1 Forord... 2 2 Sundhedsportalen... 3 3 Digitalisering af røntgen... 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum... 4

Indholdsfortegnelse: 1 Forord................................................................ 2 2 Sundhedsportalen..................................................... 3 3 Digitalisering af røntgen................................................ 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum...................... 4 4.1 De grundlæggende sundhedsuddannelser........................................ 4 4.2 Efteruddannelse og kursusområdet............................................ 4 5 Røntgenassistent kvalificeringsmodul..................................... 5 6 Udviklingssygeplejerskens kursusaktivitet................................. 5 7 Forebyggelsesindsatsen - Paarisa......................................... 6 7.1 Forebyggelseskonsulentordningen.............................................. 6 7.2 Børneomsorg............................................................. 6 7.3 Selvmord................................................................ 7 7.3.1 Projekt netværksgruppe................................................. 7 7.3.2 Særlig indsats........................................................ 8 7.4 Uønsket graviditet og prævention.............................................. 8 7.5 Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt.............................. 8 7.6 Tobak................................................................... 9 7.7 Alkohol og rusmidler....................................................... 9 7.8 Kost og motion............................................................ 9 7.9 Sundhedspædagogisk kvalificering............................................. 9 8 Distriktspsykiatri...................................................... 10 9 Kvalitetsudviklingsprojekt om luftvejsinfektioner........................... 10 10 Perinatal omsorg....................................................... 11 11 Alloplastik-operationer på Dronning Ingrids Hospital....................... 12 12 Hjemtagning af kræftbehandling......................................... 13 13 Kirurgiområdet........................................................ 14 14 Røntgenområdet....................................................... 14 15 Tandpleje............................................................. 15 16 Overgangen fra sygehus til sundhedscenter............................... 15 17 Folkesundhedsprogram................................................. 16 18 Serviceklager og klager over sundhedsfaglig behandling.................... 16 18.1 Serviceklager............................................................ 17 18.2 Klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandling........................... 17 19 Aktivitets- og servicemåling............................................. 17

1 Forord Direktoratet for Sundhed udsender årligt en beretning om udvalgte aktiviteter i Sundhedsvæsenet. Formålet med årsberetningen er at give et godt indblik i sundhedsvæsenets aktiviteter og introducere nye aktiviteter til læserne af årsberetningen. Sundhedsvæsenet er i disse år underlagt en lang række udfordringer og vilkår. Heraf kan fx nævnes en fast økonomisk ramme, en stigende ældrebefolkning, stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og stigende udgifter på behandlinger i udlandet. Sundhedsvæsenet er derfor midt i en proces, hvor omstilling og nytænkning er påkrævet, hvis sundhedsvæsenet skal kunne imødegå udfordringerne og udviklingen i samfundet samt kunne indfri de forventninger, som befolkningen måtte have til Sundhedsvæsenet. I Årsberetningen for 2003 har Direktoratet for Sundhed valgt at sætte fokus på en række aktiviteter, der understøtter denne proces. Derfor beskrives følgende aktiviteter nærmere: sundhedsportalen, digitalisering af røntgen, Center for Sundhedsuddannelser i anledning af dets 10 års jubilæum, uddannelses- og kursusaktivitet, forebyggelsesindsatsen, distriktspsykiatri, kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende luftvejsinfektioner, perinatal omsorg, hofte- og knæoperationer, hjemtagning af den livsforlængende kræftbehandling, overgang fra sygehus til sundhedscenter, klager over sundhedsvæsenet og folkesundhedsprogrammet. Det er Direktoratets ønske at årsberetningen vil blive læst af politikere og ansatte i sundhedsvæsenet, og at den vil kunne bruges som information til kommende og nyansatte medarbejdere Direktoratet for Sundhed Ann B. Kjeldsen Konst. Direktør Kolofon Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Tlf. +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 Sundhedsvæsenets årsberetning 2003 August 2004 Redaktion: Kontoret for Udvikling- og Planlægning Opsætning: Nunatta Naqiterivia A/S 2

2 Sundhedsportalen Baggrunden for oprettelsen af Sundhedsvæsenets Internetportal er ønsket om at samle al væsentlig information om Sundhedsvæsenet, så den er tilgængelig for borgere og patienter, uddannelsessøgende, sundhedsfagligt personale, sundhedsvæsenets institutioner og samarbejdspartnere. Sundhedsportalen skal være med til at løse det store behov for et hurtigt overblik og skabe hurtige kanaler til løsning af opgaver i et patientforløb, et uddannelsesforløb eller et administrativt forløb i sundhedssektoren. Sundhedsportalen skal således være stedet, hvor man nemt finder svaret på sit sundhedsrelaterede spørgsmål uanset om det drejer sig om en graviditetstest i Qaanaaq, eller en lægeturnusstilling i Aasiaat. Ligeledes skal sundhedsportalen være stedet, hvor man kan søge information om sundhedsuddannelser, og sundhedspersonalet kan søge information om efteruddannelsesmuligheder. Portalen skal skabe en fælles ramme eller indgang til det samlede sundhedsvæsen. Intentionen er at sikre en samordning af tilbuddene på området, som så vidt muligt sikrer adgang for alle til både den fælles information og tjenester og de lokalt opbyggede informationer og tjenester. Endvidere skal portalen understøtte daglige rutiner. Fx som støttemedie til fjernundervisning for sundhedsassistentuddannelsen og som let tilgang til opdaterede lægemiddelkataloger. På sigt skal portalen udvikle sig til at være patientens adgang til sin patientjournal og være stedet, hvor man kan få svar på laboratorietests eller bestille tid til lægeundersøgelse. 3 Digitalisering af røntgen Man har fået doneret 10 millioner kroner fra Karen Elise Jensens Fond til at digitalisere røntgenområdet i Sundhedsvæsenet. Fordelene ved at digitalisere området er, at man slipper for at fremkalde billeder med kemiske væsker, og at evnen til at tage bedre røntgenbilleder skulle blive væsentligt forøget. Desuden kan projektet sikre en bedre arbejdsgang, da der ikke længere vil være problemer med patienter, der har glemt røntgenbilleder i deres hjemby, som derfor skal eftersendes. Samtidig får alle digitaliserede hospitaler adgang til alle de røntgenbilleder, som er taget af samme patient, også fra andre sygehuse. Derved kan man foretage sammenligninger og således højne kvaliteten i behandlingen. Systemet kobles op til bl.a. Rigshospitalet i Danmark, så det bliver muligt at få en ekspert til at kigge på et billede, som man gerne vil have en ekstra vurdering af. Systemer af denne art er med til at hæve det faglige niveau i Sundhedsvæsenet, og kan være med til at løse nogle af de problemer, der eksisterer med ledige stillinger. Røntgenområdet mangler kvalificeret personale. Nogle steder på kysten varetages røntgenfotografering af personale, som ikke har en formel røntgenuddannelse. Dette er problematisk, og der er derfor igangsat et arbejde med at beskrive mulighederne for en røntgenuddannelse i Sundhedsvæsenet. Den mest realistiske mulighed ligger i at lave en overbygning på sundhedsassistentuddannelsen, som giver assistenterne faglig kompetence til at tage gode røntgenbilleder. Derfor arbejdes der på etablering af et røntgenassistentmodul. Dette vil blive omtalt yderligere i årsberetningens afsnit 5. Samtidig er der ved at blive udarbejdet retningslinjer for røntgenundersøgelser på kysten, så det sikres, at mere specielle undersøgelser varetages af fagligt kompetent personale på udvalgte lokationer. 3

