Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Resumé Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E05v Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde Søgeord: Asyl og aktivitet Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere har et dårligt psykisk helbred, hvilket kan skyldes opholdstiden på asylcentre, derudover er de frarøvet meningsfulde aktiviteter. I starten af projektet har det været uklart for os, hvad asylansøgere foretager sig, gerne vil foretage sig, og hvilken betydning de tillægger aktiviteter. Derfor valgte vi at lave en forundersøgelse, hvorefter vi erkendte at vores fokus på aktivitet var for bredt, og skulle indsnævres til arbejde. Det leder os frem til den egentlige problemformulering; Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Vi har anvendt en kvalitativ metode til indsamling og bearbejdning af empiri, og foretaget 5 semistrukturerede interviews. Som teoretisk referenceramme har vi benyttet Model of Human Occupation, herunder begrebet aktivitetsidentitet. På baggrund af vores resultater kan vi konkludere hvorfor arbejde er vigtigt for asylansøgerne; det giver mulighed for at kunne deltage i, og blive en del af samfundet, at indtage ønskelige roller, giver følelsen af at der er brug for dem og de er noget værd, det strukturerer deres hverdag, giver dem mening, tilfredsstillelse og sociale relationer. Forfatternes navne og adresser: Kivie Jacobsen, Niels Ebbesensgade 6 1.tv., 9000 Aalborg Gitte Bach Nielsen, Østergade 66 C st., 9400 Nørresundby Katrine Andresen, Brandstrupsgade 10 1.th., 9000 Aalborg Kontakt: Kivie, Gitte og Katrine; e-mail: e05vbachelor@live.dk

Abstract Class: E05v Title of bachelor assignment: Asylumseekers and work Keywords: Asylum and activity Abstract: Surveys shows that asylumseekers are in poor mental health, wich may be related to the length of stay in asylumcenters, additionally they are occupationally deprived. It the beginning of the project it has been unclear to us what asylumseekers does, what they want to do, and what kind of activityes they find important. On the bases of that we made a preliminary examination, following this we realized that our activity focus was to broad and should be limitet to work. This led us to the research question; Research question: Why is work important to adult asylumseekers in Denmark? To gather and analyse the empirical data, we based the assignment on a qualitative method, we have conducted 5 semi-structured interviews. We chose to make use of; Model of Human Occupation, including the more narrow term occupational identity, as theoretical frames of reference. Based on our results we can conclude, that work is important to adult asylumseekers; it gives them the opportunity to participate and become a part of the society, the opportunity to take desirable roles, it makes them feel they are needed and appreciated, it structures their everyday lifes, gives them meaning and satisfaction and social contacts. Names and adresses of authors: Kivie Jacobsen, Niels Ebbesensgade 6 1.tv., 9000 Aalborg Gitte Bach Nielsen, Østergade 66 C st., 9400 Nørresundby Katrine Andresen, Brandstrupsgade 10 1.th., 9000 Aalborg Contact: Kivie, Gitte og Katrine; e-mail: e05vbachelor@live.dk

Forord Denne opgave afspejler en interesse for asylansøgere, og omhandler hvorfor de oplever arbejde som værende en vigtig aktivitet. Vi håber dette projekt kan bidrage til med supplerende viden på området og sætte tanker i gang og skabe inspiration hos såvel ergoterapeuter som andet sundhedspersonale. Desuden håber vi, at projektet kan være medvirkende til at skabe et nyt fokus på området og dermed give bedre forudsætninger for at asylansøgerne kan få den bedst mulige hverdag på centret. I forbindelse med udarbejdelse af dette projekt vil vi gerne rette en tak til de personer der har bidraget på forskellig vis. Vi vil gerne rette en tak til vores vejleder adjunkt, master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, ergoterapeut Ulla Krüger Jørgensen samt Cand. Mag. i kommunikation og sociologi Henrik Vardinghus-Nielsen. Endvidere vil vi gerne takke stedfortræder Karen M. Bjørn samt medarbejdere og informanter fra Dansk Røde Kors asylcenter, som indvilligede i at deltage i vores undersøgelse med interesse og åbenhed. Desuden vil vi gerne sige tak til psykolog Kjerstin Almqvist, professor i ergoterapi Gail Elizabeth Whiteford, Dansk Røde Kors samt Dansk Flygtningehjælp. Ligeledes vil vi gerne takke familie, venner og bekendte. Grafisk opsætning og design: Nicholas Alberg NA Designs. Forsidefotografi: Jon Rawlinson, benyttes frit efter licensreglerne Creative Commons/CC. Professionshøjskolen University College Nordjylland, juni 2008. -------------------------------------- Kivie Jacobsen -------------------------------------- Gitte Bach Nielsen -------------------------------------- Katrine Andresen

Projektets opbygning Indledning Problembaggrund Problemformulering Teori Metode Præsentation Planlægning af analyse Analyse og teoretisk fortolkning Konklusion Diskussion Perspektivering Forfatteransvar Referenceliste Bilagsfortegnelse Her udtrykkes den interesse og nysgerrighed vi har for emnet Her beskrives de problemområder samt den undren vi har omkring emnet, der danner grundlag for dette projekt Her findes problemformuleringen samt begrebsafklaring Her beskrives den valgte teori, som danner grundlag for udarbejdelse af interviewguide samt fortolkningsafsnittet Her beskrives litteratursøgning, videnskabsteoretisk tilgang, fremgangsmåder til opbygning og gennemførelse af indsamling af empiri samt etiske overvejelser Heri præsenteres asylcenteret vi har besøgt, vores informanter og tolkene Her beskrives den analysemetode der anvendes i bearbejdningen af det transskriberede materiale Her analyseres og fortolkes vores indsamlede empiri ud fra valgt teori Her vurderes undersøgelsens resultat i forhold til problemformuleringen Her foretages en vurdering og diskussion af projektets metode, teori og resultater, samt validitet og reliabilitet Her vurderes alternative perspektiver i forhold til problemformuleringen Her gives en oversigt over hvem der har ansvar for hvert enkelt afsnit Her gives en oversigt over det litteratur der er anvendt i forbindelse med projektet Her giver vi en oversigt vedlagte bilag

Referencer Teksthenvisning og referenceliste er udarbejdet efter det anerkendte referencesystem Harvard. Harvard består af en teksthenvisning af en forfatters efternavn efterfulgt af årstal og sidetal fx (Kielhofner 2006, s.34). Henvisninger placeret før punktum er relateret til den enkelte sætning, henvisninger efter punktum dækker hele afsnittet. De anvendte citater i opgaven er skrevet med kursiv og i anførselstegn. Hvor der er to citater sat sammen, angives det med; [ ]. Citater under tre linier indskrives i teksten, og citater over tre linier markeres ved indrykning på siden og skrives med enkelt linieafstand. Bilag forefindes sidst i opgaven og henvisninger til disse findes i teksten. Bilag nummereres.

