SUCCESFULD ALDRING - EN BEGREBSAFKLARING

SUCCESFULD ALDRING - EN BEGREBSAFKLARING Successful aging a clarification of concept NAVN: STINE HERMANSEN ÅRSKORTNUMMER: 20071108 VEJLEDER: LARS LARSEN Psykologisk Institut Århus Universitet Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 4 8000 Århus C Afleveret den 1. juni 2010 ANSLAG: 65.389 ANTAL NORMALSIDER (25 SIDER Á 2.400 TEGN + - 20 %): 27,3

Side 2 af 37

INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract... 4 1 Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Afgrænsning... 5 1.4 Disposition... 6 2 Historisk udvikling... 6 2.2 Tabel 1... 8 3 Begrebsafklaring... 16 3.1 Metode... 16 3.2 Analyse... 16 3.2.1 Model 1... 17 3.2.2 Tabel 2... 18 3.2.3 Model 2... 19 3.6 Diskussion... 19 3.6.1 Metodekritik... 19 3.6.2 Analysediskussion... 20 4 Begrænsninger... 28 5 Afsluttende diskussion... 29 6 Konklusion... 33 6.1 Perspektivering... 33 7 Litteraturliste... 35 Side 3 af 37

SUCCESFULD ALDRING EN BEGREBSAFKLARING ABSTRACT Successful aging as a concept originates from the 1960 s and has since then been subjected to many different definitions. But all the different opinions and definitions have resulted in a differentiated and incoherent field which makes it difficult to fully understand the concept. This paper seeks to find clarification among twenty different definitions selected from a literature search in the database PsychInfo by analyzing them and debating the pros and cons. It presents two models (model 1 and 2) upon which past and future definitions should be compared and criticized. Finally this paper proposes a new name and some future considerations about the concept. 1 INTRODUKTION 1.1 INDLEDNING Mennesket ældes og på et tidspunkt dør man. Så meget ved vi. Men tidspunktet hvorpå vi dør, måden vi dør på og ikke mindst måden vi ældes på, er forskellig fra individ til individ. At opdele den aldrende generation som patologisk og ikke-patologisk, er derfor på mange måder utilstrækkelig. Den patologiske aldring er velundersøgt og veldokumenteret, men den ikkepatologiske, normale gruppe af ældre er for heterogen til at gå under én betegnelse. Succesfuld aldring søger at ændre dette. Ved at differentiere den normale, almindelige gruppe bliver det muligt at undersøge, hvorfor nogle mennesker ligefrem ældes godt (Rowe & Kahn, 1987). Succesfuld aldring har blandt andet været med til at skabe et paradigmeskifte inden for gerontopsykologien. Alderdommen gik fra at være en forfaldsproces, til et mere nuanceret aldringsbillede med et livslangt udviklingspotentiale på trods af tab og forandringer (Bjerg, 2007). Samtidig koncentrerede man sig ikke længere kun om menneskets aldring, men også om hvordan man kunne forbedre kvaliteten af denne: Adding life to years; not just adding more years to life (Vaillant, 2001, s. 839) Succesfuld aldring som begreb er altså både forskningsmæssigt og politisk relevant med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme, men også for fremtidens ældre, der kan gå en Side 4 af 37

tilsyneladende lysere alderdom i møde. Men begrebet er ikke umiddelbart, og en klar definition er vanskelig at give. Udfordringen er, at teoretikere gennem historien er blevet ved med at redefinere, undlade og tilføje elementer til begrebet uden at vurdere feltet som helhed. Der er gennemført adskillige empiriske undersøgelser om succesfuld aldring, men når der ikke fremstår præcise definitioner, må en valid sammenligning af resultaterne, studierne imellem, nødvendigvis være problematisk. Spørgsmålet er, hvorvidt man kan diskutere og udvikle et begreb, som hver gang det bliver undersøgt, grundlæggende ændrer definition. Ud over den problematiske definition af begrebet, indeholder betegnelsen også et normativt element. Ordet succesfuldt er et værdiladet ord og på mange måder problematisk, når det drejer sig om mennesker. For hvem skal definere, hvorvidt et menneske er succesfuldt eller ej, og hvilke konsekvenser har det for de mennesker, der ikke anses som værende succesfulde? Ved at ændre betegnelsen, kan man i højere grad undgå det normative element og sætte et mere videnskabeligt fokus på begrebet. Der er altså behov for en relancering af begrebet. Derudover bør der skabes et overblik over hidtidige definitioner, således at det systematiseres, hvilke definitioner man med rette kan sammenligne. Alt dette vil nærværende opgave forsøge at tage højde for. 1.2 PROBLEMFORMULERING Successful aging er trods varierende definitioner et begreb teoretikere verden over har taget til sig (Bowling, 2007). Men hvad er succesfuld aldring? Nedenstående problemformulering redegør for opgavens formål: Nærværende opgave søger at lave en begrebsafklaring af succesfuld aldring (successful aging) gennem systematisk analyse og kritisk diskussion af hidtidig teori og empiri. 1.3 AFGRÆNSNING Da nærværende opgave søger en begrebsafklaring, kræver det en gennemgang af hidtidig litteratur og definitioner. Omfanget af opgaven tillader dog ikke en gennemgang af al hidtidig litteratur om begrebet, hvorfor en systematisering har været nødvendig. Litteratursøgningen er derfor afgrænset til søgemaskinen PsychInfo med nøgleordene succesfuld aldring samt koncept, definition, model og gerontologi 1. Dette vil desuden blive uddybet senere i opgaven. Dernæst udvælges relevante 1 Søgningen er foregået på engelsk, da det danske felt er forholdsvis lille indenfor dette begreb. Side 5 af 37

