Bornholmske smagsoplevelser fødevareudvikling 2016-2025
Indhold Forord 3 Indledning 4 Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? Hvad er målet med strategien? Hvad tager strategien afsæt i Det vil vi Overordnede målsætninger (ryk ind) Fødevareudviklingen i Danmark og på Bornholm 9 Tal der taler Øget fokus på gastronomi og fødevarer i Danmark (ryk ind) Danmarks fødevarefortælling Fødevareudviklingen på Bornholm Fødevareudvikling som løftestang Hvornår er et produkt bornholmsk? Bornholmske milepæle Aktører på Bornholm 17 Organiseringen på Bornholm Den bornholmske fødevarekatalysator Konkrete delmål og indsatser 20 Delmål og fælles indsatser Fremtidens partnerskab Bag strategien 27 Hvordan er strategien produceret Den videre proces ARBEJDSVERSION Obs denne 1. version er en ufærdig arbejdsversion som de tre partnerne bruger i de respektive baglande til at afklare retning og indhold for hvert partners bidrag. Senere sammenholder partnerskabet deres input og ønsker til en samlet strategi og indarbejder det i et nyt udkast der sendes i høring. Gourmet Bornholm og Bornholms Landbrug har primo december vedtaget egne delmål, der er indføjet i denne version af strategien sammen med forslag til BRK mål. 2
Forord Fødevareudviklingen på Bornholm er et fælles ansvar Bornholm har i flere årtier været associeret med gode lokale fødevarer og smagsoplevelser, og er ofte omtalt som et af Danmarks bedste spisekamre. Lokale producenter og ildsjæle har i den grad ladet sig inspirere af manifestet for Ny Nordisk Mad (2004), og udnyttet det bornholmske terroir, de kolde vintre, lange sommeraftner, det rene vand og naturens mange muligheder. Dette kombineret med Bornholms unikke beliggenhed, de mange solskinstimer, passionen fra øens ildsjæle, viljen til innovation og lokal stolthed har skabt grobund for en sund fødevareudvikling på øen målt i øget produktivitet og værdiskabelse. I dag findes der mere end 75 fødevareforarbejdende virksomheder (primærproducenter er ikke medregnet) på Bornholm, hvoraf 39 sælger deres varer i hele Danmark og 13 eksporterer til udlandet. Derudover spirer omkring 20 nye fødevareiværksættere, som er i fuld gang med produkt og forretningsudvikling. Hertil kommer 449 landbrugsbedrifter (2015) med ca. 750 beskæftiget og ca. 110 beskæftiget indenfor fiskeriet (2013), som primært lever af eksport. Bornholm har gennem et bredt samarbejde allerede igangsat en række indsatser på fødevareområdet både offentlige og private. Bright Green Island strategien står som et naturligt pejlemærke for fødevarerelaterede initiativer, der med fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet, bærer udviklingen af det bioøkonomiske aspekt i fødevareproduktionen. Vi ser et stort potentiale i Bornholms fødevareudvikling, og mener, at det skal ske gennem et stærkere samarbejde mellem alle aktører i hele værdikæden. Derfor etablererede Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune (BRK) i 2015 et tværsektorielt partnerskab for udvikling og afsætning af lokale fødevarer. Partnerskabet skal styrke sammenhængskraften i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser samt fortsat styrkelse af øens stærke fødevareposition. Partnerskabet sørger i fællesskab for at iværksætte aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheder kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling, øger muligheden for afsætning og eksport. En klar strategi for de kommende års fødevareudvikling på Bornholm skal sikre sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer samt synergi mellem de mange tiltag, der er igangsat. Og ikke mindst skal et samarbejde sikre, at bornholmske fødevarers potentiale udnyttes optimalt. Lars-Ole Hjorth-Larsen Jens Borup Winni Grosbøll Formand, Bornholms Landbrug Formand, Gourmet Bornholm - Borgmester, Bornholms Regionskommune en del af regional madkultur 3
