Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Relaterede dokumenter
Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Velkomst og præsentation af projektets mål

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Limfjorden og vandmiljøproblemer

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Plantekongres : Målrettet indsats

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Velkommen til Informationsmøde

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Vandplanerne den videre proces

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Vand- og Natura2000 planer

Velkommen til Informationsmøde

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Målrettede efterafgrøder 2017

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Vandområdeplaner for anden planperiode

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Vand, miljø, klima, natur

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Randzoner og vandplaner

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Status for Vandplanerne

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Til Naturstyrelsen September 2013

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Velkommen til Informationsmøde


Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Emissionsbaseret regulering

Velkommen til Informationsmøde

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Klikvejledning vandplaner April 2015

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Implementering af vandplanerne

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Interview with Niels Peter Nørring,

Sagsnr P

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Vandområdeplaner

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner. Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen.

Vandindvinding i fremtiden

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Transkript:

Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for landmænd og landbruget i planteavl, økonomi og miljø Har arbejdet med planområdet og miljøspørgsmål i hele forløbet som konsulent Har deltaget på Sjælland i forarbejdet til Vandrammedirektivet i regi af Østlige Øers Landboforening

Vandrammedirektivet og miljømålsloven God økologisk tilstand Som før vores tidsregning Eu-direktiv Målsætninger interkallibreres i Eu Ikke gjort endeligt endnu Mellem os sagt - det kan de ikke finde ud af Målsætningerne er ikke sammenlignelige

Vandrammedirektivet og miljømålsloven Citat i 2005: Vandrammedirektivet bliver det vigtigste direktiv for landbrugsproduktionen set til dato Svar i 2005: Så galt kan det da ikke gå?! At give biologer og andre miljøfolk i Danmark et sådant redskab i hånden, vil være ødelæggende for dansk landbrugsproduktion. De har nu fået alle gaveønsker fra deres ønskeseddel opfyldt. Svar i 2010: så galt gik det!

Fødslen af Grøn Vækst Arbejdet med vandrammedirektivet og miljømålsloven har været i gang i fire år Mange indspil lavet i idefasen Gode indspil fra landbruget Finansministeren fandt ud af, hvad det ville koste samfundet og kommunerne Arbejdet blev stoppet

Grøn Væksts tilbliven 5 ministrer skulle lave arbejdet Lukket proces Landbrugets muligheder i processen minimal Drejer sig pludselig kun om landbrug Hvor blev de andre påvirkninger af så som miljøfremmede stoffer, overflade vand, spildevand, kloakering i det åbne land, Besluttet med størst muligt demokratisk underskud

Recipient, hvad er det? Det er søen vedr. fosfor Det er det kystnære område vedr. kvælstof Det er fjorden vedr. kvælstof (fosfor) Det er vandløbet vedr. fysik og kemi Målsætning i recipienten: Det der skal nås for god tilstand, god økologisk tilstand i recipienten

Overimplementering af vandrammedirektivet Vandrammedirektivet er i forhold til nogle lande en lempelse f.eks. for Danmark Målsætninger i Danmark er for høje og 0g i nogle tilfælde forkerte Vandplanerne indeholder ikke målsætninger som de skal Modificering ikke vurderet i forhold til mål og økonomi. Redskabet er kun lidt brugt Målene er juridisk bindende

Målsætningerne i Danmark For vandløb skal der laves nye målsætninger, for sammenligning med andre Eu-landes tilsvarende målsætninger. Fjordmålsætningerne er ikke interkallibreret. Det er gamle regionplanmålsætninger Som er virke for målsætninger, som aldrig kan nås. Nu er målsætningerne juridisk bindende

Midler til reduktion af kvælstofudledning efterafgrøder: Ikke mulighed for at erstatte efterafgrøder med grønne marker (ca. 50.000 ha flere efterafgrøder) 140.000 ha flere efterafgrøder i sårbare oplande Krav om op til 37 % efterafgrøder i de mest sårbare oplande Dvs. fra 120.000 ha efterafgrøder i 2007 til 380.000 ha i de mest sårbare områder Mellemafgrøder (faktor 2) bliver muligt som pilotprojekt Det bliver muligt at erstatte efterafgrøde med normreduktion!

Efterafgrøder fordeles på V1 og V2

Ikke opstrøms søer

Er efterafgrøder indgreb i råderetten? Efterafgrøder er indgreb i valg af afgrøde og sædskifte. Spurgte til ekspropriation hos Kammeradvokaten ved første lov om efterafgrøder. Vigende svar fra Kammeradvokaten De nye forslag er ikke generelle; men er specifikke fra ejendom til ejendom og fra område til område

Eksempel på en vandplan Isefjord og Roskilde Fjord Oplandet er 200.000 hektar Indsatskrav i oplandet N: 2,4 kg N pr ha Grøn vækst tiltag: 126 t N og 4,4 t P Målrettet: Vådområder 37,8 t N flere efterafgrøder 101 t N Andre tiltag vedr. N-red.(udvalg) 234 t N Er 1,17 kg N pr ha. til recipient Faktor 9 x = ca. 10 kg N pr hektar opland

400.000 mennesker! Hvor mange svin?

Vandplanerne Begrænsning af kvælstof til recipienter Begrænsing af fosfor til recipienter Forhold om fysik i vandløb Hensigtserklæring om spildevand Spildevand i det åbne land Vandindvinding Miljøfremmede stoffer?

Indhold i vandplanerne Grøn Vækst indkorporeret landbrug Med den besluttede indsats i Grøn Vækst Dvs. handleplanen for landbruget er fastlagt, som general regulering For indsats udover generel indsats skal kommunerne lave handleplaner Yderligere indsat udover grøn vækst overfor landbruget kan også blive en del af handleplanerne.

