Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen BILAG 3. Beskrivelser af indsatser i 2017

Relaterede dokumenter
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Handleplan for 2018

Side 118. Kapitel 9. Digitaliseringshandleplan. 1. Handleplan for Budget Indledning. 2. Samlet handleplan 2019

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

NOTAT. Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologipolitik

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Tabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Velfærd gennem digitalisering

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

3.1a Initiativbeskrivelse

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet

Generelle oplysninger

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

Digitaliseringsstrategi

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE

Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

+ Hvorfor Smart sundhed

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Uddybning af anbefalede velfærdsteknologiske løsninger fra afprøvningsmiljø på Grøn Gang

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 SESSION JUNI 2017 GEVINSTREALISERING: 20% teknologi 80% faglig udvikling

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Digitaliseringsstrategi

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Seniorudvalget Evaluering af pejlemærker 2017

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien Initiativet. Temaeftermiddage (1)

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

Bilag 1: Råderum og budgetønsker til Social- og Seniorudvalget, Budget Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

KIMB. -Værktøj til kvalificeret indsats mod brandulykker

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del

TIM totalløsning til intelligent medicinhåndtering

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune

Socialdirektørkredsen 12. August 2014

Borgere med demens NOTAT

DET GODE LIV I DIGITALE FÆLLESSKABER

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

NOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Transkript:

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 BILAG 3 Beskrivelser af indsatser i 2017 Version 1, 2017

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 Bilag 3: 1. Beskrivelser af indsatser for Spor 1: Velfærdsteknologi 2. Beskrivelser af indsatser for Spor 2: Information og Digital selvbetjening 3. Beskrivelser af indsatser for Spor 3: Optimering af IT-anvendelse og arbejdsprocesser Læsevejledning til bilag 3: I bilag 3 er der angivet beskrivelser af de enkelte indsatser i 2017 for hvert af de tre spor i nævnte rækkefølge: 1. Velfærdsteknologi 2. Information og digital borgerbetjening 3. Optimering af IT-anvendelse og arbejdsprocesser Beskrivelser er opbygget med nummerering, der henviser til spor samt indsats på handleplanen. Indsatserne i 2017 er detaljeret beskrevet i bilag 3 med henblik på, at SÆH-udvalget drøfter og godkender handleplanens indsatser i år 1. Version 1, 2017

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 Spor 1: Velfærdsteknologi - beskrivelser af indsatser i 2017 Indsats 1.1: Online bostøtte Indsats 1.2: Digital træning Indsats 1.3: Robotkat (JustoCat) Indsats 1.4: Digitalisering af fakturahåndtering i Myndighed Indsats 1.5: Skærmløsning til planlægning Indsats 1.6: Forflytning (2 til 1 & bariatriske borgere) Indsats 1.7: Bedre brug af hjælpemidler Indsats 1.8: Elektroniske nøgler i Hjemmeplejen Indsats 1.9: MELVIN støtte til at tage busker af og på Indsats 1.10: Robotplæneklippere Indsats 1.11: Teletolkning Indsats 1.12: Kompetenceudvikling og medarbejdernetværk inden for Velfærdsteknologi Indsats 1.13: Spiseteknologi Indsats 1.14: Brandforebyggelse Indsats 1.15: Implementering af sensorbleer Indsats 1.16: TeleCare Nord Hjertesvigt Indsats 1.17: NOPII en løsning til medicinhåndtering Beskrivelser af indsatser i 2017 - Spor 1: Velfærdsteknologi

Spor 1 1.1: Online bostøtte et med projektet Online bostøtte er at afprøve, i hvilket omfang socialpsykiatrisk bistand kan erstattes og suppleres med bistand via webcam. Det bliver hermed muligt at mødes på afstand uden, at der skal afsættes medarbejderressourcer til transport. Ved Online bostøtte kan ressourcerne således anvendes på en mere optimal måde, og der kan gives en mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgerne ved at anvende flere forskellige mødeformer. Projektet er et tværkommunalt afprøvningsprojekt med deltagelse af 9 kommuner. Projektet er støttet af Digitaliseringsstyrelsen. Målet med projektet er at afklare, om online bostøtte kan medføre gevinster i form af: Øget tilfredshed og livskvalitet for borgeren (fx mere tryghed, bedre match mellem behov og støtte) Øget tilfredshed for medarbejderne ved online bostøtte (fx større fleksibilitet, styrket faglighed i støtten) Økonomiske gevinster i form af mindre vejtid og mere effektive (kortere) bostøttesamtaler SÆH-udvalget har på møde den 9. september 2014 godkendt afprøvningsprojektet, som blev opstartet primo 2015. Projektet evalueres 4. kvartal 2016, og resultaterne vil i den forbindelse blive forelagt SÆ-Hudvalget. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.1: Online bostøtte