Indledning Bornholm er en ø fuld af muligheder, når det gælder lokal fødevareudvikling. Øens størrelse er en styrke i forhold til at samarbejde og få nye initiativer ud over rampen. Bornholm er lille nok og dermed ideel til opstart af nye projekter, og fungerer godt som testø for nye initiativer. Alt sammen fordi vi på den ene side er afgrænset som ø, og samtidig tæt på hinanden. Bornholm er en grøn og innovativ ø, hvor idéer og fortællinger inspirerer til nye idéer, som udover at udvikle øen er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Bornholm har formået at fastholde større forarbejdningsvirksomheder som eksempelvis Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Valsemøllen og Bornholms A/S. Bornholm vedtog Bright Green Island visionen i 2007 og har siden da arbejdet sammen om at sikre en bæredygtig udvikling bredt forstået; både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Et samfund hvor alle bærer, hvor vi tænker i selvforsyningsgrad både ift. arbejdskraft, fødevarer, energi og hvor vi arbejder for en ren infrastruktur og stor biodiversitet. Ovenstående er nogle af årsagerne til, at Bornholm i dag har et stærkt fødevarebrand og at der i dag på Bornholm eksisterer 449 landbrugsbedrifter*. Heraf 75 landbrugsbedrifter, der beskæftiger sig med svineproduktion og 32 aktive mælkeproducenter. Øvrige producenter beskæftiger sig primært med planteavl. Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? Samlet set står landbrug, fiskeri og fødevarefremstilling for ca. 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Selvom beskæftigelsen i den bornholmske fødevareindustri er reduceret med 225 job (ca. 26%) i perioden 2008-2013 er værditilvæksten og produktiviteten steget også set i forhold til resten af landet. Det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister på Bornholm udgør ca. 1.050 mio. kr. årligt. For at bevare det bornholmske fødevaremomentum og udnytte det uforløste potentiale inden for udvikling og afsætning af de bornholmske fødevarer, er der behov for en fælles strategi for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm. En strategi der sikrer sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer og synergi mellem de mange tiltag, der igangsættes. Strategien skal skabe en fælles retning og en fortælling om, hvordan Bornholm vil udvikle sit fødevareerhverv med målsætningen om at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Med en klar og tydelig fødevarestrategi med ambitioner og visioner for de kommende års indsatser for fødevareudviklingen på Bornholm, er det ønsket, at denne strategi skal være omdrejningspunkt for en fælles fødevarefortælling for Bornholm. *En virksomhed eller landbrugsbedrift, der som minimum tæller 1 årsværk. 4
Råvaregrundlaget og eksport Dyrkningsfladen på Bornholm udgør i alt 33.000 ha, hvilket svarer til ca. 56 % af arealet på Bornholm. Landmænd, fiskere og Bornholm er dybt afhængige af gode eksportmuligheder. Den afledte effekt af landbrugsproduktionen på Bornholm er, at der findes 449 bedrifter (2015) med 754 beskæftiget og 639 personer (2013) var beskæftiget med fødevarefremstilling i følgeerhvervene, herunder slagteri, fiskeindustri, mejeri, og bagerier mv. Hertil kommer øens mange små håndværkervirksomheder som også servicere landbrugs-kunder. Landbruget omsætter for hvad der svarer til 1,235 mia.kr, heraf udgør produktionen af slagtesvin en værdi på 830 mio. kr. Denne produktion kan forsyne ca. 1 mio. danskere, idet hver dansker i gennemsnit spiser ca. 35 kg svinekød/år. Til sammenligning er der ca. 5.000 malkekøer på Bornholm, som producerer 55,4 mio. kg. mælk i 2015. Langt størstedelen af den produktion ender som ost på eksportmarkedet. Fiskeriet landede i 2015 for ca. 39,4 mio. kr. på Bornholm. De Bornholmske fiskere foretog landinger inklusiv landinger udenfor Bornholm, som totalt set udgjorde ca. 93. mio. kr. Råvaregrundlaget spiller en afgørende rolle for, at fødevareproducenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og ægte historie. Det er derfor meget afgørende også i det lille lokale samfund, at synliggøre primærproduktionens rolle, der både i kg og kr. skal ses som et stort tandhjul i værdikæden for fødevareproduktion. Landmænd og fiskere producere mad til Bornholm, Danmark og verden og giver job til mange hænder og hoveder i følgeindustrien. Råvare-producenterne står for det ofte usynlige forarbejde med råvaregrundlaget, der spiller en afgørende rolle for, at fødevare-producenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og autentisk historie inden de forarbejdede varer havner på forbrugerens tallerken. 5
Det vil vi Vision, drømmen vi vil nå Bornholm skal syde som grøn og bæredygtige fødevare-ø med en stor produktdiversitet af høj kvalitet og med en autentisk fødevarefortælling. Mission, vejen vi vil gå Gennem koordineret samarbejde iværksættes aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheders kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling, øger muligheden for afsætning både lokalt gennem øget selvforsyning og til eksportmarkedet. Initiativerne skal styrke Bornholms stærke fødevareposition yderligere, og bidrage til vækst og flere bornholmske arbejdspladser. 6