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. PROBLEMBAGGRUND...2 2.1 VERDENS FLYGTNINGE... 2 2.2 ASYLANSØGERE I DANMARK... 2 2.3 DANSKE ASYLCENTRE... 3 2.4 OPHOLDSTID... 3 2.5 PSYKISK HELBRED BLANDT ASYLANSØGERE I DANMARK... 4 2.6 DISKUSSION PÅ ASYLOMRÅDET... 5 2.7 ASYLANSØGERE FRARØVES AKTIVITET... 6 2.8 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS... 7 2.9 FORUNDERSØGELSE... 8 3. PROBLEMFORMULERING...10 4. TEORI...11 4.1 MODEL OF HUMAN OCCUPATION...11 4.2 AKTIVITETSIDENTITET...11 4.2.1 Vilje...12 4.2.2 Vanedannelse...13 4.3 SAMMENFATNING AF AKTIVITETSIDENTITET...14 5. METODE...15 5.1 LITTERATURSØGNING...15 5.1.1 Systematisk søgning...15 5.1.2 Kædesøgning...15 5.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG...16 5.2.1 Fænomenologisk tilgang...16 5.2.2 Hermeneutisk tilgang...16 5.2.3 Kvalitativ metode...17 5.3 INDSAMLING AF EMPIRI...17 5.3.2 Udarbejdelse af interviewguide...17 5.3.3 Udvælgelse af informanter...18 5.3.4 Interview situation...19 5.3.5 Transskription af empiri...20 5.4 ETISKE OVERVEJELSER...20 5.4.1 Interviewguide...20 5.4.2 Interview...20 5.4.3 Samtykkeerklæring...20 5.4.4 Transskriptioner...21 6. PRÆSENTATION...22 6.1 ASYLCENTER...22 6.2 INFORMANTER...22 6.3 TOLK...22 7. PLANLÆGNING AF ANALYSE...24 8. ANALYSE OG TEORETISK FORTOLKNING...26 8.1 ANALYSE AF SAMFUND...26 8.1.1 Teoretisk tolkning af samfund...27

Indholdsfortegnelse 8.2 SOCIALE RELATIONER...29 8.2.1 Teoretisk tolkning af sociale relationer...31 8.3 NUVÆRENDE SITUATION...32 8.3.1 Teoretisk tolkning af nuværende situation...35 9. KONKLUSION...37 10. DISKUSSION...39 10.1 DISKUSSION AF METODE...39 10.2 DISKUSSION AF TEORI...40 10.3 DISKUSSION AF RESULTATER...41 10.4 VALIDITET...42 10.5 RELIABILITET...42 11. PERSPEKTIVERING...43 12. FORFATTERANSVAR...45 13. REFERENCELISTE...46 14. BILAGSFORTEGNELSE...50 Oversigt over tabeller Tabel 1: Begrebsafklaring Tabel 2: Interviewsituation Tabel 3: Præsentation af informanter Tabel 4: Kategorier og underkategorier Oversigt over figurer Figur 1: Analyseproces

Indledning 1. Indledning Jeg venter på én morgen: En fredelig morgen, hvor jeg får lyset at se, hvor jeg vil føle mig tryg, hvor jeg vil nyde freden, og hvor jeg vil stråle af glæde. Det lyder som tanker om hvad der burde være en menneskeret, men asylansøgeren som forærede os dette digt, forklarede at det faktisk var de tanker han kunne knytte til sin tilværelse, som værende asylansøger i Danmark. Denne asylansøger er kun en ud af mange, siden 1950érne har flere millioner mennesker fået asyl rundt om i verden, og i dag venter stadig mere end en million mennesker på en afgørelse i deres sag om asyl (Teichmann 2002, s.8). I 2007 var antallet af asylansøgere i Danmark 2230 (UNHCR 2008a), og størstedelen af disse mennesker er indkvarteret på asylcentre rundt omkring i landet. Der har i den seneste tid været en del mediebevågenhed og debat netop på asylområdet i Danmark, da det har vist sig at asylansøgeres sundhedstilstand er negativt påvirket, i forbindelse med den tid de opholder sig på asylcentre. Dog uddybes det ikke nærmere i de danske medier, hvordan asylansøgere selv oplever deres hverdag, og den tid de tilbringer på asylcentrene, selvom det er et centralt spørgsmål at knytte til debatten. Trods mediebevågenheden på asylområdet i Danmark, er asylansøgere stadigvæk en gruppe mennesker, vi ikke kender ret meget til. De er flygtet fra deres hjemland og har forladt alt hvad de havde, men hvad så nu hvor de befinder sig på et asylcenter i Danmark? Hvilke aktiviteter foretager de sig egentlig, og kan de fylde tiden ud med disse mens de venter? Hvilke aktiviteter betyder noget for dem i denne hverdag, som pludselig ser anderledes ud end hvad de hidtil har været vant til? På baggrund af disse forholdsvis brede spørgsmål, valgte vi i en tidlig periode af vores projekt, at besøge et af landets asylcentre, hvorefter vi måtte erkende at vores perspektiv skulle indsnævres fra en meget bred opfattelse af aktivitet, til en mere specifik aktivitet, nemlig arbejde. Igennem den første del af vores projekt, problembaggrunden, har vi dog valgt at illustrere den proces vi har gennemgået, for at nå frem til aktiviteten arbejde. Side 1 af 49