artikler, dvs. artikler med det formål at definere og konceptualisere succesfuld aldring. Artikler der har defineret begrebet for at belyse andre problemstillinger er, grundet opgavens omfang, derfor fravalgt. Derudover er artikler baseret på studier med for få eller ikke-repræsentative deltagere også fravalgt. Yderligere metodiske begrænsninger vil blive behandlet senere i opgaven 2. Da opgaven er en almenpsykologisk opgave vil den patologiske aldring eller intervenerende muligheder desuden ikke blive behandlet. 1.4 DISPOSITION Efter indledningen vil læseren kort blive introduceret til den succesfulde aldrings kronologiske udvikling fra 1960 erne og frem til i dag. Denne historiske udvikling er præsenteret i tabel 1, som vil give et overblik over de forskellige definitioner fra litteratursøgningen, samt inddele disse efter analysemodellens (model 1) kriterier og dimensioner. Efter den systematiske oversigt, vil analysen af de forskellige definitioner foreligge. Her præsenteres både den føromtalte model 1, tabel 2 samt model 2, hvormed begrebet vil blive systematiseret og analyseret. Derefter vil udvalgte typer fra tabel 2 blive vurderet, diskuteret og sammenlignet med henblik på at afklare begrebet (bl.a. Havighurst, 1961; Baltes, 1990; Rowe & Kahn, 1987/1997). Der vil blive konkluderet, at begrebet er diffust og utilstrækkeligt, hvorefter konsekvenserne heraf vil blive diskuteret. På baggrund af dette vil der afslutningsvis foreslås en ny betegnelse samt en afgrænsning af inkluderede dimensioner i begrebet, inden konklusion og fremtidige perspektiver vil foreligge. 2 HISTORISK UDVIKLING For at nå frem til en begrebsafklaring af succesfuld aldring, vil dette afsnit præsentere begrebets historiske udvikling eksemplificeret ved nogle af de vigtigste bidrag. Dernæst gennemgås samtlige definitioner fra opgavens litteratursøgning i tabel 1. Begrebet om succesfuld aldring kan spores tilbage til 1950 erne, hvor diskussionen om aktivitetsteorien (activity theory) kontra frigørelsesteorien (disengagement theory) florerede (Burbank, 1986). Man var interesseret i, at finde ud af hvordan man kunne ældes og stadig være tilfreds med livet. Aktivitetsteorien forudsatte, at menneskelig aktivitet var en forudsætning for livstilfredshed. Individet ville altså så vidt muligt fortsætte med samme aktivitetsniveau som i voksenlivet. Ændredes aktiviteten i én af individets roller (fx kollega), tilpassede man blot andre 2 Se afsnit 4 Begrænsninger Side 6 af 37

roller (fx bedsteforældrerollen). Frigørelsesteorien derimod så aldringsprocessen som en slags tilbagetrækning fra samfundet, hvorved individet i mindre grad interagerede med omgivelserne og accepterede alderdommen (Burbank, 1986). Begge teorier ansås som værende associeret med succesfuld aldring, men først i 1968 samlede Robert Havighurst trådene og fremsatte sin egen teori om begrebet. Nøgleordet i forbindelse med definitionen var individets tilpasning, både til personlige og miljømæssige forandringer. Det var altså individets evne til at cope, der afgjorde hvorvidt aldringen foregik succesfuldt. Tilpasningsprocessen skulle vise sig at blive central i den senere udvikling af begrebet. En vigtig milepæl i begrebsudviklingen var Rowe og Kahns differentiering af de forskellige måder at ældes på (Rowe & Kahn, 1987). Indtil videre havde der implicit været lighedstegn mellem aldring og sygdom, men Rowe og Kahn skelnede tydeligt mellem patologi, den almindelige aldring, det vil sige aldring uden decideret biologisk eller mental patologi, samt den succesfulde aldring, og åbnede dermed muligheden for at ældes uden nødvendigvis at blive syg. Ti år senere præsenterede Rowe & Kahn deres egen flerdimensionelle definition af succesfuld aldring, hvor de samtidig forklarede individets egen indflydelse på mulighederne for succesfuld aldring (Rowe & Kahn, 1997). I 1990 erne præsenterede Baltes og Baltes deres SOK model, hvilken så succesfuld aldring som resultat af en tilpasningsproces med selektion, optimering og kompensation. Som Havighursts (1968) oprindelige idé var tilpasning og coping med alderdommens forandringer i fokus, men Baltes og Baltes udspecificerede i højere grad den psykologiske proces, hvorved definitionen blev mere tydelig (Baltes & Baltes, 1990). Indtil videre har definitionerne været baseret på forfatternes egne forståelser og fortolkninger af den succesfulde aldring, men efter årtusindeskiftet har der været en stigende tendens til at basere definitionerne på de ældres egen forståelse omkring begrebet (Tate et al., 2003; Phelan et al., 2004; Bowling & Dieppe, 2005; Hilton et al., 2009). Dette har ikke blot udvidet definitionerne væsentligt, men også kompliceret begrebet, således at man i dag står med et langt fra afklaret begreb indeholdende alt fra livstilfredshed til humor (Tate et al., 2003). I takt med begrebets udvikling, er der, som ovenstående viser, også sket en udvikling i måden hvorpå begrebet er blevet undersøgt. Ved begrebets oprindelse i 1960 erne var det forfatterne, der udviklede en teori for derefter at gå ud og undersøge den (Havighurst, 1968). Denne deduktive fremgangsmåde ændredes ved årtusindeskiftet, hvor forfatterne eksplorativt begyndte at undersøge virkeligheden for dernæst at udlede en teori derudfra (Phelan et a., 2004). Det vurderes Side 7 af 37