Vi skal sikre en konkurrencedygtig fremtid I dag Fremtid Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Innovation Produktudvikling Bæredygtighed Kompetenceudvikling Skabe nye jobs Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Betragt den bornholmske fødevarebranche som et skib, hvor skroget er det, der gør, at det ikke synker sejlet er det, der driver os fremad. Det der skabte succesen for de bornholmske fødevarer, er nu flyttet ned i skroget. Og vi er nødt til at tilsætte noget nyt for at være konkurrencedygtige i fremtiden. 7
Overordnede målsætninger Overordnede målsætninger 1. Øen, der producerer Danmarks bedste kvalitetsfødevarer med en god og autentisk historie. 2. Øen, der tilbyder Danmarks bedste miljø for såvel iværksættere som etablerede virksomheder. 3. Øen, hvor den lokale råvare er det naturlige valg både i produktion og forbrug. 4. Øen, der fremtidssikrer samfund, miljø og produktionen gennem mangfoldighed og diversitet. 5. Øen der ser nye muligheder gennem stærke samarbejder. 6. *Øen, der bidrager til Danmarks attraktive image og store troværdighed med hensyn til kvalitetsfødevarer og madkulturoplevelser * OBS: 6. Målsætning er tilføjet primo december som forslag fra Gourmet Bornholm en del af Regional Madkultur for at imødekomme et behov for at integrere arbejdet omkring markedsføring og turisme. Målsætningen indgår først fuldt i strategien når det samlede partnerskab har taget stilling til den. Målsætninger tager udgangspunkt i disse fem nøgleord (uddybes på næste side): Terroir, jobskabelse, selvforsyningsgrad, bæredygtig produktion (herunder bl.a. økologi) samt relationer. På side 22 foldes disse målsætninger ud i delmål mm.. Målsætningen skal opnås gennem et tæt samarbejde i partnerskabet mellem BRK, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Men også ved at samarbejde med øens øvrige aktører inden for fødevareklyngen og øens fødevareerhverv. 8
Beskrivelse af de 5 nøgleord Terrior For at fastholde en autentisk fødevarefortælling er det væsentligt at fødevareklyngen har et fælles sprog, der klart og tydeligt definere Bornholms stedbundne kvaliteter. Smagen af Bornholm kan være med til at fastholde og understøtte en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. Jobskabelse Èn vigtig indsats er fortsat at sikre råvaregrundlaget til de eksisterende fødevareforarbejdnings virksomheder. Det er ganske unikt, at Bornholm fortsat har relativt store fødevareproducerende virksomheder, indenfor slagteri, fiskeindustri, mejeri og mølleri. For at fastholde eksisterende jobs, og skabe nye via iværksætteri, produktudvikling og innovation har Vækstplanen for Bornholm et ønske om, at skabe grundlaget for, at de Bornholmske virksomheder kan skabe yderligere 200 arbejdspladser på Bornholm frem mod 2020. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden er et udtryk for anvendelsen af lokale råvarer i hele værdikæden fra jord til bord. En stor del af sammenhængskraften i lokalsamfundet består af, at se den lokale råvareproduktion i sammenhæng med de lokale fødevarevirksomheder. Det fordrer, at de Bornholmske fødevarer er tilgængelige i hele værdikæden, også for restauranter, forbrugere og det offentlige køkken. Anvendelsen af lokale råvarer styrker også den autentiske fødevarefortælling og bidrager således også til styrkelse en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. bæredygtig produktion (herunder bl.a. økologi). Det vurderes, at ca. 20 % af det dyrkede areal på Bornholm kan dyrkes økologisk, uden større konsekvenser for det nuværende konventionelle erhverv, herunder arealkrav for udbringning af husdyrsgødning. Landbruget spiller også en rolle ift. udviklingen af energisektoren samt den bioøkonomi ske værdikæde og cirkulære økonomi. Desuden implementerer fødevareklyngen, herunder landbruget til stadighed ny teknologi og produktionsteknik, som nedsætter ressourceforbruget. Disse nye tiltag er vigtige pejlemærker indenfor bæredygtig fødevareproduktion. relationer. Et lille samfund som Bornholm er meget afhængig af stærke samarbejdsrelationer både internt på øen og eksternt til det øvrige land. 9
Fødevareudviklingen i Danmark og på Bornholm