Økonomi Ambitiøs plan Derfor har DK ikke indmeldt plan endnu Langt forud for de lande, der har indmeldt (Sverige, Tyskland og England) Hvor langt er vi nået allerede med VMP I, II og III?

Økonomi Ingen konsekvensberegninger For Samfundsøkonomien For kommunerne For Staten For Landmanden Ingen penge til den ambitiøse plan hverken hos Staten, Kommunerne eller hos landmanden

Vandplaner sendt i forhøring og i høring Den 14. januar blev vandplanerne sendt i forhøring hos kommunerne Kun med høring i administrationerne Endelig og offentlig høring er startet 4. oktober 2010 Der er høringsperiode på et halvt år Dvs. slut ca. 1. april 2011 Kommunerne skal derefter lave handleplaner

Forhøring og høring vigtig Nogen skal i forhold til landbrug komme med indspil til vandplanerne. Taskforce af eksperter bør laves Samarbejde over firma- og foreningsgrænser Det gælder livet for landbruget i områder Det kommer til at koste mellem 1000 og 3000 kr. pr ha.

Ministeren sagde på pressek. Danmark er det eneste land der gør det Gør det som det første land i Eu Danmark er foran De andre venter med opfyldelse til 2027 Vi spørger: Hvorfor går Danmark enegang? Det er konkurrenceforvridende Og ødelæggende for dansk landbrugsproduktion

Juraprofessor Peter Mortensen KU Vandplaner er ekspropriation Hvis staten/kommunen taber en sag om ekspropriation? Vedr. 10 meter bræmmer langs vandløb Vedr. ikke vedligeholdelse af 7300 km vandløb Vedr. optagning af rørlagte vandløbsstrækninger Vedr. Efterafgrøder Så bliver det dyrt for staten/kommunen!

Landdistriktsmidler som kompensation Der tales om kompensation - ikke om fuld erstatning. Det er to forskellige ting Løbende kompensation er politisk bestemt og kan politisk bestemt bortfalde Fuld erstatning er grundlovssikret Skal råderetten eller jord tages ud af dyrkning så skal jorden erstattes fuldt ud Tænk blot på dem, der har lånt penge ud.

10 meter bræmmer 65.555 km vandløb = 130.000 hektar ca. mellem 70 80.000 hektar landbrugsjord Ikke frivillig Ikke general fordi: ikke alle vandløb ikke alle har vandløb på ejendommen Forslaget: Kompensation som årligt tilskud Hvis det ikke gøres frivilligt hvad så? Skal der så gennemføres en ekspropriation af råderetten på de 10 m?

Ekspropriation 10 meter bræmmer 10 bræmmer må ikke sprøjtes, gødes eller jordbehandles dvs. ikke dyrkes. Det er indskrænkning af råde- og dyrkningsretten. Sag ved højesteret om 2 m bræmmen tabt på for lille beløb Enkelt landmænd kan få 10 meter bræmme på flere hektar

Ekspropriation 10 meter bræmmer F.eks 1200 meter 10 meter bræmme på begge sider = 2,4 hektar landbrugsjord Ved en pris på 150.000 kr. pr ha er det 360.000 kr. i tab stort nok til en sag om ekspropriation. Samtidig tab af harmoniareal for husdyrbe. Hvor er grænsen for bredden på bræmmer? 2, 5, 10 eller 20 meter? Aftale 50.000 ha. Forslag ca. 75.000 hektar landbrugsjord.

7300 km vandløb uden vedligeholdelse 7300 km vandløb skal have ingen eller reduceret vedligeholdelse. Det fremgår af vandplanerne hvor det er Eksempelvis gælder det Åmose Å Det giver en stor våd eng! Ved indsigelser må det ændres, hvor det skader produktionen meget Tab skal kompenseres efter vandløbslovens regler om erstatning

Ekspropriation vedr. 7300 km ikke vedligeholdte vandløb Vandløbsloven hidtil. Højere vandstand = erstatning for tabt jord Forslag høring afsluttet: Undtagelse vedr. ikke vedligeholdelse af 7300 km vandløb Dog nu - undersøgelse af påvirkning ved ikke vedligeholdelse. Det skal være hele det påvirkede opland! Fuld erstatning for den tabte dyrkningsjord

Ejendomsretten og Grøn vækst Jorden er købt med produktion for øje Og til en pris som afspejler muligt afkast af landbrugsproduktionen på jorden - både når det gælder plante- og husdyrproduktion Fjernes produktiviteten, falder prisen på jorden med lovindgreb (f.eks. Grøn Vækst) Det er ekspropriation, som skal erstattes. Principsag må rejses om spørgsmålet!

Grøn vækst, 3 og genopdyrkningsret Har gjort det synligt, hvem der har retten til at disponere på dine arealer Jeg troede alle kendte betydningen af 3 i NBL men jeg er blevet klogere! Vil samfundet have mere natur hos dig, må man købe sig til det! Vandplanerne kan nemt udvikle sig til en erstatningsfri regulering på linje med 3.

Konklusion Grøn Vækst og vandplanerne er ødelæggende for økonomien i landbruget Forringer konkurrenceevnen Trækker produktiviteten ud af dyrkningen Ødelæggende for roddybden i forbindelse med vandløb og våde enge,. Der er for meget erstatningsfri regulering Der er ingen penge til planen

Konklusion De positive elementer i Grøn Vækst er fugle på taget. Kompensationer for tabet for usikre og politisk bestemte. Mange af tiltagene er ekspropriation af landbrugsjord og af råderetten Der er ikke afsat penge til erstatning ved ekspropriation Grøn vækst er politisk hjernespind uden konsekvensberegninger.