Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder af kroner. De historiske erfaringer viser nemlig, at det er yderst vanskeligt igen at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere. Fra 1993 til 2011 er det kun lykkedes lige efter de syv magre år og under jobboomet fra 2004 til 2008. Med tanke på de sløje jobudsigter de kommende år, kan stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere under denne krise derfor vise sig at blive mere permanent end først antaget. Hvis antallet kontanthjælpsmodtagere bider sig fast på et niveau, der er 30.000 personer over 2008-niveauet, vil statskassen gå glip af ca. 6 mia. kr. om året. Omvendt viser beregningerne også, at der et stort potentiale for statskassen, hvis man kan få flere kontanthjælpsmodtagere tilbage i arbejdsstyrken. af senioranalytiker Erik Bjørsted, senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & senioranalytiker Jes Vilhelmsen 25. februar 2012 Analysens hovedkonklusioner Antallet af kontanthjælpsmodtagere er siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var lavest, vokset med 36.700 fuldtidspersoner. Samlet var der i december 2011 således i alt godt 125.700 fuldtidspersoner på kontanthjælp. Stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere kan koste samfundet milliarder af kroner. De historiske erfaringer viser således, at det er meget vanskeligt at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere, når det først er steget. Stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere under denne krise kan derfor vise sig at være mere permanent end først antaget. AEs beregninger viser, at hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere bider sig fast på et niveau svarende til 30.000 fuldtidspersoner over 2008-niveauet, vil de offentlige kasser gå glip af 6 milliarder kr. om året. Omvendt viser beregningerne også, at der et stort potentiale for statskassen, hvis man kan få vendt udviklingen og få flere kontanthjælpsmodtagere tilbage i arbejdsstyrken. Det kræver imidlertid, at der kommer gang i væksten, og at kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesniveau hæves markant. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Flere på kontanthjælp risikerer at koste samfundet milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var lavest, vokset med ca. 36.700 fuldtidspersoner. I december 2011 var der således ca. 125.700 fuldtidspersoner på kontanthjælp mod ca. 88.900 i juni 2008. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden midten af 90 erne og frem til i dag. Dermed er antallet af kontanthjælpsmodtagere nu kun knapt 2.500 personer lavere end i januar 2004, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere sidste toppede. Det betyder, at hele den reduktion, man opnåede i de gode år fra 2004-2008, nu er tæt på at være tabt på gulvet. Figur 1. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere Fuldtidspersoner 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 Fuldtidspersoner 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 80.000 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 80.000 Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Fra 2004 til 2011 er data baseret på beskæftigelsesministeriet, jobindsats.dk og fra 2004 tilbageført med udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i DREAM-databasen. Kilde: AE på baggrund af jobindsats.dk og DREAM. Som det også fremgår af figur 1, har det historisk set været meget vanskeligt at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere. Fra 1995 og frem til midten af 2005 var antallet af kontanthjælpsmodtagere uafbrudt på 120.000 fuldtidspersoner eller derover, og faktisk er det kun for lykkedes at sænke antallet fra 1993 til 1995 efter de syv magre år - og igen under jobboomet fra 2004 til 2008. Med tanke på de meget dårlige jobudsigter frem mod 2013, kan den voldsomme stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, vi har set under denne krise, derfor vise sig at blive mere permanent, end man umiddelbart har ventet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere kan med andre ord bide sig fast, og det kan i sidste ende koste de offentlige kasser dyrt, fordi samfundet skal bruge penge på udbetaling af kontanthjælp og får færre skatteindtægter fra lønindkomst. 2
Statskassen vinder hver gang én person kommer i beskæftigelse AE har på baggrund af Finansministeriets familietypemodel regnet på, hvor meget stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere koster statskassen. Beregningerne er beskrevet i boks 1. Samlet set er bidraget til de offentlige finanser på ca. 208.500 kr. hver gang en person går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse. Det fremgår af tabel B.1, der viser effekten på de offentlige finanser af, at én person går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse. Hver gang man får én person fra kontanthjælp og i ordinær beskæftigelse, sparer man iflg. beregningerne ca. 120.500 kr. i overførsler fra staten og får samtidig godt 88.000 i øgede skatteindtægter fra arbejdsindkomst. Konsekvensen af flere kontanthjælpsmodtagere er således ikke kun en øget risiko for, at en stor gruppe mister kontakten til arbejdsmarkedet og marginaliseres, men også dårligere offentlige finanser. Boks 1. AE s beregninger på Finansministeriets familietypemodel Når en person på kontanthjælp bliver beskæftiget, spares udgifter til kontanthjælp samtidig med, at skatteindbetalingen øges som følge af den noget større erhvervsindkomst. Tabel B1 viser effekten på de offentlige finanser af at én person går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse. Der