Problembaggrund 2. Problembaggrund Vi vil i problembaggrunden bevæge os fra en bred orientering om vores emne, for dernæst at præcisere hvilken målgruppe, vi ønsker at beskæftige os med i vores undersøgelse. Ved hjælp af blandt andet litteratur, søgning af videnskabelige artikler, medieomtale af emnet, ergoterapeutisk perspektiv, samt vores egen forundersøgelse, vil vi præsentere nogle af de problemområder der vedrører emnet. 2.1 Verdens flygtninge Ifølge Dansk Flygtningehjælp, en privat humanitær organisation der blandt andet arbejder for at skabe en bedre fremtid for flygtninge, er der aktuelt 36 millioner mennesker på flugt i verden, hvoraf 12 millioner har krydset en grænse til et andet land (Dansk Flygtningehjælp 2006). Når mennesker krydser en grænse, og kommer fra et land til et andet, vil de opleve mange forandringer. Forandringer der blandt andet vedrører land, kultur, religion, sprog og politik, og derved forandringer som påvirker hele deres liv. (Andersson 2001, s. 79) Når mennesker flygter til et andet land, er det ofte som følge af krig og forfølgelse i deres hjemland. Derfor er det også mennesker som har brug for beskyttelse, og for at sikre dette grundlagde De Forenede Nationer (FN) i 1950, flygtningeorganisationen, United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR). Grundlaget for UNHCR s arbejde, er FN s Flygtningekonvention fra 1951, der er en international overenskomst, som dækker de vigtigste aspekter af en flygtnings liv. (UNHCR 2008b) 2.2 Asylansøgere i Danmark Danmark har underskrevet FN s Flygtningekonvention fra 1951, og har derved også forpligtiget sig til, at alle mennesker kan søge asyl i landet. For at få asyl i Danmark og derved få status som flygtning, skal personen opfylde visse betingelser som er beskrevet i konventionen. Disse betingelser er en velbegrundet frygt for forfølgelse ved hjemkomst i det land personen har statsborgerret, på grund af politik, religion, nationalitet, race eller social gruppe. (UNHCR 2008c) Hvis en asylansøger opfylder disse betingelser, har personen ifølge den danske bekendtgørelse af udlændingelovens 7, ret til at opholde sig i Danmark (BEK nr. 945 af 01-09-2006, kap. 1). Derudover kan asylansøgere, der af andre grunde end dem der er nævnt i Flygtningekonventionen, fx dem der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf i deres hjemland, få beskyttelse i Danmark (Jørgensen 2007, s. 6). Selvom FN s Flygtningekonvention er af gammel dato, tages der stadigvæk udgangspunkt i den, i den danske bekendtgørelse af udlændingeloven. Dog er udlændingeloven blevet Side 2 af 49

Problembaggrund ændret og strammet gennem årene, hvilket har gjort det sværere at få asyl i Danmark. (Nissen, Honoré & Vågen 2005, s. 3-8) Ifølge Udlændingeservice, en myndighed under Integrationsministeriet i Danmark, er der nogle undtagelser hvor asylansøgere bliver afvist i Danmark. Disse undtagelser skyldes Dublin-forordningen, der er en aftale mellem den Europæiske Unions (EU) lande, om at der kun kan søges asyl i det første EU land en person kommer til. Denne forordning er en afløser for Dublinkonventionen. (Udlændingeservice 2008a) Se yderligere om asylproceduren i Danmark i bilag (Bilag 1). 2.3 Danske asylcentre Mens asylansøgere i Danmark venter på at deres sag behandles, bliver de indkvarteret på et af landets asylcentre. I 2001 var der 58 asylcentre i drift i Danmark (Udlændingeservice 2005b) og i dag er dette tal nede på 7. Ud af de tilbageværende centre, er 6 drevet af den humanitære organisation Dansk Røde Kors, og kan opdeles i 2 modtage- /udrejse centre, 1 opholdscenter og 3 specialcentre. Derudover er der 1 kommunalt drevet opholdscenter i Nordjylland. (Rosado 2008a) Ifølge Dansk Røde Kors er hverdagen på de danske asylcentre præget af undervisning, skolegang og andre dagligdagsaktiviteter som at gøre rent og vaske tøj, lige som mange andre borgere i Danmark. Dog kan asylansøgere ikke selv bestemme hvor de vil bo, de har begrænset plads, forholdene er beskedne og de må ikke have arbejde på traditionel vis. (ibid. b) På grund af disse omstændigheder er asylansøgernes hverdag anderledes end den øvrige danske befolknings, men også anderledes i forhold til de vante omgivelser og hverdagsaktiviteter de havde i deres hjemland. Forandringer og ændringer i hverdagslivet kan på flere måder have en indvirkning på disse mennesker. Det vil selvfølgelig være forskelligt fra person til person, men det kan for nogle indebære, at de mister følelsen af sikkerhed og stabilitet i deres liv, og betyde at de skal forme deres liv på ny. (Kielhofner 2006, s. 19-21) 2.4 Opholdstid I Danmark tager det gennemsnitligt Udlændingeservice 4 måneder at behandle en asylsag. Det kan dog forekomme, at asylansøgere venter på centeret op til flere år på et endeligt svar. Først når sagen er færdigbehandlet og der er meddelt asyl, betragtes personen som flygtning. (Jørgensen & Hjulmand 2007, s. 13-14) Fil. dr Rebecka Lennartsson, fra kultur, antropologi og etnologi afdelingen på Uppsala Universitet i Sverige, har i en artikel beskrevet denne opholdstid. Hun fremhæver blandt Side 3 af 49

Problembaggrund andet at flere asylansøgere i Sverige, oplever ventetiden på at deres sag behandles, som en tom periode med kedsomhed, svære minder, sårbarhed, angst, forvirring og nervøsitet. I forbindelse hertil udtaler en 26-årig asylansøger fra Libanon, der har opholdt sig i Sverige i 7 år (Lennartsson 2007); I am so sad. I m not happy, for my best time is lost. My youth. This time will never come back [...] When I am thirty years old I can t do what a fifteenyear-old does... (ibid. s. 24) For den 26-årig asylansøger der befinder sig i en vigtig periode af sit liv, nemlig voksenlivet, kan den lange ventetid kombineret med uvisheden om hvad fremtiden bringer, have konsekvenser. Han lever i uvished, og ved ikke om han kan blive i landet og bygge et liv op på ny, eller om han kan forvente at blive sendt tilbage til sit hjemland. Det kan betyde at hans liv går i stå, og han ikke kan gøre det han gerne vil og har brug for i sit voksne liv. Voksenlivet er den tid hvor man virkelig begynder at leve sit eget liv, og forme sin egen identitet. Det er typisk en periode der er præget af stabilitet, blandt andet i form af et fuldtidsarbejde eller anden form for produktiv aktivitet. (Kielhofner 2006, s. 162-164) Da den 26-årige asylansøger netop ikke har mulighed for dette mens han venter, skaber det en følelse af frustration, ustabilitet, tristhed og tomhed, og han oplever at den bedste tid af hans liv går tabt. Det skaber altså følelser og oplevelser, der kan have en indvirkning på asylansøgeres sundhedstilstand mens de venter. 2.5 Psykisk helbred blandt asylansøgere i Danmark I Danmark er der foretaget brugbare undersøgelser omkring asylansøgeres sundhedstilstand. Ifølge en større kvantitativ undersøgelse fra Danmark, er asylansøgere på de danske asylcentre en gruppe mennesker i risiko for selvmord og selvmordsadfærd. Undersøgelsen; Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden 2001-2003, er et tværsnitsstudie fra 2006, udarbejdet af psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk-Andersen. Undersøgelsen bygger på løbende indberetninger fra de danske asylcentre til Dansk Røde Kors, omhandlende asylansøgeres akutte indlæggelser på sygehuse, herunder selvmord og selvmordsadfærd. Ifølge undersøgelsens resultater var selvmordsforsøg blandt asylansøgere i 2001, ca. tre gange højere end blandt fastboende borgere i Danmark i samme periode, og raten var stigende. Undersøgelsens resultater viser desuden at lang opholdstid kombineret med afslag på asyl, ser ud til at medvirke til hurtig udvikling af selvmord og selvmordsadfærd. Dog fremhæves det at andre faktorer også må være gældende, da 44% af selvmordsforsøgene blandt asylansøgerne, forekommer inden for 6 måneder efter ankomst til Danmark. Det nævnes ikke hvilke faktorer der kan være tale om. (Stæhr & Munk-Andersen 2006) Side 4 af 49

