fremtiden starter her... FÅ BEDRE BREDBÅND I KOMMUNEN SKAB FAIR KONKURRENCE I KOMMUNALE BREDBÅNDS- OG TELEUDBUD Teleselskaberne investerer årligt 6 mia. kr. i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur. Men investeringstempoet afhænger af et godt og konstruktivt samspil med kommunerne.
2 få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv 3 Skab fair konkurrence i kommunale bredbånds- og teleudbud Kommunerne er aktive indkøbere af bredbånds- og teleydelser og kan hermed bidrage til at sikre en god digital infrastruktur til både borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner. Men der er mange faldgruber i forbindelse med udbud og erhvervsfremmeaktiviteter. Dansk Erhverv og IT-Branchen har derfor udarbejdet en oversigt med gode råd til kommunerne. De danske kommuner har erkendt betydningen af gode og stabile bredbånds- og mobilforbindelser for borgere, virksomheder og den kommunale forvaltning. En stærk digital infrastruktur er nemlig forudsætningen for, at kommunens borgere, virksomheder og egne institutioner mv. kan høste gevinsterne af den digitale omstilling. Flere kommuner har derfor engageret sig aktivt i at fremme udrulningen af bredbånd. Dansk Erhverv og IT-Branchen byder dette engagement varmt velkomment. At være erhvervsvenlig betyder i dag også at være bredbånds- og digitaliseringsvenlig. En række omdiskuterede kommunale udbud viser imidlertid, at der er brug for at se på området med friske øjne og sikre optimale udbudsprocedurer samt øge kendskabet til udbudsreglernes sammenspil med øvrig offentlig regulering. Når der opstår mistillid til kommunernes udbudsprocedurer, mindsker det tilskyndelsen for teleselskaberne til at deltage i fremtidige bredbånds- og teleudbud til skade for både borgere, virksomheder og kommuner. Teleselskaberne investerer årligt omkring 6 mia. kr. i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur. Men investeringstempoet afhænger bl.a. af et godt og konstruktivt samspil med kommunerne. Dansk Erhverv og IT-Branchen har på den baggrund udarbejdet nærværende folder med gode råd til kommunerne om gode kommunale bredbånds- og teleudbud og bredbåndsfremme. Rådene bygger på samtaler med teleselskaber og gennemgang af en række kommunale udbud, der har været kritiseret i den offentlige debat. Desuden bygger den på Erhvervsstyrelsens Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra 2014. GODE RÅD TIL KOMMUNALE UDBUD 1. Inddrag alle potentielle leverandører i processen 2. Husk teknologineutraliteten 3. Pas på med statsstøttereglerne 4. Vær opmærksom på kasketterne 5. Stil leverandørerne lige 6. Undgå at reklamere for private leverandører GODE RÅD I FORBINDELSE MED ERHVERVSFREMME 1. Salgsarbejdet er ikke en kommunal opgave 2. Husk dørsalgsloven
4 få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv 5 GODE RÅD TIL KOMMUNALE UDBUD 1. Inddrag alle potentielle leverandører i processen Det er afgørende, at udbuddet står åbent for alle potentielle leverandører, og at udbudsbetingelserne ikke indirekte peger på én bestemt leverandør. Derfor skal kommunerne, inden udbudsmaterialet udarbejdes, sikre, at alle potentielle leverandører inddrages i en indledende dialog om udbudsbetingelser og løsninger. En sådan ind- ledende markedsundersøgelse er også i overensstemmelse med udbudslovens regler om at skabe den mest effektive konkurrence om en offentlig kontrakt. 3. Pas på med statsstøttereglerne Statsstøttereglerne er ofte centrale i udbudsprocedurerne, og overholdelse af reglerne har i visse tilfælde voldt kommunerne store problemer. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fokus på, at statsstøtte alene supplerer, men ikke erstatter private leverandørers investeringer på området. Statsstøttereglerne indebærer blandt andet, at der skal ske en kortlægning og høring blandt private leverandører på markedet, der afklarer, om der allerede er udbydere eller leverandører med planer om at udrulle bredbånd inden for de næste tre år i det pågældende område, før en kommune må bruge skattekroner på eksempelvis at udbygge bredbånd. Dette skal ske for at undgå konkurrenceforvridning på markedet. Det er i strid med udbudslovens ligebehandlingsprincip at udarbejde et udbudsmateriale, der er rettet mod en bestemt leverandør. Udbudslovens 39 giver kommunerne en bred adgang til at foretage markedsundersøgelser inden udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Ringkøbing-Skjern-sagen er et eksempel på, at en kommune i forbindelse med et bredbåndsudbud ikke havde overholdt statsstøttereglerne. Kommunen lånte 70 millioner kroner af staten til et stort bredbåndsprojekt og undlod at høre alle relevante aktører på markedet, inden kommunen indgik aftale med en leverandør. Som følge af den ulovlige statsstøtte har kommunen efterfølgende måtte stoppe aftalen, og udbuddet skal gå om, inden der kan indgås en ny aftale. 2. Husk teknologineutraliteten Teknologineutralitet er et af grundprincipperne i dansk telepolitik, og princippet skal håndhæves i de kommunale udbud. Når kommunerne i deres udbud definerer løsninger og teknologi i stedet for at lade leverandørerne selv vurdere, hvordan de bedst leverer det ønskede resultat, er det et unødvendigt benspænd for konkurrencen. Hertil kommer, at jo flere specifikke krav kommunerne stiller til en given løsning, jo højere bliver prisen. Med teknologineutrale udbud sikres således både bedre og billigere indkøb. HVAD ER STATSSTØTTE? Der kan være tale om statsstøtte, når en kommune yder en virksomhed en økonomisk fordel, og dette medfører en konkurrencefordel for den pågældende virksomhed. Fx i den situation, hvor en kommune udlejer lokaler til en erhvervsvirksomhed til et beløb under markedsprisen eller hvor kommunen udlåner lokalerne vederlagsfrit. Hvis der er givet ulovlig statsstøtte, kan dette føre til krav om, at virksomheden skal tilbagebetale støtten til statskassen. Det følger direkte af Erhvervs- og Vækstministeriets vejledning fra 31. januar 2014, at udbud vedrørende udrulning af bredbånd skal være teknologineutrale. Find vejledningen på erhvervsstyrelsen.dk klik her» 4. Vær opmærksom på kasketterne Det svækker tilliden til udbudsprocessen, hvis en ledende kommunalpolitiker samtidig er bestyrelsesmedlem i et budgivende eller forbundet selskab. Kommunen har endvidere pligt til at sikre overholdelse af de udbudsretlige inhabilitetsregler. Udbudsretlig inhabilitet kan fx opstå, hvis kommunen helt eller delvist ejer en tilbudsgiver, fx et energiselskab, eller hvis en person i kommunen både deltager i tilbudsevalueringen og har personlig eller økonomisk tilknytning til en tilbudsgiver.