Spor 1 1.2: Digital træning et med dette afprøvningsprojekt er at afklare, om digital understøttet træning kan være et træningstilbud i Hjørring Kommune. Den teknologiske løsning består af en app, som muliggør, at medarbejdere og borgere kan samarbejde om træningen hos borgeren uden at være fysisk til stede i samme rum. App'en indeholder forskellige funktioner, som motiverer borgeren til selvtræning, og medarbejderne kan via en tilhørende webportal følge med i og støtte op om borgerens træningsindsats. Målet med projektet er at afklare, om digital træning kan medføre gevinster i form af: At borgernes motivation og ansvar for egen træning og rehabilitering øges, samt at borgerne oplever øget livskvalitet og sundhed. At medarbejderne kan tilrettelægge et bedre tilbud til borgerne, fordi medarbejderne får mulighed for at følge op på borgers træningsindsats via app'en og fx kan reagere ved manglende træningsaktivitet. At kommunen får en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse (mindre vejtid, færre besøg) og kan udsætte eller nedsætte behovet for sundheds- og plejeydelser hos borgere i målgruppen. SÆHudvalget har på møde den 28. januar 2016 godkendt afprøvningsprojektet, som blev opstartet 2. kvartal 2016. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.2: Digital træning

Spor 1 1.3: Robotkatte til borgere med demens Baggrunden for at implementere en robotkat til demente borgere primært på plejecentre er, at mange borgere med demens har svært ved at finde ro i egen krop, når deres demens tager til. Plejepersonalet oplever dem ofte som angste, urolige og udadreagerende, når forståelsen for omverdenen bliver mindre og mindre. Personalet har derfor brug for redskaber, der kan hjælpe borgere med demens med at føle sig trygge i hverdagen. et med robotkatten JustoCat er at supplere, berige og støtte personalets professionalisme med et andet arbejdsredskab til at øge borgernes livskvalitet. Erfaringer viser, at ca. 20% af borgere med demens oplever en bedre livskvalitet, når der anvendes robotter som JustoCat. Med JustoCat tilstræbes, at de menneskelige ressourcer kan anvendes til former for omsorg, som i langt højere grad kræver egentlig menneskelig kontakt, nemlig omsorg gennem ømhed, berøring, samvær og samtale. Robotkatten, JustoCat, er en svensk udviklet model af en rigtig kat. Den er designet, så den ligner en kat og reagerer på berøring og bevægelse. Brugeren vil opleve en respons og interaktion i samværet med robotkatten. Målet og gevinsterne ved at implementere JustoCat er: At øge demente borgeres livskvalitet ved at understøtte deres selvstændighed, kommunikation samt behov for stimulation og aktivitet. At skabe større tryghed, større ro, mindre ængstelse, mindre aggression, mere positiv udadvendt adfærd og bedre kognitiv stimulans. SÆHudvalget har på møde den 24. marts 2015 godkendt, at der afprøves 3 robotkatte. Robotkattene er taget i brug. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Implementering Indsats 1.3: Robotkatte til borgere med demens

Spor 1 1.4: Digitalisering af fakturahåndtering i Myndighed et er at afprøve et system, der på en simpel, digitaliseret måde kan understøtte fakturahåndteringen i Myndighed. På baggrund af henvendelse fra Myndighed, der håndterer ca. 700-800 fakturaer om måneden, ønsker de at afdække og afprøve muligheden for en nemmere digital håndtering af fakturaerne. Opgaven løses i øjeblikket af primært én medarbejder og vurderes til ca. ½ årsværk. Projektet skal danne grundlag for en vurdering af, om et sådant system med fordel kan udbredes til andre dele af SÆH. Afprøvningen foregår i et samarbejde mellem Myndighed og Velfærdsteknologiteamet. Målet med projektet er at afklare om indførelse af et digitalt systemet kan medføre gevinster i form af: Frigivne medarbejderressourcer Nem håndtering af fakturaer for alle involverede parter i håndteringsprocessen løsningen må ikke give merarbejde andre steder i organisationen 2017 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.4: Digital fakturahåndtering i Myndighed

Spor 1 1.5: Skærmløsning til planlægning et er at afprøve en kommunikationsplatform (interaktive skærme), der optimerer kommunikationen mellem borgere, personale og pårørende/netværk samt understøtter borgernes selvhjulpenhed i dagligdagen og en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. De interaktive skærme skal bl.a. fungere som et medarbejderrettet planlægningsredskab samt som digitale opslagstavler for medarbejdere og borgere. Projektet skal danne grundlag for en vurdering af, om et sådan system med fordel kan udbredes til andre bo- og dagtilbud, plejecentre og/eller borgere i eget hjem. Afprøvningen foregår på botilbuddet Poulstruplund. Målet med projektet er at afklare, om interaktive skærme kan medføre gevinster i form af: at opnå en bedre kommunikation mellem borgere og personale at understøtte, at borgerne kan være aktive deltagere i eget liv at skabe overblik over opgaver og dermed understøtte en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet Projektet er under planlægning i 3-4. kvartal 2016, og afprøvningen forventes igangsat 1. kvartal 2017. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.5: Skærmløsning til planlægning

