Østerbrogade 17C 5600 Faaborg Tlf. 6265 1011 Mobil: 2081 1272 Resume af tilgængelig viden om LOfagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 Det Faglige Hus Generelt Det Faglige Hus (DFH) er en samlet betegnelse for 5 organisationer, der alle hører til i samme koncern TeknikerSammenslutningen/Funktionær- Kartellet (FK/TS), Fagforeningen Danmark, Danske Selvstændige, 2B (Bedst og Billigst) samt Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA). Alle organisationer har den samme formand (Johnny Nim), den samme adresse i Esbjerg, og de udspringer alle gennem knopskydning fra den samme organisation (TS/FK). I indsamlingen af viden har vi koncentreret os om Fagforeningen Danmark, 2B og DLA, da det er disse organisationer, der ligger i direkte konkurrence med LO-forbund. Men det er i samme forbindelse blevet tydeligt, at organisationerne i meget høj grad fungerer som én enhed, og langt de fleste af de indhentede oplysninger omhandler derfor Det Faglige Hus som helhed frem for enkelt-organisationer. Det er i sig selv interessant, hvorfor ledelsen i DFH har valgt at oprette fire fagforeninger frem for at samle alle aktiviteter i en enkelt. Der kan i et vist omfang ligge markedsføringsovervejelser bagved, men sandsynligvis handler det i vidt omfang om at skabe sikkerhed for, at koncernen ikke risikerer at glide Johnny Nim af hænde. Med den nuværende struktur vil et eventuelt fremtidigt oprør kunne isoleres til en enkelt organisation. Og samtidig giver strukturen mulighed for at overføre aktiver og passiver mellem organisationerne. Eftersom det kun er DLA, der tvunget af lovgivningen offentliggør sit regnskab, er det ikke muligt at konstatere, om sådanne overførsler finder sted. Men med Johnny Nims dokumenterede sammenblanding af privatøkonomiske interesser med foreningens økonomi kan det ikke afvises. Og man kan spørge sig selv, hvorfor DFH så hårdnakket nægter at offentliggøre sine forskellige regnskaber, hvis der vitterligt ikke er noget, der dårligt tåler dagens lys. Demokratiske mangler Forudsætningen for, at Johnny Nim fortsat kan bevare kontrollen med organisationerne i DFH, er bl.a. organisationernes vedtægter, der ved et første øjekast virker demokratiske, men som ved en nærmere gennemgang viser sig at indeholde en række bemærkelsesværdige begrænsninger. For det første er organisationernes hovedbestyrelser ganske små (5-7 personer). For det andet Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 1
skal man for at kunne stille op til hovedbestyrelsen anmelde sit kandidatur inden årsskiftet (årsmødet afholdes typisk i marts måned). Og for det tredje er det hovedbestyrelsen og ikke årsmødet, der kan træffe beslutning om vedtægtsændringer og opløsning af foreningen. Det betyder i praksis, at Johnny Nim sammen med sine udvalgte få i hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om at ændre modtageren af overskydende midler ved en lukning (i dag er det Ældresagen) og derefter lukke organisationen, uden at medlemmerne har nogen som helst mulighed for at gribe ind overfor det. Hvorvidt sådanne likvideringer af en eller flere organisationer med efterfølgende overførsel af aktiverne til sig selv indgår i Johnny Nims planer, er selvfølgelig umuligt at sige, men vedtægterne giver som noget helt enestående i den danske organisationsverden mulighed for det. Medlemstal DFH har igennem de senere år haft en betydelig medlemsfremgang særligt siden stiftelsen af DLA i 2002. Ifølge organisationen selv rundede fagforeningerne (der skelnes heller ikke medlemsmæssigt imellem de fire fagforeninger) 90.000 medlemmer i december 2012, mens A-kassen pr. 1/7 2012 havde 80.513 medlemmer. Dommen om eksklusivaftaler fra januar 2006 havde en vis effekt på medlemstallet i DFH, der steg med ca. 7.500 medlemmer i de første fire måneder af 2006. Herefter ser stigningstaktsten ud til at have været aftagende, således at den årlige vækst i øjeblikket ser ud til at ligge i størrelsesordenen 5.000 pr. år. Tidligere havde Johnny Nim en forventning om, at organisationen ville runde 100.000 medlemmer inden udgangen af 2010, men DFH bruger fortsat mange ressourcer på at fortælle