Problembaggrund Blandt andet psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk-Andersen, har også medvirket ved udarbejdelsen af en anden større kvantitativ undersøgelse fra Danmark; Lenght of stay in asylum centres and mental health in asylum seeekers: A retrospective study from Denmark. Undersøgelsen er fra 2007, og bygger på data indhentet fra registre med henvisninger til medicinske specialister. Ifølge undersøgelsens resultater er der blandt asylansøgere i Danmark en sammenhæng mellem opholdstiden på asylcentre og en stigning af henvisninger til psykiatriske specialister. Desuden fremhæves det i undersøgelsen, at forebyggelse af psykisk sygdom hos asylansøgere i Danmark, burde være højeste prioritet både politisk og humanitært, netop fordi denne gruppe mennesker er i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Hallas 2007) Som følge heraf kan det uddrages fra de to danske undersøgelser, at asylansøgere på de danske asylcentre i forbindelse med deres opholdstid, er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd. Det er derfor vigtigt at der rettes mere opmærksomhed mod opholdstiden på asylcentrene, og hvordan den kan gøres mere tålelig og dermed meningsfuld for asylansøgerne. 2.6 Diskussion på asylområdet I de danske medier har der i januar 2008 været stor diskussion på asylområdet. Den politiske diskussion har drejet sig om, hvorvidt afviste asylansøgere skal have mulighed for at flytte ud af de danske centre efter to eller tre år. Ifølge den danske nyhedsavis Berlingske Tidende, bygger diskussionen blandt andet på dansk og udenlandsk forskning, der viser at asylansøgere tager psykisk skade af at vente mere end to år på et asylcenter. (Sloth & Jessen 2008) Dog nævnes der ikke mere præcist hvem der har udarbejdet undersøgelserne, og hvad de bygger på. På baggrund af denne debat indenfor asylområdet i Danmark, udtaler en svensk psykolog, Kjerstin Almqvist, der gennem 20 år har undersøgt på asylansøgere og deres opholdstid på asylcentre i Sverige, at det vigtigste er hvorledes deres livsvilkår er, og ikke hvor de bor. Ifølge Kjerstin Almqvist handler livsvilkår om, at asylansøgere kan have del i samfundet, at barnet kan komme i skole, at have adgang til sundhedsvæsenet, og at voksne kan have et arbejde og forsørge sig selv. Hun mener dog at opholdstiden ligeledes har stor betydning, da asylansøgere lever i uvished om fremtiden, de ved ikke om de bliver sendt tilbage til deres hjemland, eller om de får lov til at blive. Om asylansøgere er bosat på centre med gode standarder, eller om de bor for sig selv, har ifølge Kjerstin Almqvist vist sig ikke at have stor betydning i Sverige. (Bilag 2) Som følge heraf er det vigtigt at koncentrere sig om asylansøgeres hverdag og livsvilkår på asylcentrene, mens de venter, frem for hvor de er bosat. Da menneskers sundhed er stærkt Side 5 af 49

Problembaggrund påvirket af hvilke aktiviteter de foretager sig, og har mulighed for at foretage sig i hverdagen, er det derfor vigtigt at fokusere på at asylansøgere kan have en meningsfuld og betydningsfuld hverdag på asylcenteret. (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s.140) 2.7 Asylansøgere frarøves aktivitet Et lignende synspunkt udtrykkes af en Australsk ergoterapeut, Gail Elizabeth Whiteford, der er professor i ergoterapi ved Charles Stunt University i Australien, og som desuden har udarbejdet flere undersøgelser omhandlende asylansøgere. Whiteford fremhæver i en artikel vigtigheden af meningsfulde aktiviteter, og at asylansøgere i forbindelse hermed, er i risiko for at være frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Artiklen; Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium er fra 2000, og Whiteford har her beskrevet begrebet, aktivitetsberøvelse, samt de udfordringer der findes i relation hertil i det nye årtusinde. I artiklen refererer hun til ergoterapeuten Ann A. Wilcocks definition af aktivitetsberøvelse, som en tilstand hvor mennesker er afskåret fra deres muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, grundet faktorer udenfor deres egen kontrol, som fx love, regler og omgivelser. (Whiteford 2000) På baggrund heraf er asylansøgere i Danmark aktivitetsberøvede, da de på samme måde er afskåret fra deres muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, på grund af faktorer udenfor deres egen kontrol. Dette kan fx omhandle, at asylansøgere ikke må arbejde, at der er regler for hvor de må bo, og at de har en begrænset økonomi, hvilket kan afskære dem fra flere meningsfulde aktiviteter i hverdagen mens de venter på afgørelse i asylsagen. Whiteford har yderligere forsøgt, i en undersøgelse fra 2005, at danne sig en forståelse af flygtninges personlige oplevelse af at være aktivitetsberøvede, og herudover at klarlægge flygtninges behov for aktivitet, ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Undersøgelsen; Understanding the occupational deprivation of refugees: A case study from Kosovo er hovedsagligt bygget op omkring en flygtning fra Kosovo, og hans oplevelse af at være aktivitetsberøvet, gennem hele sin periode som værende flygtning. Whitefords resultater fra undersøgelsen viser at der for flygtninge forekommer en udelukkelse fra at deltage i meningsfulde aktiviteter, hvilket hun blandt andet mener, hænger sammen med at de lever et liv i uvished. Desuden viser hendes resultater, at det er vigtigt for flygtninge at foretage sig noget i hverdagen samt at være i aktivitet. Hendes hovedinformant, en flygtning fra Kosovo udtaler; I m always busy which I really like, I like that because if I do nothing I get bored, I don t like that. And I don t want to feel lonely because when I sit and do nothing I remember some things which I don t want to remember (Whiteford 2005, s. 84) Side 6 af 49