4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum Den 1. maj 2003 markerede Peqqissanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, sit 10 års jubilæum. Ved dette jubilæum kunne Center for Sundhedsuddannelser se tilbage på sin funktion som faglig motor der kunne sætte hjulene i gang og understøtte det grønlandske sundhedsvæsen. Der var udskrevet en logokonkurrence til jubilæumsskriftet som blev vundet af sygeplejestuderende Sofie Broberg med illustrationen 10 fingre. I de forløbne 10 år har Center for Sundhedsuddannelser uddannet medarbejdere til det grønlandske sundhedsvæsen med følgende uddannelsestilbud: 4-årig sygeplejerskeuddannelse 50 sygeplejersker er uddannede. 20 ugers brancheskoleophold for sundhedshjælpere 210 elever har fået bevis. 1 1 /2 år sundhedsassistentuddannelse 20 har fået bevis. 7 måneders merituddannelse af sundhedsmedhjælpere til sundhedsassistent 24 har fået bevis. Efteruddannelse og kurser for sundhedspersonalet, med i alt ca. 3.220 deltagere. På sygeplejestudiet var der i 2003 optaget i alt 35 studerende, og fire sygeplejersker blev færdiguddannet. Dermed er der i alt blevet uddannet 50 sygeplejersker i Grønland. Center for Sundhedsuddannelser kunne se tilbage på en meget aktiv og udviklende 10 års periode og glæder sig til det kommende år, hvor den fysiske udvidelse af Center for Sundhedsuddannelser s bygning færdiggøres og aktiviteterne samles på Jagtvej 2 i Nuuk. Det giver nye muligheder for gennemførelse af aktiviteter. Af sådanne under forberedelse kan bla. nævnes et specialiseringsmodul indenfor fødselshjælp og venerea. Disse opstartes i 2004. 4.1 De grundlæggende sundhedsuddannelser I 2003 har der været to hold sundhedshjælperelever på brancheskole. 23 fik bevis. Der blev optaget 18 sundhedsassistentelever, som forventes færdige juni 2004. 24 sundhedsassistenter blev uddannet, heraf var 12 sundhedsmedhjælpere, som tog merituddannelsen til sundhedsassistent. Det igangsatte arbejde med udvikling af en ny studieordning resulterede i juni 2003 i et forslag til studieordning, som med Uddannelsesrådets anbefaling blev fremsendt til godkendelse i Direktoratet for Uddannelse, Forskning og Kirke. Revideringen af social- og sundhedshjælperuddannelsen er fortsat i år 2003, og der er udarbejdet en ny uddannelsesordning for sundhedshjælperuddannelsen. Arbejdet med specialiseringsmodulerne for sundhedsassistenter fortsatte i 2003, og det forventes at specialiseringsmodulet for fødselsassistenter og specialiseringsmodulet for venerea-assistenter starter op i efteråret 2004. Brancheudvalget for de grundlæggende sundhedsuddannelser har afholdt tre møder. 4.2 Efteruddannelse og kursusområdet Der har været afholdt 13 kursusforløb i kursusområdet på Center for Sundhedsuddannelser, såvel monofaglige som tværfaglige, med ca. 200 deltagere. Herudover har Center for Sundhedsuddannelser, i samarbejde med udviklingssygeplejersken, afviklet særligt tilrettelagte lokale kursusforløb flere steder på kysten med i alt 120 deltagere. 4

Der er, som supplement til disse aktiviteter, igangsat særlige projektforløb: Supervision via telekonference til en plejegruppe i forbindelse med en særligt kompliceret patientsituation på et kystsygehus. Medicinkursus i forbindelse med oplæringsprogram for sundhedsassistenter. Vejledningsforløb til en gruppe af nyuddannede sygeplejersker på Dronning Ingrids Hospital. I efteråret deltog studerende og undervisere ved Center for Sundhedsuddannelser i den afholdte katastrofeøvelse, hvilket har givet gode input til efterfølgende drøftelser ved sundhedsvæsenets og herunder plejepersonalets indsats ved katastrofer. Med hensyn til Center for Sundhedsuddannelser s fremtidige funktion som faglig motor vil rapporten Udviklingsanalyse af Peqqissaanermik Ilinniarfik fra december 2003 danne grundlag for drøftelser angående den fremtidige opgaveportefølje. Der lægges med rapporten op til, at der skal træffes beslutninger vedrørende aktiviteter og organisationsudvikling i forbindelse med tiltrædelse af en ny centerleder i 2004. 5 Røntgenassistent kvalificeringsmodul Direktoratet for Sundhed har i slutningen af 2003 påbegyndt arbejdet med at etablere en ny røntgenassistentuddannelse på Center for Sundhedsuddannelser. Der er helt tilbage til 1978 blevet afviklet uddannelse i radiologi i Grønland. Uddannelsen har primært været et tilbud til sundhedsmedhjælpere, men også andre personalegrupper inden for sundhedsvæsenet har gennemgået uddannelsen. I starten af 1980 erne blev der uddannet 12 røntgenmedhjælpere og i 1990 erne blev yderligere 15 røntgenmedhjælpere uddannet. Siden 1990 erne er der dog ikke blevet gennemført uddannelse i radiologi. Sundhedsvæsenet har de senere år oplevet en tiltagende mangel på røntgenmedhjælpere, og enkelte sygehuse mangler i dag helt personale med radiologisk baggrund. For at imødegå denne udvikling er Direktoratet for Sundhed i samarbejde med røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital og Center for Sundhedsuddannelser gået i gang med at etablere et nyt røntgenassistent kvalificeringsmodul. Dette modul skal give sundhedsvæsenet kvalificerede medarbejdere med radiologisk baggrund, der kan sikre god kvalitet i røntgenundersøgelserne, og at undersøgelserne foregår på en forsvarlig måde for både patienter og personale. Som led i udarbejdelsen af den nye røntgenassistentuddannelse er der i foråret 2004 indgået et formelt samarbejde med Sygepleje- og Radiografskolen, Købehavns Amt, der bidrager med radiologisk viden i forbindelse med udarbejdelsen af den nye studieordning. Røntgenassistent kvalificeringsmodulet bliver det 3. specialiseringsmodul, der startes op på PI. Tidligere er der etableret et specialiseringsmodul til fødselsassistent og venerea-assistent. Det er Direktoratets forhåbning, at den nye røntgenassistentuddannelse kan starte i efteråret 2005 med 8-12 kursister. Uddannelsen vil blive en blanding af teori og praktik på en røntgenafdeling. Det er en forudsætning for optagelse, at kursisterne har bestået uddannelsen til sundhedsassistent. 5

