Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Relaterede dokumenter
Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Coaching en motivationsskabende metode?

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Indre og ydre motivation

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Notat vedr. resultaterne af specialet:

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

High Performance Talent

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

High Performance Talent

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

Innovation og foretagsomhed

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Ledelse, motivation og resultater

Agrovi Svinekonference

Langtidsfriske medarbejdere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Skal vi betale for ildsjælen?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: Mail: consulting.dk

Ledelse af frivillige

Indhold. Dansk forord... 7

Nye MUS- og dialogredskaber

Det nordfynske ledelsesgrundlag

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Mestring kontra resultatfokus

Afstemt distribueret ledelse

Indholdsfortegnelse.

AARHUS UNIVERSITY NOVEMBER 2014 UNGES MOTIVATION. mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING

Tilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget

AARHUS UNIVERSITY AUGUST 2015 UNGES MOTIVATION. mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Find din indre motivation

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Psykisk arbejdsmiljø

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Et syn på læring

Talenternes forældre

Præstation vs. Resultat

Mette Juul-Andersen Driftsdirektør hos McDonald s i Danmark McDonald s som attraktiv arbejdsplads

Holdninger, værdier og frivillige

God ledelse i Psykiatrien Region H

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Det mentale aspekt i DGU ATK

Situationsbestemt coaching

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Positiv psykologi og ledelse

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Mening og motivation i arbejdslivet. Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer

Et værktøj der er med fra start til slut

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN

Frivillighed og. motivation

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?

Ledelse i processer LU kursusdag d

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

En lille bog om. nlp og

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Samtale og aftaleskema for MUS på DTU

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Ledelse af frivillige

Skab motiverede medarbejdere

Transkript:

Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS

Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men de underliggende mekanismer er ikke forklaret i dybden af coachinglitteraturen Ved at være opmærksom på disse mekanismer, kan såvel coach som coachee potentielt få mere ud af coachingen.

Den teoretiske baggrund for coaching og motivation 1 Coachinglitteraturen antyder at motivation skabes gennem 2 hovedprocesser: Afklaring Coaches egne værdier og ønsker klarlagt Oplevelse af at have et valg og ingen tvang tvang skaber modstand Tydeliggørelse af diffuse følelser og tanker giver mulighed for handling og prioritering Målsætning. Afklaring skaber punkter at navigere efter Opstilling af mål skaber forpligtelse hos coachee Målsætning gør ønsker præcise og målbare

Afklaring forklaret med Self Determination Theory (Ryan & Deci) Ikke motiveret Eksternt motiveret Kontrolleret Selvbestemmende (meget svag motivation væk når (meget stærk motivation belønning eller straf tages bort) niveau med indre motivation) Indre Motiveret (stærkeste Motivationsform) Upersonlig motivation Ekstern motivation Delvis ekstern motivation Delvis intern motivation Intern motivation Intern motivation Uden interesse Manglende kontrol Pisk og gulerod Følelse af tvang og afmagt Ingen syntese ml selv og målrettet handling Krav til selvbestemt handling Meningsfuldt mål Selvbestemmelse Føle sig kompetent Have socialt tilhørsforhold Leve op til ydre forventninger indre tvang Selvkontrol Defensivt undgå såret ego Personlig vigtighed instrumentel Bevidst værdsættelse af ydre mål Egen interesse Overensstemmel se mellem én selv og det ydre mål meningsfuldt rationale Interesse Nydelse Iboende tilfredstillelse Øget selvtillid Engagement Forbedret præstation Udholdenhed Kreativitet

Målsætning forklaret med Goal setting Theory (Locke & Latham) Mål skaber motiveret handling: Fremadrettet motivation gennem diskrepans mellem her & nu kontra ønsket situation som mål repræsenterer. Giver tilfredsstillelse når de realiseres. Både mål i sig selv samt tilfredsstillelsen ved at være kompetent og lykkes. Jo mere udfordrende (realistisk) jo større motivation. Skærper opmærksomheden mod målet og filtrerer støj fra. Indfriede mål skaber nye mål for at opnå gentaget og endnu større tilfredsstillelse. For at skabe motivation skal mål skal være: Udfordrende høje mål fordrer høj indsats og motiverer dermed da den nødvendige handling for at opnå målet bliver tydelig Præcise vage uklare mål skaber for mange fortolkningsmuligheder for hvad der skaber en god præstation og dermed svag motiveret handling Realistiske og belønningen skal opveje indsatsen og konsekvenserne Være vigtige for én selv meningsfuldt rationale. Have feedback og måles løbende er man tæt på eller langt fra?

Hvordan har interviewede coachees oplevet motivation før og efter coaching? Flere casepersoner har oplevet et skift fra: Uklarhed om egen retning. Frustration. Manglende trivsel og nydelse af arbejdet. Mindre indsats og tagen ansvar end de ellers ville. Og har efter coaching oplevet at: Have klarhed om egen retning. Føle at man selv har valgt og dermed Kunne leve med frustrationer. Føle ejerskab og acceptere fravalg. Føle sig langt mere motiveret og engageret i arbejdet. Tage mere ansvar og påvirke sin arbejdsplads.

