Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè og Jette Lykke Hansen, marts 2010. CAFA har desværre måttet lukke forældrekredsen for forældre til anbragte børn og unge, men i det følgende kan du læse om, - baggrunden for kredsen, - hvordan vi fra starten var nødt til at ændre målgruppe, - startproblemerne hvor årsagen nok mest var at finde i os selv, - overvejelser over hvilken position man som gruppeledere bør/kan indtage og hvordan tilgangen til forældrene bør/kan være, - metodiske overvejelser og gruppedynamikken, - regler for deltagelse, - etik og tavshedspligt - og om hvorfor vi desværre var nødt til at lukke kredsen. Vi har i CAFA igennem de sidste 10 år drevet en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge, som har mødtes ca. hver 6.uge med henblik på oplysning og socialt samvær. I gennemsnit har 10-15 forældre mødtes hver gang i vores forældre og børnehus i Borup en stationsby midt på Sjælland. Det har været en åben gruppe, hvor alle de forældre til anbragte børn og unge, som vi har været i kontakt med, har været inviteret til at deltage, og hvor de forældre, der havde lyst og mulighed er mødt frem. Det har været et både spændende og udfordrende stykke socialt arbejde, som forældrene og vi som de professionelle har fået mange erfaringer med. Forældrene har her haft et frirum, hvor de kunne mødes med ligesindede og udveksle glæder og sorger med hinanden og blive bedre rustet gennem information og oplysning til at tage del i samarbejdet omkring deres barns anbringelse. Vi har som professionelle erfaret, hvilke faktorer, der er afgørende for, at denne sårbare og marginaliserede gruppe af mennesker har lyst til at mødes med andre i samme situation. I det følgende beskrives, hvilke idéer og metoder vi har arbejdet ud fra og hvilket tankesæt, som disse har taget afsæt i. Vi beskriver også, hvilke praksiserfaringer - vi som gruppelederne har gjort os, hvilke udfordringer og problemstillinger, der har været undervejs. Baggrund Forældregruppen senere forældrekredsen blev etableret som led i projekt Koordineret Familiepleje, støttet af midler fra Socialministeriet med start i 1999. Gruppen var en af tre gruppe, hvor de to øvrige udgjordes af de anbragte børn/unge og deres plejefamilier. Målgruppen og ændringen af målgruppen. Det viste sig imidlertid umuligt at samle de pågældende børns forældre i en social netværksgruppe. De var enten ikke interesserede eller af andre årsager afskåret fra at deltage, hvorfor vi efter mange forgæves forsøg valgte, at målgruppen for forældregruppen skulle gælde alle forældre til anbragte børn og unge i CAFA regi, uanset hvor de geografisk var bosat, og hvilke problemstillinger og livssituation de i øvrigt befandt sig i. Ændringen af målgruppen betød, at vi denne gang fik gang i forældregruppen. 1
Store startproblemer eller mødet mellem forestillingen om, hvordan møderne skulle forløbe og virkeligheden. I startfasen forestillede vi os, at forældrene skulle have et tilbud om at mødes med ligestillede i en samtalegruppe, hvor formået var, at man kunne få støtte til at tale om problemstillinger med at have sit barn anbragt. Formålet med samtalerne skulle være - dels at forældrene kunne udvikle sig personligt, forstå deres børns situation bedre, og at de som forældre bedre kunne acceptere anbringelsen og dermed kunne støtte bedre op omkring barnet De første par gange tilmeldte der sig en del forældre, men kun ganske få mødte op så få, at man næppe kunne kalde det for en gruppe, og de forældre, der mødte op syntes ikke at være interesseret i samtale om anbringelsen af deres børn, men de var optaget af mere generelt i socialt samvær. Gode råd var derfor dyre. Vi i CAFA mente, at der var behov for en forældregruppe, men det blev også meget tydeligt for os, at det var nødvendigt at møde andre behov hos forældrene, end vi i første omgang havde lagt ud med. Der skulle en anden tilgang til, andre overvejelser end dem, end dem vi havde forestillet os. En anden tilgang til forældrene Vi drøftede derfor i projektet, hvilke erfaringer vi havde med de grupper, som det lykkedes at få op at stå og hvilke faktorer der gjorde sig gældende her. Det viste sig, at plejeforældregruppen var kommet godt fra start, fordi at vi i denne og i andre sammenhænge inviterer plejeforældre med udgangspunkt i en form for kursusvirksomhed. Her får de tilbud om faglige input, der relaterer sig til de problemstillinger, som plejeforældre arbejder med. Plejeforældrene bidrager hver især med egne erfaringer, som støtter en faglig udvikling i hele gruppen. Desuden udvikler der sig et socialt samvær. Formålet er her i første række rettet imod en faglig udvikling og ikke mod en personlig udvikling hos den enkelte, som er det primære fokus i en samtalegruppe. En eventuel personlig udvikling er et biprodukt. Vi valgte, at forældrene skulle have et tilbud