succes-historien om det stigende medlemstal til omverdenen. Prispolitik Prismæssigt ligger DFH s organisationer meget lavt, da man bevidst går efter discount-segmentet. I 2013 koster det 451 kr. pr. måned at være medlem af DFA. Medlemskab af Fagforeningen Danmark koster 99 kr. pr. måned, mens et medlemskab af 2B kan fås for 69 kr. pr. måned. Forskellen i pris mellem Fagforeningen Danmark og 2B begrundes med, at medlemmer af 2B ikke er dækket af heltidsulykkesforsikring og dødsfaldsydelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at dækningen på DFH s ulykkesforsikring generelt er dårligere end i de tilbud, som ALKA giver medlemmerne i mange LOforbund. Når man melder sig ind i fagforeningen, kan man få gratis medlemskab i 3 måneder. Til gengæld kan man først modtage hjælp efter 2 måneders medlemskab. Studerende bliver tilbudt et gratis medlemskab af fagforeningen, men der finder ikke noget ungdomsarbejde sted i DFH. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 2
Økonomi og organisation DFH s økonomi er i store træk ukendt for offentligheden, da der kun opgives de allermest nødtørftige nøgletal for fagforeningerne i koncernen. Så vidt vides er egenkapitalen i de forskellige selskaber ganske begrænset sammenholdt med omsætningen, og koncernen vil derfor være ganske følsom overfor negative økonomiske påvirkninger. DLA skal som A-kasse offentliggøre sit regnskab, og her havde A-kassen ifølge organisationens egne oplysninger en omsætning i 2011 på 1,6 mia. kr., mens overskuddet blev på 6 mio. kr. Ved udgangen af 2010 havde DLA en negativ egenkapital på 4,4 mio. kr., men hvis ovenstående oplysninger står til troende, skulle den altså være vendt til et lille plus ved udgangen af 2011. Kendskabet til økonomien i fagforeningsdelen af koncernen er særdeles begrænset, men Johnny Nim har fortalt, at overskuddet i den faglige del af koncernen i 2011 var på ca. 18. mio. kr. I forbindelse med optræk til konflikter på arbejdsmarkedet i løbet af de senere år har Johnny Nim flere gange meddelt, at DFH vil sikre deres medlemmer dagpenge-satsen, hvis de skulle blive ramt af konflikten. Organisationen har ikke nogen konflikt-fond, men ifølge Johnny Nim har de i hvert fald råd til konflikt i en måned. På baggrund af det kendskab, som offentligheden har til koncernens økonomi, er det tvivlsomt, om dette udsagn holder stik. DFH (incl. DLA) beskæftiger knap 300 personer på landsplan. Geografisk har man hovedkontor i Esbjerg og lokalkontorer i København, Århus, Herning, Odense, Aalborg, Ringsted, Kolding og Hillerød. I slutningen af 2009 gik DFH i gang med at bygge et nyt domicil på 7.-8.000 kvm. på en grund tæt på Esbjerg Lufthavn. Byggeriet forventes færdigt i løbet af 2013 til en samlet pris på ca. 100 mio. kr. Vikarbureau og overenskomster Ved årsskiftet 2006/2007 startede DFH Danske Lønmodtageres Vikarbureau. Formålet var ifølge Johnny Nim todelt: For det første at få dækket nogle af ekstraudgifterne for A-kassen ved Folketingets velfærdsforlig og for det andet at bruge vikarer som ambassadører for DFH i forhold til at hverve nye medlemmer på arbejdspladserne. Den første del af formålet illustrerer igen den hæmningsløse sammenblanding af A-kasse, fagforening og privatøkonomiske interesser, der præger DFH som helhed. A- kassemedarbejdere er ikke bare A-kassemedarbejdere de er også sælgere i et privat vikarbureau. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 3
En interessant detalje i historien om vikarbureauet er, at bureauet i sit salgsmateriale til virksomhederne påstod, at vikarerne er naturligvis omfattet af gældende overenskomster indenfor arbejdsområderne, sådan at løn- og ansættelsesvilkår ligger i klare og faste rammer og dermed ikke giver anledning til tvivl. Denne oplysning skal kombineres med, at DFH i forbindelse med forhandlingerne overenskomster i starten af 2007 meddelte offentligheden, at de havde indgået en eller flere overenskomster. Organisationens hidtil eneste kendte overenskomst er indgået med skadedyrsbekæmpelses-firmaet Mortalin, og DFH fortalte da heller ikke, hvem eller hvor mange disse nye påståede overenskomster omfatter. Uafhængige kilder