Buskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.
|
|
- Frode Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Buskelundskolen
2 Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se mere om vores teoretiske udgangspunkt i skolens pædagogiske platform på 2
3 Hvem er vi? Og hvad vil vi? Vi er frem tidens skole for nutidens børn. Vi gør børnene både kvalificerede og selvbestemte: Børnene kan noget og de vil noget. Vi går både bag ved, foran og ved siden af børnene. Vi styrker fællesskabet, og giver plads til forskelligheden, ved at være sammen på tværs af alder. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. På vores skole skal alle kunne sige det er min skole. 3
4 På Buskelundskolen arbejder vi med aldersblandede fællesskaber Buskelundskolen har taget et spring ind i fremtidens skole: Vi har en skole der organiser sig i aldersblandede gruppe - vi har lavet en skole uden klasser Børnene stiller krav til os om at lave en skole, der kan rumme den enkeltes behov og læringsmål, og samfundet stiller krav til kompetencer og færdigheder, som skal læres i fleksible fællesskaber. Samtidig er der et øget fokus på, hvordan børn lærer bedst, og blandt andet hjerneforskningen og Buskelundskolens pædagogiske platform har et bud på dette. Buskelundskolen har sloganet Fremtidens skole for nutidens børn, og vi vil lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid børnene lever i, og danne og uddanne børnene til fremtidens liv og udfordringer. Skolen skal stimulere børnene til livslang læring, en læring som foregår i en vekselvirkning mellem det kendte og det nye. Buskelundskolens nye organisering tilbyder børnene en større palet og forskellighed i hverdagen. Skolen skal håndtere og formidle en hastigt voksende viden, og danske børn skal rustes til at kunne indgå i samarbejde og relationer med mennesker i alle aldre og af forskelligt køn og herkomst. Børnene bærer fremtiden i sig. De accepterer heldigvis ikke fastlåste rammer, de vil ses og høres, og derfor må skolen indrette sig så den kan tage udgangspunkt i disse potentielt kompetente børn skolen må derfor vise børnene en bred vifte af læringsrum, i spændingsfeltet mellem pligt og lyst. Videnskaben ved i dag at udvikling af hjernen foregår, når vi er sammen og udveksler med hinanden: Vi skal lege, lytte, skrive og tale sammen. Børnene interagerer med hinanden og med de voksne, og her er forskellen styrken: Forskellen mellem voksen og barn, mellem dreng og pige og forskellen i alder har betydning for udvikling og læring. 4
5 Vi vil sammen skabe et sted hvor vi kan modnes og vokse i fred. Med plads til at lege og lære og tid til at leve og være. Vi har gennem vores erfaringer fundet frem til en organisering der tilbyder børnene forskellige muligheder, nemlig på hjem megrupper og udehold Hjemmegruppen med de kendte kammerater og voksne er nu aldersblandet for at stimulere bør ne nes forståelse og erfaringer. Ligesom i søskendeflokken, hvor vi lærer at hjælpe hinanden og ved at de større tager mere ansvar og kan mere end de mindste. Udeholdene med de rette udfordringer tilpasset til netop denne gruppe børn. Her kan de voksne lave hold, hvor alle skal stå lidt på tæer og hvor det kan tilgodeses, at mange børn lærer forskelligt. Glade børn lærer bedst. Trivsel og læring hænger sammen, og børn der er i følelsesmæssigt overskud, lærer bedre end børn i underskud. Med Nye Fællesskaber giver vi både børn og voksne de bedste rammer for at skabe den bedste hverdag. 5