6 Udviklingssygeplejerskens kursusaktivitet Det har været et aktivt år for udviklingssygeplejersken med mange spændende opgaver. De fleste af kystens sygehuse har rekvireret kurser, nogle gange med forløb, der indeholdt to moduler. Mange distrikter har desuden brugt udviklingssygeplejersken til at forestå kurser for deres bygdesundhedsmedarbejdere. Enkelte sygehuse har haft brug for særligt tilrettelagte kurser indenfor kommunikation og konflikthåndtering, hvilket udviklingssygeplejersken har deltaget i som medunderviser med den hensigt at kunne varetage lignende opgaver i fremtiden. Der har desuden været behov for sygeplejefaglig vejledning i svære patientsituationer, og disse har været gennemført via videokonference. Sundhedsplejen på lægeklinikken i Nuuk har gennemgået et forløb med temaeftermiddage og to hele temadage for at styrke medarbejdernes samarbejde. Enkelte medarbejdere fra kystens sygehuse har fået løbende supervision. Endvidere har udviklingssygeplejersken medvirket, både ved tilrettelæggelsen og som deltager, i lederseminaret for de ledende sygeplejersker. 7 Forebyggelsesindsatsen Paarisa Forebyggelsesindsatsen varetages af Paarisa i Direktoratet for Sundhed. Paarisa koordinerer, igangsætter og udvikler tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Paarisa har i 2003 især fokuseret på de kommunale forebyggelseskonsulenter, børneområdet, selvmordsforebyggelse, uønsket graviditet, rygning, udvikling af metoder og sundhedsmagasinerne INUK og SILA. 7.1 Forebyggelseskonsulentordningen Forebyggelseskonsulentordningen, der startede som et forsøgsprojekt i samarbejde med kommunerne i 1997, blev evalueret i 2002. Som følge heraf er forebyggelseskonsulenterne blevet delt i tre regioner: Nord-, Midt- og Sydregionen. Hver gruppe er tilknyttet en konsulent i Paarisa. Konsulenten har til opgave at afholde kontaktmøder med gruppen, samt at vejlede og supervisere den enkelte forebyggelseskonsulent i kommunen i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende problemstillinger på lokalt plan. Møderne og vejledningen foregår pr. telefon eller telekonference. Det prioriteres, at der aflægges besøg af Paarisas konsulenter i de enkelte kommuner hvert andet år. I 2003 blev afholdt et centralt kursus i sundhedsfremme og sundhedspædagogik. Dette er opfulgt og videreudviklet især i Nordregionen. Dette kvalificeringsarbejde prioriteres også i årerne frem, idet der ikke eksisterer en egentlig, formaliseret uddannelse på området. 7.2 Børneomsorg Paarisa har siden 2001 drevet Børne-Ungetelefonen, som er en gratis telefonrådgivning til børn, unge og forældre. Rådgivningen køres af professionelle rådgivere ansat af Paarisa. Der er åbent for henvendelse to timer dagligt. Paarisa øgede i 2003 markedsføringen af den gratis og anonyme rådgivning, som skiftede navn fra det oprindelige Børnetelefonen til Børne-Ungetelefonen. Samtidig blev der udarbejdet nye plakater, foldere og visitkort, ligesom der jævnligt blev kørt TV-spots i KNR. I 2003 begyndte Paarisa systematisk at registrere alle opkald til Børne-Ungetelefonen. Børn og unge 6

i alle aldre ringer til Børne-Ungetelefonen, og de hyppigste brugere er unge i alderen 13-16 år. I 2003 ringede telefonen i gennemsnit en gang om dagen, og heraf var 30% af opkaldene henvendelser, der krævede egentlig rådgivning. De emner, der bliver talt om i telefonrådgivningen, er meget alvorlige og spænder vidt fra kærlighedssorger, mobning, seksuelle problemer og problemer med familien til selvmordstanker, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. Paarisa har i 2003 arbejdet videre med færdiggørelsen af en grønlandiseret version af undervisningsmaterialet Min krop er min. Dette er sket i et samarbejde med Katuaq og Silamiut teateret, der har varetaget realiseringen af teater-delen. Materialet retter sig mod folkeskolens 5.-7. klassetrin og arbejder med ja- og nej-følelser og børns viden om ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. Det samlede koncept skulle have været lanceret i november måned 2003, men blev forsinket pga. problemer med produktionen af den tilhørende video. I stedet blev lanceringen udskudt til februar 2004. Paarisa har i 2003 påbegyndt en undersøgelse om unges trivsel i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Formålet med undersøgelsen er at afdække unges generelle trivsel med særligt fokus på unges seksuelle erfaringer med voksne. Hensigten er at få viden om omfanget og karakteren af seksuelt misbrug af børn i Grønland. Undersøgelsen forventes at give et overblik over, hvor mange og hvilke børn der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, hvor overgrebene sker, samt hvilke følger det har for børnenes trivsel. Denne viden skal bruges til en mere målrettet forebyggende indsats i samarbejde med andre myndigheder. Der foretages dataindsamling i seks byer i løbet af 2004 og resultaterne forventes at foreligge i løbet af 2005. I forbindelse med ICCH-12 (den tolvte International Congress on Circumpolar Health) i Nuuk i september 2003 lancerede Paarisa filmen At skabe en fremtid. Denne handler om familieliv i Grønland og har fokus på de ressourcer, der aktiveres i familier, når et nyt barn kommer til. Til filmen hører et undervisningsmateriale, som kan bruges i forbindelse med fødselsforberedelse, ved debataftener og på relevante uddannelsesinstitutioner. Filmen fås med både danske og engelske undertekster. I samarbejde med Nuuk Kommune udgav og omdelte Paarisa to pjecer om Sikker Chat. Den ene pjece er målrettet børn og unge, mens den anden er målrettet forældrene. Pjecerne giver oplysning om risikoen for at møde pædofile i chat-rum på internettet og præsenterer de fire færdselsregler for sikker chat. Sidst på året engagerede Paarisa sig aktivt i et projekt omkring oprettelse af et grønlandsk sproget ungdomsradio med tilhørende hjemmeside, som ledes af Foreningen Grønlandske Børn. Begge dele havde forventet opstart umiddelbart efter årsskiftet. 7.3 Selvmord Paarisa overtog i 2002 undervisningsmaterialet Imminut, udviklet af Nuup Kommunea som led i selvmordsforebyggelse blandt unge. Materialet blev efterrevideret og genoptrykt i 2003, og blev anvendt i forbindelse med konsulentbesøg i flere byer. Der blev indgået aftale med Inerisaavik, som fra efteråret 2004 udbyder instruktørkurset for lærere i deres regi. Det påregnes at indgå som led i det forslag til National Strategi, som nu er under udarbejdelse. 7.3.1 Projekt netværksgruppe I forbindelse med konsulentbesøg i Kangaamiut i januar 2003 blev der nedsat en netværksgruppe af folk, der ønskede at stå til rådighed som samtalepartnere for medmennesker i byen. Disse blev fra april måned og året ud tilbudt månedlig supervision ved psykolog samt ekstern konsulent. Ligeså blev der lavet aftaler om månedlig telefonisk supervision med netværksgruppen i Qaanaaq. Formålet 7

