Langtidsfriske medarbejdere
|
|
- Anita Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Langtidsfriske medarbejdere - skab de bedste betingelser for trivsel og effektivitet Det er da påfaldende at mange ledere bruger 80% af deres ledertid på de 20% (eller mindre) af medarbejderne, som på en eller anden måde repræsenterer et problem: for mange sygedage, for dårlig kvalitet i arbejdet, problemer med at samarbejde eller mangel på engagement. Og det er ligeså påfaldende at en hver lederbrevkasse stort set kun fokuserer på, hvordan man som leder løser problemerne. I alle organisationer er der medarbejdere, der stabilt møder på arbejde dag ud og dag ind. De er der i de stille perioder og i de travle giver de den en ekstra tand og gerne med et smil. Vi kender dem, vi regner med dem og vi tager dem for givet de langtidsfriske. Vi ved at de er langtidsfriske, men vi har meget lidt viden om, hvorfor! Når man bliver straffet for at yde en ekstra indsats Og mens lederen bruger de mange kræfter på problemerne, så pukler denne ikke problemfyldte del af medarbejderne med at overkomme alle de ekstra opgaver, som er resultatet af at nogle ikke er i stand til at yde det nødvendige. Som belønning for denne ekstra pukle indsats, for det store engagement og for deres fleksibilitet får de: flere opgaver, mere ansvar, dvs. MERE arbejde og på toppen af det mindre ledertid!? Og de medarbejdere, som ikke helt kan levere, fordi de er syge, trætte, uuddannede, uengagerede eller ligeglade bliver belønnet med overarbejdsbetaling eller afspadsering (fordi de skal bruge så meget tid på opgaverne) og derudover en masse tid sammen med lederen, som så gerne vil løse problemerne! Er det ikke den omvendte verden? Hvorfor i alverden prioriterer lederne ikke først og fremmest at tage sig af dem, der både kan og vil og som får hjulene til at køre rundt? Dem, der driver produktionen, passer kunderne og sikrer resultaterne: de engagerede, de langtidsfriske, de fleksible, de kompetente eller de ansvarlige? Kort sagt dem som man er så afhængig af og som ender med at give lederen nye problemer, fordi de rejser eller ikke gider eller bliver udbrændte eller stressede, fordi de skal overkomme mere end man med rimelighed kan forlange. Er det ikke en relevant og ressourcebevidst tanke, først og fremmest at sikre produktionsapparatet og derefter løse problemer? Nogen vil måske påstå at det er den gamle diskussion om hønen og ægget, men så tænk forfra: det er da spild af god ledertid at bruge mange ressourcer på at løse problemer, som formentlig ikke ville være opstået, hvis der var investeret i ledelsesmæssig forebyggelse. De langtidsfriske Som det fremgår, er vi fortalere for, først og fremmest at bruge tid på at fokusere på og undersøge, hvordan man sikrer at medarbejdere er langtidsfriske, så de bliver ved med at være det og så kun de færreste, som ikke er ramt af sygdom bliver: langtidssyge. Vi ønsker at skifte fokus fra det, der ikke virker til det, der virker, fordi det vil være mere livgivende og mere effektivt. Langtidsfriske medarbejdere er medarbejdere, der har været ansat minimum 3 år og ikke har haft sygefravær de seneste 2 år (definition af Johnny Johnsson, men det kan man jo selv definere i forhold til branche, jobtyper m.m.).