ikke i nærværende opgave hvilken af de to fremgangsmåder, der er mest optimal, da både den deduktive og induktive fremgangsmåde har påvirket feltet på mange måder. Læseren bør blot være opmærksom på dette. I forsøg på at opnå en afklaring på det differentierede felt, præsenteres derfor nedenstående tabel. De fire kolonner repræsenterer hhv. forfatteren, hvilke kriterier/dimensioner forfatteren bruger, årstal (i kronologisk rækkefølge), en kort beskrivelse af definitionen samt sidetal hvorpå denne er fundet. Tabellen skal hovedsageligt bruges til at skabe overblik over de forskellige definitioner og den historiske udvikling. Artiklerne i tabellen blev fundet ved tre litteratursøgninger på PsychInfo. Første søgning indeholdte nøgleordene successful aging 3 samt concept and defin* 4. Derefter blev artikler, der, trods nøgleordene, ikke definerede eller tilføjede noget nyt til begrebet fravalgt. Samtidig blev artikler med specifikt fokus, såsom kollektive eller spirituelle ældre, også fravalgt. Efter første søgning manglede der dog stadig visse relevante tekster, som andre artikler løbende henviste til. Derfor blev anden og tredje søgning igangsat med nøgleordene successful aging samt model og gerontology, hvor de ønskede artikler samt enkelte nye artikler blev udvalgt gennem samme fremgangsmåde som ved første søgning. Efter de tre søgninger blev de 20 udvalgte artikler gennemlæst med henblik på at udlede de enkelte definitioner. Disse er listet i den fjerde kolonne. 2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Havighurst, R. J. 1961 Havighurst gennemgår hidtidige definitioner men formår ikke selv at definere begrebet klart. Teksten kan dog ses som en forløber til Havighursts endelige definition i 1968. - 3 Der blev både søgt på successful aging (amr.) og successful ageing (eng.) 4 Stjernen bruges til at åbne flere muligheder inden for ordet defin : define, definition osv. Side 8 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Williams, R. & Generel Psykologisk 1965 Opererer med de individuelle s. 9 Wirths, C. Dynamisk Social aktørers sociale systemer Subjektiv S.A. (succesfuld aldring) er når, der er balance i energiudvekslingen mellem individ og resten af det sociale system, samt når dette system er stabilt. Havighurst, R. Generel Fysiologisk 1968 S.A. defineres som succesfuld s. 70 J. Dynamisk Psykologisk tilpasning. Der skal være et tæt fit Subjektiv Social mellem personlighed, socialt miljø og den fysiske organisme. Dette sker når: o Personligheden er stærk og fleksibel o Det sociale miljø er støttende o Kroppen er energisk Gennem coping tilpasser individet sig personlige ændringer og ydre forhold. Palmore, E. Specifik Fysiologisk 1979 S.A. defineret som: s. 428 Statisk Psykologisk 1. Langt liv: overlevelse til 75 Objektiv / år Subjektiv 2. Godt helbred: fysisk funktion med mindre end 20 % funktionsnedsættelse 3. Livstilfredshed: generelt eller altid glad, tilfreds og ubekymret Side 9 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Rowe, J. & Generel Fysiologisk 1987 Distinktionen mellem almindelig og s. 143-144 Kahn, R. Dynamisk succesfuld aldring samt patologi og Objektiv aldring. S.A. defineres som: o Lidt eller ingen tab af fysiologiske funktioner Baltes, P. & Generel Fysiologisk 1990 S. A. som en adaptiv proces gennem: s. 4-5 + Baltes, M. Dynamisk Funktionelt o Selektion 19-20 Objektiv / Psykologisk o Optimering Subjektiv Social o Kompensation Kriterier for S.A.: 1. Livslængde 2. Biologisk helbred 3. Mentalt helbred 4. Kognitiv efficacy 5. Social kompetence og produktivitet 6. Personlig kontrol 7. Livstilfredshed Vaillant, G. Specifik Fysiologisk 1990 Definitionen fokuserer på de tre s. 334 Statisk Funktionel dimensioner: fysisk, psykologisk og Objektiv / Psykologisk socialt helbred, og defineres som Subjektiv Social godt fysisk helbred i alderen 63-65 år samt en psykosocial tilpasning (livstilfredshed, mental helbred og en klar evne til at lege, arbejde og elske) i en alder af 65 år. Side 10 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Schulz, R. & Generel Fysiologisk 1996 S.A. som succesfuld udvikling. S.A. s. 711 Heckhausen, J. Dynamisk Funktionel indebærer altså udvikling og Objektiv Psykologisk vedligeholdelse af primær kontrol Social gennem hele livet. De individer der kan engagere sig i og påvirke miljøet omkring sig i længst mulig tid er succesfulde. Jo mere primær kontrol, jo bedre. Kriterier for S.A.: Overlevelse, kognitive/interlektuelle/relationelle evner samt at kunne præstere inden for et specifikt område. Strawbridge et Specifik Fysiologisk 1996 Definitionen er en udvidelse af s. 136 al. Statisk Funktionel Smith s (1994) definition som lyder: Subjektiv En minimal forstyrrelse af den almindelige funktion, selvom minimale tegn og symptomer af kronisk sygdom kan være til stede. S.A. defineres derfor som et individ der ikke behøver assistance eller som ikke har besvær på nogen af 13 mobilitet/aktivitetsmålinger plus lidt eller intet besvær på 5 fysiske performancemålinger. Side 11 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Rowe, J., & Generel Fysiologisk 1997 S.A. som en flerdimensional s. 433 Kahn, R. Dynamisk Funktionel definition: Objektiv Social o Lav sandsynlighed for sygdom og sygdomsrelateret handicaps (ingen risikofaktorer) o Høj kognitiv og fysisk funktionel kapacitet o Aktivt engagement med livet (produktiv aktivitet og interpersonelle relationer) Individet har mulighed for at påvirke chancen for S.A. Slangen-de Kort et al. Generel Dynamisk Funktionel Psykologisk 2001 S.A. omhandler effektiv tilpasning, som indebærer fleksibel brug af s. 253 Subjektiv copingstrategier til at optimere personlig virke og velbefindende. Vaillant, G. E., Specifik Fysiologisk 2001 S.A. karakteriseres langs et s. 841 & Mukamal, K. Dynamisk Funktionel kontinuum, der udgøres af seks Objektiv / Psykologisk domæner: Subjektiv Social 1. Fysisk helbred (objektivt vurderet) 2. Fysisk helbred (subjektivt vurderet) 3. Længden på aktivt liv 4. Objektiv mentalt helbred 5. Subjektiv livstilfredshed 6. Social støtte Individer, der klarer sig godt i alle seks domæner indtil alderen 80 år, kan klassificeres som succesfulde. Side 12 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Tate, R. B. et al. Specifik Fysiologisk 2003 De ældres definition af S.A. s. 739 Dynamisk Funktionel indebærer følgende temaer (hyppigst Subjektiv Psykologisk listet først): Social o Godt helbred (og mindre sygdom) o Tilfredshed o Aktiv både mental, fysisk og socialt o Positiv attitude o Familie o Accept af alderdommen o Uafhængighed o Moderation (alt med måde) o God kost o Målsætning o Finansiel sikkerhed o Interesser/hobbyer o At være brugbar o At være tilfreds o At have humor Phelan, E. A. et Specifik Fysiologisk 2004 Ældres egen definition af S.A. er s. 213 al. Dynamisk Funktionel flerdimensionel indeholdende fysisk, Subjektiv Psykologisk funktionel, psykologisk og socialt Social helbred (20 temaer i alt) Deater-Deckard, Generel Fysiologisk 2005 S.A. er når individet bruger s. 24 K. & Mayr, U. Dynamisk Psykologisk forskellige strategier til at cope med Subjektiv forandringer i de kognitive kapaciteter. Side 13 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Bowling, A., & Generel 5 Fysiologisk 2005 S.A. defineres ud fra ældres egne s. 1549 Dieppe, P. Dynamisk Funktionel synspunkter: Subjektiv Psykologisk o Mental, psykologisk, fysisk Social og socialt helbred o Funktioner og ressourcer o Livstilfredshed o At have en mening med livet o Finansiel sikkerhed o At lære nye ting o Præstationer o Udseende o Produktivitet o At bidrage med noget til livet o Humor o Spiritualitet Bowling, A. Generel Fysiologisk 2006 S.A. defineret af ældre som (hyppigst s. 127 Dynamisk Funktionel listet først): Subjektiv Psykologisk o Helbred- og funktionsniveau Social o Psykologiske faktorer o Sociale roller og aktiviteter o Finansielle omstændigheder o Livsomstændigheder o Sociale forhold o Naboskab/samfund o Arbejde o Uafhængighed. 5 Dog med specifikke tilføjelser Side 14 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Rossen, E. K. et Generel Psykologisk 2008 S.A. defineret som: s. 79 al. Dynamisk Social o Accept af fysiske, Subjektiv relationelle og miljømæssige ændringer o Engagement (socialt samt at tage sig af sig selv) o Adfærd handler om at præsentere sig for omverdenen på en sådan måde at man udtrykker respekt for sig selv og andre samt fastholder et positivt livssyn Mortimer, P. M Generel Fysiologisk 2008 På baggrund af Rowe & Kahns s. 202 et al. Dynamisk Funktionel manglende psykologiske dimension Subjektiv Psykologisk ved S.A. tilføjer Mortimer et al.: Social o Personlig handlen (fx mental og fysisk helbred) o Social værdi o Livskvalitet og dødskvalitet Side 15 af 37