var at vurdere, hvorvidt denne eksterne støtte havde betydning for fastholdelse og udvikling af det lokale arbejde, og hvorvidt telemedicin var en egnet teknologi til formålet. Det viste sig at være svært at få en fast struktur omkring møderne med gruppen i Qaanaaq, som havde vænnet sig til at kunne kontakte konsulenten på ad hoc basis. I Kangaamiut, som fra starten fik tilbudt den rammesatte supervision, fungerede dette fuldt tilfredsstillende, og gruppen vurderede samstemmende, at den eksterne støtte var afgørende for, at man havde holdt fast i arbejdet. Ligeledes fandt man, at telemedicin var et velegnet medie til formålet. 7.3.2 Særlig indsats Der har i 2003 været foretaget konsulentbesøg i Kangaamiut og Aasiaat, samt Ilulissat sidstnævnte by afholdt en del af udgifterne til det gennemførte Imminut-kursus med midler fra Innuneq Nakuuneq. Paarisa deltog i marts måned 2003 i en tværarktisk workshop i Eqaluit, Canada. Konsulent i Paarisa Anne Cathrine Lefévre holdt desuden oplæg om selvmordsforebyggelse ved ICCH-12 i Nuuk i september og på invitation ved årsmødet i det Nationale Netværk for Selvmordsforebyggelse i Danmark i november. Sidste periode af året var præget af usikkerhed om, hvorvidt arbejdet med udarbejdelse af forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse skulle igangsættes, eller om man skulle arbejde videre indenfor den givne ramme. 7.4 Uønsket graviditet og prævention På baggrund af det uændrede høje aborttal og debatten i medierne, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af Inuusuk Abort i Grønland, blev det besluttet at yde en indsats på dette område. Indsatsen er delt i flere etaper, og vil være en del af en samlet strategi over fem år for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. Foråret 2002 blev brugt som planlægningsfase og efteråret til en ekstern kampagne gennem radio og tv. I efteråret 2002 samt første halvdel af 2003 har sygehuse og sundhedscentre i Upernavik, Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit modtaget konsulentbistand. Projektet blev præsenteret ved ICCH-12 i august 2003. Som indikator for om målet om en reduktion i aborttallet nås, anvendes antallet af aborter, udgifter til præventionsmidler i Sundhedsvæsenet og efterspørgsel på information og undervisningsmaterialer samt gennemførsel af præventionsfremmende undervisning foretaget af sundhedsvæsenets personale i distrikterne. Det er målet, at aborttallet skal reduceres med 50% inden for en fem-årig periode. 7.5 Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt I 2002 udkom novellesamlingen Paaraluta. Novellesamlingen blev til efter en novellekonkurrence gennemført i 2001 udskrevet af Atuarkiorffik i samarbejde med Paarisa. Novellerne er skrevet af unge mellem 15-18 år, og er de unges egne fortællinger om deres sexliv. Samtidig blev præventionstasken Paaraluta udsendt med materiale til seksualundervisning. Tasken er udsendt til Sundhedsvæsenet og forebyggelseskonsulenter, og skal i samarbejde med lærerne på skolerne sikre, at seksualundervisning gennemføres på skolerne. I efteråret blev de frivillige rådgivere i AIDS-linien og interesserede forebyggelseskonsulenter sendt på kursus- og studierejse til Danmark vedrørende HIV/AIDS. Kurset blev arrangeret i samarbejde 8

med den danske AIDS-linie, og indeholdt bl.a. opdatering af viden og fakta på HIV/AIDS -området og andre seksuelt overførte kønssygdomme, seksualitet og sikker sex-rådgivning, samtaleteknik og telefonrådgivning samt ung-dialog. Foreningen Sex & Samfund, Patientforeningen HIV-Danmark, Det Grønlandske Hus i København, Navneprojektet i Danmark og Café Knud blev besøgt for gensidig inspiration og studie. Den Internationale AIDS-dag, 1. december, blev i uge 48 markeret i Nuuk med overskriften Asanninneq Paaraluta / Kærlighed Vi passer på hinanden, i samarbejde med Nuup Kommunea s afdeling for forebyggelse, foreningen Qaamaneq, Sorlak, KIK, Midtgrønlands Gymnasiale Uddannelser, Inuit Youth International, Nuuk Ungdom i Fremdrift, AIDS-linien, Socialrådgiveruddannelsen og Nuuk Præstegæld. Programmet for HIV-ugen spændte fra AIDS-løb til humor-aften, drama, foredrag, faglig debat, fakkeltog m.v. Under forberedelserne til AIDS-dagen blev der for første gang uddannet frivillige unge i Nuuk Inuusuit-Oqaloqatigiitta/Ungdialog til at forestå undervisning og oplysningsarbejde blandt unge, som gik rundt på folkeskolerne og GU og udførte forebyggende og sundhedsfremmende dialoger med unge. Samtlige kommuner blev opfordret til at markere AIDS-dagen. Fire kommuner markerede dagen ved at uddele kondomer ved Pilersuisoq/Pisiffik og arrangere oplysningsvirksomhed ved forsamlingshuset. 7.6 Tobak I 2003 blev der uddannet 20 rygestopinstruktører for sundhedspersonale og forebyggelseskonsulenter. En grønlandsk-sproget rygestop instruktørmappe blev udgivet, og der blev ligeledes udgivet en pjece vedrørende kuliltemåling til uddeling til rygestoppere. 7.7 Alkohol og rusmidler Alkohol- og Narkotikarådet blev genetableret i 2003. Rådet er sammensat af repræsentanter for Familiedirektoratet, Politimesterembedet, Embedslægeinstitutionen, KANUKOKA, Direktoratet for Sundhed, Grønlands Idrætsforbund, KIK og Sorlaq. Rådet har afholdt tre møder. Alkohol- og Narkotikarådet er et rådgivende organ indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, kontrol og behandling. Rådet skal følge udviklingen indenfor områderne brug og misbrug af alkohol og narkotika. Rådet skal bidrage til kvalificering og forbedret koordination af den samlede indsats på misbrugsområdet. 7.8 Kost og motion Ernæringsrådet, et råd for mad og motion, blev nedsat i eftersommeren 2003. Rådet er sammensat af en klinisk diætist, en ekspert på kontaminant området og en ekspert på grønlandske fødevarer. Derudover er Forbrugerrådet, INUILI og Grønlands Idrætsforbund repræsenteret. Rådet afholdt to møder i 2003. Rådet prioriterer at arbejde for øget indtagelse af frugt og grønt, hvilket er indsatser rettet mod børn og unge samt børnefamilier. 7.9 Sundhedspædagogisk kvalificering I samarbejde mellem Paarisa, Kystledelsen, Center for Sundhedsuddannelser, Nuup Kommunea og Ilinniarfissuaq er der påbegyndt et treårigt forskningsintegreret udviklingsprojekt Værdier i sundhedsarbejdet i Grønland. Projektet ledes af en nedsat styregruppe sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet. 9