Spor 1 1.6: Forflytning et med denne indsats er at understøtte forflytningsindsatsen. Implementeringsindsatsen består overvejende af to indsatser: Forflytning fra 2 til 1 medarbejder Forflytning af bariatriske (overvægtige) borgere Forflytning fra 2 til 1 omhandler en ændring i arbejdsgange, hvor det ved brug af forflytningsteknologi er muligt at gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Forflytningsteknologi omfatter i denne sammenhæng loftlifte, evt. kombineret med elektriske bade- og toiletstole og andre forflytningshjælpemidler. Forflytning fra 2 til 1 er et indsatsområde under den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Forflytning (og pleje) af bariatriske borgere handler om, at forvaltningen oplever et stigende antal overvægtige borgere, som har brug for praktisk og personlig hjælp. Borgernes lægelige tilstand og fysiske begrænsninger indskrænker ofte deres funktionsevne i forhold til almindelige dagligdags ting som hygiejne, mobilitet og forflytning. Samtidig giver plejen af de bariatriske borgere mange udfordringer i forhold sikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. et er at komme fremtidens udfordringer i forhold til pleje og forflytning af bariatriske borgere i møde. Og i den forbindelse se på, hvad der skal til på det strategiske og det operationelle plan for at sikre i et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Målene med forflytning fra 2 til 1 er at opnå gevinster i form af: En reduktion i medarbejdertid (transport og borgertid) anvendt på forflytning ved at være 1 frem for 2 medarbejdere i forflytningssituationer. Forbedret fysisk arbejdsmiljø i form af færre belastende arbejdsstillinger med vrid og tunge løft i forbindelse med forflytninger. En bedre og mere tryg forflytningssituation for borger, hvor medarbejder kan være i øjenhøjde med borger. En bedre mulighed for medarbejderen til selv at tilrettelægge arbejdet, hvilket giver øget fleksibilitet og mindre ventetid Målene med indsatsen vedr. bariatriske borgere er bl.a. at opnå gevinster i form af: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med retningslinjer for håndtering og forflytning af bariatriske borgere Øget viden, færdigheder og kompetencer til personalet ift. bariatriske borgere Der er tale om en løbende implementeringsindsats. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Implementering Indsats 1.6: Forflytning

Spor 1 1.7: Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet handler om at gøre borgere mest muligt selvhjulpne med hjælpemidler. Indsatsen understøttes af et øget samarbejde og effektive arbejdsgange mellem visitator, terapeut, hjemmeplejen og borgeren, hvor der fokuseres på rehabilitering og træning af borgeren ved brug af hjælpemidler. Bedre brug af hjælpemidler er et indsatsområde under den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Der er iværksat forskellige typer af indsatser i forvaltningen som bl.a.: Udlevering af småhjælpemidler i forbindelse med rehabilitering med henblik på at gøre borgerne selvhjulpne og forebygge/udskyde behovet for kommunale ydelser. Diverse foredrag og prøv et hjælpemiddel -udstillinger på de 5 biblioteker i Hjørring Kommune med henblik på at udbrede kendskabet til teknologierne og hjælpemidler. Udstillingerne er bemandet ca. én gang om måneden, hvor det er muligt at få rådgivning om mulighederne inden for bl.a. småhjælpemidler og velfærdsteknologi. Vedtagelse af investeringsstrategi for bedre brug af hjælpemidler, hvor der er afsat årligt 800.000 kr. til investering i hjælpemidler med det formål at udbrede flere hjælpemidler og gøre borgerne selvhjulpne. Øget fokus i den generelle rehabiliteringsindsats på, hvorvidt hjælpemidler kan understøtte borgernes selvhjulpenhed og egenmestring. Målet er at udbrede anvendelsen af hjælpemidler og opnå gevinster i form af: at reducere udgifterne til hjemme- og sygepleje ved at gøre borgerne selvhjulpne og forebygge/udskyde behovet for kommunale ydelser at øge borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed ved at gøre borgerne helt eller delvis selvhjulpne i dagligdagen Der er tale om en løbende implementeringsindsats. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Implementering Indsats 1.7: Bedre brug af hjælpemidler

Spor 1 1.8: Elektroniske nøgler i hjemmeplejen For de borgere, der ikke selv har mulighed for at låse op for kommunens personale, er det nødvendigt med nøgler til at komme ind i borgerens hjem. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen anvender i dag almindelige nøgler, når medarbejderne skal ind til borgerne. Med dette projekt ønskes en afprøvning af elektroniske nøgler som erstatning for de fysiske nøgler. De elektroniske nøgler kan fås i forskellige varianter enten som adgangskort/chip, app til smartphones/tablets eller som kodede fysiske nøgler. Målet med at udskifte de nuværende fysiske nøgler med elektroniske nøgler er at opnå gevinster ved: At øge sikkerheden omkring administration og håndtering af nøgler til borgernes hjem. At sikre en optimal administration af nøgler i form af effektive og fleksible arbejdsgange, som kan reducere den tid, som medarbejderne bruger på nøglehåndtering. At reducere udgifterne til udskiftning af nøgler og nøglebokse. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.8: Elektroniske nøgler