2.2 TABEL 1 Forfatter Kriterier / dimensioner Årtal Definition (oversat til dansk) Side Hilton et al. Generel Fysiologisk 2009 På baggrund af Phelan et al. s 20 s. 44 Dynamisk Funktionel temaer spørges omsorgspersoner om Subjektiv Psykologisk S.A., som defineres følgende: Social 1. Positiv attitude 2. Livskvalitet 3. Uafhængighed 4. Godt helbred 5. At være involveret med livet 6. Sociale relationer 7. Kognitiv funktion 8. At tage sig af sig selv 9. At klare forandringer 10. Finansiel sikkerhed 3 BEGREBSAFKLARING 3.1 METODE Til at systematisere og analysere ovenstående definitioner, blev der udviklet to modeller og en tabel. I forbindelse med analysearbejdet har der været sparring med stud.psyk. ved Århus Universitet Camilla Lund Sønderbæk. Sparringen er sket for at diskutere og analysere resultaterne, men også for at skabe et fagligt forum med mulighed for udvikling og udveksling af ideer. Tabel 1 og 2 samt model 1 og 2 er derfor udviklet i dette fællesskab. Model 1, tabel 2 og model 2 vil først blive gennemgået, hvorefter der følger en analytisk diskussion. 3.2 ANALYSE Model 1 er baseret på seks kriterier samt fire dimensioner, som viste sig at præge de udvalgte definitioner. Kriterierne opdeles således, at de første fire behandler definitionen som helhed: Er kriterierne overvejende generelle eller specifikke, og dynamiske eller statiske? Derefter tilføjes de fire dimensioner inspireret af Phelan et al. s (2004) egen inddeling med fysiologiske, funktionelle, psykologiske og sociale dimensioner. Dertil kommer de sidste to kriterier, således at dimensionerne Side 16 af 37

kan vurderes ud fra objektive eller subjektive kriterier. Hver kombination har fået tildelt et nummer (1 til 12), der senere skal lette analysearbejde i tabel 2. 3.2.1 MODEL 1 Kriterier Generel 1 Specifik 2 Dynamisk 3 Statisk 4 Kriterier Dimensioner Fysiologisk Funktionel Psykologisk Social Objektiv 5 6 7 8 Subjektiv 9 10 11 12 Det er vigtigt, at læseren forstår fordelene og ulemperne ved de enkelte kriterier og dimensioner, hvorfor en kort gennemgang er nødvendig. Diskussionen mellem den generelle kontra den specifikke definition handler om, hvorvidt definitionen af succesfuld aldring lægger op til flere fortolkningsmuligheder eller om kriterierne er specifikke. Et eksempel kunne være livstilfredshed kontra glæde vurderet og rangeret fra 0 (ulykkelig) til 9 (meget glad) (Palmore, 1979). Den generelle definition favner bredt og resulterer som regel i en større inklusion, i dette tilfælde flere succesfulde ældre. Den specifikke definition udelukker måske flere, men begrænser samtidig muligheden for fortolkning, når man undersøger begrebet. Specifikke definitioner er derfor nemmere at operationalisere og gør sammenligninger mere valide. Dynamiske definitioner ser aldring som en proces, der ikke nødvendigvis sigter efter et mål, men forholder sig dynamisk til begrebet. Statiske definitioner derimod indebærer en onetime-assessment; Man afgør altså ved én måling eller vurdering, hvorvidt man er succesfuld eller ej. De statiske definitioners fordel er bl.a. den metodiske proces enten er man, eller også er man ikke. Dette gør det nemmere at operationalisere og måle begrebet. Men det er svært at afgøre, hvornår man rammer målet succesfuld aldring, hvorfor den dynamiske tilgang, der ser aldringen som en gradvis proces, virker mere reel. Dimensionerne fysiologisk, funktionel, psykologisk og social har hver deres fordele, afhængig af hvilken måde de undersøges på. Det objektive kriterium repræsenterer hvad der er Side 17 af 37

målbart for omverdenen, mens det subjektive kriterium repræsenterer individets egne subjektive vurderinger. De to første dimensioner lægger mest op til at blive objektivt målt, mens de sidste er svære at vurdere for andre end individet selv, og derfor bør måles subjektivt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle typerne forholder sig således. Eksempelvis undersøger flere definitioner de fysiologiske og funktionelle dimensioner ud fra individets egne vurderinger, altså rent subjektivt (Strawbridge et al., 1996). Derimod formår ingen af definitionerne at kaste sig ud i en objektiv vurdering af de psykologiske og sociale aspekter, hvilket, ud fra en psykologisk vinkel, må siges at være typisk. Med viden om ovenstående fordele og ulemper, vil læseren senere bedre være i stand til at stille sig kritisk overfor den senere diskussion om de forskellige typer. Før denne vil analysen dog fortsat præsenteres. Tabel 2 en videreudvikling af tabel 1 og model 1. Hver artikel i tabel 1 blev vurderet ud fra de forskellige kriterier og dimensioner (se anden kolonne i tabel 1), hvorefter disse blev oversat til numre fra model 1. Alle artiklerne blev dernæst gennemgået for kombinationer og 14 forskellige typer blev fundet (type A-N). Tabel 2, der skal aflæses i forbindelse med model 1, præsenterer derfor typerne A til N i rækkefølgen simpel til kompleks. 3.2.2 TABEL 2 Type A: 1, 3, 5 Type B: 2, 4, 5, 11 Type C: 1, 3, 9, 11 Type D: 1, 3, 11, 12 Type E: 2, 4, 9, 10 Type F: 1, 3, 9, 11, 12 Type G: 2, 4, 5, 6, 12 Type H: 2, 3, 10, 11, 12 Type I: 1, 3, 5, 10, 11, 12 Type J: 1, 3, 5, 6, 11, 12 Type K: 2, 4, 5, 6, 11, 12 Type L: 2, 3, 5, 6, 9, 11, 12 Type M: 2, 3, 9, 10, 11, 12 Type N: 1, 3, 9, 10, 11, 12 Rowe, J., & Kahn, R. (1987) Palmore, E. (1979) Deater-Deckard, K., & Mayr, U. (2005) Williams, R., & Wirths, C. (1965); Rossen, E. K. et al. (2008) Strawbridge, W. J. et al. (1996) Havighurst, R. J. (1968) Rowe, J., & Kahn, R. (1997) Slangen-de Kort, Y. A. et al. (2001) Baltes, P., & Baltes, M. (1990) Schulz, R., & Heckhausen, J. (1996) Vaillant, G. (1990) Vailliant, G. E., & Mukamal, K. (2001) Tate, R. B. et al. (2003); Phelan, E. A. et al. (2004) Bowling, A., & Dieppe, P (2005); Bowling, A. (2006); Mortimer, P. M. et al. (2008); Hilton et al. (2009); Side 18 af 37