anslår, at det maksimalt er én procent af organisationens medlemmer, der arbejder under deres egne overenskomster. Det er derfor nærliggende at tro, at der i virkeligheden er tale om, at DFH har indgået en overenskomst med sit eget vikarbureau. I forhold til overenskomster gør DFH meget ud af at fortælle deres medlemmer, at de er dækket af de kollektive overenskomster fra LOforbundene, også selv om de er medlem af en anden fagforening. Og yderligere påpeger de ofte og gerne, at DFH er i stand til at give deres medlemmer en bedre rådgivning i forhold til fagretslige spørgsmål, fordi de har jurister og andre eksperter ansat, mens de ansatte i LO-fagbevægelsen typisk er valgt på grund af deres politiske overbevisning og ikke på grund af deres kvalifikationer. Nøglepersoner Johnny Nim DFH har igennem efterhånden mange år været synonymt med Johnny Nim, der formelt er formand for alle organisationer i koncernen. På mange måder kan DFH opfattes som en privatøkonomisk virksomhed (med Johnny Nim som hovedaktionær, bestyrelsesformand og administrerende direktør), der af praktiske hensyn er organiseret som noget, der ligner en fagforening. Han har siddet uindskrænket på magten i organisationen siden starten og midten af 90 erne, hvor han udrensede den øvrige ledelse, der havde været med til at starte FK/TS i 1988. Metoderne i denne udrensning omfattede bl.a. oprettelse af 3 nye lokalforeninger fra den ene dag til den anden, udskiftning af låse på kontoret, så den daværende formand ikke kunne komme ind, bevogtning af generalforsamlinger med bodyguards etc. I det hele taget er Johnny Nim en karakter, som har en lang række lig i lasten, men som alligevel altid lader til at lande på fødderne. Blandt de mest alvorlige hændelser i hans fortid står en landsretsdom på seks måneders betinget fængsel fra 1998 for dagpengesvindel. Baggrunden for dommen var, at han i mere end et år i forbindelse med oprettelsen af FK/TS uberettiget modtog dagpenge, fordi lønudbetalinger blev skjult som kørepenge, diæter mv. Flere Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 4
gange har pressen også påvist en massiv sammenblanding af DFH s midler med Johnny Nims privatøkonomi. I 1994 blev der således rejst tvivl om fradragsretten for fagligt kontingent til FK/TS, fordi foreningen havde givet et lån på mere end 1 mio. kr. til Johnny Nim, og i 2002 beskrev BT i en lang række artikler flere meget suspekte ejendomshandler mellem DFH, Johnny Nim og dennes hustru. Skattevæsenet henlagde denne sag, efter at DFH havde produceret et nyt regnskab, men alle disse sager giver tilsammen et umiskendeligt billede af, at Johnny Nim betragter organisationerne i DFH som sin private pengekasse, som han kan gøre med, hvad han vil. Hans forklaring på alle disse sager er konsekvent, at han aldrig har gjort noget forkert, men at han desværre har været omgivet af dårlige rådgivere. Som et kuriosum kan nævnes, at Johnny Nims mange formandsposter ikke tager mere tid, end at han stadigvæk har et bijob som ejendomsmægler med speciale i tyrkiske ferielejligheder. Han ejer således ejendomsfirmaet Nimcar, der har opført 600 ferieboliger i Alanya. De 500 er solgt, og resten lejes ud bl.a. til medlemmerne i DFH. Denne dobbeltrolle blev trukket frem i pressen ifm. AG Københavns konkurs, hvor det viste sig, at Kasi-Jesper havde købt et antal ferielejligheder af Johnny Nims private selskab til en samlet pris på 5 mio. kr., mens denne så til gengæld lod DFH indgå en sponsoraftale i størrelsesordenen 10 mio. kr. med håndboldklubben. Samtidig gør Johnny Nim er stort nummer ud af ikke at indvie omverdenen i sine privatøkonomiske forhold. I marts 2008 forsøgte Ekstra Bladet at få ham til at fortælle, hvad han fik i løn som formand for de forskellige organisationer under DFH, men han henholdt sig til, at man havde individuel løn i organisationen, og at hovedbestyrelsen ikke ønskede, at denne blev offentliggjort, så misundelsen skal fise rundt. Han lovede dog at tale med hovedbestyrelsen om at ændre beslutningen, men han vendte aldrig tilbage til avisen. Johnny Nim sidder også på en række bestyrelsesposter udenfor DFHkoncernen. Han er bl.a. formand