Tal der taler Gastronomi og fødevarer på Bornholm Den samlede fødevaresektor står for 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Inkluderes hoteller og restauranter bliver værdiskabelsen i den bonholmske fødevarerelaterede branche i alt 1.055 mio. kr. (2015) svarende til 12%. 39 af de bornholmske fødevareproducerende virksomheder sælger deres varer i hele Danmark, mens 13 eksporterer til udlandet. 19 nye fødevareiværksættere er i gang med produkt og forretningsudvikling. Et stigende antal fødevareiværksættere er ikke uddannet inden for fødevareindustrien. I 2015 var 60% af maden i Bornholms Regionskommunes offentlige institutioner er økologisk med brug af flest mulige lokale fødevarer. På Bornholm skønnes forbruget af økologiske fødevarer at udgøre 52 mio. kr. (5%) af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister. Bornholms Regionskommune har i 2016 indgået ny fødevareindkøbsaftale, der giver mulighed for, at kommunens køkkener kan indkøbe lokale sæsonvare hos bornholmske producenter udenfor aftalen. Regionskommunen samarbejder med leverandøren om, at flere bornholmske fødevarer optages i sortimentet. I 2015 udgjorde det økologiske dyrkningsareal 1453 ha inklusiv jord under omlægning, svarende til 4,4% af Bornholms samlede dyrkningsareal. (Til sammenligning var det økologiske dyrkningsareal på landsplan 6,7%) (dobbettjek tal). Bornholms madkulturhus gaarden arrangerer mere end 140 arrangementer om året fordelt på workshops, gruppearrangementer, netværksarrangementer, festivaler m.m. Kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem tiltrækker mere end 10.000 besøgende, og vises direkte på TV2. (5-600 besøgende i 2009). Bornholm har 1 michelinrestaurant (Kadeau, 2016) og 11 restauranter i Whiteguide 2016 (6 nye restauranter i forhold til 2015). 58 restauranter og fødevareproducenter er medlem af Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Gastronomi er et centralt tema i Destination Bornholms pressebearbejdning. I 2015 blev der skabt gastronomiomtaler til en værdi af 4,6 mio. kr., som nåede ud til mere en 4,2 mio. læsere, lyttere og seere. 11
Øget fokus på gastronomi og fødevarer i Danmark 1990erne 2004 00erne 10erne Maden som udtryksform Kokkefaget får prestige. Tv-madprogrammer er populære. Alverdens køkkener bliver afprøvet, men mange kokke vender tilbage til fra jord til bord tankegangen med fokus på gode danske og lokale råvarer. Fødevareministeriet oprettes I 1996 bliver Landbrugs- og Fiskeriministeriet omdannet til Fødevareministeriet (Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Ny Nordisk Mad manifisteres En stor succes i hele Norden. Konceptet er demokratisk snarere end elitært. Landmænd, fødevareproducenter, politikere, hjemkundskabslærere, tjenestemænd, fødevareforskere, gourmetkokke og forbrugere er med til at udforme det nordiske køkken. (2005) Stafetten gives videre til Nordisk Ministerråd, som satte Ny Nordisk Mad på den politiske dagsorden. Mad bliver til oplevelser (2007) Smagen af Danmark med Claus Meyer vises i mere end 60 lande til over 100 mio. potentielle seere. Turisterhvervet får for alvor øjnene op for et nyt oplevelsesprodukt med fra jord til bord, gård eller bryggeribesøg. Eventen Sol over Gudhjem afholdes første gang i 2009. (2007) NOMA får 2 michelinstjerner, og kåres som verdens bedste restaurant i 2010, 2011, 2013 og 2014. Coop lancerer madmanifest Fokus på smag, det gode måltid og flere lokale varer på hylderne. Flere supermarkedskæder følger trop. (2011) Rasmus Kofoed vinder EM for kokke og Bocusé dor. (2015) Aarhus får sine første michelinstjerner. (2016) Michelinstjerner udbredes i hele Danmark bl.a. til Kadeau på Bornholm. Danmark får sin første trestjernede michelinrestaurant. 12
Danmarks fødevarefortælling Ligesom man på Bornholm har indgået et tværsektorielt partnerskab omkring fødevareudviklingen, arbejdes der også på national plan i regi af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet, FOOD og private fødevareproducenter på en national fødevarefortælling, som skal danne grundlag for en mere ensartet fortælling mellem de mange aktører inden for fødevarebranchen og den brede oplevelsesøkonomi. Fødevarefortællingen er skabt ud fra følgende vision. Kvalitet Udvikling Vækst Nye markeder Bæredygtighed Sundhed En bedre fremtid Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens udfordringer. Essensen i fødevarefortællingen er kvalitet, bæredygtighed og samarbejde, og ligger fint i tråd med ambitionerne for den bornholmske fødevareudvikling. Samarbejde Indsigt Innovation Bemærk at fødevarefortællingen endnu ikke er offentliggjort. 13