2 Studier har vist, at de langtidsfriske står for op mod 80% af alle forslag til forbedringer, 80% deltager i efter- og videreuddannelsesaktiviteter og de producerer og leverer højere kvalitet i ydelserne. I organisationer, hvor antallet af langtidsfriske medarbejdere overstiger 30%, er der høj kreativitet. Friskhed og fravær Gennem de senere år er der brugt mange ressourcer på at kortlægge årsager, forbygge og mindske skader af sygefravær. Det er både tidskrævende og reaktivt at kigge på årsager til problemer, der har fundet sted frem for, at have fokus på det, der virker og prøve at gøre mere af det. De organisationer, der har mange langtidsfriske er forebyggende, hvorimod organisationer med højt fravær her en tendens til at være reaktive. Det er med friskhed som med kvalitet: man kan godt etablere fejlretningssystemer, men man kunne også forebygge at fejlene opstår. Den reaktive organisation, har fokus på situationer, hvor ting går galt. Der er rutiner og systemer til at håndtere det. Den handlende organisation har fokus på det forebyggende, på at identificere sygdomsfremkaldende faktorer og sætte ind med forebyggende tiltag. Den forebyggende organisation har fokus på at lære af de friske, identificere og forstærke faktorer, der giver sunde medarbejdere i trivsel. Mangelsynet (pessimisme) er erstattet af et mulighedssynet (optimisme). Den reaktive organisation (pessimisme) Den behandlende organisation Den forebyggende organisation (optimisme) Fokus på hvor det går galt Rutiner og systemer der kan håndtere skade Plejer og helbreder Fokuserer på mangler Fokus på faktorer der er sygdomsfremkaldende Arbejder med at minimere skader Forbygger sygdom og mistrivsel Fokuserer på gab Fokus på det der fører til trivsel og friskhed Forstærker de faktorer der fører til dette Skaber betingelser for udvikling Fokuserer på muligheder Kilde: Frit efter Johnny Johnson
3 Om optimisme, pessimisme Organisationer, der er præget af optimisme har langtidsfriske medarbejdere. Optimisme er én af de allervæsentligste karakteristika ved organisationer, der har mange langtidsfriske medarbejdere. En optimistisk tilgang til verden, er sundere end en pessimistisk. Mennesker, der lever deres liv med at se muligheder frem for begrænsninger, er både raskere og har et sjovere liv (vi taler ikke jubel eller tvangsoptimisme). Optimisme skaber positive følelser, er sundere og gør os mere robuste overfor udfordringer, modgang og stress. Optimisme smitter og er selvopfyldende. Positive følelser udvider vores opmærksomhed, og gør os mere modtagelige for nye ideer, mere indstillede på at bryde med vaner og praksis. Vi samarbejder bedre, lærer nemmere, bliver mere kreative og ind imellem mindre realistiske. Pessimisme og negative følelser fører til stilstand og dalende effektivitet. Vi opgiver hurtigere, har mere modstand mod forandringer, vi har mere fravær og lykkes sjældnere med vores forehavende. Pessimisme smitter og er selvopfyldende. Forklaringsstil Til pessimisme og optimisme knytter sig en forklaringsstil en måde at fortolke og forklare det der sker i vores liv. Vores adfærd er afhængig af hvad vi fortæller os selv det vi fortæller og forklarer os selv, fører til en bestemt adfærd. Begivenhed Optimisme Pessimisme Succes Indre: Jeg har gjort det godt Stabil: Jeg har talent Global: Det kan jeg gøre igen Ydre: Sikke et held Ustabil: Det sker ikke igen Specifik: Det var kun denne gang Fiasko Ydre Opgaven var for svær Ustabil: Sort uheld Specifik: Det er nok bedre næste gang Indre: Det er min skyld Stabil: Jeg klarer det aldrig Global: Det går galt på alle områder Lederens forklaringsstil Om ledere er optimister eller pessimister har afgørende betydning for hvordan organisationer agerer. Pessimistiske ledere har en tendens til at lave systemer og strukturer, der afværger katastrofer mens de optimistiske ledere laver systemer og strukturer, der gør det muligt at føre ideer ud i livet. Den velfungerede leder afbalancerer de to dimensioner, så ideerne gror og resultaterne nås.
