Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år

Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre år. Kun en brøkdel af de tabte job i de tre private hovederhverv kommer igen frem mod 213. I den private servicesektor, hvor beskæftigelsesforventningerne er mest positive, genskabes således kun mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser frem mod 213, svarende til knapt 1. personer. For industrien ventes frem mod 213 yderligere godt 1.5 arbejdspladser at gå tabt, mens beskæftigelsen i byggeriet kun ventes at vokse med knapt 1. personer. I 213 forventes beskæftigelsen for de tre private hovederhverv forsat at være 72. personer lavere end i 29, hvor BNP ramte bunden. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 4. november 211 Prognosens hovedkonklusioner Udsigterne for de tre private hovederhverv; bygge- og anlæg, industrien og den private service sektor er med truslen om en ny global afmatning og fortsat skuffende indenlandsk efterspørgsel kraftigt forværret. Opsvinget er markant svagere end efter oliekriserne, og der venter de tre private hovederhverv yderligere tre magre år, hvor kun en brøkdel af de tabte arbejdsplaser kommer igen. Industrien forventes at tabe yderligere ca. 1.5 arbejdspladser i 211-213, og hvis den globale afmatning bliver værre end forudsat i prognosen, bliver tabet af arbejdspladser endnu større. Industrien er dog bedre rustet til denne nye fase af krisen ikke mindst takket være en meget flot produktivitetsfremgang, som har forbedret industriens konkurrenceevne. For den private servicesektor forventes beskæftigelsen at vokse med ca. 1. personer i prognoseperioden 211-213, hvilket er en beskeden jobfremgang for en sektor, hvor beskæftigelsen normalt vokser med 15-2. personer årligt. Fremgangen svarer til, at blot mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser kommer igen frem mod 213. Bygge- og anlægssektoren forventes at få en beskæftigelsesfremgang på 1. personer i perioden 211-213. Boliginvesteringerne ventes at falde i 2. halvår 211, ligesom der fortsat er risiko for faldende boligpriser. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk

1. Resumé af arbejdsmarkedsprognosen Efter recessionen i 28 og 29 og et magert 21, venter der yderligere tre magre år for de tre private hovederhverv: bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor. Udsigterne for de tre private hovederhverv er således blevet kraftigt forværret siden årsskiftet. Dansk økonomi skrumpede i både 4. kvartal 21 og 1. kvartal 211, og bruttoarbejdsløsheden er vokset de sidste fire måneder i træk. Udgangspunktet for de tre hovederhverv er blevet dårligere, ligesom afmatningen i den internationale økonomi fremadrettet gør det vanskeligere at genskabe de tabte arbejdspladser i de tre erhverv. Figur 1 viser jobudsigterne for de tre private hovederhverv fra 21 til 213 sammenholdt med jobtabet fra 28 til 21 og den normale jobvækst på tre år. Som det fremgår, er det kun en brøkdel af de tabte arbejdspladser, som kommer igen frem mod 213 og jobvæksten de kommende tre år er mindre end normalt. For 21-213 venter byggeriet en jobfremgang på 1. arbejdspladser. Det skal sammenholdes med et jobtab på knapt 29.5 under krisen, hvorfor kun mellem hver 29. og 3. af de tabte stillinger kommer igen i byggeriet. Modsat ventes der et jobtab på 1.5 arbejdspladser for industrien frem mod 213, hvorfor ingen af de ca. 65.5 tabte arbejdspladser kommer igen i industrien. Til gengæld falder beskæftigelsen i industrien trendmæssigt med 6.5 personer årligt, hvorfor man kunne have frygtet at beskæftigelsen ville falde med 19.5. Beskæftigelsesnedgangen i industrien er i det lys faktisk forholdsvis moderat. Den private servicesektor kan se frem til en jobfremgang på knapt 1. arbejdspladser, hvilket dog blot svarer til at mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser kommer igen. Dertil kommer, at beskæftigelsen i den private service sektor normalt vokser med ca. 15-2. personer om året, svarende til ca. 5. personer på tre år, hvorfor en beskæftigelsesvækst på 1. personer på tre år må betegnes som en meget svag jobfremgang. Figur 1. Beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv 1. pers. 6 4 2-2 -6-8 -1 Bygge- og anlæg Industrien Privat service 1. pers. 6 4 2-2 -6-8 -1 28-21 21-213 Normal jobvækst Anm.: Den normale jobvækst er beregnet ud fra trenden i det enkelte erhvervs beskæftigelse for 199-27. Estimationen stopper i 27 da 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. En entydig trend er vanskelig at estimere for byggeriet, bl.a. pga byggeboomet i de gode år, hvor en sådan ikke er angivet for byggeriet. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 2

