Fra udsat til ansat 3x7 anbefalinger fra Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere Til beskæftigelsesministeren, til jobcentrene og til landets virksomhedsledere Om veje ind på arbejdsmarkedet for de svage ledige
Hvordan? Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere under beskæftigelsesministeren ønsker at bidrage til, at der er veje ind på og veje tilbage til arbejdsmarkedet for så mange som overhovedet muligt. Det kan lyde let, men det er det ikke. Når nederlagene er store eller selvværdet og livsmodet begrænset, når fysikken eller psyken er skrøbelig, når et misbrug tager magten, eller når motivationen er væk, fordi man har opgivet ja, så skal der noget særligt til. Samtidig ved vi, at det netop er gennem et job på en god arbejdsplads, man kan få eller genvinde det tabte. Opgaven kan og skal virksomhederne ikke løse alene. Det kræver samarbejde mellem flere parter med forskellige kompetencer, og det kræver indlevelse og forståelse, men det kan lykkes. Det har vi set i rigtig mange virksomheder, og når det lykkes, er det absolut indsatsen værd. I år efter ti år med Det Nationale Netværk sætter vi fokus på de svage ledige og de muligheder, der kan øjnes for, at de kan få en plads på arbejdsmarkedet. Derfor har vi givet ordet til en række personer i virksomheder, i foreninger, i jobcentre og på kanten af samfundet. Personer, som alle har et personligt kendskab til eller selv har erfaring som ledige. Personer, som har erfaring med at takle udfordringer og barrierer i bestræbelserne på at sikre svage ledige fodfæste på arbejdsmarkedet. De mange synspunkter er samlet i et større debatoplæg, Fra udsat til ansat. Et debatoplæg med fokus på de svage ledige. I debatoplægget redegøres desuden for udviklingen i virksomhedernes sociale engagement igennem de godt 10 år, netværket har eksisteret. På baggrund af debatoplægget giver Det Nationale Netværk en række anbefalinger til beskæftigelsesministeren, jobcentrene og virksomhedsledere. De 3 x 7 anbefalinger præsenteres på de følgende sider. Det er Netværkets håb, at anbefalingerne kan bidrage til, at opgaven kan løses både blandt de mange virksomheder, som allerede gør en social indsats, og blandt de endnu flere, der endnu ikke løfter deres del af samfundsansvaret. Som virksomhedsledere har vi et særligt ansvar for samfundets sammenhængskraft Og dermed også for de svageste. Derfor skal vi i et frugtbart samarbejde med det offentlige gøre hvad, der står i vores magt for at løse denne opgave. Dan Boyter, formand for Det Nationale Netværk, direktør Pressalit Group A/S
3 Hvorfor? De svage ledige er en hyppigt anvendt samlebetegnelse for den aktuelle restgruppe af ledige, som ud over ledighed er kendetegnet ved at have massive problemer af fysisk, psykisk og social karakter. Går man tættere på gruppen, er der imidlertid stor diversitet. Der er den hjemløse, den kriminalitetstruede, andengenerationsindvandreren, alkoholmisbrugeren, den unge uden mål og uddannelse, den tidligere narkoman, psykiatribrugeren, den krigstraumatiserede nydansker, den midaldrende kvinde med nedslidningsskader i ryg og skuldre, den tidligere dømte med en plettet straffeattest, den familiesammenførte kvinde uden danskkundskaber og mange andre udsatte, som lever i villakvartererne blandt de travlt arbejdende, i socialt belastede bydele, på forsorgshjem eller på bænken foran biblioteket. Danmark har lige nu en historisk chance for at få de alt for mange, som fortsat står uden for arbejdsmarkedet, i job. Men det kræver et nyt syn og en ny tilgang, hvis det skal lykkes, for mens vi i erhvervslivet råber på mere arbejdskraft, har de svage grupper aldrig haft så me- get brug for hjælp som nu. Faren er, at kravene til den enkeltes arbejdsdygtighed skærpes så voldsomt, at store grupper aldrig vil kunne leve op til dem. Vi kan ikke som virksomheder vende ryggen til sådanne problemer. Virksomhederne er en del af løsningen, blandt andet fordi arbejdspladserne er et helt grundlæggende omdrejningspunkt i vores samfund. På arbejdspladserne udspiller en stor del af det sociale liv sig. Og her opbygger de fleste mennesker en stor del af deres selvværd og yder et væsentligt bidrag. Et helt enkelt argument for at bidrage er det etiske: Virksomheder har et medansvar for samfundets udvikling ligesom alle andre. Men der er også et klart forretningsmæssigt argument: Det bedste sted at drive virksomhed er et samfund, hvor problemerne løses med rettidig omhu.