4 Grupper og teams Grupper har en målbar forklaringsstil, som kan forklare gruppens effektivitet eller ineffektivitet. Gruppens optimismetilstand kan forudsige gruppens succes og evne til at håndtere udfordringer og stress. Det kan variere indenfor samme organisation også for grupper, der har samme opgaver. Optimisme og pessimisme smitter og ledere må hele tiden understøtte, at der udvikles optimistiske forklaringsstile ved at udfordre den pessimistiske forklaringsstil. At komme i retning af den optimistiske organisation Langtidsfriskhed smitter. Når man glædes over arbejdet og lægger fokus på succeser så stiger antallet af langtidsfriske medarbejdere. Karakteristika ved optimistiske organisationer, der producerer langtidsfriske medarbejdere Klare visioner for alle områder Klare målbare mål, også for den enkelte medarbejder Fælles værdier og gensidigt forpligtende normer Innovativt og kreativt arbejdsmiljø Man bliver anerkendt både som medarbejder og leder Gode dialoger mellem leder og medarbejder som understøtter relationen Individer og grupper af medarbejdere skaber merværdi Følelse af samhørighed Det opleves håndterbart, forståeligt og meningsfuldt at gå på arbejde Oplevelse af arbejdsglæde, tillid og tryghed Oplevet indflydelse og retfærdighed Mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer Andre faktorer der påvirker langtidsfriskhed er en afbalanceret sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, motion og sund livsstil samt mulighed for at realisere sine ønsker. Hvad skal ledere og medarbejdere bidrage med? Medarbejdere, som er langtidsfriske peger på faktorer, der er medvirkende til at de er langtidsfriske. De peger på at der skal være mening med arbejdet, at de kender værdien for det samlede produkt af deres eget bidrag, at deres indsats anerkendes, at man oplever at der er kvalitet i det man laver, at man har indflydelse på sin egen situation og at det man kan, bruges og udfordres, som afgørende for deres trivsel over længere tid. Langtidsfriske medarbejdere stiller også krav om at få den ledelse, de har behov for.
5 Tema Leder bidrag Medarbejder bidrag Mening Anerkendelse Tilfredshed Skaber gennemskuelige rammer, strukturer og dialog så fælles ejerskab bliver muligt Skaber klarhed over forventninger og giver feedback på indsatser Sikrer klarhed og accept af opgaver, ressourcer og rammer. Opsøger viden og gør opmærksom på uklarheder Efterspørger feedback, giver feedback til leder og kollegaer. Gør opmærksom på uklarheder Gør opmærksom på og kommer med løsningsforslag når noget ikke fungerer eller hænger sammen Indflydelse Delegerer klart og tydeligt Tager ansvar for det delegerede Kompetencer og udfordringer Kortlægger talenter, skaber klarhed over behovet for kompetencer/kompetenceudvikling og mål for den enkelte og sikrer dialog, der følger op Komme med ideer og forslag til nye opgaver, talentanvendelse og kompetenceudvikling Hvordan kommer man i gang? At arbejde med langtidsfriskhed er et samspilsprojekt. Ledere og medarbejdere må sammen finde vejen. Første skridt er at definere, hvad der er langtidsfriskhed i egen organisation og derefter at undersøge, hvor mange langtidsfriske medarbejdere man har. Dette kan de fleste ledere få hjælp til i deres administrative systemer. Man må overveje hvordan ideen skal sælges til medarbejderne og hvordan man bedst muligt kan involvere dem i at skabe bæredygtige arbejdsforhold. Sørg for sammen med medarbejderne at klarlægge alle de gode grunde til at iværksætte projekt langtidsfriske. Hvad er argumenterne? Hvad skal det give af synlige resultater, der er til gavn for organisationen og for den enkelte? Hvilke faldgruber er der og hvordan sikres langtidseffekt udover projektets levetid. Der skal formentlig gennemføres samtaler med de langtidsfriske og måske andre, der er på vej til at blive det: hvad gør arbejdet attraktivt, har de rammeklarhed som grundlag for rollefrihed? Hvilke succeser oplever de? Hvordan håndterer de fiaskoer hvis de har nogle!? Hvilket ledelsesmæssigt bidrag har de brug for? Hvad gør kollegaerne? Er der betydningsfulde netværk? Er der elementer i kulturen der befordrer friskhed?