Ser man på de tre private hovederhverv under ét, er beskæftigelsen fra 21 til 213 faktisk nogenlunde uændret og af de 17. tabte arbejdspladser fra 28-21 i de tre erhverv, genskabes der således ingen. Det er en markant nedjustering af beskæftigelsesforventningerne i de tre private hovederhverv i forhold til sidste prognose, hvor det var ventet, at omtrent hver ottende af de 17. tabte arbejdspladser ville komme igen frem mod 212. I 213 forventes beskæftigelsen fortsat at ligge 3,8 pct. (svarende til 72. personer) under beskæftigelsesniveauet i 29, hvor BNP ramte bunden. Det er en markant dårligere beskæftigelsesudvikling end man oplevede efter oliekriserne. Det fremgår af figur 2, som viser beskæftigelsesudviklingen efter BNP ramte bunden under oliekriserne og den nuværende krise. Fire år efter BNP ramte bunden under 1. oliekrise var beskæftigelsen vokset med 1 pct. (svarende til 17.5 personer) og med 5½ pct. (svarende til godt 85.75 personer) efter 2. oliekrise. Figur 2. Beskæftigelsesudviklingen i de tre private hovederhverv efter forskellige kriser Indeks = 1 i år 11 Indeks = 1 i år 11 15 15 1 1 95 1 2 3 4 95 1. oliekrise 2.oliekrise Nuværende krise Anm.: For 1. og 2. oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 3

2. Industrien mister 1.5 jobs frem mod 213 Indikatorerne for industrien har rettet sig pænt i løbet af krisen, men forude truer en ny afmatning pga. den globale afmatning. Figur 3 viser den sammensatte konjunkturindikator samt beskæftigelsesindikatoren for industrien. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien styrtdykkede da krisen satte ind, men blev mærkbart forbedret igennem 29 og var i maj godt på vej tilbage til førkrise niveau. Herefter stoppede forbedringerne, og indikatoren begyndte at falde i løbet af sensommeren 21, men fra årsskiftet begyndte den at vokse igen og nåede i maj 211 op sit højeste niveau siden 27. Herefter er indikatoren faldet betydeligt og nærmer sig nu nul. Figur 3. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien Nettotal, pct. Nettotal, pct. 3 2 1-1 -2-3 -5-6 -7 5 6 7 8 9 1 11 3 2 1-1 -2-3 -5-6 -7 Sammensat konjunkturindikator, i alt Beskæftigelsesindikator Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Et tilsvarende forløb ses for beskæftigelsesindikatoren for industrien, som også toppede i maj 211, men som desværre efterfølgende også er faldet markant. Indikatoren er nu kun svagt positiv, svarende til at virksomhederne de kommende måneder kun i begrænset omfang forventer at ansætte flere medarbejdere. De faldende forventninger til beskæftigelsen afspejles også i beskæftigelsesprognosen for industrien, som er vist i figur 4. Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen i mange år har haft en faldende tendens. I gennemsnit er beskæftigelsen de sidste 2 år faldet med 6.5 personer årligt. Udviklingen afspejler bl.a. at flere opgaver inden for industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor, og at der hele tiden indføres ny teknologi, som kræver mindre arbejdskraft. AEs prognose spår, at beskæftigelsen vil fortsætte med at falde i både 211, 212 og 213. Faldet i beskæftigelsen ventes for 211-213 at blive på ca. 1.5 personer. 4