Spor 1 1.9: MELVIN støtte til at tage bukser af og på Baggrunden for projektet er, at BioMed Community henvendte sig for at få sparring og metodisk kvalificering til at evaluere MELVIN i en afprøvning på henholdsvis tre plejehjem (3 borgere). Hjørring Kommune er derfor blevet partner i erhvervsklyngen BioMed og får finansieret timer til evaluering af MELVIN samt kortlægning af målgruppen. et med projektet er derfor at undersøge, hvorvidt borgere, som får hjælp til at tage bukserne af og på ved toiletbesøg, kan blive helt eller delvist selvhjulpne ved at anvende hjælpemidlet MELVIN. Afprøvningen foregår i samarbejde med Aalborg Kommune. et er ligeledes, at der indhentes viden til at beskrive målgruppen nærmere på et kvalificeret grundlag. De overordnede mål med afprøvning af Melvin er at: Øge borgernes livskvalitet, herunder borgernes oplevelse af øget værdighed, frihed og selvstændighed ved toiletbesøg Reducere omkostningerne ved toiletbesøg Forebygge medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø ved mere hensigtsmæssige arbejdsstillinger under toiletbesøg Det blev godkendt på SÆHudvalgsmøde den 1. november 2016, at Hjørring Kommune indgår et partnerskab med BioMed Community. BioMed finansierer, at Hjørring Kommune bidrager til evalueringen i forbindelse med kortlægningen af borgere samt afprøvning af MELVIN i Aalborg Kommune. 2016 2017 Aktiviteter 4. kvartal 1. kvartal Før-måling Afprøvning (Aalborg Kommune) Eftermåling Præsentation af resultater - Beslutning om at fortsætte eller stoppe Indsats 1.9: MELVIN støtte til at tage busker af og på

Spor 1 1.10: Robotplæneklippere et er at afprøve, om robotplæneklippere med fordel kan erstatte manuel græsslåning på græsarealer i tilknytning til fx plejecentre og botilbud. Der gennemføres en afprøvning på botilbuddet Poulstruplunds græsarealer, og erfaringerne herfra skal danne grundlag for en vurdering af, om robotplæneklippere med fordel kan udbredes til andre botilbud og plejecentre. Målet med projektet er at afklare, om det er økonomisk rentabelt at indføre robotplæneklippere, idet de kan frigøre personaletid brugt på græsslåning. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.10: Robotplæneklippere

Spor 1 1.11: Teletolkning et med projektet er et ønske om at reducere udgifterne til tolkebistand uden at reducere kvaliteten af en samtale mellem borgere og medarbejder. Når tolkede samtaler afholdes, er den største udgift som oftest transportudgiften (helt op til 75 % af udgifterne er til transport). Ved at afprøve teletolkning (tolkning over en skærm) kan vi afdække, om det er muligt at planlægge, afholde og reflektere over den tolkede samtale med samme kvalitet og til reducerede udgifter, hvor der kun betales for det antal minutter, som reelt tolkes for og ingen transportudgifter. Samtidig ønsker vi at afdække, hvilken type samtaler, der egner sig til teletolkning og hvilke samtaler, som fortsat afholdes mest hensigtsmæssigt med en fremmødt tolk. Det forventes at behovet for tolkede samtaler vil stige i takt med at der kommer flere borgere med begrænsede danskkundskaber. Målet for projektet er at opnå: Færre udgifter til transport udgifter ved tolkebistand ved brug af teletolkning Øget arbejdsglæde og trivsel hos medarbejdere, da de (formodentlig) kan afholde hyppigere men kortere samtaler med borger. Øget livskvalitet hos borger som enkelt kan samtale med medarbejder om emner som kan være svære at formidle med en tolk til stede i lokalet. Medarbejdere kan opleve et kompetence løft indenfor kommunikation, da videosamtaler ofte kræver en anden kommunikationsform en ved almindelig dialog. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.11: Teletolkning