Fødevareudviklingen på Bornholm Den primære fødevareproduktion udgøres af landbruget og fiskeriet. Beskæftigelsesmæssigt har begge sektorer mistet en stor del af fordums styrke. Indenfor fiskeriet bl.a. på grund af et restriktivt kvotesystem, inden for landbruget på grund af omfattende rationaliseringer, der gør det muligt at producere de samme (stigende) mængder med færre arbejdskraftsressourcer. Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Bornholms A/S og Valsemøllen er eksempler på fødevarevirksomheder med stor eksport. Dertil komme en lang række små og mellemstore lokale fødevareproducenter, som bidrager til den øgede fokus på bornholmske kvalitetsprodukter og det fødevarebrand, som Bornholm har skabt. Langt hovedparten af disse virksomheder har mellem 1 og 9 beskæftigede. Hvert år dukker nye tiltag og initiativer op inden for fødevareproduktion, - forarbejdning og -forædling. Nogle producenter ønsker at holde deres produktion i det små, mens der hos andre er et ønske om udvikling og vækst med det rette set up. Fælles for udviklingen er, at produkterne tager afsæt i det lokale islæt og den gode historie. Bornholmere og turister på øen spiser og drikker årligt for mere end 1.000 mio. kr., Heraf udgør forbrug af økologiske produkter ca. 5%. Hvor stor en del af fødevareforbruget, der dækkes af lokalt producerede varer, vides ikke. Væksthus Hovedstaden (Bornholm) vil med initiativet Bornholm ud i Verden udvælge 36 potentielle bornholmske fødevarevirksomheder, som skal skabe vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm. 14
Fødevareudviklingen som løftestang Den positive fødevareudvikling fungerer i dag som løftestang for Bornholm på tværs af brancher. Bornholms image generelt. Bornholm for tilflyttere. Bornholm som iværksætterø. Bornholm som Bright Green Island. Bornholm som turistø. Bornholm som gastronomisk skattekammer. Og måske allervigtigst fødevarebranchen som middel til at skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm. Bornholmerne er gode ambassadører Selvom mange bornholmere ikke køber lokalt i hverdagen oplever mange producenter, at der i befolkningen er en lokal stolthed omkring de bornholmske fødevarer. Særligt ved højtider, diverse anledninger og når der er inviteret middagsgæster, bliver der disket op med lokale specialiteter. De bliver også ofte brugt som gaver. Unge Bornholmere, der rejser over eller ud i verden, er også vigtige fødevareambassadører for Bornholm. 15
Hvornår er et produkt bornholmsk? Bornholm har i dag en stærk fødevareposition, og i mange produkter gøres brug af den bornholmske fødevarefortælling. Fødevaretrends 2016 Men hvornår er et produkt bornholmsk? Når der bruges bornholmske råvarer? Når forarbejdningen ligger på Bornholm? Når der produceres efter kulturhistoriske traditioner/opskrifter? I dag ligger svaret et sted midt i mellem. Bornholm bør være opmærksom på, at den øgede fokus på fødevarer i Danmark (generelt), også vil få en betydning for de bornholmske produkter. I tidens fødevaretrends er der et øget fokus på ægthed, troværdighed og høj kvalitet. Forbrugeren ønsker i højere grad gennemsigtighed og vil vide, hvor produkterne kommer fra, hvad de indeholder og hvor det er produceret. #1 Flere bliver foodies * #2 Clean eating: Ren og ægte mad #3 Convenience: Nemmere at være sund #4 Be the change: Et ansvarligt forbrug #5 Less is more: Mådehold er det nye sort #6 Location location location #7 Protein still going strong #8 Free from Kilde: 8 Fødevaretrends 2016, Landbrug & Fødevarer * De såkaldte foodies rejser næsten udelukkende for at få en specifik madoplevelse f.eks. et besøg på en kendt restaurant eller smage en bestemt råvare. 16
Bornholmske milepæle 1995 2005 2009 2015 2016 Bornholm - en del af regional madkultur Fødevareambassadør Gudhjem mølle Sol over Gudhjem afholdes for første gang (5-600 besøgende) Bornholms Madkulturhus - Gaarden Sol over Gudhjem tiltrækker ca. 10.000 besøgende og vises på TV2 direkte. Partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK etableres. Partnerskab mellem COOP og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur etableres. Borgmestrene i Lejre, KBH og Bornholm etablerer Madfællesskabet, der er et nyt og gensidigt udbytterigt samarbejde mellem by og land. BRKs økologisk omlægning af kommunens køkkener er steget fra et samlet indkøb på 5% til 60% siden 2013. Regionskommunen indgår ny fødevareindkøbsaftale, og har løbende dialog med leverandøren om udvidelser af sortimentet af bornholmske varer. Aftalen giver også mulighed for at indkøbe specialprodukter uden for aftalen, hvis leverandøren mod forventning ikke har eller ønsker at føre produktet i sit sortiment. Partnerskabet tager initiativ til en fælles fødevarestrategi for Bornholm. 17