Projektet sigter mod at udvikle nye veje til forebyggelse og sundhedsfremme. Der blev afholdt to seminarer for projektdeltagerne i 2003. 8 Distriktspsykiatri I januar 2003 blev Grønlands lukkede psykiatri i Danmark flyttet fra Amtshospitalet i Vordingborg til Universitetshospitalet i Risskov ved Århus. Dette er der flere grunde til. For det første er Psykiatrisk Hospital i Risskov et Universitetshospital med mange udviklingsmuligheder. For det andet tager grønlandske sygeplejersker, herunder de psykiatriske sygeplejersker, på efteruddannelse i Århus og det betyder, at de kan komme i praktik på vores afdeling. For det tredje læser en del grønlændere medicin og psykologi i Århus, og det betyder at afdelingen for grønlandske psykiatriske patienter også kan fungere som praktiksted for de studerende. I kraft af undervisnings- og efteruddannelses aktiviteter kan afdelingen i Risskov således komme til at spille en rolle i rekruttering af veluddannede kræfter til det grønlandske sundhedsvæsen. Februar 2003 flyttede den distriktspsykiatriske funktion i Nuuk fra Dronning Ingrids Hospital til et hus på H. J. Rinksvej. Huset hedder Ikaarsaafik. Den distriktspsykiatriske funktion blev etableret ved omrokering af ressourcerne og har således ikke krævet tilførsel af nyt personale. Det ligger desuden i den distriktspsykiatriske tankegang, at den distriktspsykiatriske funktion skal etableres tæt på miljøet, hvor patienterne befinder sig. I efteråret 2003 blev der søsat et forskningsprojekt vedr. vinterdepressioner i Grønland. I november 2003 åbnede lysklinikken i Nuuk, hvor patienter med vinterdepressioner tages i behandling. Der er ligeledes flere byer på kysten, hvor man har etableret lysbehandling. Dette er sket i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. Der forventes konklusioner på undersøgelsen i efteråret 2004. Endelig har man i 2003 implementeret telepsykiatrien således, at alle faggrupper benytter sig af de muligheder, telepsykiatrien giver. 9 Kvalitetsudviklingsprojekt om luftvejsinfektioner Alle sundhedsdistrikterne på kysten blev i efteråret 2002 inviteret til at deltage i et kvalitetsudviklingsprojekt om luftvejsinfektioner. Sundhedsvæsenets kystledelse havde taget initiativet til projektet. Det skete i et samarbejde med Audit Projekt Odense, forskningsenheden for almen medicin på Syddansk Universitet, som igennem mange år har forestået kvalitetsudviklingsprojekter i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det er første gang et sådant projekt har været tilbudt læger og plejepersonale i de grønlandske distrikter. Det er glædeligt, at 25 læger samt plejepersonalet i ni distrikter har gennemført undersøgelsen, hvor i alt 1.163 patienter med luftvejsinfektioner blev registreret. I november og december deltog 312 læger i Danmark i et lignende projekt. Dermed kan læger og plejepersonale i Grønland nu sammenligne sig med hinanden og i flere tilfælde også med resultaterne fra Danmark. Baggrunden for projektet er en usikkerhed omkring brugen af antibiotika i distrikterne, og de behandlingsproblemer, antibiotikaresistente bakterier medfører mange steder i verden også uden for hospitalerne. I Grønland er vi fortsat i den fordelagtige situation, at vi har få resistensproblemer og kun yderst sjældent står i en situation uden effektive midler imod en bakteriel infektion. Det er dog alligevel vigtigt med en restriktiv og målrettet antibiotikapolitik, der sikrer behandling til de patienter, der har behov for behandling, og ikke mindre væsentligt undlader unødig behandling. Et rationelt forbrug opnås ved at begrænse den samlede mængde antibiotika og ved at vælge antibiotika, der rammer specifikt og som har begrænsede økologiske skadevirkninger, dvs. skåner normalfloraen mest muligt. 10

Både den primære og sekundære sundhedstjeneste har et medansvar for den fortsatte udvikling. På mange hospitaler i Skandinavien eksploderer forbruget af bredspektrede antibiotika, og især hos de intensivt behandlede patienter ses infektioner med multiresistente bakterier og svampe. Men da det stadig er sådan, at 85-90% af antibiotikaforbruget ligger udenfor sygehusene, har distrikternes anvendelse af antibiotika altafgørende betydning for den generelle resistensforekomst i samfundet. Hvor længe kan vi forvente at opretholde vores ret enestående antibiotikaresistens situation? Ja, svaret er ret enkelt: så længe vi fastholder en rationel antibiotikapolitik! Det kræver en vedvarende interesse og indsats fra lægernes side. Det må imidlertid ikke overses, at en restriktiv antibiotikapolitik i sig selv medfører en risiko for underbehandling. Resultaterne fra projektet blev præsenteret på den 12. International Congress on Circumpolar Health, som blev afholdt i Nuuk i september 2003, hvorefter blev diskuteret på et opfølgningsmøde med chefdistriktslæger og ledende sygeplejersker på sundhedsvæsenets ledelseskonference i april 2003. Kystledelsen har en forventning om, at resultaterne nu diskuteres grundigt ude i distrikterne med henblik på den fremtidige behandlingsstrategi, for der er naturligvis mulighed for forbedringer. I de deltagende distrikter blev der således foretaget antibiotisk behandling i 51% af alle tilfælde i Danmark behandles kun ca. 35%. I begge lande anvendes dog langt overvejende almindelig penicillin frem for bredspektret antibiotika, og den samlede vurdering af projektet er, at distrikterne faktisk gør det rigtig godt. 10 Perinatal omsorg I 2003 er arbejdet med at konsolidere den perinatale omsorg fortsat i en forbedret og tidssvarende organisation. Der er etableret en obstetrisk ledelse, der, i samarbejde med Kystledelsen og de lokale ledelser på kysten, koordinerer og superviserer de forebyggende og behandlingsmæssige tiltag vedrørende graviditet, fødsel, barselpleje og antikonceptionsvejledning. Der er skabt mulighed for forbedret udnyttelse af de jordemoderfaglige ressourcer idet retningslinier for visitation til fødested sikrer patienterne overalt i landet et ensartet tilbud om fødsel på specialafdeling ved erkendte risikofaktorer. De landsdækkende faglige retningslinier og den perinatale journal er blevet suppleret af en grønlandsk-sproget perinatal journal for bygder med henblik på at forbedre den lokale administration på kysten. Både den ledende jordemoder, distriktsjordemødrene og de jordemoderfaglige nøglepersoner har, i forskellige sammenhænge, deltaget i undervisning af sundhedspersonalet i bygderne. Til trods for de turbulente forhold på overenskomstområdet i 2003 er det ved en massiv rekrutteringsindsats lykkedes at have samtlige distriktsjordemoderstillinger besat i den største del af året. Andelen af bureauvikarer er reduceret markant, såvel i distrikterne som på Dronning Ingrids Hospital, og andelen af fastansatte er stigende. Der er aflagt otte jordemoderfaglige konsulentbesøg i de mindre distrikter uden jordemodernormering. Antallet af fødsler er på landsplan faldet fra 925 i 2002 til 881 i 2003. 11