Spor 1 1.12: Kompetenceudvikling og medarbejdernetværk inden for Velfærdsteknologi Baggrunden for idéen om at etablere et netværk internt i Hjørring Kommune er at øge videndeling og erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling. Netværket etableres på frivillig basis, hvor medarbejderne kan melde sig til at være ambassadører for velfærdsteknologi og dermed blive en del af netværket. et er, at ambassadørerne opnår en viden og kompetence inden for teknologi dels for at øge fokus på borgernes behov og dels for, at øvrige medarbejdere kan trække på viden, praktisk erfaring og kompetencer relateret til teknologi. Det overordnede formål med et netværk er at undersøge og understøtte implementering af teknologi samt sætte fokus på at identificere borgernes behov, som kan understøttes af teknologiske løsninger. Kompetenceløftet indenfor det velfærdsteknologiske område foregår ligeledes ved undervisning i de etablerede og planlagte undervisningsforløb, der afholdes inden for sundheds- og ældreområdet i 2016-2018 (f.eks. AMU kursus for alle Social og sundhedsassistenter i Hjørring Kommune). Målene med et medarbejdernetværk for velfærdsteknologi: At arbejde smartere med teknologi o Kvalificere arbejdsgange o Fokus på faglighed i samspil med teknologien At videndele og øge muligheden for refleksion o Fokus på ændrede arbejdsgange, som kan sætte fokus på fagligheden. Hvordan kan vi gøre det bedre? o Øge tilfredsheden hos borgerne At øge muligheden for netværk på tværs af institutionerne At øge muligheden for succesfuld implementering af teknologierne med fokus på borgerne og medarbejderne Øge kompetencerne relateret til kortlægning af borgernes behov 2016 2017 Aktiviteter 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Start og forløb Beslutning om drift Implementering Er endnu ikke behandlet i udvalg Indsats 1.12: Kompetenceudvikling og medarbejdernetværk inden for Velfærdsteknologi

Spor 1 1.13: Spiseteknologi et med projektet er at kortlægge spiseindsatsen ud fra et velfærdsteknologisk perspektiv. Spisesituationer, hvor medarbejdere skal made borgere, kan ofte opleves som hektiske, da én medarbejder ofte skal made flere beboere på én gang. Spisesituationen kan ligeledes strække sig over lang tid, da det kan være nødvendigt at spise på skift. For at undersøge hvilke løsninger, der kan være mest hensigtsmæssige, kortlægges hele spisesituationen i samarbejde med leder, borger og medarbejdere. Spiseteknologi kan i denne sammenhæng være en automatisk spisearm, særligt bestik, handsker m.fl. Målet med projektet er at: Borger oplever en øget livskvalitet og værdighed i spisesituationen. Medarbejder får et kompetenceløft ift. øget viden om spiseteknologier, dysfagi og småhjælpemidler der kan understøtte den gode spisesituation Medarbejderne opnår øget trivsel og arbejdsglæde ved at kunne håndtere en spisesituation med flere redskaber og muligheder Der forventes en mindre økonomisk gevinst ved frigiven medarbejdertid, der kan omsættes til andre opgaver. Er endnu ikke behandlet i udvalg 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.13: Spiseteknologi

Spor 1 1.14: Brandforebyggelse et med projektet er at sætte fokus på brandforebyggelse og brandbekæmpelse i forhold til brandtruede borgere på ældre- og handicapområdet. Målet med indsatsen er at reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker for både at redde liv, fremme sikkerheden og skabe større tryghed og dermed højere livskvalitet hos målgruppen. Projektet handler om, at personalet får redskaber til at spotte borgere med særlig brandrisiko og tilrettelægge en målrettet indsats overfor disse borgere. Indsatsen eller produktet dækker over hele spektret fra en pædagogisk indsats eller en boligændring over simple hjælpemidler til avanceret teknologi. Der er således fokus på både adfærdsændringer, brandforebyggelse og brandbekæmpelse, og indsatsen er målrettet såvel borgere i eget hjem som borgere på SÆHområdets institutioner (botilbud og plejecentre). Der er ansøgt om midler hos Trygfonden til at gennemføre projektet, og der forventes svar fra Trygfonden ultimo 2016. Projektet er et samarbejde mellem Nordjyllands Beredskab, Hjørring Kommune og teknologisk Institut. Projektet forventes at medføre en række konkrete effekter i form af: At forebygge og reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker hos risikogruppen i form af brandsikring af borgere. At give involverede borgere i risikogruppen en større brandsikkerhed og dermed give dem og deres pårørende og naboer en større tryghed og højere livskvalitet. At give ansatte ved Hjørring Kommune og Nordjyllands Beredskab tryghed og dermed højere livskvalitet i form af vished om, at de har brandsikret borgeren bedst muligt. At strukturere Hjørring Kommunes indsats på brandområdet. SÆHudvalget har på møde den 16. august 2016 godkendt ansøgningen til Trygfonden. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.14: Brandforebyggelse

