskellige primærgrupper. Der findes i projektskolen årgangsråd, hvor forældre får mulighed for at vende forskellige holdninger og opgaver med hinanden som f.eks. blå mandag og alkoholpolitik. Hvem mødes man med som forældre og diskuterer holdninger med? Hvem holder man fødselsdage med? Primærgruppen