Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik



Relaterede dokumenter
Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Det lille barns sprog 0 3 år

Sprogskolen for Småbørn

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Vores barn udvikler sprog

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet

Vores barn udvikler sprog

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

KLAR PARAT SKOLESTART? Procedurer i forbindelse med skolestart og skoleudsættelse i Thisted

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Overleveringsskema til brug ved skolestart. FAKTUELLE DATA VEDRØRENDE BARNET

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Om at indrette sproghjørner

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Styrk dit barns sprog 3-6 år

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

2/11. Natur og naturfænomener

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team

forord I dagplejen får alle børn en god start

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

" #!! %! & '! ( ))!! &!

stimulering i Valhalla

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Den gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Taleboblen på Næsbjerg Skole

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Vi arbejder med. sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen. Af Mona Gerstrøm

Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Sikker Start i Dagtilbud

Prøvenr: januar 2009

Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl

Digital Læring Indsatsområde

Ti gode råd om dit barns sprog

7100 Vejle 7100 Vejle

Konkrete indsatsområder

undervisning Anne Hellner, Birkebo

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Overgangen mellem daginstitution, skolesproggrupper og skole for tosprogede børn.

Velkommen i skole. Kære forældre

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Transkript:

Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen sker i konkrete og for barnet forståelige situationer, hvor ordene får betydning direkte ud af en sammenhæng. tilegnelse af sprog sker gennem anvendelse af sprog. barnet opdager selv sprogets indre struktur, sætningsdannelse, orddannelse, bøjningsform og lydopbygning. R. Søderberg.

Kommunikation Kommunikation er et samspil mellem to eller flere personer. Kommunikation kan skabe kontakt mellem mennesker. Kommunikation er en proces der sker gennem: indlæring, udvikling og socialt samvær. Kommunikation er målet Sproget er redskabet

Perception opfattelse fremkaldt ved sansepåvirkning. Pragmatik hvordan forstås årsagssammenhæng. Semantik ordenes betydning. Syntaks og morfologi sætningsopbygning, bøjningsform Fonologi udtalen.

Børns sprogudvikling. Sprogudviklingen begynder i 6. graviditetsmåned. Børn skal stimuleres straks efter fødslen. Børn skal se/mærke/opleve et begreb 250 gange i forskellige situationer, før de selv begynder at benytte begrebet aktivt. Børns første ord er babysprog.

Sprog skal tilegnes i samspil med andre. Sprog smitter ikke.

Kognitive udvikling. Hvad skal barnet kunne inden skolestart? Kan beskrive, på hvilken måde ting er ens og hvordan de er forskellige. Følge fire til fem anvisninger i rigtig rækkefølge. Skelner mellem fortid, nutid og fremtid. Forstår at to mængder kan være ens, skønt de ikke helt er præsenteret på samme måde.

Kognitive udvikling Kan følge instrukser der indeholder tal. Forstår og benævner mængder, geometriske figurer og sammenligninger. Kan give svar på spørgsmål som: Hvad bruger vi til

Kognitive udvikling. Kan beskrive, på hvilken måde ting er ens og hvordan de er forskellige. Følge fire til fem anvisninger i rigtig rækkefølge. Skelner mellem fortid, nutid og fremtid. Forstår at to mængder kan være ens, skønt de ikke helt er præsenteret på samme måde.

Omverdensbevidsthed. Kender årstiderne og tegn på disse. Kender sit navn og nøjagtige adresse. Barnet kender og overholder de regler og forbud omgivelserne forventer af det.

Omverdensbevidsthed. Kender tider som nat og dag. Forbinder sædvanlige forløb med dem. Laver tegninger der begynder at forestille dele af omgivelserne. Kender ugedagene. Kender familiemedlemmernes for - og efternavne. Ved, hvad man laver ud fra de mest almindelig erhverv. Tømre, IT medarbejder, slagter.

At følge initiativ. Positiv bekræftelse af initiativet. At sætte ord på initiativet. Turtagning. Positiv ledelse.

Huskeliste til god og udviklingsstøttende kommunikation Følge initiativ. Bekræfte. Sæt ord på handling. Tydelig start og slut tidspunkt på aktiviteter. Motivering. Støtte frem for kompensation. Triangulering. Lederskab vedstå sig et ansvar. Vente.

Hvilke tiltag kan iværksættes? Tydelighed i form af genkendelighed, tydelig tale og mimik Gentagelser (verbalt, IT osv.) Visuel støtte (billeder, rollespil, osv.) I talesættelse af handlinger og følelsesudtryk mhp. på læring Detaljeret guidning Opfølgning ( Hvad har DU forstået? Kan DU huske? Opmuntring

Hver gang man hjælper sit barn med at gøre noget, det kan i forvejen, bremser man dets udvikling.

Skolen skaber ikke selv de forudsætninger hos børnene, som den skal bruge. Den udnytter dem, i det omfang de allerede er skabt inden barnet kommer i skole. Steen Larsen.

Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør mod mig, sådan bliver jeg. M. Jennes, professor

Nyt materiale: Dansk Pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0 6 år Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen Forlag: Dansk psykologisk forlag.

9 udviklingsområder: Opmærksomhed Hukommelse Leg Sprog og kommunikative kompetencer Sociale kompetencer Selvkontrol Grovmotorik Finmotorik Færdigheder i dagligdagen

Tak for jeres opmærksomhed. Karen Beyer Tlf. 29614875 Mail: kabe@aarhus.dk