Antallet af fødsler på DIH er steget fra 362 i 2002 til 411 i 2003. Andelen af fødende, der henvises fra sundhedsdistrikterne er siden 2000, hvor reformarbejdet startede, steget fra 12% til 28%. Dette er skyldes ikke en stigende risikoandel i befolkningen, men et øget kendskab til og accept af retningslinierne for visitation. Andelen af instrumentelle forløsninger er stadig lav på DIH sammenlignet med danske specialafdelinger og den perinatale mortalitet er ifølge Embedslægeinstitutionens årsberetning faldende. 11 Alloplastik-operationer på Dronning Ingrids Hospital Som et led i bestræbelserne på at nedbringe udgiftspresset i sundhedsvæsenet har der siden juni 2002 været stop for tilbud om elektiv behandling (dvs. behandling af ikke-livstruende sygdomme) af grønlandske borgere i udlandet. Dette stop rammer blandt andre patienter, for hvem der var planlagt indsættelse af nye knæog hofteled. Der har for flere år siden været forsøgt gennemført denne type operationer på Dronning Ingrids Hospital, men dette tilbud ophørte dels på grund af mangel på speciallæger og dels på grund af utidssvarende operationsstuer. Med bygningen af den seneste operationsstue er det imidlertid fysisk muligt at genoptage behandlingstilbuddet, hvorfor det blev besluttet at gennemføre to ugers projektkirurgi i samarbejde med eksterne specialister rekrutteret gennem firmaet Transmedica. I løbet af to uger (uge 34 og 44) afvikledes 26 operationer, 20 knæoperationer og 6 hofteoperationer. Tallene afspejler forholdet mellem antallet af patienter på de to ventelister. Tilbuddet blev givet til de patienter, der havde fået operationer aflyst i forbindelse med stoppet for behandlinger i Danmark, samt patienter udvalgt bl.a. på baggrund af varigheden af ventetid på operation. Desuden blev der i hver uge forberedt et antal patienter, der kunne være stand-by, hvis én af de øvrige patienter skulle være forhindret i at gennemføre operationen. Disse patienter på stand-by var fra Nuuk på grund af kravet om hurtig indkaldelse. Patienter på stand-by i uge 34 blev tilbudt operation i uge 44. Projektkirurgien blev afviklet i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsdistrikterne på Kysten, Dronning Ingrids Hospital, Transmedica og deres ortopædkirurgiske klinik i Simrishamn i Sverige. Afviklingen krævede detaljeret planlægning af patientforløbene, der kunne opdeles i fem faser: 1) Forberedelse til operation (i sundhedsdistrikterne). a) Blodprøvetagning. b) Andre forundersøgelser. c) Røntgenundersøgelser (billeder skulle sendes til Simrishamn). d) Information om operationen. 2) Indlæggelse (Dronning Ingrids Hospital). a) Rejsebooking. b) Koordinering. c) Journaloptagelse. d) Yderligere blodprøver. e) Instruktion i genoptræning ved fysio- og ergoterapeuter. 12

3) Anæstesi og operation (DIH og Transmedica). a) Fremskaffelse af specielt operationsudstyr. b) Fremskaffelse af proteser. c) Uddannelse af personale fra DIH. 4) Første operationsdøgn. a) Smertebehandling. b) Intensiv overvågning. 5) Genoptræning (Transmedica, DIH og sundhedsdistrikterne). a) Uddannelse af fysioterapeuter på DIH og i Sundhedsdistrikterne pr. videokonference. b) 5 dage på DIH. c) 4 uger i hjemdistriktet. Den første projektuge afdækkede flere mindre hensigtsmæssige arbejdsgange, hvilket dannede baggrund for en bedre afvikling af uge 44, der til gengæld blev særligt belastende for organisationen på grund af spidsbelastninger i form af adskillige akutte behandlings- og observationskrævende patienter. Afviklingen af de 26 operationer på to uger på DIH er gennemført med stor succes takket være personalets engagement og fleksibilitet i alle dele af sundhedsvæsenet. Afviklingen kræver, især i Grønland med de særlige logistiske udfordringer, nøje planlægning og god information af både patienter, pårørende og personale. Økonomisk er det, på trods af indkaldelse af ekstra personale og overarbejde hos det faste personale, særdeles fordelagtigt, idet de samlede omkostninger for sundhedsvæsenet reduceredes med 50%. Der er planlagt afvikling af to lignende uger i 2004. Der er håb om, at antallet af operationer kan øges til det dobbelte eller mere gennem en fast aftale om løbende rekruttering af speciallæger i samarbejde med et dansk hospital. 12 Hjemtagning af kræftbehandling Det blev i januar 2003 besluttet at hjemtage behandlingen af visse kræftformer fra Rigshospitalet til Dronning Ingrids Hospital. Dette vil betyde, at flere grønlændere med en alvorlig sygdom kan behandles i hjemlige omgivelser tæt på familien. Netop kræftpatienter befinder sig ofte i en svær krise, hvor nærhed til familien er af stor betydning for patientens livskvalitet. Den nye afdeling for behandling af kræftsygdomme betegnes den onkologiske enhed og tilknyttes medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital. Opbygningen af den onkologiske enhed sker i tæt samarbejde med den onkologiske afdeling ved Rigshospitalet. Dermed sikres det, at kvaliteten af den behandling, der tilbydes kræftpatienterne er fuldt på højde med tilsvarende behandlinger i udlandet. I første omgang hjemtages behandlingen af visse former for lungekræft og tyktarmskræft. Når det onkologiske afsnit på Dronning Ingrids Hospital er etableret, skal det vurderes, om der med støtte herfra kan etableres lignende behandlingstilbud ved distrikternes sygehuse. Det vil endvidere blive overvejet, om der over en fem- til ti-årig periode kan ske yderligere hjemtagning af behandlingstilbud, således at hovedparten af kræftpatienter i Grønland kan blive behandlet i Grønland. Etablering af den onkologiske enhed kræver en mindre ombygning på DIH for at give plads til fire nye senge samt et medicinsk dagafsnit, hvor patienterne kan komme og modtage kemoterapi. Der etableres endvidere en såkaldt blandestation for at sikre en miljømæssig korrekt håndtering af de 13