for Dansk Forsikringsmæglerhus, hvor DFH er mindretalsaktionær, og sidder som bestyrelsesmedlem i Esbjerg FB Elite og Viborg HK. Kommunikationsstrategi DFH har i en årrække år brugt størstedelen af deres kommunikationsindsats på annoncekampagner i kuponhæfter mv., og i de senere år er dette blevet suppleret med TV-reklamer og sports-sponsorater. Som nævnt har de discount-segmentet som målgruppe, og det giver derfor god mening primært at bruge medier, hvor det er slag-tilbuddet, der tiltaler brugerne. På deres hjemmeside er det første, man ser, en oversigt over, hvor meget man kan spare Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 5
ved at melde sig over fra et LO-forbund. Og det samme budskab gentages i talrige små banner-annoncer rundt om på de forskellige dele af hjemmesiden. Sportssponsoraterne var fra starten koncentreret om Esbjerg, hvor byens fodbold-, håndbold, ishockeyhold i perioder har haft Det Faglige Hus som hovedsponsor, men i de senere år er det blevet udvidet til resten af landet. DFH var således en af hovedsponsorerne i den nu hedengangne håndboldklub AG København. I forbindelse med nogle af sponsoraterne har man samarbejdet med KriFa, men dette samarbejde lader i skrivende stund til at være lagt på is. Ud over den generelle omtale, som sponsoraterne giver DFH, bruger man dem også til at udlodde fribilletter til organisationens medlemmer. Sportssponsoraterne har dog ikke udelukkende givet positiv omtale til DFH. I juni 2012 vandt Team Esbjerg en sejr ved retten i Esbjerg, der dømte DFH til at betale mere end 700.000 kr. til klubben pga. misligholdelse af en tidligere aftale. På deres hjemmeside gør DFH et stort nummer ud af at fortælle, at de kan give den samme service som andre forbund (eller bedre fordi de kun ansætter professionelle og ikke bruger jobbene som belønninger til fagligt aktive). Det sker primært igennem en lang række eksempler på medlemmer, der har fået hjælp med et problem fra DFH. Typisk handler sagerne om en form for erstatning fra en tidligere arbejdsgiver, og næsten alle historierne slutter med en konstatering fra medlemmet af, at de har fået en bedre service fra DFH end de fik fra deres tidligere fagforening og til en meget lavere pris. Som en del af deres kommunikations- og salgs-indsats har DFH i perioder anvendt gade-sælgere, der på linje med lignende sælgere for fx humanitære organisationer forsøger at tegne nye medlemmer på togstationer, i indkøbscentre, på gågader mv. Sælgerne er typisk unge mennesker uden noget stort kendskab til organisationen men med en stående ordre om at svare positivt på alle spørgsmål om, hvad DFH kan gøre for medlemmerne. I flere tilfælde har potentielle kunder således oplevet, at der er blevet svaret ja til, at DFH har overenskomst på et konkret område, hvor det bevisligt ikke er tilfældet. Man må gå ud fra, at disse sælgere er provisionslønnede. I januar 2010 kom det frem, at det firma, som stod for DFH s gadesalg, i flere tilfælde havde snydt de personer, som de havde talt med. Det foregik typisk ved, at personen havde sagt ja til at få tilsendt mere materiale, men at de derefter fik tilsendt en kontingentopkrævning, som om de allerede havde meldt sig ind. DFH beklagede denne praksis, da den blev omtalt i pressen, men valgte først efter gentagen negativ omtale at opsige aftalen med virksomheden. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 6
I 2009 brugte DFH ifølge Ekstra Bladet 9,5 mio. kr. til markedsføring, hvilket svarer til ca. 118,75 kr. pr. medlem. Især sammenholdt med det lave kontingent betyder det, at der sammenlignet med andre faglige organisationer anvendes en meget betydelig del af indtægterne til disse udgifter. Centrale budskaber fra DFH: Med udgangspunkt i DFH s egen kommunikation er følgende budskaber de centrale i det billede, som de gerne vil give omverdenen: Vi er Danmarks billigste fagforening. Vi yder den samme (eller bedre) service end andre fagforeninger, fordi vi er effektive, og fordi vi ansætter efter kvalifikationer. LO har solgt ud af lønmodtagernes rettigheder til den røde regering vi er uafhængige politisk og kæmper altid for lønmodtagernes