Aktører på Bornholm
Organiseringen på Bornholm Hvorfor et partnerskab? Det tværsektorielle partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK blev etableret for at styrke sammenhængskraften og synergi i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe flere jobs. De tre parters styrker og forskellige kompetencer bringes i spil, da de tilsammen kan løfte fødevareudviklingen langt mere end de vil kunne alene. Landbrug & Fødevarer Gefion / Seges BC Catering / Ingwersen m.fl. Klyngeoperatør ERFA grupper I partnerskabet tages der initiativ til at iværksætte aktiviteter, der understøtter de lokale fødevarevirksomheders kompetenceløft, innovation, produktudvikling, øget afsætning (herunder eksport). Partnerskabet har også til formål at prioritere og målrette den bornholmske fødevareindsats, så vi ikke involverer os i for mange initiativer og projekter, men sikrer, at Bornholm får mest muligt ud af de projekter, vi vælger ud. Erfaringer? Partnerskabet har siden opstarten bevist, at der er et behov for koordinering og synergioptimering i den bornholmske fødevareindustri. Gennem den koordinerede indsats sikrer partnerskabet et fælles talerør, en optimering i forhold til indsatser og en større sammenhængskraft. En fremtidig mulighed er at partnerskabet orienterer sig bredere med relevante og interesserede partnere. Bright Green Island Resiliens /Bæredygtighed Madfællesskabet Fødevareuniversi tetet Destination Bornholm Bornholms Museum Madkulturhuset / Skafferiet Culinary Heritage CRT VHHR BCB LAG Bornholm COOP (afsætningskanaler) 19
Den bornholmske fødevarekatalysator Til det bornholmske fødevareerhverv og kommende fødevareiværksættere, er der iværksat en fødevarekatalysator, som stiller viden til rådighed for at booste virksomhedernes forretningsudvikling. Den bornholmske fødevarekatalysator består af et samarbejde mellem Business Center Bornholm, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Det vil sige fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere og hurtigere at komme fra jord til bord. Den bornholmske fødevarekatalysator vejleder, skaffer viden, finder pengetanke og tilskudsmuligheder, graver løsninger frem, tilbyder (kommende) virksomheder genveje, erfaringer, ny viden og netværk alt sammen med henblik på at booste forretningsudviklingen. 20
Konkrete delmål og indsatser
Delmål For at nå de overordnede mål (side 8) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 1) Øen, der tilbyder Danmarks bedste miljø for såvel iværksættere som etablerede virksomheder. Partnerskabets fælles indledende indsatser Afklaring af status nu 2016-2025 (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Facilitere fælles produktions-faciliteter for små-skala producenter Tilbyde attraktive start-up rådgivningspakker for nye fødevareproducenter Tilbyde attraktive innovations- og produktudviklingsforløb for fødevarevirksomheder Fastholde fødevarerådgivning på Bornholm, der kan løse de praktiske udfordringer omkring fødevareproduktion. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Forpagtning og høj aktivitet i madkulturhuset Iværksætteri og tiltrækning af nye fødevareproducenter Partnerskab med relevante aktører i hovedstadsregionen Bidrage til at facilitere gode rammer til fødevareudvikling for producenter og iværksættere, eksempelvis fødevarecentral og rådgivning Bornholms Regionskommune Iværksætteri er fastholdt som et centralt fokusområde i den fælles erhvervsservice BRK understøtter som aktivitet i partnerskabet fremme af produktinnovation og iværksætteri BRK arbejder med egne fødevareindkøb som driver for udvikling af lokale fødevarevirksomheder 22