Efter model 1 og tabel 2 kan model 2 præsenteres. Modellen er identisk med model 1, men med typerne fra tabel 2 indsat i forbindelse med de enkelte kriterier. Modellen er et redskab til sammenligning af det eksisterende litteraturfelt, samt en model der kan opdateres og udvikles i takt med det fremtidige litteraturfelt. De typer der står under samme kriterium eller dimension kan altså med rette sammenlignes, da disse har samme kriterier, fokus eller fremgangsmåde. 3.2.3 MODEL 2 Kriterier Generel Specifik Dynamisk Statisk Kriterier Dimensioner A C D F I J N B E G H K L M A C D F H I J L M N B E G K Fysiologisk Funktionel Psykologisk Social Objektiv A B G I J K L G J K L - - Subjektiv C E F L M N E H I M N B C D F H I J K L M N D F G H I J K L M N 3.6 DISKUSSION Efter en gennemgang af det analyseredskab, der vil blive brugt i nærværende opgave, følger en diskussion af de enkelte typer fra tabel 2. Grundet opgavens omfang, vil ikke alle typer blive behandlet. Diskussionen vil følge rækkefølgen fra tabel 2, og dermed beskæftige sig med de simple først for derefter at afslutte med de mest komplekse. Først vil nogle generelle metodiske problemstillinger dog præsenteres. 3.6.1 METODEKRITIK Som nævnt i afsnittet om den historiske udvikling, er det bl.a. de deduktive undersøgelser, der har grundlagt en stor del af feltet. Empirien har tilsyneladende understøttet teorierne. Det er da også gentagne gange blevet påvist, at visse ældre bare klarer sig bedre. Men et generelt problem ved flere af de første undersøgelser er karakteristika ved deltagerne. Det har vist sig, at være vanskeligt at få de dårligere stillede ældre til at deltage i undersøgelserne, da de grundet dårligt helbred, isolation eller andre faktorer ikke ønsker at deltage (Palmore, 1979). Man ender altså med en gruppe ældre, der er bedre fungerende end virkelighedens heterogene gruppe af ældre. Side 19 af 37

Da deltagerne ikke er repræsentative, kan dette potentielt skabe validitetsproblemer. Ikke desto mindre gør netop deltagernes karakteristika det væsentligt nemmere at påvise den succesfulde aldrings tilstedeværelse. Med dette i mente diskuteres nu fordele og ulemper ved de forskellige typer. 3.6.2 ANALYSEDISKUSSION Diskussionen af de forskellige typer vil være bygget op omkring følgende spørgsmål: Hvad indebærer definitionen, og hvordan adskiller den sig fra andre typer? Hvilke fordele og hvilke ulemper er der ved definitionen? Derudover vil eventuel kritik teorierne imellem blive præsenteret. Blandt de simpleste typer (type A, B, C og D) finder man først Rowe og Kahns definition fra 1987 (type A) med kun én dimension. Artiklen adskiller sig fra resten af feltet ved at differentiere mellem patologisk, almindelig og succesfuld aldring, men selve definitionen af succesfuld aldring indebærer kun lidt eller intet tab af fysiologiske funktioner (Rowe & Kahn, 1987). Fordelen ved at have en så simpel definition er begrebets målbarhed samt den mindskede risiko for fortolkninger, når dette skal operationaliseres. Men ved kun at medregne den fysiologiske dimension fravælges også en stor del ældre, der, trods dårligt helbred, kan føle stor livstilfredshed og har gode sociale relationer. Omfanget af dimensionernes påvirkning af det aldrende individ kan diskuteres, men der kan ikke herske tvivl om, at individet ældes både fysiologisk og psykologisk. Dette er Rowe og Kahn dog også bevidste om, da de i deres artikel bl.a. behandler betydningen af autonomi og social støtte for succesfuld aldring. Men disse dimensioner bliver blot ikke inkorporeret i deres egentlige definition, hvilket rent praktisk har store konsekvenser for hvilke individer, der er inkluderet og ekskluderet. Samtidig ses begrebet som værende enten eller, således at det aldrende individ enten er succesfuldt eller ikke-succesfuldt. Den dikotome fremgangsmåde er dog problematisk, da den rent praktisk er økologisk invalid mennesker er ikke enten eller. Type A er altså en definition der, med forudbestemte kriterier, adskiller den succesfulde fra den ikkesuccesfulde befolkning. Type B tager højde for problemstillingen ved type A ved at medtage både den fysiologiske og psykologiske dimension. Palmore (1979) definerer succesfuld aldring ud fra tre kriterier: overlevelse til 75 år, mindre end 20 % funktionsnedsættelse samt en tilstand af at generelt eller altid være glad, tilfreds og ubekymret (Palmore, 1979). Succesfuld aldring ses her som et resultat af tidligere aktiviteter, kaldet prædiktorer. Individets fysiske funktion samt glæde ses som værende de største prædiktorer for succesfuld aldring, hvorfor både den fysiologiske og Side 20 af 37

