Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?



Relaterede dokumenter
Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen Jørgen B. Svendsen deeper

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Effektdrevet it-udvikling Status og erfaringer

Temadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Ledelse og effektmåling i sundhedssektoren mangfoldighed og diversitet. Copenhagen Business School 26. november 2008

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling

Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Det udgående laboratorium

Tværsektorielt samarbejde

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Klasseledelse og releationskompetence

Transfer-guide - før, under og efter modulet

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R C U N E C O O P F Ø L G N I N G

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

DSKS Årsmøde Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Middelfart 1/10/09

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar Program for Workshop nr. 10:

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Mellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Alle praktiserende læger skal inden for 3 år tilbyde e-konsultation, online tidsbestilling og online receptfornyelse.*

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Perspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl

Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

Almen praksis og Kliniske vejledninger. Jette Kolding Kristensen Praktiserende Læge, Lektor, Ph.d

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Det udgående laboratorium

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Et visionært teknologidesign

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Afslutningskonference

Integration følge hjem og følge op

Digitaliseringens indflydelse på mennesker og arbejdsmiljø. Oplæg ved arbejdslivsforsker Janne Gleerup Roskilde Universitet

Validering af det elektroniske patient medicineringsmodul (EPM) Region Hovedstadens hospitalslægemiddelregister

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Overgang til nyt driftsplanlægningssystem Læring og erfaring

Den værdiskabende bestyrelse

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Transkript:

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D.

Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs at Work in General Practice, Erasmus Universitet Rotterdam, 2004) Shared care og den aktive patient Masteruddannelse SundhedsIT

Hvordan måler man effekter af IT? Før implementering Prototyping: Model af et planlagt system, afprøves i et laboratorium Minder sjældent om det færdige system Pilotforsøg: Et relativt færdigt system møder en organisation et forsøg på at tage højde for begrænsninger ved prototyping Ofte (altid?) positive evalueringer, men svært at simulere drift Læring?

Hvordan måler man effekter af IT? Efter implementering Effektmålinger: Sammenholder systemets præstationer med anvendte ressourcer Forholdet mellem input og outcome kvantificeres i forhold til en given standard

Udfordringer Det er generelt svært at få et entydigt billede af ITs effekter før rutine er opnået: Organisatorisk praksis ændres når den kommer i kontakt med IT IT ændres når den kommer i kontakt med en organisatorisk virkelighed Der er behov for en åben, dynamisk og praksisnær tilgang til studiet af effekter

E-konsultation I dag: email til egen læge, forny visse recepter, se laboratoriesvar m.v. Fremtiden: Intensiveret netaktivitet mellem patient og egen læge, fx web 2.0 løsninger Effekter? Patienttilfredshed Kvalitet Effektivisering Andre

Første overvejelse: Hvad vil man vide? Hvis man vil vide noget om produktivitet -> effektmåling Hvis man vil forstå hvad der sker i praksis når nye teknologier anvendes, skal metoden kunne indfange uforudsete effekter

Socioteknisk tilgang Teknologiens effekter er resultat af forbindelser mellem noget teknisk og socialt Beskrivende Åben. Ser på hvordan en løsning virker (ikke hvordan designerne har tænkt) Open-ended. Kriterier udvikles undervejs Forholder sig til systematisk til både ligheder og forskelle

Etnografisk metode I princippet kan det tekniske og det sociale holdes adskilt - i praksis er de flettet sammen Hurtig guide: 1) Identificere aktører også tekniske agenter 2) Undersøge samspillet mellem dem 3) Beskrive variationerne 4) Udvikle begreber ( kriterier ) 5) Sammenligne

Hvorfor sammenligne? Kvantitative studier: Fælles norm (kriterier) etableres; sammenligne ifht normen Men hvad er den relevante norm her? Sammenligning skærper blikket Se på helheder (informationsøkologien) Udtrække kontraster Øge muligheden for læring

Eksempel: diagnosekodning Hvordan bruger praktiserende læger diagnosekoder i arbejdet med at registrere patientoplysninger? Feltstudier i hollandske, danske og engelske praksisser Koder skabte dillemmaer for alle brugerne, men af forskellige karakter

DK: Afvejning mellem antal af koder og formål Jagten på den rette kode var i modstrid med udmeldinger om, at så meget som muligt bør kodes Kodning blev gjort til et individuelt anliggende Medførte dårlig datakvalitet Dilemma: Kvantitet vs. brugbarhed

Andre dilemmaer UK og NL Fælles for alle tre lande: Kodning uden eksplicit formål er meningsløst Lægerne håndterer manglen på fælles kriterier og ender med en journal, der er brugbar for dem selv (men ikke et godt styringsredskab)

Afslutning Fordele: Fokus på hvordan teknologien og praksis påvirker hinanden gensidigt Åben for uforudsete effekter Ulemper: Beskrivende fremfor normativ (?) Hvornår er undersøgelsen færdig? Ledelse? En mulig effekt. Hvem ledes og hvordan? Er det patienterne, der strukturerer lægens tid/indholdet af kontakten? Hvordan skal patienterne ledes til at blive gode bloggere? Hvordan holdes lægen ansvarlig?