Det Nationale Netværk har analyseret, hvad der nu og her kan sætte yderligere skub i udviklingen af danske virksomheders sociale ansvar, så vi kan få flere af de svageste ledige ind på arbejdsmarkedet. Resultatet er 3 x 7 anbefalinger: 3 x 7 A N B E FA L I N G E R 7 til beskæftigelsesministeren 1 2 3 Gi de svage ledige en økonomisk gulerod De svageste ledige har oftest brug for længerevarende praktikforløb på en virksomhed end de almindelige forløb på op til 4 uger. Men i dag er det IKKE muligt økonomisk at motivere en ledig til et langvarigt praktikforløb. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren, at der gives mulighed for udbetaling af en økonomisk gulerod til ledige i længerevarende praktikker. Fx som en lille lønudbetaling fra virksomheden eller et mindre tillæg til kontanthjælpen efter 4 ugers praktik og stigende igen efter 8, 12 etc. uger. Den ekstra udbetaling må ikke betyde et fratræk i kontanthjælpen. Styrk værnet omkring den enkelte ledige, der er i et virksomhedsforløb Personer med problemer ud over ledighed har behov for støtte. Også uden for arbejdspladsen, hvis et jobrettet forløb i en virksomhed skal lykkes. Virksomheden skal ikke hænge på sociale opgaver som fx den lediges boligforhold, familieproblemer, gældsproblemer, misbrug osv. Jobcentret har ansvaret for, at der er det fornødne værn omkring den enkelte borger, og at jobcentrets opmærksomhed og støtte ikke ophører, så snart den ledige er påbegyndt et forløb i en virksomhed. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren at tilse, at jobcentrene tilrettelægger en helhedsorienteret indsats, så uløste sociale problemer IKKE overlades til virksomheden. Der er behov for en koordineret indsats på tværs af ansvarsområder i kommunerne. Styrk efterværnet, når den svage ledige er blevet ansat i job Det er en rigtig strategi at lægge store dele af beskæftigelsesindsatsen ud i virksomhederne. Men det er et problem, når jobcentrets opmærksomhed og støtte ophører, så snart den ledige er blevet ansat i ordinær beskæftigelse. Der er stor risiko for tilbagefald hos personer, som tidligere har haft og måske fortsat har store problemer med helbred, sociale problemer o.a.. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren at give mulighed for et fortsat efterværn omkring de svagere ledige, som kommer i ordinært arbejde. Fx vil specialbistand og mentorstøtte den første tid efter ansættelse i job eller en hotline for virksomhederne kunne bidrage til at mindske evt. tilbagefald til misbrug o.l. Ministeren kan sikre efterværnet gennem lovgivning og tilse, at jobcentrene påtager sig dette ansvar.