Spor 1 1.15: Implementering af sensorbleer Sensorbleen er et redskab, der skal understøtte en optimal udredning af borgere med inkontinens. Sensorbleen er en ble med en indbygget chip, som registrerer tidspunkt for vandladning og vandladningsmængde. Borgeren skal anvende bleen i 3 døgn, hvorefter personalet får præcis viden om den enkelte borgers vandladningsmønster. Denne viden skal medvirke til en bedre håndtering af borgerens inkontinens og dermed understøtte en bedre pleje. et er at øge livskvaliteten hos borgeren ved at hjælpe borger på toilettet på rette tid. Dette skal medvirke til at sikre den rette blestørrelse (mere komfort), undgå lækager og undgå at forstyrre borger unødigt om natten. Samtidig kan denne viden bruges til at optimere planlægningen af plejen, så der sker en optimal anvendelse af personalets ressourcer, hvor der bruges mindre tid på udredning, bleskift og lækager. På baggrund af en succesfuld afprøvning på et plejecenter og botilbud er det besluttet, at sensorbleer skal implementeres og anvendes til alle relevante borgere på ældre- og handicapområdet dvs. på plejecentre, botilbud og hos borgere i eget hjem. I afprøvningen blev følgende gevinster dokumenteret for borgerne: Færre bleskift og færre lækager. Færre store bleer og flere mindre og dermed komfortable bleer. Opmærksomhed på urinvejsinfektioner og utilstrækkelig væskeindtag. I afprøvningen blev følgende gevinster dokumenteret for personalet: Færre arbejdsopgaver pga. færre lækager (bundskifte, tøjskift) og færre skift. Mindre arbejde og større datasikkerhed ved udredning og vurdering af blebehov. Øget sundhedsfaglige viden hos personalet om inkontinens. I afprøvningen blev følgende økonomiske gevinster dokumenteret: Produktbesparelser i form af mindre bleer. Tidsbesparelser i form af mindre arbejde ved lækager. SÆHudvalget har på møde den 1. december 2015 besluttet, at sensorbleer skal anvendes til alle relevante borgere i forbindelse med udredning af inkontinens. Implementeringen løber i 2016-18. 2017 2018 Aktiviteter 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Implementering Indsats 1.15: Implementering af sensorbleer

Spor 1 Beskrivelse af handlinger/indsatser i 2016 og 2017 1.16: TeleCare Nord Hjertesvigt TeleCare Nord Hjertesvigt er et projekt, der er etableret som et tværsektorielt samarbejde omkring telemedicin for patienter med hjerteinsufficiens. et er at identificere og implementere løsninger, der imødekommer tekniske, organisatoriske, juridiske og økonomiske udfordringer ved etablering af en telemedicinsk løsning i fuld skala. Med projektet forventes der både sundhedsøkonomiske effekter og patientnære effekter. Borgerne måler selvstændigt værdier i eget hjem blodtryk og vægt der sendes digitalt til sygeplejersken. Sygeplejersken kontakter borger ved ændringer i værdier, hvormed borgerne kan igangsætte tiltag i forhold til symptomer. Nærmere information kan findes på følgende link: http://www.rn.dk/sundhed/til-sundhedsfaglige-ogsamarbejdspartnere/telecare-nord Ved en systematisk opfølgning med telemedicin og med fokus på sygdomsundervisning samt rehabiliteringsindsatser, er målene, at patienterne/borgerne kan: Få en større indsigt i egen sygdom Motiveres til at tage bedre vare på sig selv Opnå en øget livskvalitet Opnå øget tryghed, empowerment og mestring af sygdommen De sundhedsøkonomiske gevinster forventes at være: Færre indlæggelser Færre genindlæggelser Mindre behov for kommunale plejeydelser Projektet har yderligere som mål, at medarbejderne kompetenceudvikles inden for hjertesvigt samt anvendelse af telemedicin til monitorering af værdier hos borgere I eget hjem. Med kompetenceudvikling, tværsektorielt samarbejde og fokus på hjertesvigt med en kvalificeret samt effektiviserede arbejdsgange kan skabe trivsel og arbejdsglæde. 2016 2017 2018 Aktiviteter 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Start og forløb Slut Beslutning om drift 2. kvartal 3. kvartal Er behandlet i udvalg Indsats 1.16: TeleCare Nord Hjertesvigt

Spor 1 1.17: NOPII en løsning til medicinhåndtering Projektets formål har været at udvikle en tværkommunal model for innovative indsatser på sundheds- ældre- og handicapområdet. Modeludviklingen er sket med udgangspunkt i en konkret case, hvor projektet har forberedt et innovativt funktionsudbud på en totalløsning inden for medicinhåndtering. Der efterspørges en løsning, der ikke eksisterer på markedet i dag. Løsningen skal kunne imødekomme borgerens behov og personalets opgaver i relation til medicindosering, påmindelse, hjælp til givning mm. Med udbuddet efterspørges en virksomhed, der kan indgå i et 1 årig samarbejde om videreudvikling og test af en medicinløsning. En evaluering af løsningen i afprøvningsperioden danner grundlag for en beslutning om, hvorvidt kommunerne efterfølgende indgår en efterfølgende rammeaftale om indkøb af løsningen. Projektet er et tværkommunalt samarbejde mellem 9 nordjyske kommuner. Projektet forventes at medføre en række konkrete effekter i form af: At øge livskvaliteten for borgere i eget hjem, der modtager hjælp medicin. Den efterspurgte løsning til medicinhåndtering skal medvirke til at opnå en øget selvhjulpenhed, tryghed og fleksibilitet for den enkelte borger i forhold til at håndtere egen medicin. At øge den sundhedsfaglige kvalitet, herunder færre medicineringsfejl. At effektivisere arbejdsgangene og dermed reducere personaletid brugt på dosering, påmindelse og givning af medicin. SÆHudvalget har på møde den 15. December 2015 godkendt, at Hjørring Kommune tilslutter sig at gennemføre genudbud (et tidligere udbud blev aflyst, da de ikke var indkommet tilfredsstillende tilbud). NOPII-styregruppens indstilling til kontrakt forelægges udvalget til godkendelse. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Indsats 1.17: NOPII en løsning til medicinhåndtering