6 få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv få bedre bredbånd i kommunen / IT-Branchen & Dansk Erhverv 7 5. Stil leverandørerne lige Der ses i praksis en række eksempler på, at kommunale ressourcer bliver stillet til rådighed for enkelte kommunale leverandører. Det er væsentligt, at kommunerne i den forbindelse er opmærksomme på ikke at foretage konkurrenceforvridende tiltag eller yde støtte til enkeltvirksomheder i strid med kommunalfuldmagtens regler. Når udbudsbetingelserne i SKI-udbud er teknologispecifikke, kan det give bagslag i form af højere priser eller mindre konkurrence. Det er uhensigtsmæssigt fx at kræve 1813-ydelser i et landsdækkende udbud, hvor der kun er brug for det i én region. Efter kommunalfuldmagtsreglerne gælder der et forbud mod, at kommunerne yder støtte til enkeltvirksomheder. Støtteforbuddet gælder, uanset om støtten har karakter af direkte økonomisk støtte eller mere indirekte støtte i form af fx vederlagsfrit lokaleudlån eller anvendelse af ressourcer hos kommunalt ansatte. GODE RÅD I FORBINDELSE MED ERHVERVSFREMME 6. Undgå at reklamere for private leverandører En kommune må gerne udføre relevant informationsvirksomhed til borgerne, mens en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke må reklamere for en privat udbyder. En kommune må således gerne generelt oplyse borgere og virksomheder om muligheden for at opnå opkobling til bredbånd i et givent område. Kommunen må derimod ikke i den forbindelse markedsføre eller reklamere for en konkret udbyder. Hvis kommunen informerer om bredbåndsmuligheder enten i breve eller på sin hjemmeside, skal informationen derfor være saglig, neutral og objektiv, og kommunen må ikke fremhæve en leverandør eller dennes services på bekostning af andre. 7. Pas på landsdækkende SKI-udbud for teletjenester SKI-udbud giver kommunerne mulighed for at opnå en god pris på telefoni. Men tendensen til landsdækkende udbud risikerer at give bagslag. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis teleselskaberne skal omstille driften i ALLE landets kommuner på en gang. Landsdækkende udbud kan også fremme en uønsket markedskoncentration, der på sigt vil modvirke ønsket om at skabe konkurrence og gode priser. 1. Salgsarbejdet er ikke en kommunal opgave Det er prisværdigt, at kommuner sætter bredbåndsfremme på dagsordenen og opfordrer borgerne til at tegne sig til bredbåndsløsninger. Men kommunen kan ikke lovligt varetage salgsaktiviteter på vegne af en kommunal leverandør. Sådanne tiltag kan både være i strid med erhvervsfremmeloven, statsstøttereglerne og kommunalfuldmagten. 2. Husk dørsalgsloven Selskaberne gør i nogle tilfælde brug af lokale bredbåndsambassadører for at mønstre den nødvendige tilslutning til udrulning af bredbånd i et givet område. Det er konstruktivt at sætte fokus på bredbåndsudrulning, men selskabernes aktiviteter foregår i visse tilfælde på kant med Lov om visse forbrugeraftaler populært kaldt dørsalgsloven. Her skal kommunerne være årvågne i deres samarbejde med selskaberne og deres bredbåndsambassadører. Dørsalgsloven indeholder bestemmelser, der ganske vidtgående begrænser private erhvervsdrivendes muligheder for direct marketing over for borgerne. Kommunerne skal være opmærksomme på ikke at blåstemple eller i øvrigt involvere sig i aktiviteter, der er i strid med dørslagsloven. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis kommunen henviser til bredbåndsambassadører, der enten helt eller delvist på vegne af en privat leverandør tager kontakt til borgerne på deres bopæl og opfordrer dem til at tilslutte sig en bestemt privat udbyder, som kommunen har indgået aftale med.
Ønsker du at vide mere, så kontakt: Poul Noer, chefkonsulent Dansk Erhverv M. 3082 1983 pno@danskerhverv.dk Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation IT-Branchen M. 2716 1380 mel@itb.dk DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T. +45 3374 6000 WWW.DANSKERHVERV.DK INFO@DANSKERHVERV.DK