Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed



Relaterede dokumenter
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Sammen skaber vi sundhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Indledning Læsevejledning

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Sammen om sundhed

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

/Folkesundhedschef Katrine Schjønning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed 12. marts 2018

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Udkast til Sundhedspolitik

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Forord. Borgmester Torben Hansen

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Sundhedsfremme på virksomheder.

Indledning Læsevejledning

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedspolitik

Handleplan for sundhedspolitikken

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Sundhedspolitik. Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

NOTAT. Allerød Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Forebyggelsespakke Overvægt

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

SUNDHEDSPOLITIK

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Sundparken Horsens Kommune

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Transkript:

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1

Udfordringen Danmark er et økonomisk og socialt meget lige land Danmark har fri og lige adgang til sundhed og behandling Alligevel har vi en meget høj social ulighed i sundhed. Dvs.: Formel retssikkerhed for udsatte borgere er ikke det samme som reel retssikkerhed Reelle (såvel personlige som systemiske) barrierer for udsatte borgere findes i social- og sundhedsvæsen Knytter sig især til den multi-sektorale natur af social ulighed i sundhed og indsatser mod samme De 12 væsentligste determinanter for social ulighed i sundhed er multi-sektorale og karakteriserede ved barrierer Indsatser skal derfor være multi-sektorale og adressere barrierer 2

De 12 væsentligste determinanter for social ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang og ungdomsuddannelse 3. Bolig og nærmiljø 4. Indkomst 5. Arbejdsløshed 6. Social belastning 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd og livsstil 10. Tab af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenets rolle 12. Arbejdsmarkedets rolle 3

Determinant 1. Børns tidlige udvikling Indsatser til socialt udsatte gravide og udsatte familier med små børn Sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige tilbud Forebyggende så vel som opfølgende indsatser Læge, sundhedsplejerske, daginstitution, socialforvaltning 4

Determinant 2. Skolegang og ungdomsuddannelse Inklusion af socialt udsatte elever Reducere konsekvenser af social udsathed, herunder sikre gennemførelse af uddannelse Særlige tilbud målrettet til svage elever Skole-hjem samarbejde Målrettet vejledning om videre uddannelse og job Indskoling, skole, sociale myndigheder 5

Determinant 3. Bolig og nærmiljø Variation i levetid fra rige til fattige kvarterer Selv efter kontrol for uddannelse etc. Dvs. nærmiljø er en faktor i sig selv pga. segregation Reducere / forebygge segregation Gennem aktiv boligpolitik (fordeling af boliger / spredning af sociale boliger) Via daginstitutioner, skoler og fritidstilbud førskole, skole, sociale myndigheder, boligselskaber 6

Determinant 4. Indkomst Klare indkomstmæssige gradienter i sundhed Skyldes såvel fravær af muligheder som incitamenter hos fattige Modvirke / reducere ulighed i indkomst Især sikre at bunden i fordelingen fastholdes / løftes Supplere med sundhedstilbud målrettet fattige Især med sigte på børn og unge Tidlig opsporing af kronikere Førskole, skole, sociale myndigheder, arbejdsmarked, 7

Determinant 5. Arbejdsløshed Klar effekt på sundhed især psykisk Især langvarig ledighed er farlig Fastholde fleksibelt arbejdsmarked Let at komme ud men også ind Heltid / deltid Tilbud til ledige Sigte mod tilbagevending til arbejdsmarked Men også vigtigt at sikre midlertidige tilbud (uden nødvendigvis at tilstræbe tilbagevending) Sundhedstilbud til ansatte som er i farezonen Coaching / psykolog Stress, familieproblemer, usund levevis Fokus på børn / unge i ledighedsramte familier sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 8

Determinant 6. Social belastning Defineres som samspil mellem faktorer Manglende uddannelse, permanent ledighed, segregering, livsstil, sygdom, Opsporing (især tidlig) vigtig Kombineret med vifte af forebyggende / behandlende tilbud Vejledning, hjemmebesøg, boligtilbud, aktivering, Tilbud til børn / unge i familier vigtige sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, boligforeninger, politi 9