kemiske stoffer, der anvendes i kemoterapien. Endelig er der i forbindelse med hjemtagningen behov for videreuddannelse af personalet på DIH. De første patienter forventes i behandling i august 2004. Den officielle åbning af den onkologiske enhed vil ske i forbindelse med Dronning Ingrids Hospitals 50-års jubilæum, som fejres den 30. oktober 2004. Det er forventningen, at den nye enhed på DIH kan behandle cirka 50 patienter om året, hvoraf hovedparten vil være lungekræftpatienter. Hjemtagningen af kræftbehandlingen er gennemført i et samarbejde mellem Sundhedsvæsenet, Onkologisk afdeling ved Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse i Danmark har ydet økonomisk støtte til projektet. 13 Kirurgiområdet Efter Ledelseskonferencen 2003 var der generel enighed om, at der skulle arbejdes videre med kirurgiområdet i Kystledelsen og på Dronning Ingrids Hospital med inddragelse af klinikkerne på såvel Dronning Ingrids Hospital som på kysten. Første skridt i disse videre drøftelser var en høring af distrikternes opfattelse af deres kirurgiske opgaver. Nogle af nøgleordene, som gik igen i svarene, var elektiv- contra akut- contra nød-kirurgi, sundhedsfaglige kriterier, lokal contra regional contra central kirurgi, rejsende specialister, apparatur, infrastruktur, faglige kvalifikationer, økonomi, anæstesi, genoptræning, rekruttering og plejepersonale. Der var enighed om, at der skal være forskel mellem hvad større sygehuse som Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat og Tasiilaq skal kunne udføre af kirurgi i forhold til mindre sygehuse. Endvidere er specielle lokale forhold, økonomi og faglige kvalifikationer afgørende. Balancen mellem hvad der skal laves på de mindre sygehuse og de større sygehuse er svær, da det nøje skal overvejes, om mindre sygehuse skal være i stand til at udføre kirurgiske indgreb. Der var også enighed om, at det er nødvendigt med retningslinjer i forhold til, hvad man skal kunne udføre af kirurgi de forskellige steder og at disse retningslinjer legitimerer, at der er kirurgi, som ikke kan udføres på nogle sygehuse. Der er dog opmærksomhed på, at sådanne retningslinjer kan virke hæmmende for sygehusenes sundhedsfaglige opgaveportefølje. Det er blevet besluttet, at Dronning Ingrids Hospital og Kystledelsen nedsætter én eller flere arbejdsgrupper bestående af personer fra kysten, Kystledelsen, Dronning Ingrids Hospital samt Direktoratet for Sundhed. 14 Røntgenområdet Det er blevet besluttet, at sundhedsdistrikternes opgaver på røntgenområdet skal koncentrere sig om skelet- og thoraxundersøgelser samt oversigt over abdomen. Distrikterne skal ikke foretage kontrastundersøgelser. I stedet søges der etableret en rejsende radiologisk virksomhed, hvor kontrastundersøgelser i det omfang, det er muligt samles i Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq. Systemet skal fungere således, at distrikterne fremsender en almindelig henvisning til røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital. Disse henvisninger søges implementeret i ventelistesystemet. 14

Der bliver (som nævnt i årsberetningens afsnit 5) arbejdet på at etablere et røntgenassistent kvalificeringsmodul ved Center for Sundhedsuddannelser fra 2005. I ventetiden på dette kvalificeringsmodul er det meningen, at der skal foretages en kompetenceudvikling af distrikternes røntgenmedarbejdere med oplæring i basal teori og teknik på DIH. 15 Tandpleje Kystledelsen er af Direktoratet for Sundhed blevet anmodet om at igangsætte et arbejde med at få udarbejdet en ny strategi for tandplejen. I december 2003 blev der således udarbejdet en disposition for en strategi for tandplejen. Af dispositionen fremgår det, at strategipapiret vil omfatte forslag indenfor følgende områder: Sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Personale, uddannelse og rekrutteringen. Organiseringen af tandplejen Formålet med strategiplanen er, at der skal sættes ekstra fokus på de områder, hvor tandplejen ikke synes at være tidssvarende i forhold til de forventninger, befolkningen, politikerne og de ansatte inden for tandplejen har. Desuden har mangel på tandlæger i løbet af 2003, specielt i Nuuk, skabt et fokus på tandplejen i hele landet. 16 Overgangen fra sygehus til sundhedscenter I løbet af de sidste fire år er en række sygehuse på kysten blevet konverteret fra sygehuse til sundhedscentre. Således har sygehusene i Maniitsoq, Qasigiannguit, Sisimiut, Paamiut og Qeqertarsuaq fået status af sundhedscenter. Men hvad ligger der i skiftet fra sygehus til sundhedscenter? Dette spørgsmål blev lagt ud til sundhedscentrene, og deres besvarelser ligger til grund for det følgende. En stor tak skal således lyde til de personer, som bidrog med indlæg til kapitlet. Der er bred enighed om, at den primære forskel mellem et sygehus og et sundhedscenter ligger i en ændring af fokusområde. Således flyttes fokus fra kun at være sygdomsundersøgelses- og behandlingsorienteret til også at være opmærksom på forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter. Sundhedscentrenes primære opgaver er dermed sundhedsfremme og forebyggelse. Deri ligger, som Lars Moesgaard meget præcist har udtrykt det i sit bidrag til kapitlet, en målsætning om, at sundhedsvæsenets ydelser skal leveres på det laveste niveau, hvor man kan opnå den ønskede ydelse i den ønskede kvalitet. Men samtidig skal sundhedscentrene også have et beredskab, som kan håndtere førstehjælp af tilskadekomne, akut indgriben i forbindelse med graviditet udenfor livmoderen og akut indgriben i forbindelse med en fødsel, hvor der opstår komplikationer. Maniitsoq Sundhedscenter har opstillet en række indsatsområder, som er blevet styrket, siden man fik status som sundhedscenter. Fysioterapi (to normerede stillinger). Forebyggelse af uønsket graviditet. Venerea-arbejdet er udbygget. Systematisk undervisning af skolebørn fra 7.-11. klassetrin i seksualitet m.m. (en gang årligt i fem år). Foredrag om kønssygdomme, prævention m.m. til ungdomsklubber, brancheskoler efter behov. Målrettet tilbud om vejledning / behandling af Type II diabetikere. 15