4 5 6 7 Gør mentorordningen mere fleksibel og tilgængelig Mentorordningen er et godt redskab, når virksomheder indsluser personer med problemer ud over ledighed. Særlig perspektivrig forekommer ordningen, hvis den kan anvendes fleksibelt på tværs af arbejds- og privatsfæren, og når den matcher både personens og virksomhedens behov for støtte og rådgivning. Desværre oplever virksomheder, at brug af mentorordningen er forbundet med en del administration. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren, at mentorordningen gøres mere fleksibel og afbureaukratiseres. Ministeren bør også tilse, at ordningen fortsat udvikles mhp. at sikre en målrettet indslusning af samfundets svageste borgere. Tag initiativ til en tværministeriel, koordineret indsats for de udsatte unge En alt for stor gruppe unge får ikke uddannelse og job. Gruppen består af mange forskellige unge med forskellige problemstillinger og den offentlige indsats forekommer ukoordineret mellem de mange forskellige tiltag. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren at sikre en tværministeriel og koordineret indsats over for de udsatte unge. Her er devisen ikke nødvendigvis hurtigst muligt i job, men derimod et langsigtet jobfastholdelsesperspektiv. Evt. kunne de gode erfaringer fra mentorordning og sidemandsoplæring bruges til at lave længere trainee-forløb i virksomhederne mhp. ufaglærte jobs. Offentliggør de enkelte jobcentres resultater Jobcentrene sender ledige i praktik, jobtræning og revalidering i virksomhederne. Det enkelte jobcenter samarbejder i den forbindelse med mange forskellige virksomheder, ligesom der i virksomhederne afprøves mange forskellige metoder. Men hvordan ser det ud på tværs af jobcentre og virksomheder? Hvad virker og hvad virker ikke? Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren at igangsætte systematisk og enkel effektmåling af det enkelte jobcenters virksomhedssamarbejde, herunder af de metoder, som anvendes i virksomhederne til afklaring, afprøvning og optræning af ledige på vej mod fastere beskæftigelse. Resultater af en sådan måling kunne fx opgøres i form af få halvårlige nøgletal på området, som gøres lettilgængelige for såvel jobcentre som virksomheder. Giv mulighed for anvendelse af daglejertegn Foreninger for svagere samfundsgrupper fremhæver, at et fast job ikke er en mulighed for alle. Der er behov for, at de allersvageste uden aktuelle muligheder for at kunne varetage et fast job, alligevel kommer i kontakt med virksomhederne og får en oplevelse af at bidrage til et arbejdsfællesskab. Et bidrag, som de også får udbetalt en hyre for. Det Nationale Netværk anbefaler beskæftigelsesministeren at åbne for anvendelse af en slags daglejertegn, som gør det muligt for de allersvageste ind imellem at tage en dags ad-hoc arbejde for virksomheder. Måske kunne daglejertegnet i første omgang afprøves som et forsøg i et samarbejde mellem et lokalt virksomhedsnetværk, en frivillig organisation som fx Kirkens Korshær, brugerorganisationer o.a.
6 3 x 7 A N B E FA L I N G E R 7 til jobcentrene 1 2 3 Opsøg systematisk de små virksomheder og tilbyd fleksible samarbejdsformer Små virksomheder rummer et uudnyttet potentiale, og mange er aldrig blevet kontaktet af kommunen/jobcentret. Små virksomheder er ikke i stand til at forpligte sig til løbende indslusning og til at aftage større persongrupper. Desuden har de sjældent ressourcer til selv at opsøge jobcentrene. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at være langt mere opsøgende over for små virksomheder og sikre, at en jobkonsulent er i løbende dialog med og har kendskab til virksomhedens kapacitet og behov og har den fornødne beslutningskompetence. Desuden vil anvendelse af fleksible og mindre formelle samarbejdsformer end partnerskabsaftaler matche små virksomheders behov for fleksibilitet. Forny samarbejdet med de store virksomheder ifht. til den nye beskæftigelsessituation Også i samarbejdet med store virksomheder er jobcentrenes indlevelse i den enkelte virksomheds vilkår essentiel, uagtet eventuelle formaliserede partnerskabsaftaler. Virksomhederne kan opleve akutte problemer med at rekruttere ledige til planlagte indslusningsprojekter, eller opleve at de kandidater, som jobcentret stiller med, ikke modsvarer forventningerne. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at opsøge de store virksomheder, som man før strukturreformen har indgået partnerskabsaftaler med, mhp. at sikre en aktuel forventningsafstemning. Jobcentrene bør medtænke muligheder for at lave samarbejdsaftaler, der omfatter både ordinær (udenlandsk) arbejdskraft og ledige med sociale problemer. Giv informationer i øjenhøjde til virksomhederne Vejen til beskæftigelse af svage ledige er brolagt med offentlige støtteforanstaltninger. Faren for bureaukratisering er nærliggende og desværre af og til en realitet. Jobcentrenes mange velmente forsøg på at formidle feltet af støttemuligheder gennem brochurer og hjemmesider kan desuden for virksomhederne opleves som en ørkesløs vandring. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at være opmærksomme på faren for overinformation og at sikre få faste kontaktpersoner især over for mindre virksomheder. Jobcentrene bør desuden tænke i enkel og målrettet oplysning, som kan formidles og anvendes i hele virksomhedsorganisationen. Virksomhederne skal ikke kende lovgivningen, men vide, hvordan den kan bruges som et værktøj i løsning af konkrete problemer.