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 Spor 2: Information og Digital selvbetjening beskrivelser af indsatser i 2017 Indsats 2.1: Nyt medarbejderweb Indsats 2.2: Digitale selvbetjeningsløsninger Indsats 2.3: elearning Indsats 2.4: Integrere data fra borger.dk Indsats 2.5: Formidling til borgerne - Spor 2: Information og Digital selvbetjening

Spor 2 2.1. Nyt medarbejderweb I forbindelse med udarbejdelsen af den nye hjemmesideportal blev det besluttet, at Intranettet skulle omstruktureres og oprettes under det nye hjemmesidesystem, så alle kommunens hjemmesider bliver samlet under ét system. Foruden det ændrede grafiske design, der tilbyder nemmere overblik vil det nye medarbejderweb give nem adgang til arbejdsrelaterede oplysninger, samle relevante værktøjer og erstatte det nuværende Intranet. - Lette medarbejderens søgen efter information på tværs af forvaltningerne - Lette arbejdsbyrden - Webredaktører kan arbejde både på hjemmeside og medarbejderweb 2016 2017 Kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Implementering Indsats 2.1: Nyt medarbejderweb

Spor 2 Beskrivelse indsatser i 2017 2.2. Digitale selvbetjeningsløsninger Obligatorisk digital selvbetjening har skabt øget fokus på at borgere i stigende grad kan og ønsker at betjene sig selv på nettet. For at lette borgerens adgang til ansøgning om og evt. bevilling af kommunale ydelser arbejdes der med videreudvikling af den digitale selvbetjening hen mod selvvisitering. Det forventes at det samtidig vil frigøre administrative og sagsbehandler ressourcer. I første omgang ønskes iværksat et udviklingsprojekt vedr. brystprotese, madservice og rollator. Projekt- og tidsplan er under udarbejdelse. - Større tilgængelighed - Tilfredse borgere - Billigere og hurtigere sagsbehandling 2017 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Afklaring Afprøvning 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Afklaring Afprøvning Indsats 2.2: Digitale selvbetjeningsløsninger

Spor 2 2.3. elearning elearning (digital undervisningsplatform) blev opstartet af Arbejdsmiljø & MED, der havde et behov for at kommunikere digitale vejledninger med kommunens ansatte. Siden da har kommunens forvaltninger gjort brug af samme system, så det nu er et tværfagligt værktøj, der giver nem adgang døgnet rundt til relevant uddannelse. EKJ-funktionen har netop udgivet deres første elearning kursus til handicapområdets ca. 600 medarbejdere, og Care-funktionen samt Faglig Udvikling har en forventning om på sigt at udvikle e-kurser. Faglig Udvikling har interesse i at oprette kurser i forbindelse med kompetenceudvikling af sygeplejen samt formidle viden indenfor Fremtidens Hjemmehjælp og Udviklingsplan på Ældrecenter-området. Care/EKJ-funktionerne (fremover kaldt EOJ-teamet) forventer at oprette kurser i forbindelse med implementeringen af det nye EOJ-system på Sundhed-, Ældreog Handicapområdet. - Oprettelse af kurser til brug i driften - Visuel formidling der letter indlæring - Mulighed for genbrug af kurser - Samlet kurser under ét tag - Sikre sig, at de inviterede har gennemført kurset 2016 2017 Aktiviteter 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Implementering 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Implementering Indsats 2.3: elearning

Spor 2 2.4. Integrere data fra borger.dk Borger.dk er en hjemmeside, som leverer lovmæssigt opdateret indhold om relevant borgerinformation. Gennem Hjørring Kommunes hjemmesidesystem har man mulighed for at integrere information fra borger.dk på de sider, hvor det er relevant. Dette sikrer at borgeren altid har adgang til nyeste information, f.eks. regelændringer og nationalt fastsatte takster. Denne funktionalitet anvendes allerede i dag, men ikke på alle relevante områder under SÆH. Derfor igangsættes en vurdering af, hvor vi hensigtsmæssigt kan erstatte egen information med information fra borger.dk samt en tilretning af dette. Dette vil efterfølgende frigøre tid, da opdatering af informationen på hjemmesiden sker automatisk ved regelændringer mv. - Sikrer at borgeren altid har adgang til de nyeste informationer - Minimerer arbejde ifm. opdatering af indhold 2017 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Gennemgang af SÆHs sider på hjoerring.dk efter muligheder for implementering af borger.dk Indsats 2.4: Integrere data fra borger.dk