rettigheder, uanset hvilken farve regeringen har. DFH er enig med LO i de fleste spørgsmål vedrørende arbejdsmarked og A-kasser vi vil gerne samarbejde med LO til gavn for lønmodtagerne men bliver gang på gang afvist, fordi de er bange for forandringer. Det er helt urimeligt, at de 240.000 lønmodtagere, der er medlemmer af gule fagforeninger, ikke er repræsenteret i trepartsforhandlinger mv. Medlemmer af DFH er ikke nassere. Vi bakker op om den danske model med områdeoverenskomster, og vi vil gerne bidrage til at forhandle disse overenskomster, men LO vil ikke lukke os ind i varmen. (I andre sammenhænge har Johnny Nim dog også kaldt overenskomster for gammeldags og kun skabt til at binde virksomhederne på hænder og fødder). Loven om foreningsfrihed giver alle ret til at vælge den fagforening, de vil men LO respekterer ikke denne rettighed. Vi hjælper med at opretholde den danske model, fordi vi organiserer lønmodtagere, der ellers ikke ville være medlemmer af en fagforening. Men den danske model skal fornys det vil vi gerne hjælpe LO med at gøre. Bl.a. derfor har vi søgt medlemskab af LO, men er igen blevet afvist. Pressestrategi Pressemæssigt holdt DFH indtil 2006 en ganske lav profil. Det hang formentlig sammen med den massive og negative omtale af Johnny Nim i BT i 2002, der efterfølgende i flere år prægede journalisterne på landets medier. Siden 2006 har DFH imidlertid i et vist omfang forsøgt at optræde mere kontinuerligt i landets medier med historier, der er positive for organisationen. Der er især gjort en stor indsats for at vende stemningen på det lokale Esbjergdagblad (JydskeVestkysten), der også tidligere som oftest var kritiske overfor DFH og ikke mindst Johnny Nim. Konkret er det sket ved, at DFH har ansat Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 7
den mest kritiske journalist på JydskeVestkysten som pressechef, og sammen med de massive sponsorater indenfor den lokale sportsverden har det tilsyneladende haft den ønskede effekt. I hvert fald fungerer denne avis nu nærmest som talerør for DFH, hvilket i perioder har haft en positiv afsmittende effekt på resten af landets medier. De landsdækkende medier har dog fortsat ofte en negativ vinkling overfor DFH og især Johnny Nim. Ekstra Bladet har således indenfor de seneste år skrevet negative artikler om både sponsoraftalen med AG København og Jonny Nims private formueforhold det sidste ifm. at han i oktober 2012 flyttede ind i en villa købt for 8 mio. kr. Samlet set er det derfor fortsat relativt begrænset, hvor meget national presseomtale DFH genererer sammenholdt med organisationens størrelse og det er tvivlsomt, om organisationen har noget reelt ønske om at ændre på dette billede. Johnny Nim selv valgte at stille op til byrådet i Esbjerg Kommune for de konservative ved valget i november 2009. Han blev ikke valgt, men opstillingen gav en del uro tilsyneladende også internt i organisationen bl.a. fordi en række af hans gamle lig i lasten blev hevet frem. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 8
Den Kristelige Fagbevægelse Generelt Den Kristelige Fagbevægelse (KriFa) er LO-forbundenes største og ældste konkurrent. Organisationen blev stiftet i 1899, og indtil 1931 var både arbejdsgivere og lønmodtagere samlet i den samme organisation. Grundlaget for organisationen var indremissionsk, og ideen var ud over at man ikke ville støtte de socialistiske fagforeninger at det kristne livssyn og fællesskab stod over de interessemodsætninger, der måtte være mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. På KriFa s hjemmeside skriver man således om organisationens oprettelse: Kristne lønmodtagere og arbejdsgivere fandt det unaturligt, at de skulle være i strid med hinanden på arbejdsmarkedet, når de kunne have fællesskab i kirkelige sammenhænge. De mente, at lønmodtagere og arbejdsgivere kunne samarbejde med basis i det kristne livs- og menneskesyn. Selv om det kristne i dag spiller en mindre rolle i organisationen det er bl.a. derfor man konsekvent markedsfører sig som Krifa i stedet for Kristelig Fagforening præger den ovenstående opfattelse stadig i vidt omfang KriFa. Organisationen er