7 4 5 6 7 Udvis respekt for virksomheden som et arbejdsfællesskab Hos personer med problemer ud over ledighed er forskellige sociale foranstaltninger oftest et nødvendigt supplement til beskæftigelsestiltag. Men det er vigtigt, at de sociale foranstaltninger er et anliggende mellem kommunen og den ledige, så virksomheden forbliver et arbejdsfællesskab, hvor der stilles faglige krav. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at udvise respekt for arbejdspladsen som et socialt fællesskab, hvor fagligheden er i højsæde. Og at jobcentrene udviser ærlighed og løbende afstemmer forventninger med virksomheden omkring den bedst mulige koordinering af helhedsindsatsen. Styrk værnet omkring den svage ledige og virksomhederne Personer med andre problemer end ledighed vil have behov for støtte både på og uden for arbejdspladsen, hvis et jobrettet forløb i en virksomhed skal lykkes. Men også virksomhederne vil løbende støde ind i udfordringer og barrierer og have behov for bistand fra myndighedernes side. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at sikre, at der er etableret det fornødne værn omkring den enkelte borger fra begyndelsen af et forløb i en virksomhed. Ligesom virksomheden til enhver tid, hvis der skulle opstå problemer, skal kunne trække på den nødvendige bistand i form af fx en hot-line. Slip ikke de skrøbeligste, men giv fortsat efterværn i jobbet Virksomhederne medvirker gerne til en beskæftigelsesrettet indsats for de svagere grupper af ledige. Men det er et problem, når jobcentrets opmærksomhed og støtte ophører, så snart den ledige er blevet ansat i ordinær beskæftigelse. Der er stor risiko for tilbagefald hos personer, som tidligere har haft og måske fortsat har store sociale problemer, helbredsproblemer, problemer med gæld o.a.. Det Nationale Netværk anbefaler jobcentrene at sikre et fortsat efterværn til de svagere kontanthjælpsmodtagere, som kommer i ordinært arbejde. Fx vil specialbistand, mentorstøtte eller hot-line kunne bidrage til at mindske evt. tilbagefald til misbrug o.l. Tænk langsigtet hurtigst muligt i job er ikke altid løsningen Ledige med massive sociale problemer har ofte ingen eller forældet joberfaring og uddannelse og dertil måske kun få personlige kompetencer. Faren for tilbagefald til et liv uden for det arbejdsmæssige fællesskab er reel, hvis ikke de får håndtag, hvormed de kan opnå en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er hurtigst muligt i job ikke altid den bedste løsning. Det Nationale Netværk anbefaler, at jobcentrene medtænker kompetenceløft allerede ved indslusning af de ledige, så de på sigt sikres jobfastholdelse og mobilitet i forhold til det øvrige jobmarked.
