Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Relaterede dokumenter
Det nye arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

De ansatte flygter efter krisen

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

Flexicurity i Danmark

Usikre vilkår på det danske arbejdsmarked illustreret ved marginalt deltidsansatte

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0

Tryghed på arbejdsmarkedet

Danmark er mester i at få folk i job

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

I grænselandet mellem lov og overenskomster

Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Tirsdag den 5.

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Det fleksible arbejdsmarked i Danmark

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag

Fald i organisationsgraden igen

Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne

Aalborg Universitet Politik & Administration. En undersøgelse af LO-fagforeningernes (manglende) modsvar på dagpengereformen 2010

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien

Dagpengereformer og flexicurity i forandring

Analyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Svarstatistik for Flexicurity

atypisk ansat

Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model?

Flexicurity og det danske arbejdsmarked Et review med fokus på overenskomstsystemet

Talsmandsseminar Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Septemberforliget og den danske model

SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Onsdag den 12. august 2015, 05:00

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt

Farvel flexicurity? - UgebrevetA4.dk

Diskussionsoplæg: Hvordan fastholder vi en effektiv flexicuritymodel tilpasset en verden i forandring?

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Langtidsledigheden er næsten halveret

Skal du skifte fagforening?

Dagpengereformer og flexicurity i forandring

Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet

Forsikring mod ledighed

Forslag om udvidet ungeindsats

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Aalborg Universitet. Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Madsen, Per Kongshøj; Bjørsted, Erik. Publication date: 2016

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

Globalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018.

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

T A L E. Samrådstale om supplerende dagpenge. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt. 10.

Fremtidens arbejdsmarked

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Analysen i denne artikel fokuserer på. Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

Decentralisering i et flexicurity perspektiv. på vej mod et opdelt arbejdsmarked?

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 2 Offentligt

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Overenskomstfornyelsen 2017

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt

Globaliseringens og EU s betydning for arbejdsmarkedsforhold i Danmark FIP-kursus for samfundsfag STX/HF, Ørestad Gymnasium, 14. marts 2018.

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Den offentlige aftalemodel set med private øjne

Midlertidigt ansatte i Danmark

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Sammen igennem krisen nye veje

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor

TEKNOLOGISK INSTITUT. Succes med Flexicurity

2/2018. Østjylland KONTORET ER FLYTTET: Stor åbningsfest i Dusager FASTHOLDER DANSKE ARBEJDSPLADSER: DK Foods solgt, men bliver i DK

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model i modvind

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Vigtige datoer i den kommende tid:

Forløbet af overenskomstforhandling

Flexicurity. Udfordringer for den danske model

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Flexicurity i Danmark og måske Frankrig?

Insidere og outsidere en udfordring for den danske model?

Hver tredje borger fortsat påvirket negativt af finanskrisen

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

Dagpengereformer og flexicurity i forandring

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Fremtidens arbejdsmarked v. Fin Krogh Jørgensen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent

Transkript:

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet

Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked 2. Centraliserede forhandlinger af kollektive aftaler 3. Et konsensusbaseret forhold mellem parterne 4. En høj grad af aftaleregulering Voluntaristisk fleksibel, effektiv, win-win Insider normalt ansatte, OK-dækkede, medlemmer

Den danske flexicuritymodel også en model for insidere Skift mellem jobs Høj hyre-fyre-fleksibilitet og jobmobilitet via OK Relativt generøst dagpengesystem Høj indkomstsikkerhed Aktiv AMP Aktivering og efteruddannelse Flexicuritymodellens arbejdsdeling: Overenskomstsystemet leverer fleksibiliteten, dagpengesystemet leverer sikkerheden

Den hollandske flexicuritymodel en model for outsidere The Flexibility and Security Act (1999, Wet Flexibiliteit en Zekerheid) Fokus på atypiske ansættelser (kontrakt-fleksibilitet) frem for hyre-fyre fleksibilitet: - bedre muligheder for vikararbejde - strammere regler for tidsbegrænset ansættelse - juridisk sikring af pension og efteruddannelse for atypisk ansatte