Problembaggrund Som flygtningen fra Kosovo udtaler, er det vigtigt for ham at have noget at foretage sig i hverdagen, så han ikke keder sig og tænker tilbage på de ting han ikke vil huske. Altså kan det konkluderes, at meningsfuld aktivitet er af betydning for, at han kan fungere godt i hverdagen. 2.8 Ergoterapeutisk relevans Inden for ergoterapi arbejdes der med at muliggøre menneskelig aktivitet. Ifølge Gary Kielhofner, en amerikansk forsker i ergoterapi samt udvikler af den ergoterapeutiske teori Model of Human Occupation (MoHO), er aktivitet den primære kilde til et meningsfuldt liv (Kielhofner 2006). Meningsfuld aktivitet giver det enkelte menneske en oplevelse af nydelse og glæde, og har samtidig betydning for menneskets sundhed. Derfor er det en antagelse indenfor ergoterapi at manglende muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, kan have konsekvenser for menneskets sundhed. (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 139-141) På baggrund af ergoterapeutisk forskning om vigtigheden af aktivitet i hverdagen, har vi en formodning om at den tomhed, frustration og tristhed asylansøgere kan opleve i deres opholdstid på asylcentrene, samt deres øgede risiko for udvikling af psykisk sygdom, kan have sammenhæng med at de er frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Desuden kan det uddrages af en flygtnings udsagn, at aktivitet er af betydning for at han kan fungere godt i sin hverdag. Et ubelyst spørgsmål, der ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil være relevant at knytte hertil, er så hvilken betydning i en mere præcis forstand aktivitet egentlig har for asylansøgere. Det er et ubelyst spørgsmål, og det har derfor ikke været muligt at finde noget litteratur, der belyser netop denne vinkel indenfor asylområdet. Asylansøgere i Danmark er som nævnt i risiko for at udvikle psykiske sygdomme og de er frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, mens de venter på at deres sag om asyl bliver behandlet. På baggrund heraf vil asylområdet være et oplagt arbejdsfelt for ergoterapeuter, da de netop arbejder med at muliggøre menneskelig aktivitet, og tilstræber at skabe lige forhold for aktivitet og deltagelse i hverdagen for alle mennesker. Selv om det er et relevant arbejdsområde for ergoterapeuter, er der ifølge den danske Ergoterapeutforening ikke ansat ergoterapeuter på de danske asylcentre. I England har Helen Claire Smith, senior lektor i ergoterapi, dog erfaring indenfor området. I artiklen; Feel the Fear and Do it Anyway :* Meeting the Occupational Needs of Refugees and People Seeking Asylum fra 2005, beskriver Helen Claire Smith at ergoterapeuter er en faggruppe i den unikke situation, at netop de er i stand til at hjælpe asylansøgere i forhold til aktivitet. I artiklen beskriver hun yderligere, at flygtninge og asylansøgere er mennesker med håb, ønsker og drømme, som dog er udsatte mens de venter på at deres asylsag bliver Side 7 af 49

Problembaggrund behandlet, og det er vigtigt at huske at disse mennesker ikke er ofre, men overlevere. (Smith 2005) Det vil altså sige at asylansøgere er en gruppe af mennesker med håb, ønsker og drømme, og at det netop er disse ressourcer ergoterapeuter kan arbejde videre med, i forsøget på at nå frem til en mere meningsfuld hverdag for asylansøgere på de danske centre. 2.9 Forundersøgelse På baggrund af ovenfor nævnte litteraturgennemgang, har vi en forforståelse for, at asylansøgere i Danmark, er frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, samt at aktivitet er af stor betydning for at deres hverdag kan fungere. Dog har det stadigvæk været uklart for os, hvad asylansøgere egentlig foretager sig, og hvad de gerne vil foretage sig mens de venter på afgørelse i sagen om asyl, samt deres mening om betydningen af aktivitet. På baggrund af denne uklarhed valgte vi, i en tidlig periode af vores projekt, at besøge et asylcenter i Danmark. I denne forbindelse udarbejdede vi en interviewguide, hvilken vi benyttede til udførelsen af interviews med fire asylansøgere. Vi fik herved et større indblik i asylansøgernes liv og hverdag på asylcenteret, og til vores overraskelse fremhævede tre ud af de fire asylansøgere vi interviewede, betydningen af én speciel aktivitet, nemlig arbejde. Da intet af vores litteratur havde fremhævet lige præcis denne vinkel, var det slående for os at netop arbejde er specielt vigtigt for asylansøgerne; I come full active, full of dreams. I will start from the beginning now. I like to work. I like to work with electricity, that is my job before Ovenstående citat er en udtalelse fra en asylansøger, der har opholdt sig på asylcenter i Danmark i 8 år. Han besvarede et spørgsmål der henvendte sig til, hvordan han gerne ville have sit liv i Danmark skulle være, og det er én ud af flere udtalelser fra de asylansøgere vi interviewede, der tydeligt fremhæver at arbejde opleves som en speciel vigtig og betydningsfyld aktivitet. Det kan uddrages fra citatet at arbejde er en aktivitet som både har haft en betydning for asylansøgeren før, men også en aktivitet som har en betydning for ham nu, i forhold til at starte livet på ny. Ifølge ergoterapeutisk litteratur, er arbejde den mest dominerende aktivitet i det voksne menneskes hverdagsliv. Arbejde er for mange er en vigtig og værdifuld aktivitet, blandt andet i forbindelse med at kunne forsørge sig selv og sin familie, og arbejde giver status i forhold til familie, venner og samfund. Derudover har arbejde væsentlig betydning for menneskers oplevelse af selvværd og identitet. (Borg 2007, s.380) Side 8 af 49

Problembaggrund På baggrund af vores resultater fra forundersøgelsen, samt ovenstående ergoterapeutisk litteratur om arbejde, må vi erkende at vores fokus indtil nu har været for bredt og derfor skal indsnævres yderligere, fra betydningen af aktivitet til vigtigheden af arbejde. Det vil kræve at vi foretager yderligere interviews med asylansøgere, samt en præcisering af vores interviewguide, for at indsnævre vores fokus og derved forsøge at danne os en forståelse af, hvorfor arbejde tilsyneladende er vigtigt for asylansøgere. Vi spørger os selv; er det på grund af lønnen? Er det fordi de mangler et socialt liv? Er det for at fylde tiden ud mens de venter? Ligger der noget mere personligt bag? Det er blandt andet disse spørgsmål der er opstået på baggrund af vores forundersøgelse, der leder os frem til vores problemformulering. Side 9 af 49