3 x 7 A N B E FA L I N G E R 7 til virksomhedslederne 1 2 3 4 Gå i front Rummelighed bør være en integreret del af virksomhedskulturen, for det kræver opbakning fra hele organisationen at praktisere et socialt engagement. Men drivkraften er de ildsjæle, som går foran og driver processen. Det være sig topledere, mellemledere, tillidsvalgte eller andre medarbejdere, hvis engagement sikrer, at ord følges af handling. Det Nationale Netværk opfordrer virksomhedsledere til selv at gå i front og give plads til de evt. ildsjæle, som findes blandt øvrige ansatte. Ildsjælenes betydning som kulturbærere er essentiel, når det handler om at flytte grænser for virksomhedens rummelighed og sikre fælles fodslag i organisationen. Udvis risikovillighed Virksomhederne skal turde løfte opgaven, hvis det skal lykkes at inkludere de svageste samfundsborgere i vores arbejdsmæssige fællesskaber. For resultatet er ikke givet på forhånd. Det Nationale Netværk opfordrer virksomhedsledere til at udvise større risikovillighed ved at lukke de svage ledige ind på arbejdspladsen. Fx ledige med en plettet straffeattest, unge uden uddannelsesmæssig baggrund, psykisk handicappede eller andre. Vær åben over for nye ansættelsesforhold Igennem årene har det offentlige bestræbt sig på at paratgøre de ledige til arbejdsmarkedets krav, men nu står vi med en restgruppe af ledige, som ikke passer ind i de gængse rammer på arbejdsmarkedet. Det Nationale Netværk anbefaler, at virksomhedsledere overvejer muligheder for at etablere mere fleksible ansættelsesforhold/arbejdsforhold. Fx i form af vekslende eller kortere arbejdstid, periodevist arbejde eller et daglejertegn til de mennesker, som kan tage en dags arbejde med adhoc opgaver af og til. Gi serviceopgaver til udsatte ledige i stedet for at outsource Mange større virksomhederne har i de senere år udliciteret det ufaglærte og servicebetonede arbejde til private aktører, mens det i de helt små virksomheder tit er mester eller chefen selv, der klarer sådanne opgaver. Det Nationale Netværk anbefaler virksomhedsledere at beholde, indsource igen og anvende pedel-, rengørings- og andre serviceopgaver som jobåbninger for de udsatte ledige. Og hvis det ikke er muligt, da at stille krav om rummelighed hos de underleverandører, som varetager arbejdet.
5 6 7 Inddrag netværk Mange virksomheder er medlem af regionale og/eller lokale virksomhedsnetværk, erhvervsorganisationer m.v., hvor man løbende udveksler viden og erfaringer og måske endda arbejdskraft. Det Nationale Netværk opfordrer virksomheder, der har fungeret som en slags rugekasser, men ikke er i stand til at ansætte de ledige, til at inddrage netværkskontakter i andre virksomheder i bestræbelser på at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Vær stolt og udbred de positive erfaringer Mange virksomheder leverer væsentlige bidrag til indslusning af svagere samfundsgrupper på arbejdsmarkedet. Men det er langt fra alle virksomheder, som påtager sig dette samfundsansvar. Måske frygter virksomhedsledere, at omkostningen eller besværet er for stort, eller måske ved de ikke, hvordan de skal gribe opgaven an. Det Nationale Netværk opfordrer virksomhedsledere, hvis virksomhed har gjort en indsats for de svageste, til at formidle deres erfaringer til andre virksomhedsledere i alle de sammenhænge, hvor de indgår. Der er stadig mange virksomheder, der ikke gør en indsats og som bedst kan inspireres ved at høre de gode eksempler fra andre virksomhedsledere, der er stolte over deres virksomheds bidrag til at få vores svagere medborgere i job. Vær opsøgende og tænk kreativt Alle virksomheder kan bidrage, under hensyn til deres forskellige vilkår. Hvis ikke i egen virksomhed, så i det omkringliggende samfund. Virksomheder, som ønsker at bidrage til, at svagere samfundsgrupper får adgang til arbejdsmarkedet, har ofte kun begrænset kendskab og ingen kontakt til de svagere grupper af ledige, som normalt bor i socialt boligbyggeri og ghettoområder