6 En primærvoksen støtter barnets udvikling & dagligdag En primærvoksen er en pædagog eller lærer, der følger barnet særligt tæt og følger med i barnets udvikling, både fagligt og socialt. Den primærvoksne er barnets ambassadør og drager omsorg for barnet i alle dele af hverdagen. I samtaler og gennem samværet i hjemmetiden er den primærvoksne med til at danne den røde tråd for barnet, så der bliver en sammenhæng mellem hjem, skole og fritid. Ud over den daglige relation har den primærvoksne samtaler med barnet. Den primærvoksne samler information og dokumentation omkring barnet, og samarbejder med barnet om Min Egen Bog. Skolehjem-samtalerne holdes med den primærvoksne, som i samarbejde 6
7 med barn og forældre laver en udviklingsplan, der sætter fokus på barnets nærmeste udviklingszone, fagligt og socialt. Der er et tæt samarbejde mellem den primærvoksne og teamets og afdelingens øvrige voksne, så der er flere øjne på det enkelte barns udfordringer. Ved overgangen mellem afdelinger skifter barnet primærvoksen, og den primærvoksne viderebringer de evalueringer og erfaringer der har været i årenes løb og sikrer derved den røde tråd. 7
8 Barnets vej igennem Buskelundskolen Barnet bevæger sig i løbet af sin skoletid igennem tre afdelinger. Hver afdeling har sin egen kultur, som passer til aldersgruppen. I overgangen fra Børnehaven til Lilleskolen sammen sætter vi grupper ud fra vores principper om kønsfordeling, antal af børn og geografisk spredning af vores skoledistrikt., og det samme sker i overgangen fra Storeskolen til Projektskolen. Overgangen fra Lilleskole til Storeskolen er glidende: Børnene kommer i hjemmegruppe med de børn, de kender fra deres hjemmegruppe i Lilleskolen. I Børnehaven starter barnet i en aldersblandet hjemmegruppe. Barnet kommer derfor hurtigt ind i dagligdagens rutiner, godt hjulpet af de større børn i gruppen. Inden skolestart vil barnet i foråret være i et uderum vi kalder Storebørnsklubben : Her samarbejdes med Lilleskolen og barnet er på besøg i sin nye primærgruppe. I Lilleskolen er barnet i en hjemmegruppe med både store og små. Der er børn på egen alder at følges med og spejle sig i, og der er større børn at knytte sig til og se op til. De største børn i hjemmegruppen viser skolestarterne hvordan det er at gå i skole. Barnet får ved skolestart en makker i sin nye hjemmegruppe, som giver tryghed i den første tid. 8
9 I Storeskolen kommer barnet i en hjemmegruppe, som netop består af de børn, det kender fra sin hjemmegruppe i Lilleskolen og får således prøvet både at være den lille og den store i hjemmegruppen. I Projektskolen fordeles børnene i nye hjemmegrupper. Børnene har udviklet sig igennem skoletiden og får nu mulighed for at blive set i nye relationer. 9
10 Hvordan ser en aldersblandet skole ud? Skolen har tre afdelinger: Lilleskolen (0.-3. klasse) Storeskolen (4.-6. klasse) Projektskolen (7.-9. klasse) Eleverne vil i løbet af en almindelig uge være i tre grupperinger indenfor deres afdeling: Hjemmegruppen Teamet Afdelingen Hjemmegruppen Ude i teams Ude i afdelingen Team 1 Team 2 10
11 I hjemmetiden (det gule) Her er børnene samlet i et lille, trygt fællesskab, der er stabilt igennem skoleforløbet hvor man hvert år modtager en lille gruppe nye børn, og siger på gensyn til en anden gruppe, som går videre til næste afdeling. Gruppen har 1-2 primærvoksne. Her dyrkes relationerne og refleksionerne, traditioner og fælles oplevelser. Der skabes en Vi-følelse med fællesskabsforpligtelser alle mærker, at de kan bidrage til gruppens aktiviteter. Aktiviteterne kan være både faglige og sociale. I afdelingerne (det grønne) Her er børnene delt i hold, der er dannet med alle børnene i fra det store fællesskab i afdelingen. Et fag kan afvikles på mange måder: som kompetencebaseret, eller efter køn, læringsstil, undervisningsstil, motivation, emne. Uderummet kan være skal/pligt, men kan også være må/lyst. Holdene kan laves for kortere eller længere perioder. Her kan man udnytte de voksnes kompetencer fra hele afdelingen. Der gives tilbagemeldinger til primærvoksen fra uderummene I teams (det blå) Her er børnene i et fællesskab, samlet omkring en lille gruppe voksne. Børnene kender hinanden godt og det gør de voksne også. Det er en overskuelig gruppe børn at forholde sig til, både for børnene og de voksne. Der arbejdes fagligt i disse uderum. 11