Problemformulering 3. Problemformulering Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit forklare hvilken betydning vi har tillagt nøglebegreberne i vores problemformulering. Vores begrebsafklaring bidrager til en præcisering af vores problemformulering, og fastlægger en afgrænsning af denne. Nøglebegreb Begrebsafklaring Arbejde MoHO beskriver arbejde som en lønnet eller ulønnet aktivitet, som blandt andet værende studerende, ansat, frivillig eller forælder (Kielhofner 2006, s.1). Desuden definerer Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, arbejde som en fysisk eller mental indsats der bruges til at opnå et resultat (Becker-Christensen 2001, s. 84). Vi vælger at definere arbejde som en aktivitet af lønnet karakter, hvor der skal ydes en regelmæssig indsats for at opnå et resultat. Vigtigt Ifølge Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi, defineres ordet vigtigt som noget der har stor betydning, noget der er centralt, væsentligt og signifikant (Becker-Christensen 2001, s. 1540). Vi vælger at definere ordet vigtigt, som asylansøgernes subjektive mening om betydningen og værdien af arbejde. Voksne Voksenlivet begynder ifølge MoHO, typisk når en person påtager sig et mere eller mindre permanent fuldtidsarbejde, eller anden produktiv aktivitet (Kielhofner 2006, s.162-164). Vi vælger at definere voksne, som asylansøgere der tidligere har varetaget et fuldtidsarbejde og er mellem 33 og 64 år. Asylansøgere i Vi vælger at definere en asylansøger i Danmark, som en person der er Danmark flygtet fra det land hvor personen har statsborgerret, af fri vilje eller tvang, for at søge asyl i Danmark. Denne persons sag om asyl er endnu ikke endelig afgjort eller afgjort indenfor de seneste 14 dage før udførelse af interviewet. Det vil sige at personen er bosat eller tilknyttet et Dansk Røde Kors opholdscenter i landet, mens der ventes på afgørelse i asylsagen, eller på udflytning. (Nissen, Honoré & Vågen, 2006) Tabel 1 Begrebsafklaring Side 10 af 49

Teori 4. Teori Vi vil i dette afsnit redegøre for den teori vi har valgt at benytte som referenceramme, for vores indsamling af empiri og analyse. Vi vælger at understrege de begreber vi finder vigtige og vil bruge i den videre analyse. 4.1 Model of Human Occupation Vi har valgt at benytte Model of Human Occupation (MoHO) som teoretisk referenceramme, da denne kan anvendes til alle mennesker, på tværs af kulturer (Kielhofner 2006 s.8). MoHO er en ergoterapeutisk begrebsmodel som blev introduceret i 1980érne, udviklet af den amerikanske forsker i ergoterapi, Gary Kielhofner. MoHO koncentrerer sig om menneskelig aktivitet, herunder hvordan mennesket motiveres til aktivitet, gentagelsesmønstrene i de aktiviteter som udformer menneskets hverdagsliv, og hvordan menneskets aktivitet egentlig udøves (ibid. s. 13). MoHO behandler desuden begrebet aktivitetsidentitet, som netop er relevant for vores undersøgelse, da det er et begreb, der er tæt forbundet med det mennesker foretager sig, og ønsker at foretage sig i hverdagen. Der stilles store krav til menneskers aktivitetsidentitet, når der forekommer forandringer i deres aktivitetsliv (ibid. s. 155-156). Dette er netop tilfældet for asylansøgere, der er frarøvet nogle aktiviteter mens de opholder sig på asylcentret, og venter på at deres sag færdigbehandles. Ved at benytte MoHOs begreb aktivitetsidentitet som teoretisk referenceramme, kan vi forsøge at danne os en forståelse for asylansøgernes subjektive mening om vigtigheden af arbejde, hvilket ifølge dem, er en ønskelig aktivitet både nu og i fremtiden. Der indgår desuden to vigtige elementer i aktivitetsidentitet; nemlig vilje og vanedannelse, der er af særlig relevans for os. Vilje kan anvendes til at få en forståelse for hvilken værdi asylansøgere tillægger arbejde, og på hvilken baggrund interessen for arbejde er opstået. Vanedannelse kan anvendes til få en forståelse for om arbejde er en del af asylansøgeres adfærdsmønstre, og hvilke roller der for dem er knyttet til arbejde. 4.2 Aktivitetsidentitet Ifølge MoHO er aktiviteter de handlinger der former menneskers liv, og det er enestående for mennesker at de har et medfødt behov for aktivitet. Alle mennesker er altså aktive væsener, der har brug for at deltage i aktiviteter. (Kielhofner 2006, s. 1) MoHO definerer aktivitetsdeltagelse som; engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/ eller nødvendige for ens trivsel. (ibid. s. 123) Aktivitetsdeltagelse handler altså for mennesker om at foretage sig noget i en bred forstand, af både personlig og social betydning. De aktiviteter mennesker Side 11 af 49

Teori kan fordybe sig i af lyst og nødvendighed omfatter arbejde, leg og dagligdagsaktiviteter. Arbejde er en aktivitet som kan være både af lønnet og ulønnet karakter, en aktivitet hvor der ydes en service eller deltages i uddannelse. Leg er aktiviteter der udføres for ens egen skyld og af fornøjelse, det kan være en hobby eller det at lege. Dagligdagsaktiviteter omhandler de opgaver der er nødvendige for at pleje sin person og klare sig selv, det kan være fx at handle ind og betale regninger. (ibid. s. 1) I MoHO beskrives desuden om menneskers aktivitetsdeltagelse at; vores deltagelse i aktiviteter bidrager til at skabe vores identitet (ibid. s.128). Identitet er det der kendetegner et menneske og dets egen opfattelse af sig selv. Derfor er de aktiviteter som mennesker foretager sig, altså med til at forme og definere hvem de er og ønsker at være. Igennem menneskers deltagelse i aktivitet, udvikler de en identitet som MoHO definerer som aktivitetsidentitet (ibid. s.122-130); en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen, en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (ibid. s.128). 4.2.1 Vilje Menneskets vilje består af; følelse af handleevne, værdier og interesser og defineres ifølge MoHO som; et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden, et mønster som viser sig, efterhånden som man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man foretager sig (Kielhofner 2006, s. 46). Vilje har altså betydning for, hvordan mennesket ser verdenen, og på den måde styrer viljen menneskets aktivitetsvalg og skaber mening i livet gennem aktivitet. (ibid. s. 46-62) En følelse af handleevne vedrører menneskers personlige oplevelse af at være kompetent og have evner og effektivitet, i forhold til at udføre aktivitet. Det vil sige en følelse af både at kunne vurdere egne evner, samt være i stand til at bruge dem til at opnå og foretage sig det man gerne vil og har lyst til. Dette har betydning for hvordan aktiviteter vælges. Hvis mennesker har en god følelse af handleevne, vil de føle sig dygtige og effektive, opsøge muligheder, bruge tilbagemelding fra andre til at korrigere deres præstationer og være udholdende for at opnå deres mål. Modsat vil mennesker der ikke føler tilsvarende, vige tilbage fra muligheder, undgå tilbagemelding, og have svært ved at være udholdende. Det vil altså sige, at følelsen af handleevne påvirker motivationen for at foretage sig noget. (ibid. s. 46-62) Side 12 af 49