Spor 2 Beskrivelse af handlinger/indsatser i 2017 2.5. Formidling til borgerne SÆH har til stadighed en opgave i at sikre at borgerne forstår afgørelser, øvrige breve, pjecer samt informationen på hjemmesiden samtidig med at vi overholder forvaltningsloven og øvrig lovgivning, samt kommunens rådgivning/vejledningsforpligtigelse. Der sættes i 2017 særligt fokus på formidling af kvalitetsstandarderne. - Sikre at kvalitetsstandarderne er forståelig for borgerne - Begrænse unødvendige henvendelser fra borgerne som skyldes uforståeligt sprog 2017 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Kvalitetsstandarder Indsats 2.5: Formidling til borgerne

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 Spor 3: Optimering af IT-anvendelse og arbejdsprocesser beskrivelser af indsatser i 2017 Indsats 3.1: Nyt EOJ-system Indsats 3.2: Implementering af Fællessprog III Indsats 3.3: Implementering af elektronisk kommunikation på handicapog psykiatriområdet Beskrivelser af indsatser i 2017 - Spor 3: Optimering af IT-anvendelse og arbejdsprocesser

Spor 3 3.1: Nyt EOJ-system Hjørring Kommune, Sundhed-, Ældre og Handicapforvaltningen (SÆH) ønsker med dette projekt at anskaffe og implementere et fremtidssikret elektronisk omsorgs- og journalsystem (EOJ-system) til understøttelse af SÆH's kerneopgaver inden for sundheds-, ældre- og handicapområdet. Det nye EOJ-system skal erstatte SÆH's nuværende systemer KMD Care og KMD EKJ. Det skal være nemt at være borger Gennem større indflydelse skal borgerne opleve, at de får øget kvalitet i de indsatser, der gives og større medbestemmelse på eget liv. Borgerne skal kunne stole trygt på, at de medarbejdere, de møder, har de relevante og korrekte informationer og at de dermed får den rette indsats. Det skal være nemt at være bruger Målet er rette information til rette tid og sted til rette medarbejder. Dette betyder, at medarbejderen kun skal præsenteres for de funktioner og informationer, som medarbejderen har behov for i den konkrete arbejdsgang og som er målrettet opgaven. Data skal genbruges, så oplysninger kun skal gives en gang. Der ønskes en sammenhængende sagsbehandling i alle afskygninger i systemet. Der skal opnås kvalitets og effektivitets optimering i organisationen nu og fremadrettet Systemet skal løbende kunne tilpasses forandringer og ændrede krav, fx organisationsforandringer, understøttelse af strategiske indsatsområder og ændrede krav til ledelsesrapportering. 2016 2017 Aktiviteter 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Implementering 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Indsats 3.1: Nyt EOJ-system

Spor 3 3.2: Implementering af Fællessprog III Fællessprog III er en ny fælles metode for dokumentation og udveksling af data i den kommunale hjemmepleje, træning og hjemmesygepleje. Dette skaber et fælles grundlag som forbedrer sammenligning af data internt og eksternt med andre kommuner. Ifølge KL skal alle kommuner inden udgangen af 2017 have implementeret Fællessprog III. At dokumentationen genanvendes og opdateres af både myndighed og udfører. At der metodisk tilføres en opfølgningsproces gældende for både udfører og myndighed, hvilket medfører en øget kvalitet og dermed øget tryghed for borgere i deres pleje og behandlingsforløb. At strukturering og klassificering af data giver bedre mulighed for ledelsesinformation herunder styring, prioritering og kvalitetsudvikling lokalt og nationalt. 2017 2018 Aktiviteter 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Afprøvning Beslutning Implementering Indsats 3.2: Implementering af Fællessprog III

Spor 3 3.3: Implementering af elektronisk kommunikation på handicap- og psykiatriområdet Den nuværende mulighed for elektronisk kommunikation, som allerede er implementeret på sundheds- og ældreområdet, skal udvides til at omfatte handicapområdet. Det betyder, at udfører og myndighed på handicapområdet får mulighed for at kommunikere direkte med praktiserende læger og regionen. Hurtig, nem og sikker kommunikation mellem de forskellige parter, hvilket vil betyde en væsentlig tidsbesparelse og en øget kvalitet. Dermed sikres en større tryghed for borgere i deres pleje og behandlingsforløb. 2017 2018 Aktiviteter 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Afprøvning Beslutning Implementering Indsats 3.3: Implementering af elektronisk kommunikation på handicap- og psykiatriområdet