12 Forældresamarbejde på Buskelundskolen Som forælder på Buskelundskolen vil du opleve både at være den nye i en forældregruppe, og at være den erfarne. Du kan få indflydelse på de beslutninger der træffes om de store ting omkring dit barns skolegang Der er valg af repræsentanter til Fællesbestyrelsen på valgmøder hvert andet år Du kan melde dig til en interessegruppe og sammen med en repræsentant for bestyrelsen fordybe jer i drøftelser af et område. 12
13 Du lærer forældrene at kende, til de børn dit eget barn er sammen med i dagligdagen. Du mødes uformelt og hyggeligt med de voksne, der er sammen med dit barn til daglig. Du kan hjælpe skolen med at skabe elevtrivsel. I løbet af året er der skole-hjemsamtaler, forældremøder, sociale arrangementer, skolefest, og der er i perioder fremlæggelser og præsen tationer af børnenes arbejde. Forældre, der har børn i samme hjemmegruppe, vælger repræsentanter til et hjemmeråd. Hjemmerådenes repræsentanter kan mødes alene, eller de kan samles til et teamråd. I hjemmerådet eller i teamrådet drøftes bl.a. - Hvordan man holder fødselsdage Sociale arrangementer Sociale spilleregler for gruppen Legeaftaler Traditioner man vil opdyrke i gruppen Holdninger til f.eks. alkohol, lektier, legerelationer, spisevaner, sovetider Emner der kan tages op på forældremøder 13
14 14
15 En almindelig uge i Lilleskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag SFO SFO SFO SFO SFO Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Hjemme Hjemme Hjemme Hjemme Hjemme Matematik Matematik Matematik Praktisk Musisk Hjemme/ Emnedag Dansk Dansk Dansk Praktisk Musisk Hjemme/ Emnedag Hjemme Hjemme Valghold Hjemme Hjemme/ Emnedag SFO SFO SFO SFO SFO 15
16 En almindelig uge i Storeskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Hjemme Praktisk Musisk Emnedag Fordybelsestid Tysk/Dansk Grammatik Dansk Matematik Emnedag Dansk Matematik Natur/teknik Historie/Kristendom Emnedag Slut Engelsk Hjemmetid Idræt Fordybelsestid Klub Praktisk Musisk Klub Hver dag til Klub Klub Klub Klub Klub 16
17 En almindelig uge i Projektskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Hjemmetid / Matematiksprog værksted Dansk Dansk Matematik Flexdag Naturfag Naturfag Naturfag Matematik Flexdag Danskværksted Tysk Matematik / Sprogværksted Engelsk Hjemmetid Idræt Valgfag Valgfag / Præst Fordybelsestid 17
18 Buskelundskolens 4 værktøjer Min Egen Bog. Hvert barn har sin egen bog. Heri skriver og tegner barnet det, der optager barnet netop nu. Her samles også resultater, evalueringer og dokumentation for faglig udvikling og læring. Min Egen Bog er et vigtigt grundlag for at tilrettelægge barnets læring, og den er central i den primærvoksnes samtaler med barnet. Min Egen Bog bruges også i vores samarbejde med forældrene, når vi laver udviklingsplanen. Udviklingsplan. Hvert barn har en udviklingsplan, som følger barnet. Udviklingsplanen bliver til i et samarbejde mellem forældrene, barnet og den primærvoksne. I udviklingsplanen nedskrives faglige og sociale mål, og man sikrer, at alle voksne omkring barnet arbejder i samme retning og kender barnets fokus. Samtalen mellem primærvoksen og barn er central. Samtalen indeholder drøftelser om barnets læring, fremskridt, interesser og forhold til andre børn m.v. 18