Teori Værdier omhandler hvad mennesker finder vigtigt og meningsfuldt at foretage sig, og de fungerer som et sammenhængende sæt overbevisninger, der handles i overensstemmelse med. Værdier formes og skabes gennem samværet med andre mennesker og den omgivende kultur, og mennesker har en tendens til at foretage sig aktiviteter, i overensstemmelse med deres personlige værdier. Mennesket føler sig forpligtet til at følge sine værdier, hvilket giver en følelse af sikkerhed, tilhørsforhold og formål med livet. Der kan ikke handles imod værdier, uden der opstår følelser af skam, skyld, nederlag eller utilstrækkelighed. (ibid. s. 46-62) Interesser handler om hvad mennesker oplever nydelse og tilfredsstillelse ved at foretage sig. Efterhånden som mennesker får erfaring gennem de aktiviteter de foretager sig, udvikler de en særlig interesse for aktiviteter som de tidligere har oplevet som spændende, sjove og udfordrende. Disse erfaringer gør det altså nemmere at vælge hvad man skal foretage sig. Hvis det ikke er muligt for mennesker at deltage i aktiviteter de tidligere har nydt på grund af begrænsninger, kan fremtiden for dem synes at være en kedelig og uønsket tilværelse, uden den nydelse og tilfredsstillelse der var i fortiden. De vil derfor skulle finde nye interesser, der kan give livet mening. (ibid. s. 46-62) 4.2.2 Vanedannelse Menneskets vanedannelse består af vaner og internaliserede roller og defineres ifølge MoHO som; en internaliseret parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset til vores rutinemæssige, fysiske og sociale karakteristika (Kielhofner 2006, s. 67). Vaner dannes ved at gøre de samme velkendte ting hver dag, i et bestemt tidsrum, i nogle bestemte omgivelser og med nogle bestemte mennesker. Vaner skaber således rutiner og strukturer i hverdagen og giver følelse af stabilitet og tryghed. (ibid. s. 67-82) Internaliserede roller handler om når mennesker påtager sig en identitet, en bestemt måde at tænke på og nogle bestemte handlinger der tilhører en bestemt rolle. Roller kan både være defineret af samfundet og dets regler og normer, og af menneskets personlige fortolkning af rollen. Vores rolleidentitet skabes når andre anerkender og reagerer på os som besiddende en bestemt status, og vi har herefter tilbøjelighed til at handle herefter. Mennesker kan have flere former for internaliserede roller, fx arbejder og forsørger. Mistes en betydningsfuld rolle i form af at man bliver udelukket fra den, eller nødsaget til at træde Side 13 af 49

Teori ind i en uønsket rolle, kan det føre til tab af identitet, formål og struktur i hverdagslivet, hvilket kan føre til fx depression og selvmord. (ibid. s. 67-82) 4.3 Sammenfatning af aktivitetsidentitet Menneskers aktivitetsidentitet skabes af deres aktivitetsdeltagelse gennem livet. Det er derfor menneskers samlede erfaringer af, at være i stand til at foretage sig noget, de aktiviteter der opleves som meningsfulde og spændende, fornemmelse af livets velkendte rutiner og måder at udføre tingene på, og opfattelsen af hvem man er som defineret af ens roller, der former og skaber følelsen af aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentiteten afspejler således opsamlende livserfaringer, der ordnes til en forståelse af hvem, man har været, og en fornemmelse af den ønskelige og mulige retning for ens fremtid. (Kielhofner 2006, s.128). Det betyder altså at aktivitetsidentitet er sammensat af alle de erfaringer man har gjort sig gennem livet som et aktivt menneske, således at disse erfaringer både får en betydning for hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være i fremtiden. Side 14 af 49

Metode 5. Metode Vi vil i dette afsnit beskrive og begrunde vores valg af metode. Først redegøres for litteratursøgning, dernæst valg af videnskabsteoretisk tilgang, fremgangsmåde i forbindelse med indsamling af empiri samt etiske overvejelser. 5.1 Litteratursøgning I det følgende beskrives vores systematiske søgning, samt kædesøgning. På udvalgte videnskabelige artikler foretages kritisk litteraturgennemgang, dog vedlægges i bilag kun et eksempel herpå, resten fremstilles som et resumé. 5.1.1 Systematisk søgning På baggrund af vores interesse og forhåndsviden for det udvalgte emne, har vi til vores systematiske søgning udarbejdet en søgeguide (Bilag 3). Denne er udarbejdet for at systematisere, målrette, afgrænse og begrunde vores søgning, på de valgte databaser og informationskilder, i forhold til vores emne. Vi har i søgningen anvendt følgende søgeord; asyl og aktivitet. Gennem den systematiske søgning på relevante databaser, har vi fundet en del videnskabelige artikler, omhandlende asylansøgere og flygtninge. Flere af dem har et andet fokus, end det vi ønsker at beskæftige os med, men vi har dog udvalgt fire artikler, der er relevante for vores fokus. Efterfølgende er der foretaget kritisk litteraturgennemgang herpå (Bilag 4 & 5). På bibliotek.dk, herunder Aalborg Hovedbibliotek og University College Nordjylland bibliotek, har vi desuden søgt efter relevant litteratur. Dog er størstedelen af litteraturen vi har fundet ikke brugbart for os, da det er forældet blandt andet i forhold til lovgivning og asylprocedure. For at inddrage yderligere relevant litteratur, og afdække de områder hvor vi ikke har fundet vores litteratur samt databaser fyldestgørende, har vi foretaget en systematisk søgning på internettet. Her har vi fundet både opdateret og brugbart materiale indenfor vores emne. 5.1.2 Kædesøgning Ved at foretage en kædesøgning i referencelister, fra de artikler vi har udvalgt i forbindelse med den systematiske søgning, har vi yderligere fundet en videnskabelig artikel, der er relevant for vores fokus. Denne er der ligeledes foretaget kritisk litteraturgennemgang på (Bilag 5). Ud fra en kædesøgning har vi desuden lokaliseret og haft kontakt til en Australsk ergoterapeut, Gail Elizabeth Whiteford, som blandt andet er forfatter til to af vores videnskabelige artikler. Derudover har vi ved hjælp af en artikel fra Berlinske Tidende, Side 15 af 49