psykologiske dimension er centrale i Palmores definition (ibid.). Ligesom type A er styrken ved type B, at definitionen er konkret og målbar. Den fysiologiske dimension blev objektivt målt af en læge, mens den psykologiske dimension blev subjektivt vurderet gennem et interview mellem en socialrådgiver og deltageren selv (ibid.). Resultatet af disse målinger er ligesom type A en dikotom opdeling. Enten opfylder man kriterierne, eller også gør man ikke. Denne opdeling resulterer, ud fra Palmores egen undersøgelse, i 45 % succesfulde ældre, hvilket kan siges at være forholdsvis mange, da de resterende ikke-succesfulde dækker både, jf. Rowe og Kahns opdeling, de almindelige og patologiske ældre. Dette overraskende positive resultat skyldes dog formentlig udvælgelsen af deltagerne, som desværre ikke er repræsentative for hele samfundet (jf. afsnit 3.6.1 metodekritik), da disse både har højere social status, bedre helbred og er mere aktive end ældre mennesker generelt (ibid.). Indtil videre har de førnævnte typer altså været målbare og konkrete, men samtidig også forholdsvis indsnævrede med kun en eller to dimensioner. Mennesket er komplekst, hvorfor en definition om menneskets aldring, ifølge nogle teoretikere, også bør være kompleks (fx Bowling, 2006). At forholde sig til den fysiologiske og psykologiske dimension alene, er derfor på mange måder utilstrækkeligt (ibid.). En af styrkerne ved både type D og E er nuanceringen af begrebet. Type D, her repræsenteret af Williams og Wirths (1965), definerer succesfuld aldring som en balance i energiudvekslingen mellem individet og omgivelserne, kaldet det sociale system. Deres artikel er bygget op om konceptet med de individuelle aktørers sociale systemer, hvorved individet ses som autonom, hvis balancen af energi mellem individet og det sociale system er lige eller til individets fordel. Er balancen derimod ikke til individets favør, anses individet for at være afhængig. Den succesfulde aldring handler altså om, hvor meget input man får fra omverdenen, og hvor meget output man giver. Dette åbner muligheden for selv svært handicappede ældre at klassificere sig som succesfulde ældre. Fordelen ved type D er det kontinuum, som succesfuld aldring vurderes ud fra modsat de hidtidige dikotome modeller (fx Palmore, 1979). Dette er en vigtig forskel, da kontinuummet i højere grad afspejler realiteten. Men da type D er svær at operationalisere, vil dette dog ikke spille nogen større rolle i forhold til, hvorvidt definitionen rent praktisk fungerer således i virkeligheden. Definitionen er så diffus og generel, at det er yderst vanskeligt at måle og undersøge begrebet rent kvantitativt. For hvordan måler man helt konkret den omtalte energiudveksling? Og hvordan tager man hensyn til de væsentlige individuelle forskelle, der er i sociabilitet? Betydningen af den sociale dimension varierer fra individ til individ, hvorfor en standard for sociabilitet nødvendigvis må være vanskelig at udvikle. Til trods for at type D netop Side 21 af 37

tager højde for en nuanceret aldring, ved at medtage individets sociale omgivelser og dermed den sociale dimension, inkluderer definitionen desuden desværre ikke den førnævnte fysiologiske dimension. Type E repræsenterer samme nuancering som type D, men inden for det fysiologiske aspekt. Strawbridge et al. s (1996) definition fokuserer på den fysiologiske og funktionelle dimension. Deres definition på succesfuld aldring, inspireret af Smiths definition (i Strawbridge et al., 1996), fokuserer hovedsageligt på individets fysiologiske og funktionelle ydeevne. Der må derfor kun være minimal forstyrrelse af den daglige funktion, selvom minimale tegn og symptomer på kroniske sygdomme kan forekomme (Strawbridge et al., 1996). Definitionen inkluderer derudover en lang række fysiske præstationsmålinger, fra at tage et bad eller spise, til at gå 0,8 kilometer eller op af trappen, samt fem fysiske præstationsaktiviteter, såsom at løfte vægte eller gå ned i knæ (ibid.). Kan individet klare ovenstående uden besvær, anses det som værende ældet succesfuldt. En af fordelene ved type E er altså nuanceringen, således at det ikke kun er de fysiologiske aspekter, der bliver afdækket, men også individets funktion i dagligdagen. Dette gør definitionen mere relevant for virkelighedens ældre, da kriterierne er velkendte aktiviteter samt at definitionen tillader minimale tegn og symptomer på kroniske sygdomme (ibid.). Der er altså ikke nødvendigvis tale om elitemennesker, hvilket gør definitionen mere menneskelig håndgribelig end de hidtidige typer. En anden fordel ved type E er også den klare opdeling og udspecificering af kriterierne, der gør det nemt at måle og gennemføre undersøgelsen igen. Problemet ved type E er dog, at netop denne udspecificering af kriterierne ikke udnyttes optimalt, idet undersøgelsen gennemføres via telefoninterview således, at målingerne bliver subjektive. Det er de ældre selv, der vurderer, hvorvidt de har problemer med de forskellige aktiviteter eller ej. Dette skaber en stor risiko for fejlfortolkninger, da nogle ældre måske vurderer sig selv som bedre end dårligere, end de reelt er. Der er dog en fordel med telefoninterviewene. Det er en måde at omgås problemstillingen med ikke-repræsentative deltagere, da flere ældre vil kunne overskue en telefonsamtale kontra, at skulle ud af huset og deltage i undersøgelsen der. Desværre er det økologisk invalidt, at måle så ellers målbare kriterier på denne måde. Undersøgelsesdesignet vil i stedet være optimalt til at undersøge den psykologiske eller sociale dimension. Indtil videre har typerne behandlet enten den fysiologiske/funktionelle eller psykologiske/sociale dimension, og har derfor været forholdsvis smalle. Men som før nævnt kan den menneskelige aldring ses som værende flerdimensionel, hvorfor der kan argumenteres for en mere kompleks definition. Derfor er type F og G fornuftige bud på en udvidet definition med tre Side 22 af 37

dimensioner. Her finder man Havighursts (type F) definition fra 1968, hvorved den succesfulde aldring anses for at være succesfuld tilpasning, altså individets evne til at cope med indre og ydre forandringer (Havighurst, 1968). Dette adskiller sig på sin vis ikke fra type D med den subjektivt vurderede psykologiske og sociale dimension. Men det særlige ved type F er kriterierne, for at tilpasningen forløber succesfuldt, nemlig at personligheden er stærk og fleksibel, det sociale miljø er støttende, samt at kroppen er energisk (ibid.). Disse elementer skaber et bedre helhedsbillede, end de hidtidige typer har formået at gøre, da både det fysiologiske, psykologiske og sociale aspekt er medregnet. Derudover gør Havighurst meget ud af at eksplicitere nødvendigheden for at kunne måle begrebet. Så selvom dimensionerne vurderes subjektivt, så systematiserer Havighurst måden hvorpå vurderingen bør finde sted (ibid.). Rowe og Kahns definition (1997) (type G) er blandt de populæreste og mest henviste definitioner. Den er dog også blandt de artikler med flest efterfølgende kritiske tilføjelser. Definitionen indeholder både den objektivt målte fysiologiske og funktionelle dimension samt den subjektivt vurderede sociale dimension. Succesfuld aldring opnås derfor ved lav sandsynlighed for sygdom og sygdomsrelateret handicaps, høj kognitiv og fysisk funktionel kapacitet samt aktivt engagement med livet. Kombinationen af disse tre hovedkomponenter repræsenterer den succesfulde aldring. En vigtig forskel på Rowe og Kahns definition kontra resten af feltet, er den pludselige mulighed for individet selv at regulere og påvirke sin succesfulde aldring. Deres fokus på miljømæssige påvirkninger samt aldringstegn som aldersrelateret og ikke aldersbetinget står i forlængelse af deres tidligere teori om adskillelsen af sygdomme i alderdommen og alderdommen i sig selv (Rowe & Kahn, 1987). Definitionen har flere fordele. Baseret på McArthur Foundation Research Network on Successful Aging står Rowe og Kahns definition med et solidt empirisk grundlag, der er konkret og målbart. Samtidig fokuserer artiklen ikke kun på, hvad succesfuld aldring er, men også hvordan denne opnås. Da lav sandsynlighed for sygdom og sygdomsrelateret handicaps er en del af definitionen, redegøres der derfor også for hvordan disse risikofaktorer undgås, hvorfor definitionen gøres håndgribelig og brugbar for de ældre. Dog kritiseres definitionen også for at lægge et for stort pres på de ældre, ved netop at påpege individets egen indflydelse på den succesfulde aldring. Lige så konkret og håndgribelig definitionen desuden er, lige så afgrænsende er den. Ved bl.a. at fokusere hovedsageligt på den fysiske og funktionelle dimension skabes en målbar enten-eller definition, hvor kun de bedste ældre er inkluderet. Den forholdsvis vigtige psykologiske dimension er desuden ikke medtaget i definitionen, således at ældre, der trods sygdom, måske selv klassificerer sig som succesfulde, ikke medregnes. Rowe og Kahn behandler Side 23 af 37