Figur 4. Beskæftigelsen i industrien 1. pers. 55 1. pers. 55 5 5 45 45 4 4 35 35 3 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 3 Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for 199-21. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE på baggrund af ADAM. I forhold til at beskæftigelsen trendmæssigt falder med 6.5 personer årligt, er der således tale om et mere moderat fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er dog under denne krise kommet langt under trendniveau, hvilket illustrerer, hvor hårdt industrien blev ramt af krisen. Beskæftigelsesfaldet skyldes dog også, at produktiviteten er steget kraftigt under krisen. Produktiviteten steg med imponerende 9,3 pct. i 21 og har bragt produktiviteten over trendniveau. Det viser figur 5. Fremadrettet ventes produktiviteten at stige yderligere, hvilket vil gavne industriens konkurrenceevne. Det giver et vist håb om, at beskæftigelsen i industrien ikke kommer til at falde lige så voldsomt, som man måske kunne have frygtet set i lyset af den truende globale afmatning. Hvis afmatningen i udlandet bliver værre end forudsat i prognosen, vil industrien dog tabe flere arbejdspladser, end det er ventet i prognosen. 5

Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Mio. 2-kr pr. beskæftiget 64 59 54 49 44 39 34 Mio. 2-kr pr. beskæftiget 64 59 54 49 44 39 34 29 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 29 Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for 199-27 og forlænget frem til 212. Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE pba. ADAM. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. I 211 ventes væksten målt ved væksten i egenproduktionen at blive på ca. 3 pct., hvilket især er trukket af en meget flot fremgang i industriens eksport på 7,5 pct. Forbrug af varer og investeringer trækker derimod ned i produktionen. Dets store fald i maskininvesteringerne i 211 skal også ses i lyset af salget af en boreplatform i 1. kvartal 211, som har løftet eksporten med 3½ mia. kr. i 1. kvartal 211, men samtidig har sænket maskininvesteringerne tilsvarende. I 212 bliver væksten kun 1,1 pct., hvilket skyldes, at eksportvæksten pga. den internationale afmatning aftager, ligesom lagrene trækker væksten. Væksten retter sig dog lidt i 213, fordi eksporten tager til, og der bl.a. kommer gang i det private forbrug af varer. Dertil kommer, at der ikke længere nedbrydes lagre i 213. 6

Tabel 1. Nøgletal for industrien 29 21 211* 212* 213* Realvækst i pct. Privat forbrug af varer -4,9,5-1, 1,4 1,8 Maskininvesteringer -11,7 5,9-6, 7, 5,5 Industrilagre, vækstbidrag -5,4,6,7 -,3, Industrieksport -13,1 6,5 7, 4, 5, Værditilvækst -12, 2, 3, 1,1 2,2 Vækst i pct. Produktivitet -2,1 9,3 4,4 1,9 3,2 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) 359-26 -5-2,5-3 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Risikomomentet for industrien de kommende år er den truende internationale afmatning. Hvis de EUlande, som ikke har store gældsproblemer, følger IMFs opfordring og sætter sparepakkerne på standby, kan det modvirke de negative effekter af uroen på de finansielle markeder. Hvis man fra europæisk side derimod fortsætter med sparekursen, kan det i kombination med uroen på de finansielle markeder resultere i en langstrakt afmatning i den internationale økonomi, som vil ramme industriens eksport hårdere, end det er tilfældet i denne prognose. Den gode nyhed er dog, at industrien denne gang er bedre rustet til en krise, idet konkurrenceevnen er betydeligt forbedret både fordi produktiviteten er vokset markant og lønstigningstakten er lav. Samtidig viser de historiske erfaringer, at industrieksporten typisk klarer sig relativt godt i krisetider, hvilket også har været tilfældet under denne krise, hvor industrieksporten er tilbage på førkrise niveau, ligesom det er tilfældet i Sverige og Tyskland. Endelig ligger der et stort potentiale for industrien, hvis man kan erobre markedsandele i Brasilien, Kina og Indien. 7