på linje med plejeforældrene. For at få hjertet med i dette tilbud og finde frem til hvordan vi skulle gribe det an, var vi nødt til at forsøge at se det fra forælderens perspektiv. Det gjorde vi bl.a. ved at stille os selv spørgsmål som f.eks.: Er det overhovedet muligt at forestille sig, at professionelle kan sætte en dagsorden, der indebærer mål om personlig udvikling for andre mennesker? Ville vi selv deltage i en gruppe med en sådan målsætning, hvis den blev os tilbudt i relation til vores egne børn, f.eks. i skole/daginstitution og lignende. Hvordan er denne forældregruppe tidligere blevet mødt i hjælpesystemet? Er de ikke i vidt omfang blevet mødt med forandringskrav/ønsker/forslag? Har det været tilstrækkelig hjælpsomt? Disse spørgsmål førte frem til den ændring i tilgangen, som gav succes de efterfølgende 10 år. Vi ville give forældrene et tilbud, der kunne kvalificere dem med en faglig indsigt, således at de kunne tage del i samarbejdet omkring barnet på en mere vidende måde. Formålet med at give et tilbud om opkvalificering var, at forældrene derved kunne blive 2
bedre til at overskue, forstå og gennemskue problemkomplekser, systemer, samarbejdsrelationer mv. De kunne dermed blive bedre til at fremføre deres synspunkter, og dermed i højere grad blive hørt og respekteret. Derfor ændredes navnet på forældregruppen til forældrekredsen idet en kreds signalerer mindre personlig udvikling og mere, at man mødes om en fælles interesse. Der blev således inviteret til deltagelse i en forældrekreds med oplysende indhold, debat og socialt samvær. Forældrekredsen startede derfor op i 2000 med deltagelse af 7 forældre. En anden position Denne tilgang betød, at vi som gruppeledere måtte indtage en anden position i relationen til forældrene. Gruppeledernes position var i 1. forsøg en ekspert-rolle, hvor positionen i 2. forsøg var sammen med forældrene at afdække, hvilke behov for information og oplysning, der kunne være og planlægge forældrekredsens arbejde ud fra dette. Vi indtog i samværet med forældrene også en omsorgsrolle, hvor aktiv lytning og anerkendelse af det andet menneskets perspektiv er central, men hvor personlig udvikling ikke var et mål (krav). Inspirationen til at kunne indtage denne position ift. denne målgruppe har sit overordnede udgangspunkt i et interaktioniske perspektiv (Hutchinson og Oltedal, 2002) og tankegangen om empowerment (Skytte, 2007:251), hvor fokus er at man i socialt arbejde opfatter klienten som kompetent på eget liv. Det vil sige, at man som socialarbejder forsøger at sætte sig ind i, hvordan klienten opfatter situationen og herned anerkender klientens måde at forstå og opfatte sin situation. At blive mødt som det menneske, man er dvs. at der i mødet med klienten ikke er fokus på de problemskabende faktorer, men at der er fokus på ressourcer. Målet med dette udgangspunkt er, at forstå den andens tanker og handlinger og dermed give klienten mulighed for at skabe ny mening med eget liv. Klienten er eksperten på eget liv. Metoder De anvendte metoder tog derfor udgangspunkt i at være anerkendende overfor forældrenes livssituation og deres definition af problemstillingerne. I praksis betyder det, at man som gruppeleder gennem samtale i gruppen og med den enkelte er til stede, er fortrolig, lyttende og oprigtig i sine tilbagemeldinger/svar og handlinger. Da forældre til anbragte børn og unge som beskrevet er en særdeles sårbar gruppe, skulle den metodiske tilgang også have sit afsæt i omsorg og socialt samvær i en rar og hyggelig atmosfære. Undervejs erfarede vi, at rammerne som udgangspunkt helst skulle være den samme hver gang. Det vil f.eks. sige, at der hver gang skulle serveres kaffe og småkager herefter programsat aktivitet, f.eks. et foredrag og derefter mad og hyggeligt samvær. De faglige informationer og input har været givet af gruppelederne selv, via foredragsholdere, via film mv., og har f.eks. været om: Psykologiske undersøgelser 3
Diagnosen tidligt skadet Hvordan er det at være anbragt udenfor hjemmet Hvordan er det at være plejefamilie Hvordan er det at arbejde på en døgninstitution som pædagog Evaluering af CAFA s samværsprojekt interviewundersøgelse med forældre til anbragte børn og unge. Hvordan kan man arbejde med børn og deres livshistorie. Besøg af FBU - forældrelandsforeningen i to omgange med fokus på regler og rettigheder. Mange forældre gav undervejs udtryk for, at temaerne var meget oplysende, da de gav informationer, som mange af dem kunne relatere sig til, men som de ikke havde haft mulighed for at spørge om eller man havde ikke turde spørge om f.eks. når de var til møde i kommunen i forhold til deres eget barn. Udover denne ramme for forældrekredsen har vi i årenes løb også afholdt mere sociale arrangementer, såsom en sommerfest, en julefrokost et kulturelt arrangement (teatertur) med restaurantbesøg