Målet i dansk flexicurity: beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed: sikkerhed for at være i beskæftigelse, let adgang til ny beskæftigelse hvis gammel beskæftigelse ophører (eksempelvis Danmark) Jobsikkerhed: sikkerhed for at få et job (gerne et fast fuldtidsjob), sikkerhed for at blive i det job man allerede har, beskyttelse mod fyring (eksempelvis Tyskland)

Opsummering: den danske flexicuritymodels særtræk Insidermodel (jobskifte, a-kassemedlemmer) Mål: beskæftigelsessikkerhed Middel: hyre-fyre fleksibilitet, relativt generøse dagpenge, aktiv AMP - Arbejdsdeling: overenskomstsystemet lever fleksibiliteten, dagpengesystemet leverer sikkerheden

Resultat 1: Høj hyre-fyre fleksibilitet - høj jobmobilitet (DA 2013)

Resultat 2: Høj jobmobilitet - høj beskæftigelsessikkerhed (DA 2013)

Gælder det primært for unge og for mænd? (DA 2013)

Flere outsidere færre insidere (Larsen & Ilsøe 2016)

Udfordring 1: Marginal deltid i vækst - 84.000 flere siden 2000 (Kongshøj 2016) 1400 1200 1000 800 600 400 1-14.mer 15-36.mer 37.mer 200 0 2000Q1 2000Q4 2001Q3 2002Q2 2003Q1 2003Q4 2004Q3 2005Q2 2006Q1 2006Q4 2007Q3 2008Q2 2009Q1 2009Q4 2010Q3 2011Q2 2012Q1 2012Q4 2013Q3 2014Q2

Udfordring 2: Soloselvstændige i vækst 32.000 flere siden 2000 (Kongshøj 2016) 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 Selvstændige i alt Selvstændige med ansa>e Selvstændige uden ansa>e 50,0 0,0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Perspektiv 1: fra beskæftigelsessikkerhed til jobsikkerhed? Reaktioner på ændringer af dagpengesystem og aktiv AMP i overenskomstsystemet (Mailand 2010): Fratrædelsesgodtgørelser (2010): Industriens Overenskomst, herefter hele LO/DA området Sætter spørgsmålstegn ved arbejdsdelingen i flexicuritymodellen overenskomstsystemet leverer fleksibiliteten, dagpengesystemt sikkerheden Hvis sikkerheden i stigende grad skal komme fra overenskomstsystemet hvad betyder det så for hyrefyre fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet?

Perspektiv 2: dalende tilslutning til a-kasser dalende tilslutning til fagforeninger (Ghent-effekten)? Union confederate groupings 1985-2015 (1000s and percentage of labour force) 1985 1995 2000 2005 2010 2014 2015 LO 1.119 1.208 1.167 1.142 955 867 844 FTF 309 332 350 361 358 346 344 AC 74 132 150 163 137* 203 209 LH 24 75 80 76 83 97 100 Alternative Unions 13 53 68 94 173 236 253 Outside Confederations 161 62 55 57 98* 54 57 Total 1.700 1.862 1.870 1.893 1.804 1.803 1.807 Total (excl. Alternative Unions) 1.687 1.809 1.802 1.799 1.631 1.567 1.554 Labour Force 2.434 2.547 2.614 2.640 2.676 2.605 2.670 Union Density 69,8% 73,1% 71,5% 71,7% 67,4% 69,2% 67,7% Union Density (excl. Alternative Unions) 69,3% 71,0% 68,9% 68,1% 60,9% 60,2% 58,2% Kilde: Kjellberg & Ibsen 2016; Danmarks Statistik og Arbejdskraftundersøgelsen

Perspektiv 3: fra jobøkonomi til opgaveøkonomi outsiderne som rekrutteringspotentiale for danske a-kasser? Skift mellem opgaver Høj opgave-fleksibilitet og -mobilitet Forsikringsordninger, platform kooperativer eller tilpasset dagpengesystem? Private uddannelser, online-kurser eller tilpasset efteruddannelsessystem