således konsekvent imod alle former for strejke og lockout, og disse kampmidler indgår ikke som elementer i nogle af de overenskomster, som organisationen indgår med medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening (og 3 andre små arbejdsgiverforeninger). I stedet løser man eventuelle konflikter på en arbejdsplads med voldgiftsafgørelser. I vedtægterne står der bl.a. i formålsparagraffen: Kristelig Fagforening bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Guds ord i Bibelen er grundlaget for dette syn. Kristelig Fagforening arbejder for, at uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet ikke må føre til arbejdsstandsning. Opbygning Øverste myndighed i KriFa er repræsentantskabet, der for flertallets vedkommende består af personer udpeget af organisationens lokalafdelinger. Forslag til vedtægtsændringer og kandidater til hovedbestyrelsen skal indsendes mindst tre måneder før repræsentantskabet, så man er godt sikret mod eventuelle pludselige kupforsøg. Hovedbestyrelsen består i både KriFa og Kristelig A-kasse af 12 personer, og der er et fuldstændigt personsammenfald mellem de to hovedbestyrelser. Et kontroversielt element i organisationens opbygning var tidligere, at hovedbestyrelsesmedlemmer i KriFa ifølge vedtægterne skulle være bekendende kristne. Denne formulering blev især kritiseret på baggrund af organisationens meget synlige rolle i sagen mod eksklusivaftaler, og organisationens ledelse fandt åbenbart denne kritik så alvorlig, at den i foråret 2006 nedsatte et udvalg til at se på, hvordan formuleringen eventuelt kunne ændres. På repræsentantskabsmødet i 2007 blev formuleringen ændret med den begrundelse, at den var i strid med forskelsbehandlingsloven, men man valgte ikke at afskaffe den men derimod erstatte den med en formulering om, at Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 9
medlemmerne skal tilslutte sig organisationens grundlag, som er det kristne livs- og menneskesyn. Og denne formulering blev endda udvidet til også at gælde medlemmer af lokalforeningernes bestyrelser. Der er altså intet, der tyder på, at organisationen har tænkt sig at slække på sit kristne grundlag ud over det, som lovgivningen tvinger den til. Og flere ansatte fortæller da også om, at alle arbejdsdage og alle møder for medarbejderne starter med en andagt. Enkelte tidligere medarbejdere hævder endda at være blevet fyret, fordi de ikke deltog i disse andagter. Generelt må man konstatere, at selv om det kristne grundlag gennemsyrer ledelsen af organisationen, så ønsker man ikke, at det udadtil skal være alt for synligt, så det skræmmer eventuelle fremtidige kunder væk og dermed er med til at lægge en dæmper på ekspansionsmulighederne. På det område kan KriFa s situation i et vist omfang sammenlignes med LO-fagbevægelsens, hvor man også gennem en årrække har nedtonet det ideologiske udgangspunkt for fortsat at kunne tiltrække meget brede grupper af lønmodtagere. Medlemstal De senest offentliggjorte medlemstal på KriFa s hjemmeside (december 2012) fortæller, at den kristelige A-kasse har 195.000 medlemmer (eller kunder som de konsekvent omtaler deres medlemmer), mens KriFa har ca. 135.000 medlemmer, hvoraf de ca. 10.000 er ikke-kontingentbetalende (Krifa Boost, pensionister mv.). Medlemstallet har igennem de senere år været svagt stigende, men man har ikke oplevet den samme stigningstakst som i 1980 erne og første halvdel af 1990 erne. I det første halve år efter DLA s oprettelse mistede Kristelige A-kasse ca. 5.600 medlemmer til den. Til gengæld fik man i 2006 (det første år efter dommen om eksklusivaftaler) 10.700 nye medlemmer, hvilket var fire gange flere end året før. I de sidste par år er stigningen imidlertid fladet ud, og i 2011 voksede KriFa kun med ca. 2.000 medlemmer. I sidste halvår af 2012 tyder interne oplysninger fra organisationen på, at de har oplevet et mærkbart fald i antallet af medlemmer i kølvandet på Vejlegård-sagen en tendens som det bliver interessant at holde øje med, når de officielle tal for 2012 på et tidspunkt offentliggøres. Prispolitik Prismæssigt placerer KriFa sig mellem LO-forbundene på den side og DFH på den