og en årlig udflugt med en overnatning. Disse arrangementer blev en tilbagevendende traditioner, som der var stor tilslutning til. Arbejdet med forældrekredsen havde tre faser: Forberedelsesfasen (programmet fastlæggelse med aktivitet f.eks. foredragsholder, invitationer sendes ud, tilmelding foregår via sms til os gruppelederne, mad og forplejning tilrettelægges). Konfrontationsfasen (du er på som gruppeleder, tager imod, henter og bringer forældre, ordner praktiske ting og er rammesættende, aktiv lytter mv.). Opfølgningsfasen gruppelederne imellem (evaluering fra gang til gang, hvordan gik det?) Hvem skal have en støttende hånd næste gang eller en opringning inden næste gang mv.) Opfølgning og planlægning sammen med forældrene (evaluere forløb og drøfte behov og ønsker til fremtidige temaer) Regler for at deltagelse i gruppen Der har været få regler for forældrekredsen, som i alle årene er blevet respekteret af alle forældre. Man måtte ikke indtage alkohol eller euforisende stoffer under arrangementet. Man skulle også holde en god tone, dvs. ikke tale nedsættende om andre deltagere i forældrekredsen som var til stede eller ikke var til stede. Ved udflugter og restaurantbesøg har gruppelederne tilladt, at der blev serveret et glas vin eller en øl til dem, der havde lyst. Overvejelser om gruppedynamik Da der således ikke var tale om traditionelt socialt gruppearbejde, har vi ikke arbejdet med gruppedynamikken ud fra traditionelle metoder. 4
Vi har som gruppeledere primært haft fokus på vores egen adfærd handlinger og i særdeleshed haft fokus på egne forforståelser og fordomme i forhold til denne gruppe af forældre. Forforståelserne er undervejs i arbejdet hele tiden blevet udfordret, da forældrene gang på gang har overrasket os i forhold til, hvad de har haft brug for og behov for og haft meninger og indsigt i. Vi har som nævnt arbejdet ud fra tankerne om anerkendelse og omsorg. Vi er været rollemodeller på den adfærd, som vi ønskede, at gruppens medlemmer skulle have i forhold til hinanden. Det skal her fremhæves, at der blandt forældrekredsens deltagere har været en stor omsorg i forhold til hinanden, en medleven i andres situation og en meget stor rummelighed. Der her været ganske få relationelle vanskeligheder mellem forældre i gruppen, og vores strategi i disse situationer har dels været at tale med de involverede forældre alene om, hvordan de så på problemstillingen og dermed hvordan den kunne løse sig og dels at drøfte med hele forældregruppen, hvordan et eller andet generelt opstået problem kunne løses. Etik og tavshedspligt Vi har arbejdet under tavshedspligt, og det blev ved særlige lejligheder, hvor der kom personlige informationer frem drøftet med gruppen, at personlige informationer skulle holdes indenfor gruppens rammer. Forældrekredsens lukning Til forældrekredsens deltageres beklagelse måtte vi efter 10 års succes desværre lukke kredsen ned. Efter starttilskuddets ophør finansierede CAFA i mange år selv størsteparten af udgifterne til kredsens drift i et enkelt år med tilskud fra tipsmidlerne. I få tilfælde fik vi forælderens bopælskommune til at bevilget et mindre beløb for forælderens deltagelse, men ingen ej heller den daværende socialminister - kunne være behjælpelig med at finde midler til at sikre den fortsætte drift og vi taler i den forbindelse ikke om herregårde men om husmandslodder. Så, ja de svageste står svagt, når der deles ud af samfundets midler. De samlede erfaringer Forældre til anbragte børn og unge har brug for information og oplysning om generelle problemstillinger ift. deres børn, anbringelse udenfor hjemmet mv., Forældrene kan modtage denne oplysning i rammer, der har fast struktur, og hvor tilgangen til dem er omsorgsfuld og anerkendende. Forældre til anbragte børn og unge kan i en sådan sammenhæng bryde isolation og ensomhed, deltage i sociale sammenhænge og få mulighed for at danne venskaber. Referencer Egelund, Tine et al. (2009:24): Anbragte børn og unge en forskningsoversigt. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, København. 5
Heap, Ken (2003): Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag. Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv (2002): Modeller i socialt arbejde Interaktionistiske modeller i socialt arbejde (Kap.3). Gyldendalske Forlag, Nordiske Forlag A/S, København. Jensen, Birgitte Schjær (2009): At udvikle kontakten mellem psykisk syge og misbrugende forældre og deres anbragte barn i overvåget og støttet samvær. Anerkendende metoder og tilgange til forældre til anbragte børn. Evalueringsrapport, CAFA www.cafa.dk. Skytte, Marianne (2007): Etniske minoritets familier og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Warming, Hanne (2004) : Tilsyn og støtte gennem netværksgrupper potentialer, dilemmaer og perspektiver. Evalueringsrapport CAFA, www.cafa.dk. 6