derfor også den succesfulde aldring som et fænomen for eliten. Ud af en heterogen gruppe er der kun få succesfulde ældre. Dette er blevet kritiseret af bl.a. Strawbridge et al. (2002), der gennemførte en undersøgelse, hvorved en række ældre blev vurderet ud fra Rowe og Kahns kriterier, samt selv vurderede deres aldring som succesfuld eller ej. Blandt gruppen var der, ifølge Rowe og Kahns definition 18,8 % succesfulde ædre. Men medregnede man de ældre, der selv vurderede sig som succesfulde, steg antallet til 50,3 % (Strawbridge et al., 2002). Formålet med undersøgelsen var at påpege den manglende psykologiske dimension ved Rowe og Kahns definition, men samtidig også at diskutere hvorvidt der er tale om succesfulde ældre som en flertalseller mindretalsgruppe. Det er klart, at Strawbridge et al. (2002) opnår højere frekvens af succesfulde ældre i takt med at de udvider definitionen med endnu en dimension. Men spørgsmålet er, hvorvidt definitionen bliver bedre, jo bredere den er? Dette diskuteres i nærværende opgaves afsluttende diskussion. Kritikpunktet om den manglende psykologiske dimension ved Rowe og Kahns definition kan derfor ses som både en fordel og ulempe, afhængig af hvad man i virkeligheden er interesseret i at undersøge. Slangen-de Kort et al. s (2001) definition er på mange måder vanskelig at placere i analysen (type H). Deres umiddelbare definition indebærer effektiv tilpasning og copingstrategier. Disse komponenter indebærer den psykologiske dimension, men også den funktionelle, idet individet bruger copingstrategierne til at optimere bl.a. sit personlige virke (Slagen de Kort et al., 2001). Senere i deres artikel argumenterer de dog for, at effektiv tilpasning kræver visse kompetencer i form af kognitive, personlige, materielle og sociale ressourcer. Hermed kunne definitionen pludselig udvides med også den fysiologiske og sociale dimension. I nærværende analyse er det dog vurderet, at man kan nøjes med den psykologiske og den funktionelle dimension, da den fysiologiske og sociale dimension ikke umiddelbart vægtes højt nok til at blive udspecificeret i selve definitionen. Man kan altså sige, at kompetencerne er en forudsætning frem for en faktisk del af den succesfulde aldring. Samspillet mellem den psykologiske og funktionelle dimension har mange fordele. Definitionen fokuserer på individets indre styrker til at håndtere omverdenens udfordringer, således at individet trods fysiologiske begrænsninger stadig kan fungere succesfuldt. Samme fokus ses hos Baltes og Baltes, der vil blive berørt senere i diskussionen. Det er dog problematisk, at der ikke foreligger et empirisk grundlag for definitionen, da artiklens undersøgelse omhandler self-efficacy i alderdommen. Definitionen er samtidig diffus og for generel, til at kunne udlede noget konkret om begrebet. Analysen må derfor også tages med forbehold, da Slagen-de Kort et al. (2001) i høj grad lægger op til fortolkningsmuligheder inden for Side 24 af 37

definitionens rammer. Type C (Deater-Deckard & Mayr, 2005) kan på flere punkter relateres til type H, da de begge bl.a. har fokus på individets indre strategier. Type C vil dog, grundet definitionens utilstrækkelige forklaring og nærværende opgaves omfang, ikke blive diskuteret nærmere (ibid.). Herefter diskuteres definitionerne I-L, der hver medtager alle fire dimensioner men varierer inden for de enkelte kriterier. Ligheden mellem dem er den objektivt målte fysiologiske dimension, der gør det både muligt og relevant at sammenligne definitionerne imellem. Baltes og Baltes s (1990) er blandt de helt store teoretikere inden for den succesfulde aldring (type I). Deres SOK-model indebærer individets evne til selektion, optimering og kompensation i takt med den ontogenetiske udvikling. Altså evnen til at selektere i sine handlinger, optimere disse og dermed kompensere for eventuelle tab (Baltes & Baltes, 1990). Som flere andre definitioner er Baltes og Baltes s definition vanskelig at analysere. Den umiddelbare teori omhandler kun psykologiske processer, men kriterierne for den konkrete succesfulde aldring indebærer biologisk helbred, mentalt helbred, livstilfredshed, sociale kompetencer m.fl., hvorfor alle fire dimensioner er medtaget. Kriterierne er altså en del af definitionen, hvilket Baltes og Baltes ekspliciterer ved deres såkaldte multikriteriumstilgang. Individet anses derfor som succesfuldt, hvis det, gennem selektion, optimering og kompensation, formår at opfylde kriterierne (ibid.). SOKmodellen er altså en slags forløber til den succesfulde aldring. SOK-modellen er en af de første til at eksplicitere hvilke psykologiske processer, der finder sted, når individet i takt med aldringen møder udfordringer, hvilket rent videnskabeligt er både interessant og relevant. At disse processer ikke rent objektivt kan måles, er en konsekvens af det overvejende fokus på den psykologiske dimension. Definitionens fokus på den psykologiske dimension er dog samtidig en af grundene til, at Baltes og Baltes teori i dag er generelt anerkendt og efterfølgende er blevet brugt som uddybende element for den psykologiske dimension i mange teorier. Schulz og Heckhausens (1996) definition (type J) er bl.a. en videreudvikling af Baltes og Baltes s (1990) SOK-model om succesfuld aldring og indebærer evnen til primær kontrol i længst mulig tid. I praksis betyder det, at de individer, der kan påvirke deres omgivelser i længst tid, anses som værende succesfulde (Schulz & Heckhausen, 1996). Denne definition er forholdsvis generel, men uddybes efterfølgende med tre kriterier: Individet skal have god fysik, som måles ud fra samme kriterier som i Rowe og Kahns (1997) definition, det skal besidde generaliserede kognitive, intellektuelle og socialrelationelle evner, samt kunne præstere inden for et specifikt domæne (Schulz & Heckhausen, 1996). De understreger betydningen af absolutte og målbare Side 25 af 37