Delmål For at nå de overordnede mål (side 8) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 2) Øen, der producerer Danmarks bedste kvalitetsfødevarer med en god og autentisk historie. Partnerskabets fælles indledende indsatser Definition af det bornholmske terroir 2016-2025 (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Undersøgelse og beskrivelse af den bornholmske terrior, med udgangspunkt i de lokale virksomheder Udbrede forståelses-kendskabet til den Bornholmske terrior både lokalt, nationalt og internationalt. Gennemføre praktiske dyrkningsforsøg, som kan bidrage til at videreudvikle den Bornholmske terrior. Styrkelse af virksomhedernes forretningsudvikling. F.eks. gennem agroturismen Gourmet Bornholm/Regional madkultur Lancering af en mærkeordning, som alle medlemmer tager ejerskab til. (mærke + skilte) Bornholms Regionskommune Afholder årlige kurser for køkkenpersonale, der sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med råvarer, der understøtter målsætningen. Informerer om det bornholmske terroir til alle BRK måltidsmodtagere BRK har en mad- og måltidskonsulent der sikrer bevidsthed om det gode måltids betydning Fokus i egne måltider på kvalitetsfødevarer og betydningen af den lokale fortælling 23
Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 3) Øen, hvor den lokale råvare er det naturlige valg både i produktion og forbrug. Partnerskabets fælles indledende indsatser Igangsat måling af selvforsyningsgraden i hhv. detailhandler samt offentlige og horeca* køkkener 2016-2025 (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Styrke tilgængeligheden og synligheden af lokale varer i hele værdikæden Øge selvforsyningsgraden både i produktionen, og for grossist, detailhandel og horecakøkkener Styrke forbrugernes motivation til at efterspørge lokale varer. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Bidrage til at Folkemødet på Bornholm i stor udstrækning anvender lokale råvarer Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til etablering af en fødevarecentral Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til udvikling af nye produktionslinjer fisk/kød Øge omsætningen af bornholmske produkter på Bornholm med 30 % fra ca. kr. 50 mio. til ca. kr. 65 mio. Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til at fiskerierhvervet bliver genopfundet/genopdaget Øge selvforsyningsgraden i HoReCa til 50 % * horeca = hoteller, restauranter og cafeer. Bornholms Regionskommune Fast monitorering af råvareindkøbet. 2020: 40% lokale råvarer i BRKs gryder. BRK vil med sin udbudsaftale være driver for et øget udbud og afsætning af lokale fødevarer Som en del af Madfællesskabet sikrer BRK lokale aftaler mellem producenter og aftager 24
Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år Partnerskabets fælles indledende indsatser 2016-2025 (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Mål 4) Øen, der fremtidssikrer samfund, miljø og produktionen gennem mangfoldighed og diversitet Lav nulpunktsmålinger Bornholms Landbrug Udarbejdelse af grønne forretningsplaner/ bæredygtighedscertificering for mindst 2 Bornholmske virksomheder. Gennemføre 3 virksomhedsprojekter, som kan afdække deres forretningspotentiale ved cirkulær økonomi. Understøtte producenternes rådgivningsbehov for omlægning til økologi Udvælgelse af nøgletal, til monitering af den bæredygtige Gourmet Bornholm/Regional madkultur Understøtte medlemmers og fødevareproducenter i relevante tiltag, som bidrager til en bred fødevarefortælling, fx et korps af fødevare/smageguide Bidrage til at udvikle testmiljøer til fødevareudvikling og fødevarefortælling. Bornholms Regionskommune 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm generelt 60% økologiske varer i BRK gryder Bæredygtighedscertificering af 10 offentlige produktionskøkkener Strategisk arbejde med mad- og måltider på tværs af de kommunale centre, som proaktiv sundhedsindsats i relation til måltider til alle aldersgrupper. Alle BRKs forpagtningsaftaler indeholder krav om økologisk drift BRK arbejder aktivt for at tætne hullerne i værdikæden fra jord til bord BRK sætter fokus på relationen mellem by og land og vil som KBHs grønne baghave forsyne byen med lokale økologiske råvarer BRK indarbejder fødevarer centralt i andre strategier. 25
Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 5) Øen der ser nye muligheder gennem stærke samarbejder. Partnerskabets fælles indledende indsatser Fortsættelse af Partnerskabet samt andre relevante samarbejder på og/eller uden for øen. 2016-2025 Bornholms Landbrug Styrket samarbejde med 3 universiteter og/eller forskningsinstitutter. Styrket lokalt samarbejde med grossister og detailhandelen. Styrket samarbejde med andre foreninger om fødevarerådgivning. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Udvidet og differentieret medlemskab af foreningen Bidrage med viden og netværk til etablering af en fødevareuddannelse for tilførelse af nye kompetencer Co-branding med og mellem producenterne. Min. 10 Co-brands i 2019 Afsøge mulighederne for flere fremtidige salgskanaler Bidrage med viden og kompetencer til etablering af et netværk med 20 medlemmer indenfor agroturisme Bornholms Fødevarer & Landbrug. Etablere et udvidet samarbejde med Bornholms Landbrug. Samarbejdet er understøttet af Bornholms Regionalkommune, men også eksempelvis Miljø- og Fødevareministeriet. Fortsat og udvidet samarbejde med Bornholms Museum m.fl. Bornholms Regionskommune Indgåelse af to nye nationale eller tvær-regionale samarbejder BRK udarbejder årlige handleplaner til realisering af fødevarestrategien 26
Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 6) Øen, der bidrager til Danmarks attraktive image og store troværdighed med hensyn til kvalitetsfødevarer og madkulturoplevelser OBS. Dette delmål er et nyt forslag fra Gourmet Bornholm en del af Regional Madkultur, der er tilføjet strategiudkastet efter deres bestyrelses-behandling af strategien og egne mål. Målet er endnu ikke godkendt og behandlet af de to andre parter Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune, hvorfor der ikke optræder delmål fra de to parter. Partnerskabets fælles indledende indsatser Markedsføring og synlighed 2016-2025 (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Tilgår såfremt målet godkendes af det samlede partnerskab Gourmet Bornholm/Regional madkultur Bidrage til at Folkemødet på Bornholm i stor udstrækning anvender lokale råvarer Forpagtning og høj aktivitet i Skafferiet Udvikling af Terroir- & brandbook - Den bornholmske fødevarefortælling. Et redskab til producenter og restauranter, som definerer Smagen af Bornholm. Et redskab til foreningens medlemmer til at koordinere og tydeliggøre brandet Gourmet Bornholm/Regional madkultur. Co-branding med og mellem producenterne. Min. 5 Co-brands i 2018. Den bornholmske fødevarefortælling er Danmarks stærkeste turismebrand Bornholms Regionskommune Tilgår såfremt målet godkendes af det samlede partnerskab. 27
Egne mål og handlingsplaner Partnerskabet står bag denne strategi og har sat sig selv ambitiøse mål for egen indsats. Desuden laver vi hver især handlingsplaner der sikrer det løbende arbejde med at implementere de vedtagne mål. Men for at nå de overordnede mål indebærer det handlinger hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og hos øens erhvervsfremmeaktører. Hermed gives opfordring til, at I som aktører også forholder jer til disse mål og laver egne mål handlingsplaner over aktiviteter med udgangspunkt i egen virkelighed og gerne med inspiration fra Partnerskabets opsatte mål.
Bag strategien
Hvordan er strategien produceret Dette strategiudkast er udarbejdet af partnerskabet; BRK, Bornholms Landbrug, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur i samarbejde med konsulent Maria Barslund. Med etableringen af et tværsektorielt partnerskab er der behov for en fælles strategi og retning for den videre fødevareudvikling på Bornholm. Strategien er tænkt som både et internt og eksternt værktøj som grundstenene i en fælles fortælling om fødevareudviklingen på Bornholm og øens fremtidsambitioner. Strategien skal fungere som en fælles overlægger for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm, og dermed også som et konkret værktøj til prioritering af fremtidens indsatser og projekter. Strategien er baseret på samtaler og input fra BRK, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen (Bornholm), Destination Bornholm, VisitDenmark, FOOD, LAG Bornholm, Business Center Bornholm samt drøftelser i fødevareklyngen. Alle billeder stammer fra Destination Bornholm. 30
Den videre proces Foreløbig tidsplan for partnerskabets behandling af denne fødevarestrategi 17.8.16 Partnerskabet drøfter et aller første internt arbejds-udkast. 15.11.16 Bornholms Landbrugs bestyrelse kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål 30.11.16 Gourmet Bornholms bestyrelse kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål 22.12.16 Kommunalbestyrelsen kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål. Febr. 2017 Parternes input til strategien drøftes i Partnerskabet, fælles mål kvalificeres og fælles indledende indsatser specificeres Marts 2017 Partnerskabet præsenterer fælles udkast. Strategien sendes samtidig i høring hos erhvervsfremmeaktører mm. April 2017 bestyrelser Endelig version vedtages af Partnerskabet og sendes efterfølgende til godkendelse hos respektive 2017 Alle parter og øvrige aktører laver egne handlingsplaner ift. eget arbejde for at opnå strategiens mål 2018 Partnerskabet reviderer mål og handlinger. 31