Metode lokaliseret og har haft kontakt med en svensk psykolog, Kjersten Almqvist, der gennem 20 år har undersøgt asylansøgere og deres opholdstid på asylcentre i Sverige. 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi vil i det følgende gøre rede for vores videnskabsteoretiske tilgang. Da vi gennem vores problemformulering ønsker at danne os en forståelse af asylansøgeres oplevelse af hvorfor arbejde er vigtigt, vælger vi at tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn. Herigennem vægtes mennesket som et subjekt med tanker og følelser, relateret til den verden som det er en del af (Birkler 2005, s. 93-94). Idet vi tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, vælger vi at bygge vores projekt på en fænomenologisk- og hermeneutisk tilgang. Vi vil derfor forholde os deskriptivt og fortolkende, i forhold til vores empiri. 5.2.1 Fænomenologisk tilgang Ifølge Edmund Husserl en tysk filosof, som i dag anses som fænomenologiens grundlægger, handler fænomenologien om; at undersøge den umiddelbart levende verden. En livsverden, vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os. Det er denne livsverden, som fænomenologien beskæftiger sig med. (Birkler 2005, s.105). Det vil altså sige at fænomenologien handler om at beskrive, hvorledes det enkelte menneske oplever sin livsverden. At beskrive det der kommer til syne i menneskets bevidsthed, sådan som det forekommer at være for det enkelte menneske, men ikke nødvendigvis sådan som det er i virkeligheden. (ibid. s. 103-110) Vi ønsker gennem vores undersøgelse at danne os en forståelse for asylansøgernes subjektive mening om hvorfor arbejde er vigtigt, således at det gennem interviews er asylansøgernes egne oplevelser af vigtigheden af arbejde, der kommer til udtryk. I vores analyse vælger vi desuden at udlede kategorier og underkategorier ud fra empirien, for derved bedst muligt at kunne beskrive vigtigheden af arbejde, ud fra asylansøgernes perspektiv. 5.2.2 Hermeneutisk tilgang Hermeneutikken søger gennem fortolkning, at finde frem til en dybere mening og forståelse af et givent fænomen. Ifølge Jacob Birkler, cand. Mag. i filosofi og psykologi ved Århus universitet, betyder hermeneutik; fortolkningskunst eller læren om forståelse [ ] den hermeneutiske pointe er således den, at vi til enhver tid vil fortolke den verden, vi er en del af (Birkler 2005, s.95). Det vil altså sige at forforståelse er et centralt begreb indenfor hermeneutikken, og at denne kan anvendes til at forstå og fortolke og dermed nå frem til en Side 16 af 49

Metode dybere mening. Fortolkning er en proces, og denne kan illustreres ved en hermeneutisk cirkel, der bygger på princippet om at mening kun kan forstås ud fra den sammenhæng den indgår i. Det vil sige en vekselvirkning mellem del og helhed, er en betingelse for den menneskelige forståelsesproces. (ibid. s. 95-103) Vi vil inden udførelsen af interviews med asylansøgerne have en forforståelse, idet vi på forhånd vælger at udarbejde spørgsmål i form af en interviewguide, ud fra ergoterapeutisk teori. I interviewsituationen, samt analysen af empiri, vil der desuden foregå en fortolkningsproces, hvilket kan føre til en forandring af vores oprindelige forståelse. Først når vi når frem til en fornuftig mening i asylansøgernes udtalelser, stopper denne proces. (Kruuse 2007, s. 217-219) 5.2.3 Kvalitativ metode Vi vælger at anvende den kvalitative metode, som ifølge cand. Psych. Emil Kruuse kan defineres som; I kvalitative undersøgelser prøver man at få helhedsbilleder, der primært fortolkes ud fra forsøgspersonernes forestillingsverden (Kruuse 2007, s.34). Den kvalitative metode bygger således på menneskets hverdagsliv og erfaring, som en del af den kontekst det indgår i (Borg 2007 s. 773). Ved hjælp af den kvalitative metode, kan vi derfor forsøge at danne os en dybere forståelse for, asylansøgerens egen opfattelse af hvorfor arbejde er vigtigt og hvilken betydning de tillægger det, i den kontekst de befinder sig i. 5.3 Indsamling af empiri I det følgende redegøres for de fremgangsmåder vi anvender, ved opbygning og gennemførelse af forundersøgelsen samt den egentlige undersøgelse. Vi vælger at benytte det kvalitative forskningsinterview, for at indhente beskrivelser af asylansøgernes livsverden og fortolke på disse, for derved at kunne opnå en forståelse af hvorfor arbejde er vigtigt (Kruuse 2007, s. 24). Da vi på forhånd har en række spørgsmål vi ønsker besvaret, men samtidig gerne vil have mulighed for at stille uddybende og uforberedte spørgsmål, vælger vi at benytte et semistruktureret interview. For at sikre at relevante områder bliver belyst, og dermed en besvarelse af vores problemformulering, vælger vi altså at forberede en række spørgsmål, i form af en interviewguide (Bilag 6). 5.3.2 Udarbejdelse af interviewguide Vores interviewguide er delt op i følgende tre afsnit; introduktion, spørgsmål om aktivitet og arbejde, samt opsamling. Side 17 af 49

Metode Introduktion Vi anvender et semistruktureret interview, hvor intervieweren tager sig retten til at spørge, og hvor der i denne forbindelse kan opstå et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant. Derfor lægger vi indledende i interviewguiden vægt på at skabe tryghed og tillid mellem interviewer og informant, ved blandt andet at informere om os selv og vores projekt, samt lade informanten fortælle om sig selv. (Kruuse 2007, s. 139) Spørgsmål om aktivitet og arbejde Dette afsnit af interviewguiden består af åbne overordnede spørgsmål samt specifikke underspørgsmål. Første del af afsnittet indeholder spørgsmål om aktivitet og hverdag, og er især inspireret af MoHOs undersøgelsesredskab The Occupational Performance History Interview 2. udgave (OPHI-II). Anden del af afsnittet består af spørgsmål om arbejde og er inspireret af MoHO. Opsamling For at sikre at vi vil forstår informantens udsagn korrekt, samt personen får sagt alt det der ønskes, afsluttes interviewguiden med en opsamling af hvad vi har fået ud af interviewet, og informanten gives mulighed for at tilføje yderligere (Kruuse 2007, s.149). 5.3.3 Udvælgelse af informanter Størstedelen af asylansøgere i Danmark er bosat eller tilknyttet et Dansk Røde Kors asylcenter, derfor vælger vi at udføre vores forundersøgelse samt egentlige undersøgelse her. Desuden afgrænser vi dette valg af asylcenter til et bestemt opholdscenter, da dette center kan tilbyde os den største variation af informanter og dermed kan vi bedst besvare vores problemformulering. Ved indledende kontakt med stedfortræderen fra det udvalgte asylcenter, blev vi gjort opmærksom på, at det kunne blive problematisk for os, at finde informanter til vores undersøgelse. Dette på grund af at asylansøgerne i forbindelse med megen medieomtale er i søgelyset, og der er stor rift om deres udtalelser. Stedfortræderen vejledte os derfor til, at besøge asylcenteret hurtigst muligt og vise vores ansigter. Desuden rådede hun os til at være forberedte til at foretage eventuelle interviews, hvis nogen skulle være interesseret. På baggrund heraf opstillede vi ingen kriterier for de asylansøgere vi ønskede skulle deltage i vores undersøgelse, og vi interviewede derfor alle der var interesserede. For bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen; hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark, har vi efter alle interviews er foretaget, valgt at vores Side 18 af 49