kriterier, hvorfor de henviser til Rowe og Kahn, men de formår ikke helt at argumentere for deres uddybende kriterium om bl.a. socialrelationelle evner og hvordan disse skulle kunne operationaliseres. Ikke desto mindre formår de at medregne alle fire dimensioner, hvorfor de er blandt de første til at anerkende individets aldring som en flerdimensionel og kompleks proces. Schulz og Heckhausen er dog rent analytisk vanskelig at placere, da den primære kontrol og påvirkningen af omgivelserne kan tolkes som værende hhv. både fysiologisk, funktionel, psykologisk og socialt. Dette gør det samtidig svært at operationalisere begrebet, hvilket måske er årsagen til, at der ikke er decideret empirisk grundlag for definitionen i deres artikel (ibid.). Vaillant (1990) definerer begrebet med samme fire dimensioner med hhv. objektivt vurderet fysiologisk og funktionelt helbred, og subjektivt vurderet psykologisk og socialt helbred (type K). Dog er den funktionelle dimension ikke eksplicit behandlet i definitionen, men vurderet ud fra kriteriet om evnen til at lege, arbejde og elske (Vaillant, 1990). Forskellen fra type J er det statiske perspektiv, der ud fra et bestemt tidspunkt i livet vurderer individet. Den succesfulde aldring er altså et mål, man når, hvis man ved en given alder opfylder visse specifikke kriterier. Begrebet er derfor målbart, da definitionen både er statisk og specifik. I 2001 nuancerer Valiant et al. definitionen (type L), således at der tilføjes elementet af længden på det aktive liv samt individets fysiologiske helbred vurderet både objektivt og subjektivt (Vaillant et al., 2001). Fordelen ved sidstnævnte er muligheden for at sammenligne individets eget syn på helbredet kontra det objektivt målte helbred. Derudover er listen med de seks domæner 6 specifikt defineret, således at definition er let at operationalisere. Det interessante er, at definitionen ændres fra at være statisk (type K) til at blive en dynamisk proces (type L), hvor individet skal klare sig godt i de seks domæner indtil alderen 80 år (ibid.). Dette passer med den generelle udvikling, hvorfra den succesfulde aldring går fra at være en statisk tilstand der opnås, til at være en proces hvor individet over længere tid kan være succesfuld. Man skal dog være opmærksom på, at Vaillant et al. s definition er baseret på en undersøgelse med kun mandlige deltagere, hvorfor definitionen ikke nødvendigvis er repræsentativ for kvinder (ibid.). Herefter følger en diskussion af typerne M og N, hvis lighed er det metodiske grundlag. Inden for de sidste 10 år er der sket en markant ændring i metoden, hvorudfra man undersøger fænomenet om succesfuld aldring. Feltet har hidtil været præget af hovedsageligt 6 Fysisk helbred (objektivt vurderet), fysisk helbred (subjektivt vurderet), længden på aktivt liv, objektiv mentalt helbred, subjektiv livstilfredshed og social støtte (Vaillant, 2001) Side 26 af 37

longitudinelle studier (fx Strawbridge et al., 2002), tvillingestudier (fx Rowe & Kahn, 1997) og prospektive studier (fx Vaillant et al., 2001). Men med bl.a. Tate et al. (2003) (type M) i front begyndte en tendens til at spørge de ældre selv om definitionen af succesfuld aldring. Inden for samme type (M) finder man Phelan et al. (2004), der ud fra over 2.000 deltagere spurgte om deres tanker om succesfuld aldring, samt om disse tanker havde ændret sig inden for de sidste 20 år (Phelan et al., 2004). To tredjedele af tankerne var allerede at finde i de eksisterende definitioner om succesfuld aldring, såsom fysiologisk, funktionel, psykologisk og socialt helbred. Indikerende at de ældres tanker om succesfuld aldring som flere andre definitioner er flerdimensionel. Derudover fandt man at to tredjedele af de ældre også havde oplevet en ændring i tankerne om succesfuld aldring inden for de sidste 20 år. Dette er forholdsvis mange og værd at notere sig, da langt de færreste teoretikere til de tidligere definitioner selv tilhører den ældre generation 7, og derfor kan nå at ændre holdning omkring begrebet. Type M har mange fordele, idet listen af komponenter er yderst specifik og nem at undersøge med andre deltagere. Derudover er deltagerne hhv. japanskamerikanske og kaukasisk-amerikanske, således at man med undersøgelsen også kan sammenligne kollektivt kontra vestligt orienteret ældres holdning (ibid.). Problemet med definitionen er dog, at den ikke rigtig formår at sige noget konkret. Undersøgelsen er bygget op om 20 komponenter, hvoraf nogle rangeres højere end andre (ibid.). Men artiklen virker mere som en meningsmåling end en faktisk definition, og har derfor mere menneskelig relevans end faktisk videnskabelig relevans. Phelan et al. (2004) redegør altså ikke for, hvem der konkret er succesfulde, og hvilke kriterier de skal opfylde, men lister i stedet op en række komponenter med større eller mindre betydning for den succesfulde aldring. Den eneste konklusion man kan drage af definitionen er, at livslængden samt muligheden for at arbejde efter pensionsalderen ikke er vigtig for de ældre (ibid.). Type M er altså trods sine specifikke definitioner forholdsvis uanvendelig i praksis, da de færreste ældre kan opfylde samtlige kriterier, og i så fald ikke ville kunne bekræftes i at være succesfulde på en valid måde. Type M må derfor også ses som det, det er en liste af perceptioner omkring succesfuld aldring. Type N adskiller sig ikke meget fra type M, da den eneste forskel er, at kriterierne i type N er generelle. Bowling (2006) gennemførte, ligesom Phelan et al. (2004), en række interviews med ældre mennesker, spørgende: Hvilke ting synes du er associeret med succesfuld aldring? 8 7 Over 65 år. 8 Eng.: What do you think are the things associated with successful ageing? (Bowling, 2006, s. 125) Side 27 af 37