Resultater empiri: Virkelighedens koblinger mellem coaching og motivation Afklaring Italesætte de sjove ting og skabe ejerskab. Italesætte de mindre sjove ting og gøre frustrationer konkrete og håndterbare. Prioritere og gøre fravalg tålelige og tilvalg mere positive (da man selv har valgt). Opnå personlige fakta og sikkerhed for, hvad man vil. Skabe ejerskab kobling mellem ens selv, ønsker, mål (som man gennem afklaring og prioritering har personlige fakta på) og målrettet handling. Ejerskab er altså en forudsætning for motivation. Målsætning Sætte mål op realiserbare mål skaber forpligtelse. Målopfølgning hjælpes til at realisere målene. (nogle kunne lide at få lektier for, andre ikke). Realisering af mål Man skal kunne se resultater for at opretholde motivation. Ved at se at det nytter, kan man blive sulten efter mere. Hermed startes en positiv cirkel med nye mål og ny motivation og nye succesoplevelser som igen starter

Konsekvenser for coaching som felt: Hvad skal forskeren, coachen og coacheen være opmærksom på? Afhandlingen har i dybden forklaret hidtil uforklarede relationer i forskningen mellem coaching og motivationspsykologien (SDT & GST) og vist meget stærke og nære forbindelser imellem disse to fagfelter. Så vi kan gå fra mavefornemmelse til empiri. Psykologien har vist en række faktorer der kan fremme eller mindske motivation. Da coaching ifølge undersøgelsen er underlagt en række af de samme betingelser, er det vigtigt at coachen kender til disse betingelser for motivation fx meningsfult rationale og ejerskab. Dette understøttes på procesniveau både teoretisk og empirisk i undersøgelsen. Side 77 79 (hvor har jeg bidraget med ny viden) Tolk med SDT & GST det giver mening ifht den eksisterende psykologiske forskning Dette leder dog til en række nye krav til coaching.

Konsekvenser for coaching som felt: Hvad skal forskeren, coachen og coacheen være opmærksom på? Såvel forskeren som den praktiserende coach bør være opmærksom på begreber som: Differentiering mellem kontrolleret og selvbestemt extrinsic motivation (skel mellem svag og stærk ekstern motivation). Såvel Self determination Theory og Goal Setting Theory s behovsopfyldelse af autonomi, kompetence, socialt tilhørsforhold samt etablering af et meningsfuldt rationale er understøttet af empirien. Fænomener som personlige fakta, italesættelse af positiver og negativer, vigtigheden af at mål realiseres og den positive motivationsspiral. Ved at være opmærksom på ovenstående, kan den praktiserende coach undgå demotiverende faldgruber.

Hvordan faciliterer coaching selvbestemt ekstern motivation og målorienteret motivation? Afklaringsproces faciliterer dannelsen af et meningsfuldt rationale coache kan se at målet er coachees eget og er i syntese med selvet og er velbegrundet. Coaching faciliterer selvbestemmelse coachee er selv ansvarlig for at opnå sine mål ved egen handling. Italesættelse og håndtering af frustationer giver desuden coachee en følelse af magt over det der tidligere havde magten over coachee. Coaching faciliterer kompetence ved at udvise tillid og støttende struktur til coachee. Coaching faciliterer socialt tilhørsforhold ved at udvise oprigtig empati og interesse i coachee. Coaching faciliterer desuden realisering af mål gennem præcisering, feedback og mløbende måling og evaluering.

Undersøgelsen omsat til praksis Udvikling af coaching og motivationsredskab til Copenhagen Business School s Study Coaches til specialestuderende der sidder fast og ikke kan komme videre. Kan bruges fx hos karriererådgivere hos DJØF, Akademikernes A kasse og CA til at opretholde motivation hos nyuddannede akademikere der står overfor et jobmarked i økonomisk nedgangstid. Dermed undgå personligt og samfundsøkonomisk spild. Resultaterne viser vigtige processer i coaching af medarbejdere og ledere eller blot i en MUS. En vigtig pointe: Som SDT viser, kan tvungne mål som coachee ikke er i overensstemmelse med skabe modstand. Dette udfordrer den del af business coaching som opererer med mål som på forhånd er fastsat af lederen og ikke af coachee selv. Alignment overensstemmelse mellem en ansats jobfunktioner og indhold og personens behov og meningsfulde rationale, vil ud fra undersøgelsen skabe en væsentligt mere motiveret, gladere og mere effektiv medarbejdere. Undersøgelsen viser en metode, hvormed man som leder kan skabe motivation med andet en incitamenter og lønbonus og dette kan vise sig effektivt på områder hvor den ansattes indsats er svær at måle men stadig er attråværdig at have fx initiativrige medarbejdere, større grad af engagement, større grad af ansvar, større arbejdsglæde i en afdeling.

Spørgsmål og dialog Hvordan har I oplevet coaching? Stemmer jeres oplevelser overens med disse resultater? Afhandling kan mailes kontakt Lars Meiner på LinkedIn: http://dk.linkedin.com/in/larsmeiner