3. Beskeden jobfremgang for privat service Den private servicesektor var synonym med det jobboom, vi var vidner til fra 24-28. Fra 24-28 steg beskæftigelsen inden for de tre private hovederhverv med i alt 221. personer og af den fremgang stod den private service sektor for ca. 84 pct. Den private servicesektor har stort set været forskånet for jobttab af betydning under de forskellige økonomiske kriser. Eneste undtagelse var under 2. oliekrise, hvor beskæftigelsen faldt med ca. 3 pct., og selv under de syv magre år var beskæftigelsen nogenlunde stabil. Under denne krise er beskæftigelsen i den private servicesektor derimod blevet hårdt ramt. Næsten 74. arbejdspladser er gået tabt for den private servicesektor svarende til 5,3 pct. af beskæftigelsen. Den hårde medfart, som den private servicesektor har fået, ses også tydeligt i beskæftigelsesindikatoren, som er vist i figur 6. Indikatoren styrtdykkede da krisen brød ud. Siden begyndelsen af 29 og frem til årsskiftet var der dog en klar opadgående tendens i indikatoren, som dog aldrig nåede op på førkrise niveau. Siden juli 211 har indikatoren været negativ og tillige aftagende, svarende til at virksomhederne forventer at få brug for færre medarbejdere de kommende måneder. Figur 6. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct. 4 3 2 1-1 -2-3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Nettotal, pct. 4 3 2 1-1 -2-3 Privat service Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. AE forventer en beskæftigelsesfremgang på knapt 1. personer frem mod 213. Væksten forventes at blive omkring 1,3-1½ pct. i 211-213, hvilket i princippet er nok til at forhindre yderligere jobtab. Omvendt er det ikke en vækst, som giver anledning til jobfest i den private servicesektor, givet at produktivitetsvæksten i sektoren plejer at ligge omkring 1-1½ pct. om året. En beskæftigelsesfremgang på 1. personer over de næste tre år i den private servicesektor er da heller ikke imponerende i lyset af, at beskæftigelsen de sidste 2 år er vokset med gennemsnitligt 2. personer årligt. Det fremgår af figur 7, som viser den historiske og AEs beskæftigelsesprognose for den private servicesektor. 8

Figur 7. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. personer 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1. 1. personer 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1. 9 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 9 Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for 199-27. Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAM Siden 26 er produktiviteten i servicesektoren faldet med 7½ pct., således at servicesektoren i 29 ikke var mere produktiv end i år 2. Det viser figur 8. Produktiviteten steg dog pænt i 21 med 5,3 pct., men fremadrettet ventes produktiviteten ikke at vokse med meget mere end 1,-1,3 pct. for 211-213, hvilket betyder at det produktivitetsefterslæb, der blev skabt fra 26 til 29, ikke bliver indhentet de kommende år. Den svage vending på arbejdsmarkedet i den private servicesektor skal sandsynligvis også ses i det lys. Figur 8. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Mio. 2-kr. pr. beskæftiget 44 42 4 38 36 34 32 Mio. 2-kr. pr. beskæftiget 42 4 38 36 34 32 3 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 3 Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Trenden er estimeret for 199-27. Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. 9

På den baggrund kunne man faktisk have forventet endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet, selvom beskæftigelsen er faldet med godt ca. 74. personer siden 28. Tabel 2 viser prognosens nøgletal for den private servicesektor. Væksten i 21 blev primært trukket af det private forbrug, men i 211 falder det private forbrug. Væksten i tjenesteeksporten og det offentliges køb af varer og tjenester sikrer dog, at væksten trods alt bliver knapt 1½ pct. I 212 bliver væksten lidt mindre væksten i tjenesteeksporten og det offentliges køb af varer og tjenester aftager, og trækker væksten ned i 212, ligesom det private forbrug kun vokser svagt i 212. I 213 er det private forbrug tilbage i mere normale omdrejninger, ligesom tjenesteeksporten igen vokser kraftigere, men begrænsningen af det offentlige forbrug af varer og tjenester trækker væksten ned. Tabel 2. Nøgletal for servicesektoren 29 21 211* 212* 213* Realvækst i procent Privat forbrug -4,5 2,3 -,8 1,2 2, Off. vare- og tjenestekøb 7,6,3 2,2 1,4,2 Tjenesteeksport (ex. søtransport) -1,3 1,7 6,7 2,2 4,9 Værditilvækst -5,9 2,7 1,4 1,3 1,5 Vækst i procent Produktivitet -3,1 5,3 1,2 1,3 1, Niveau Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) 1.366-35 2,,5 7 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. For det første vil den globale afmatning og de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned. Afmatningen og de finanspolitiske stramninger vil også ramme industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. For det andet er der risiko for, at det private forbrug bliver hårdere ramt end forventet, hvis forbrugerne som følge af uroen på de finansielle markeder og den voksende arbejdsløshed bliver endnu mere nervøse og tilbageholdende. Omvendt gemmer den store private nettoopsparing, som er oparbejdet under krisen, på et stort vækstpotentiale, som kan fremme den private indenlandske efterspørgsel, og som vil gavne den private servicesektor. Indtil videre er pengene dog ikke kommet ud at arbejde. 1