er tale om beregninger, som AE har lavet på Finansministeriets Familietypemodel. Tabellen viser sparede overførsler og øgede skatteindtægter ved at en person over 25 år uden børn går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse med et job, der har en årsløn på 336.000 kr. Lønniveauet svarer til den gennemsnitlige løn for en mandlig, lavtlønnet LO er. 2011-priser. Tallene er afrundet til nærmeste 10 er. Tabel B. 1. Effekt på offentlige finanser af, at én person går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse Kr. Sparede overførsler 120.530 Øget skat 88.060 Samlet bidrag 208.590 30.000 flere på kontanthjælp vil koste statskassen 6 mia. kr. På baggrund af de historiske erfaringer, og givet den meget langsomme genopretning af dansk økonomi de kommende år, er det desværre ikke urealistisk, at antallet af kontanthjælpsmodtagerne bider sig fast på det nuværende høje niveau. Dermed kan antallet af kontanthjælpsmodtagere de kommende år vise sig permanent at ligge ca. 30.000 fuldtidspersoner højere end i 2008. Dermed vil stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden 2008 have kostet statskassen ca. 6 mia. kr. Det fremgår af tabel 1, som viser, hvor meget statskassen permanent taber, hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere bider sig fast på sit nuværende høje niveau. Selv hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere bider fast på et niveau, som kun er 20.000 fuldtidspersoner over niveauet i 2008, vil statskassen gå glip af ca. 4 mia. kr. om året. 3
Tabel 1. Effekt på de offentlige finanser ved forskellige scenarier 20.000 flere kontanthjælpsmodtagere 30.000 flere kontanthjælpsmodtagere Mia. kr. Tab 4 6 Anm: Arbejdsmarkedskommissionen angiver, at 65.000 flere kontanthjælpsmodtagere forværrer den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til ca. 14 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets familietypemodel og Arbejdsmarkedskommissionen. Flere kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsstyrken At det bliver vanskeligt at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere de kommende år skyldes ikke mindst, at der er kommet markant flere kontanthjælpsmodtagere, som befinder sig udenfor arbejdsstyrken de såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Før krisen udgjorde gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere godt 69.000 fuldtidspersoner, mens antallet i december 2011 var over 93.000 (inkl. personer midlertidigt fritaget for rådighedsforpligtigelsen). Det er en stigning på ca. 23.700 fuldtidspersoner, og gruppen er så stor, at den i december udgjorde 74 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere jun-08 dec-11 Stigning Pct. Indenfor arbejdsmarkedet 19.522 32.526 13.005 66,6 Udenfor arbejdsmarkedet 69.441 93.191 23.750 34,2 I alt 88.962 125.717 36.755 41,3 Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Som kilde til antallet af kontanthjælpsmodtagere indenfor arbejdsmarkedet bruges Danmarks Statistiks opgørelse over ledige og aktiverede kontanthjælpsmodtagere Som kilde til det totale antal kontanthjælpsmodtagere anvendes Beskæftigelsesministeriets databank, jobindsats. Antallet af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet beregnes så, som forskellen mellem det totale antal modtagere af kontanthjælp og antallet af kontanthjælpsmodtagere indenfor arbejdsmarkedet. Tallene er inkl. modtagere af starthjælp. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Udviklingen kan afspejle, at arbejdsmarkedet som følge af krisen er blevet mindre rummeligt, og at flere af de svage grupper har vanskeligere ved at begå sig på arbejdsmarkedet og bliver slået ud af kurs. Forklaringen kan imidlertid også være, at flere kontanthjælpsmodtagerne er fejlplacerede i matchgrupperne og burde have været i match-gruppe 1. Det gør dog ikke bekymringen mindre, hvis forklaringen er, at personer, som egentlig er arbejdsmarkedsparate, er blevet skubbet ud på kanten af arbejdsmarkedet. Udviklingen kan måske også være med til at forklare det store fald, vi har observeret i arbejdsstyrken under denne krise. Væksten i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uanset om der er tale om svage grupper eller personer, som burde have været erklæret jobparate - er en meget uheldig følge af krisen, fordi det er vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis man først er røget ud. Bekymringen bliver heller ikke mindre af, at hele 36 pct. af kontanthjælpsmodtagerne udenfor arbejdsstyrken er unge under 30 år. Før krisen var andelen blot 29 pct. Det er en udvikling, som kan have store konsekvenser for vores fremtidige muligheder for vækst, velstand og sunde offentlige finanser, hvis vi ikke får vendt udviklingen. 4
Omvendt viser beregningerne også, at der gemmer sig et stort potentiale for statskassen, hvis man kan få vendt udviklingen. Hvis det skal lykkes, er det dog afgørende at få sat ordentlig gang i væksten, så der kan dæmmes op for stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere og afvandringen fra arbejdsstyrken. Dernæst skal uddannelsesniveauet hæves. Beskæftigelsesministeriets kuglegravning fra 2006 viser, at kontanthjælpsmodtagere ofte er dårligt uddannede, og hvis uddannelsesniveauet ikke hæves, vil det blive vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet, hvor behovet for ufaglært arbejdskraft de kommende ti år ventes at falde med over 200.000 personer. Samtidig viser alle undersøgelser sammenstemmende, at uddannelse er med til at sikre den tætteste og stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet. 5