19 Det er den primærvoksnes opgave at støtte barnets selvfortælling ved samtaler, der fremmer bevidstheden om barnets selvoplevelse. Min Egen Bog er et vigtigt element i at fastholde og kvalificere samtalen. Ude-Hjemme. Vi har delt dagen ind i det, vi kalder hjemmetid og udetid. I hjemmetiden er barnet sammen med sin hjemmegruppe og de primærvoksne, der er tilknyttet her. En væsentlig del af hjemmetiden er den primærvoksnes samtaler med barnet. I hjemmetiden arbejder vi også med gruppens sociale liv og med faglige træningsopgaver. I udetiden er barnet sammen med børnene i storteamet eller i afdelingen. I udetiden skal barnet afprøve sine faglige færdigheder, viden og interesser - og udfordres til at lære nyt. I udetiden arbejder barnet på hold. Holdene sammensættes, så de passer til målet med læringen. Holdene vælges af de voksne eller af barnet selv. 19
20 Buskelundskolen Buskelundtoften Silkeborg Layout og tryk: skole Buskelundsko
Nye Fællesskaber. Buskelundskolen
Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se
Læs mereStormøde 7. oktober 2010. Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?
Stormøde 7. oktober 2010 Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole? Program 19.00 Velkommen 19.05 Nye fællesskaber, visionen og køreplan v. Gorm 19.20 Model og struktur v. Pia 19.30 Svar på spørgsmål fra
Læs mereUddannelsesplan Buskelundskolen som læreruddannelsessted
Uddannelsesplan Buskelundskolen som læreruddannelsessted Indhold: s. 1: Præsentation af Buskelundskolen s. 3: Praktikken s. 5: Arbejdet med kompetencemål s. 6: Praktiske forhold Præsentation af skolen:
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereHvordan organiserer vi sådan en skole?
Hvordan organiserer vi sådan en skole? Buskelundskolens Nye fællesskaber Program 19.00 Velkommen 19.00 Oplæg om den nye organisering/lederteam 19.40 Præsentation af ny folder v. FB 19.45 Nye fællesskaber
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereVi ønsker jer alle en rigtig god sommerferie og en god start i den nye folkeskole. Undervisningsministeriet
Kære elever og forældre Efter sommerferien ringer klokkerne ind til den nye folkeskole. Skoledagen bliver længere, men det er der en grund til: Der bliver mere tid til at lære mere på nye og mere varierede
Læs mereSpørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen -
Gruppe A Det lyder positivt! Hvordan bliver børnene delt op i Lilleskolen, når de skal i nye grupper? Vigtigt med trygheden. Vil være godt at få afgjort det hurtigt, fordi det er det, der betyder rigtig
Læs mereBuskelundskolen og visionen
Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ
Læs mereKRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus
KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus Kompetencemål. 4 SFO 4 Trivselsgrupper 4 Fødselsdage....
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereSkolestart. Grønvangskolen - årgang 2007
Skolestart Grønvangskolen - årgang 2007 Dagsorden 1. Velkommen på Grønvangskolen 3. Generel information om rullende skolestart 3. Overgang fra institution til skole Information om rullende start / Indskrivning
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014
ALSØNDERUPMODELLEN Den 29. april 2014 PROGRAM Præsentation af elevernes opfattelse: Hvad er god læring? Input fra forældremødet i efteråret: Hvad er vigtigt at tage med i overvejelserne? Ledelsen præsenterer
Læs mereForældreinformation om skolens undervisning
Forældreinformation om skolens undervisning Skoleåret 2012-1 Nye fællesskaber Fra og med skoleåret 2012-1 bliver der en ny struktur på Glyngøre Skole. Det kommer blandt andet til at indebære at jeres barn
Læs mereVelkommen til Føvling Børnecenter
Velkommen til Føvling Børnecenter Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Mor til
Læs mereKære forældre på Buskelundskolen.