4. Midlertidig stigning i boliginvesteringerne redder ikke byggeriet Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og har mistet ca. 15 pct. af beskæftigelsen og stort set hele den fremgang man høstede i de gode år fra 24-28 er sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlæg har været meget ustabil siden 21. Det kan ses i figur 9. Indikatoren for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren har efter det voldsomme fald i 28 ligget på et meget negativt niveau, svarende til faldende beskæftigelse. Indikatoren var i juli 211 positiv, men er igen blevet svagt negativ i løbet af august og september. Figur 9. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct. 3 2 1-1 -2-3 -5 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Nettotal, pct. 3 2 1-1 -2-3 -5 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Beskæftigelsesindikatoren tyder altså på, at de største beskæftigelsesfald er overstået, men at der omvendt heller ikke skal forventes nogen væsentlig beskæftigelsesfremgang den kommende tid. Den forventning bekræftes af, at væksten i bygge- og anlægssektoren tegner svag de kommende år. Den drivende vækstmotor for bygge- og anlægssektoren er boliginvesteringerne og de øvrige byggeog anlægsinvesteringer. Godt nok har boliginvesteringerne som den eneste private efterspørgselskomponent udviklet sig positivt de seneste 4 kvartaler, men en stor del af fremgangen kan formentlig henføres til, at salg af byggegrunde efter 1. januar 211 blev belagt med moms. Det har sandsynligvis øget tilskyndelsen til at påbegynde nybyggeri i 21, hvilket bl.a. ses i en markant stigning i de påbegyndte boligkvadratmetre frem mod årsskiftet, hvorefter der har været et lige så markant fald. Da påbegyndelserne påvirker boliginvesteringerne med forsinkelse kommer der fra 2. halvår 211 et nedadgående pres på boliginvesteringerne. Det nedadgående pres på boliginvesteringerne vil sandsynligvis i et vist omfang blive modvirket af de fortsat lave renter, ligesom der efter skybruddene i sommeren 211, vil være en del reparationer, som skal gennemføres. En anden god indikator for at boliginvesteringerne vil udvikle sig svagt de kommende år, er boligpriserne. Figur 1 viser udviklingen i boliginvesteringerne og den reale boligpris (prisen for at købe divideret 11

med prisen for at bygge). Som det ses, har der været en meget pæn sammenvariation mellem den reale kontantpris og boliginvesteringerne. AE forventer let faldende boligpriser i prognose perioden, hvilket bekræfter bekymringen for at boliginvesteringerne trods pæne vækstrater omkring årsskiftet atter vil falde. På baggrund af den historiske sammenhæng mellem boliginvesteringerne og den reale kontantpris i figur 1, kan man endda argumentere for at prognosen for boliginvesteringerne måske er lidt optimistisk. I lyset af indikatorerne for boligmarkedet med et enormt antal boliger til salg, er der risiko for at boligpriserne vil falde mere markant. Sker det kan boliginvesteringerne nemt udvikle sig værre de kommende år. Figur 1. Udviklingen i boligpriserne og boliginvesteringerne Boliginvesteringer, mio. 2-kr. (kædede værdier) 9. Real kontantpris (2=1) 2 7. 1 5. 1 3. 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 1 Boliginvesteringer Real kontantpris Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. På baggrund af indikatorerne og det vækstbillede, der tegner sig for bygge- og anlægssektoren, forventer AE, at beskæftigelsen set over hele prognose perioden 211-213 vil ligge nogenlunde uændret det fremgår af figur 11. 12