6 Sammenhold resultatet af samtalerne. Er der fællesnævnere, er der ting der vægtes særligt højt? Er der områder, som ser særligt effektfulde ud? Udarbejd en plan for hvordan I kommer videre. Husk at Rom ikke blev bygget på en dag udarbejd både klare mål og delmål for processen og sørg for opfølgning og evaluering. Spørg ikke medarbejderne om, hvorfor de er syge, tal med dem om hvad der skal til for at holde dem langtidsfriske. vibits & partnere a/s
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVi er hinandens arbejdsmiljø skab trivsel i hverdagen
Vi er hinandens arbejdsmiljø skab trivsel i hverdagen Maria Marshall Ebbesen, sundhedsfaglig konsulent, Willis Towers Watson Fokus på at fremme trivsel og produktivitet Sygefraværet i Danmark 6,35 dage
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereFør vi går i gang: Hvad er stress
Før vi går i gang: Jeg har aldrig lavet forskning påmine udsagn og er der ingen evidens for at det virker for andre Det vi kommer til at dele er mine erfaringer de virker for mig, såmåske virker det for
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret
Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereVelkommen til kursus: Fra stress til trivsel
Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel 1 2! 4 Hvad siger den nationale og internationale arbejdsmiljøforskning? 6 To veje til trivsel Rammer Personlige kompetencer 7 To veje til trivsel Rammer
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereDEN ROBUSTE ORGANISATION
DEN ROBUSTE ORGANISATION VirksomhedsnetværkCabi 16. Maj 2018 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20 80 5007 Organisatorisk robusthed Organisatorisk robusthed kan defineres som:
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereUndervisningsministeriet som arbejdsplads
Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle
Læs merePersonalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs merePROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!
PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereCCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9
INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs merePersonlig energi og engagement
Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereHvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?
Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger
Læs mereDGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)
Performance : 3,84 (3,79) Importance : 3,90 (3,94) Respondenter : 414 (360) Organisation 3,53 (3,38) 5.0 Økonomi 3,84 (3,68) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,03 (3,98) 3.0 Kunder / Foreninger / Samarbejdspa 3,66
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereFokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers
Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereGod ledelse og bæredygtige relationer
Jan Lorentzen 08. mar. 16 God ledelse og bæredygtige relationer Jan Lorentzen, Fagleder psykisk arbejdsmiljø Bæredygtige relationer er kendetegnet ved samhørighed og evne til at løse opgaver i fællesskab
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereLedelse uden stress i en foranderlig verden
Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mereBRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud
Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereFORORD AF DIREKTIONEN
FORORD AF DIREKTIONEN Du vil se ordet BUSSEN optræde flere steder i denne værdihåndbog. Vi vil starte med at invitere de rigtige med i BUSSEN. Med de rigtige mener vi ansatte, som vi gerne vil være i familie
Læs mereSocial Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse
Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær
Læs mereLean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Læs mereOpsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet
Nr. 1 - Har du det godt med dine kolleger i afdelingen? Skriv en liste på 3-5 ting, som er vigtige for gode kollegiale relationer. Begrund og prioritér dem. Drøft og notér 2 konkrete eksempler på en situation,
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereArbejdsglæde. Plejecenter Skovhuset. Cat Hindberg A R B E J D S G L Æ D
E A R B E J D S G L Æ D Arbejdsglæde Plejecenter Skovhuset NU Cat Hindberg Arbejdsglæde er ikke rocket science PROGRAM HVAD er arbejdsglæde HVORFOR er det vigtigt HVORDAN skaber I mere af den Cat Hindberg
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereSund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø
16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereKraft, klarhed, karakter og kompetence er grundlaget for ledelsespræstationer med energi, engagement motiverede medarbejdere og gode resultater!
Kraft, klarhed, karakter og kompetence er grundlaget for ledelsespræstationer med energi, engagement motiverede medarbejdere og gode resultater! Udfordringen? Opgaverne vælter ind Lederen bliver flået
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereNogle medarbejdere er mere syge end andre
Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 862 8855 www.cabiweb.dk Tine Hald og Lone Olsen
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereStyrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013
Styrkeprofil iflok Din arbejdsplads som helhed Udarbejdet for Din Arbejdsplads af iflok marts 213 Målet er at vise og bringe fokus på det, I er rigtig gode til på Din Arbejdsplads En sådan feedback giver
Læs mereFra kollega til leder
Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor
Læs mereMobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)
Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling
Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereVærdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF
Værdifuld Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF På de næste sider kan du læse om EKF s ambition og de værdier, den består af. Ambitionen og værdierne fortæller, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan
Læs mereEMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.
EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer
Læs mereCaféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune
SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereEfteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014
Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mere