Kære forældre på Buskelundskolen. Så er vi kommet i gang! Hverdagen har meldt sig og hvor er det dejligt, at skolen igen er fyldt med børnestemmer og unge mennesker, der går rundt og arbejder engageret
Læs mereBRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin
BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs mereVelkommen i vores folkeskoler
Velkommen i vores folkeskoler Oktober 2018 Center for Skole og Dagtilbud Velkommen i skole Egedal Kommune byder velkommen til vores folkeskoler. At starte i skole er begyndelsen på en ny og vigtig tid
Læs mereALDERSINTEGRERET INDSKOLING Skovvangskolen
Skovvangskolen 2018 19 1 Indhold Præsentation af den aldersintegrerede indskoling Side 3 En anderledes skolestart Side 4 Indskolingen SFO Struktur Side 5 Skema Side 6 Skole hjem samarbejde Side 7 Dannelse
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereSFOen v/kildegårdskolen
Dette er en folder, der henvender sig til forældre med børn i SFOen v/ Kildegårdskolen. I folderen finder man bl.a. information om børnenes dagligdag i SFO, samarbejde med forældre og skole samt en række
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereSFOasen. - et frirum for børn
SFOasen - et frirum for børn Velkommen til SFOasen på RpR Vi er en lille SFO med plads til 88 børn og rummer børn fra 0. til og med 3. klasse. Der er fem pædagoger, en medhjælper og en SFO-leder. I maj
Læs mereKRAI - Lisbjergskolen
KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereRønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13
Rønbækskolen Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13 1 Forældremøde 31/1 2012 2 Dagsorden: Kort status på planlægningen af AI 30 min. I grupper drøftes forventninger i forhold til skole/hjem samarbejdet
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereAldersintegreret indskoling
Aldersintegreret indskoling Udgivet af: Nørreskov-Skolen, Skolegade 21, Guderup, 6430 Nordborg Maj 2018 Fra 0. -2. årgang August 2018 Kære læser Fra skoleåret 2018/2019 indfører Nørreskov-Skolen aldersintegreret
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereVærdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag
Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske
Læs mereGrønnevang Skole SFO og Klub
SFO og Klub Sammen om læring hvor alle elever lærer så meget de kan hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd hvor vi prioriterer daglig motion og bevægelse for sig selv og i fagene hvor vi prioriterer
Læs mereÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO
Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO Frydenstrand SFO er beliggende på skolen og rummer 3 afdelinger og er et tilbud til skolebørn fra 0.-3. kl. Børnene har mulighed for at benytte tilbuddet i timerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereViby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereSkole-hjem samarbejde
Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereEt sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på
Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på BØVLING FRISKOLE EN SKOLE - HVOR BARNET KAN FÅ ET TRYGT OG SAMMENHÆNGENDE SKOLETILBUD FRA 0. -9. KL. FRISKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Bøvling Friskole bygger på Grundtvigs
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereHolstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 4 3.1 Holstebro kommunes børne-
Læs mereFjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.
Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereForårsSFO på Abildgårdskolen
ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv 2019 Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVelkommen til Kongevejens Skole
Velkommen til Kongevejens Skole På Kongevejens Skole arbejder vi for at give eleverne gode og meningsfyldte skoledage, hvilket er omdrejningspunktet for vores planlægning og udvikling. Vores pædagogiske
Læs mere2017-18 http://www.emu.dk/modul/7-klasse Det 7. klassetrin er det klassetrin, hvor der sker flest ændringer i dit barns undervisning. Når dit barn starter i 7. klasse, er det samtidig starten på udskolingen
Læs mereSFOen på Højvangskolen
SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mere