Determinant 7. Fysisk miljø Forurening, trafik, fysiske nærområde Socialt udsatte mere eksponerede Pga manglende viden og risikoadfærd Socialt målrettede indsatser mod risikoadfærd i trafikken Kvarterløft aktiverende og bedre nærmiljø sociale myndigheder, boligforeninger, politi, 10

Determinant 8. Arbejdsmiljø Indlysende social gradient Målrettet, forebyggende indsats nødvendig Gennemgang af fysisk og psykisk arbejdsmiljø på udsatte arbejdspladser Information, instruktion og træning som forebygger dårlige arbejdsvaner Forebygge sygdom, nedslidning, ulykker Træning og instruktion af ledelse Hurtig indsats mod begyndende problemer Sundhedstjek, adgang til terapeut Arbejdsmarked, sundhedsvæsen, tilsyn, 11

Determinant 9. Sundhedsadfærd og livsstil Stærk social gradient i usund adfærd Målrettet information til socialt udsatte Herunder tilbud om hjælp til ændret adfærd Rygestop, fritidsaktivitet, Målrettet brug af afgifter Med overvejelse af sociale konsekvenser Målrettet brug af lovgivning Forbud Reguleret adgang til usundt forbrug Målrettede tilbud til børn og unge Gennem skoler Til familier Sundhedspolitikker på arbejdspladser og skoler Involverer mange sektorer Lovgivning. sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 12

Determinant 10. Tab af funktionsevne Rammer tidligere og hårdere blandt socialt udsatte ældre Pga. manglende netværk og støtte Pga. manglende incitament for at være aktiv Fokus på enlige / udsatte ældre Især de der for nylig har haft betydelige hændelser Tab af ægtefælle, ledighed, kronisk sygdom, Tidlig opsporing og indsats nødvendig Forebyggende hjemmebesøg til alle ældre Vifte af tilbud (social aktivitet, motion, tandpleje, ) sociale myndigheder, sundhedsvæsen, kultursektor, boligforeninger, 13

Determinant 11. Sundhedsvæsenets rolle Formelt lige adgang til sundhedsydelser Men mange barrierer hindrer lige forbrug Brugerbetaling Geografi Manglende viden / motivation / incitament / gennemslagskraft hos socialt udsatte Herunder svagt socialt / familiemæssigt netværk Sundhedspersonale mangler viden om sociale forhold og problemer Og ditto socialt personale om sundhedsproblemer Problemerne forstærkes ved overgange mellem flere sektorer Flere indsatser påkrævet Kompetenceløft til personale i diverse sektorer Involvering af uafhængige ambassadører, som virker på tværs af sektorer Tidlig opsporing blandt socialt udsatte Målrettede tilbud om genoptræning Vigtigt at fokusere på komorbiditet hos socialt udsatte sociale myndigheder, sundhedsvæsen, 14

Determinant 12. Arbejdsmarkedets rolle Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, men også ekskluderende Let at komme både ind og ud af jobs Fordelagtigt for de der har viden og kompetencer Men tendens til eksklusion af lavtuddannede, socialt udsatte og syge Vifte af målrettede tilbud nødvendig Uddannelse / efteruddannelse Vejledning om karriere- og jobmuligheder Tilbud og vejledning ved begyndende problemer Helbredsproblemer, usund adfærd, familie- og sociale problemer,.. Særlig fokus på udslusning af ældre / kronisk syge Lovgivning, sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 15

Litteratur: - kan frit googles og downloades 16

Spørgsmål til bordene (ad libitum) Udpeg og begrund de (for jer) tre vigtigste af de 12 determinanter? Hvilke effekter har sektorovergange på disse? Hvilke indsatser kan gøres for at reducere effekter af sektorovergange? 17

Tak for opmærksomheden 18