Fodpleje. TB-kontrol. Kontrol af patienter med forhøjet kolesterol kostvejledning. Forebyggelse af høreskader. Perinatal omsorg. Sundhedsplejens tilbud udvikles. Vejledning i Rygestop til indlagte, børn og andre, der henvender sig. Ledelsens opmærksomhed rettet imod sundhedscenter tankegange generelt. Deltagelse i SSSPK udvalg, sundhedsnævnsmøder m.m. Paamiut Sundhedscenter har desuden observeret, at antallet af indlæggelsesdage er faldet betragteligt, uden at man evakuerer mere end tidligere. En del af grunden til dette er, at man ikke mere har døende patienter liggende i mange måneder. I stedet opfordres de til at blive hjemme, hvor de tilses af sundhedspersonale. Skiftet fra sygehus til sundhedscenter har flere steder betydet, at man har brug for en anden personalesammensætning. Den øgede fokus på forebyggelse betyder, at der bruges mere tid på at tale med patienterne om, hvad de selv kan gøre. Dermed er der nu i højere grad end før brug for personale, der kan rådgive indenfor bestemte områder og der gøres derfor en stor indsats for at stimulere medarbejderne til at søge uddannelse og kurser. 17 Folkesundhedsprogram I slutningen af 2003 iværksatte Direktoratet for Sundhed arbejdet med at udarbejde et folkesundhedsprogram. Det er hensigten, at folkesundhedsprogrammet skal indeholde en række konkrete målsætninger for sundheden i den grønlandske befolkning for perioden 2006-2012. Det kan f.eks. være de velkendte målsætninger om forbedrede kostvaner, øget motion og mindre rygning, men også målsætninger, der styrker den enkeltes dagligdag i et socialt fællesskab. Formålet med folkesundhedsprogrammet er at forbedre sundhedstilstanden i den grønlandske befolkning, så færre får et liv præget af sygdom og gener. Det er også formålet at sikre, at arbejdet med at forbedre sundhedstilstanden og forebygge sygdomme kommer til at foregå i alle samfundets sektorer og ikke kun forbliver en opgave for sundhedsvæsenet. Arbejdet med at udarbejde folkesundhedsprogrammet vil løbe frem til foråret 2006, hvor folkesundhedsprogrammet efter planen skal præsenteres. En del af aktiviteterne i forbindelse med udformningen af programmet vil være direkte rettet mod borgerne, der får mulighed for at komme med input og ideer til programmet. Det første skridt i arbejdet med folkesundhedsprogrammet bliver en rapport om den grønlandske befolknings sundhed, som udkommer i efteråret 2004. Denne rapport, der udarbejdes af Statens Institut for Folkesundhed, beskriver sygdomme og sundhedsproblemer i Grønland, og rapporten vil danne grundlaget for det videre arbejde med folkesundhedsprogrammet. Information om folkesundhedsprogrammet, tidsplan, vigtigste aktiviteter og henvisninger til andre landes folkesundhedsprogrammer kan ses på www.peqqik.gl 16

18 Serviceklager og klager over sundhedsfaglig behandling Juridisk Kontor i Direktoratet for Sundhed har udarbejdet et cirkulære om serviceklager, der trådte i kraft den 1. januar 2003. Ifølge cirkulæret skal klager over sundhedsvæsenets service herefter behandles på Dronning Ingrids Hospital og i Kystledelsen. Behandlingen af serviceklager er flyttet fra direktoratet til ledelsen for de behandlende institutioner, da disse har ledelsesbeføjelsen over det personale og de ventetider, der bliver klaget over. Der er i forbindelse med servicecirkulærets ikrafttræden udarbejdet nye klagefoldere, én for serviceklager, én for klager over sundhedsfaglig undersøgelse og behandling samt én for fremgangsmåden ved erstatningskrav. 18.1 Serviceklager Dronning Ingrids Hospital har modtaget i alt ni serviceklager i 2003. Serviceklagerne er rettet imod henholdsvis Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet/HovedOrtoCenteret. Kystledelsen har modtaget i alt 18 serviceklager i 2003. Hovedparten af serviceklagerne er rettet imod sygehusene på kysten (13 klager). Der er kun modtaget én serviceklage som ikke er rettet imod enten tandklinikkerne eller sygehusene. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de afsluttede sager er to måneder hos både DIH og Kystledelsen. Beklageligvis er den anviste tidsramme på 10 dage fra klagens modtagelse ved hovedparten af sagerne desværre ikke blevet overholdt, begrundet i sammenfald af flere forskellige årsager. Bl.a. kan nævnes den lange svarfrist for oversættelser og sammenfald af tjenesterejser og ferier. Ingen serviceklager har givet anledning til ændringer i procedurer ved hverken sygehuse og tandklinikker. Hovedparten af sagerne er afgjort med en nærmere uddybende forklaring vedrørende de gældende regler overfor klageholderen. 18.2 Klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandling Der er i 2003 indkommet 38 klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandling, fordelt med ni over Dronning Ingrids Hospital, 25 over kystsygehuse og fire over både DIH og et kystsygehus. Af de 38 klagere har 16 anmodet om erstatning. Der er udbetalt kr. 429.958,- i erstatning til tre klagere. Da en erstatningssag varer mere end et år, er erstatningerne knyttet til klager fra tidligere år. 19 Aktivitets- og servicemåling Denne årsberetning afsluttes med et lille kig bagud, men først og fremmest fremad. Aktivitets- og servicemål har ikke tidligere været gjort til genstand for systematisk opfølgning. Der er mange årsager til dette, men først og fremmest skyldes det, at andre opgaver har været prioriteret højere og - naturligt nok - været vigtigere i et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer. En god planlægning og effektiv ressourceudnyttelse kræver gode og let tilgængelige data formidlet i en let tilgængelig form. I de kommende år vil der derfor blive sat mere fokus på at tilvejebringe og formidle de data, vi kan trække ud af vore systemer og som vi anser for rimeligt valide. Data fra økonomi- og lønsystemer må anses for at være meget valide. Det kniber mere med data om aktivitet og ventetider i Sundhedsvæsenet. Der er derfor sket en forbedring af de eksisterende data, idet åbenbare fejl er blevet rettet (f.eks. negative sengedage) og nye systemer er på vej. 17

Udover at data kan anvendes i planlægnings øjemed, kan de samtidig anvendes i dokumentations øjemed. Det ville være rart at kunne dokumentere, at aktiviteten i sundhedsvæsenet stiger løbende på trods af en fast økonomisk ramme. På denne måde kan sundhedsvæsenet dokumentere, at der løbende sker forbedringer af arbejdsgange med heraf følgende produktivitetsforbedringer. Der vil i den sidste del af 2004 blive påbegyndt et arbejde med at nå til enighed om, hvilke data vi vil starte med at gøre til genstand for en løbende opfølgning. En fremtidig vision for dette arbejde vil være, udover økonomi, aktivitet og personaleforbrug, at beskrive nogle servicemål i form af ventetider fra henvisning til behandling m.m.. Fra henvisningen er modtaget (og visiteret) til patienten har modtaget skriftlig besked om forventet ventetid til behandling. For at det sidste kan blive en realitet i fremtiden er det en forudsætning, at der forefindes et velfungerende elektronisk system til at håndtere basale oplysninger om patienten. Dette har ikke været tilfældet tidligere, men der forventes en betydelig forbedring med implementeringen af version 2 af Ventelistesystemet. Dette skyldes ene og alene den enorme indsats, der er ydet for at få udarbejdet en ordentlig kravspecifikation til version 2. Dette arbejde er udført af IT-konsulent Henrik Olesen, DIH, og tidligere cheflæge Anne-Marie Ulrik, DIH, samt en større gruppe kliniske kolleger i Sundhedsvæsenet. I takkes for den seriøse indsats for at få systemet til at fungere uden jeres indsats var vi ikke kommet så langt (som vi i skrivende stund forventer). Vi glæder os til i næste beretning at kunne sætte valide tal i dette afsnit. 18