på kanten af samfundet. Det Nationale Netværk anbefaler virksomhedsledere at være åbne og opsøgende i forhold til de mere belastede byområder. Fx kan virksomheden kontakte en boligforening i et ghettoområde og stille sin ekspertise til rådighed for eksempelvis beskæftigelsesrettede projekter for de udsatte eller involvere sig i kvarterløft. OBS Ønsker du som virksomhedsleder at medvirke til at hjælpe de svageste i job: Kontakt dit lokale jobcenter Du kan på adressen: www.jobnet.dk/dit+lokale+jobcenter linke videre til dit lokale jobcenter og hente kontaktoplysninger. Kontakt virksomhedsnetværket i dit område Find kontaktoplysninger på de 7 regionale virksomhedsnetværk på adressen: www.socialtansvar.net
10 Hvem er det nationale netværk? I Det Nationale Netværk under beskæftigelsesministeren sidder topledere fra det danske erhvervsliv. Netværket rummer såvel store som små, private og offentlige virksomheder, der tilsammen beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere. Den nuværende formand er direktør Dan Boyter, Pressalit Group A/S. Det Nationale Netværk rådgiver den siddende beskæftigelsesminister i spørgsmål om virksomhedernes engagement. Nye medlemmer udpeges af ministeren. Netværkets opgave er at udbrede ideen om, at enhver virksomhed har et socialt ansvar og er paraplyorganisation for syv regionale virksomhedsnetværk, som arbejder med virksomhedernes sociale engagement i deres respektive lokalområder. Siden 1998 har Netværket en gang om året uddelt Netværksprisen også kaldet Erhvervslivets ridderkors til virksomheder, som har gjort sig særligt bemærket som en socialt ansvarlig virksomhed. Desuden har Netværket som noget helt nyt i 2006 igangsat et større projekt High:Five på opfordring af politidirektøren og med opbakning fra beskæftigelsesministeren. Projektet, som afvikles i tæt samarbejde med de regionale netværk, skal over fire år skabe jobåbninger i virksomheder til kriminalitetstruede unge. Det Nationale Netværk har valgt de svage ledige som det vigtigste fokusområde i 2007 og 2008. Det Nationale Netværks debatoplæg Fra udsat til ansat og denne folder kan hentes på Netværkets webside www.socialtansvar.net
Det Nationale Netværks nuværende 16 medlemmer Dan Boyter, direktør, Pressalit Group A/S, formand for Netværket Morten Jørgensen, administrerende direktør, Lemvigh-Müller A/S, næstformand for Netværket Palle Kruse, direktør for Global Human Resources, The Danfoss Group Helge Israelsen, administrerende direktør, Post Danmark Claus Gylling, personaledirektør, IBM Danmark A/S Lars Vester Pedersen, divisionsdirektør, Falck Danmark A/S Niels Due Jensen, koncernbestyrelsesformand, Grundfos Management A/S Kurt Holm Nielsen, malermester, håndværksvirksomheden Holm Nielsen A/S Torben Schreiber, direktør, Schreibers Møbelfabrik Lone Lindsby, direktør for HR & Organisation, DSB Stig Ellkier-Pedersen, koncerndirektør, TrygVesta Forsikring A/S Claus Søgaard-Richter, vicedirektør, Landbrugsraadet Michael Rasmussen, bankdirektør, Nordea Bank Danmark A/S Hans-Chr. Schmidt, administrerende direktør, Rynkeby Maskinfabrik A/S Maarten van Engeland, administrerende direktør, ISS Facility Services A/S Henriette Fenger Ellekrog, koncern HR direktør, SAS Group, tidligere koncern HR direktør, TDC Titel: Fra udsat til ansat. 3 x 7 anbefalinger fra Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere. Udgivet: November 2007 i forbindelse med debatoplæg med fokus på de svage ledige. Oplag: 4.500. Idéoplæg, tekst og redaktion: DISCUS A/S. Sparring på tekst: Christian Schou, STMP. Layout: Manometer Grafisk Design. Fotograf: Hans Søndergaard.
12 Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere Pressalit Group A/S Lemvigh-Müller A/S The Danfoss Group Post Danmark IBM Danmark A/S Falck Danmark A/S Grundfos Management A/S Holm Nielsen A/S Schreibers Møbelfabrik DSB TrygVesta Forsikring A/S Landbrugsraadet Nordea Bank Danmark A/S Rynkeby Maskinfabrik A/S ISS Facility Services A/S TDC A/S