Figur 11. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. fuldtidspersoner 2 19 18 17 16 15 14 1. fuldtidspersoner 2 19 18 17 16 15 14 13 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 13 Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Tabel 3 viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Som det fremgår forventes boliginvesteringerne at stige med 1 pct. i 211, mens de forventes at falde med 2 pct. i 212. I 213 retter boliginvesteringerne sig lidt igen i takt med at den økonomiske situation vender tilbage til mere normale tilstande. Hvis boligpriserne falder mere end ventet, kan den skønnede udvikling for investeringer og beskæftigelse dog nemt vise sig at være for positiv. Tabel 3. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren 29 21 211* 212* 213* Realvækst i procent Boliginvesteringer -16,9-9, 1,, 2,5 Øvrige bygge og anlægsinvesteringer -16,4-14, -1, 1, 3, Værditilvækst -12,6-9,3 3,3,6 2,3 Vækst i procent Produktivitet -3,7-2,9 3,3 1,2 1,1 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse 176-12 -1 2 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. 13

Brug for koordineret europæisk vækstpakke IMF har for nylig opfordret de lande, som ikke har et gældsproblem til at gøre mere for at stimulere væksten. Chefen for IMF, Christine Lagarde, udtaler at: "Vi anbefaler, at landene i Europa tilpasser deres spareplaner til den ændrede situation og overvejer foranstaltninger, der skal drive væksten" og peger på Tyskland som et af de lande der har mulighed for at stimulere væksten Det hele afhænger selvfølgelig af omstændighederne, men hvis eksporten der er fundamentet for den tyske økonomi bryder sammen, kan regeringen svare igen ( ) Hvis Tyskland stimulerer den indenlandske efterspørgsel, er godt for den tyske økonomi og for landets naboer". Hvis man fra europæisk side gennemfører en koordineret finans- og pengepolitik bestående af offentlige investeringer og mere lempelig pengepolitik, vil det virke selvforstærkende for de enkelte landes vækstpakker pga. spill-over effekter (samhandelseffekter), som vil styrke samhandlen mellem landene. Hvis man ikke fremrykker offentlige investeringer nu, risikerer man, at arbejdsløsheden bider sig fast på et for højt niveau til skade for væksten, velstanden og de offentlige finanser. Den stigende langtidsledighed er netop et faresignal om, at arbejdsløsheden kan bide sig fast, fordi langtidsledige har sværere ved at komme i arbejde end andre arbejdsløse. Derudover kan man tabe en masse mennesker på gulvet, hvis der ikke dæmmes op for udviklingen. I løbet af krisen har vi set en kraftig stigning i antallet af marginaliserede, og mange er faldet uden for arbejdsstyrken her er det ikke mindst bekymrende, at 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne uden for arbejdsstyrken er unge under 3 år. Næste skridt er at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken, så arbejdsstyrken kan løfte de opgaver, som venter forude. Om ti år vil vi opleve en markant mangel på uddannet arbejdskraft, som enten er faglærte eller har en videregående uddannelse. Hvis disse huller ikke lukkes, koster det Danmark vækst og velstand. Samtidig får man en langt tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man har en kompetencegivende uddannelse i bagagen, ligesom det vil løfte produktiviteten i dansk økonomi. I den forbindelse gælder det ikke kun om at sikre, at de unge får en ungdomsuddannelse men også om at få opkvalificeret de arbejdsløse, så de lettere kan få et job igen. Hvis man ikke sætter gang i væksten, så puklen af langtidsledige bliver for høj og ikke får øget uddannelsesniveauet, kommer dansk økonomi heller ikke til at høste den fulde gevinst af fx tilbagetrækningsreformen eller andre tiltag som øger arbejdsstyrken. 14