anden. Medlemskab af A-kassen koster 453 kr. om måneden, mens fagforeningsdelen koster 155 kr. om måneden. Som et introduktionstilbud får man de første to måneders medlemskab af KriFa gratis, når man melder sig ind. DFH s fremgang i de senere år har selvsagt placeret KriFa i en vanskeligere rolle, end de har været vant til rent prismæssigt. Traditionelt har de kunnet slå på, at de var det billigste faglige tilbud på det danske marked, og de har således været i stand til at samle discount-segmentet op ud over de medlemmer, der meldte sig ind af ideologiske årsager. Men i dag betyder DFH og andre lavpristilbud, at KriFa har fået en ny flanke at slås på, hvilket formentlig er en væsentlig del af forklaringen på, at de har valgt at investere i JobogLiv.dk. De er nødt til at gøre opmærksom på, at der Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 10
er en kvalitetsforskel på faglige medlemskaber (for at retfærdiggøre deres højere pris i forhold til DFH). Men samtidig skal de forsøge at fastholde, at kvalitetsforskellen ikke har nogen betydning, når det kommer til sammenligningen mellem KriFa og LO-forbundene. Det forhindrer dem dog ikke i fortsat at bruge direkte pris-sammenligninger mellem sig selv og udvalgte LO-forbund som en del af deres kommunikationsstrategi. Økonomi og organisation Den Kristelige Fagbevægelse har traditionelt været økonomisk særdeles velkonsolideret, men finanskrisen gav dem nogle alvorlige økonomiske øretæver ikke mindst i forbindelse med deres kommercielle aktiviteter i datterselskabet Krifa Holding. I 2006 havde A-kassen således en nettoindtægt på 250 mio. kr., et resultat på 6 mio. kr. og en egenkapital på 72 mio. kr. Det var i 2008 ændret til en nettoindtægt på 250 mio. kr., et resultat på -21 mio. kr. og en egenkapital på 37 mio. kr. næsten halvdelen af egenkapitalen var altså forsvundet på to år. I 2011 var omsætningen på 290 mio. kr., overskuddet på 10 mio. kr. og egenkapitalen nåede op på 55 mio. kr. KriFa havde i 2011 en omsætning på 205 mio. kr., et overskud på 33 mio. kr. og en egenkapital på 233 mio. kr. Det skal bemærkes, at 178 mio. kr. af egenkapitalen stammer fra 100 pct. ejerskab af KriFa Holding. Krifa Holding En pæn del af egenkapitalen i KriFa stammer altså fra eksterne, kommercielle aktiviteter, som er samlet i KriFa Holding A/S, der blev stiftet i 2005. Dengang havde ejerandelen en værdi på 275 mio. kr., så selskabets indre værdi er altså faldet med 97 mio. kr. siden da. KriFa Holding ejer bl.a. KriFa Erhverv, Job Vision, Trinity Konferencecenter mv. Derudover købte man i første omgang 45 % af aktierne i JobogLiv.dk for ca. 3 mio. kr., hvorefter man senere overtog hele ejerskabet. Efterfølgende har man investeret betydelige beløb i markedsføring af dette tilbud. Ifølge Krifa selv giver JobogLiv.dk nu overskud, men eftersom man har tabt tocifrede millionbeløb på virksomheden, vil det tage lang tid, før investeringen er tjent ind igen. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at en række af Krifa s ejendomme er placeret i forskellige aktieselskaber, der også er ejet af Krifa Holding. Generelt må man sige, at investeringerne igennem Krifa Holding har været en fordel for Krifa, fordi de har bidraget til at tilvejebringe det økonomiske grundlag, som har gjort organisationens ekspansion mulig. De senere års underskud i forskellige af virksomhederne illustrerer imidlertid også med al ønskelig tydelig, at Krifa økonomisk er blevet særdeles følsom overfor udsving i økonomien i datterselskaberne. Disses omsætning har nået en størrelse, hvor de er i stand til at æde egenkapitalen i Krifa op på ganske få år, og Krifa har endvidere været nødt til at stille 90 pct. af organisationens værdier som sikkerhed over Krifa Holdings bankforbindelser. Krifa har derfor med den valgte selskabskonstruktion på godt og ondt bundet sin skæbne sammen med de kommercielle aktiviteter, der foregår i Krifa Holding. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 11
KriFa har ifølge de senest tilgængelige oplysninger en konfliktfond på ca. 38 mio. kr. Hvis disse midler skal fordeles ud på foreningens ca. 100.000 betalende medlemmer, vil de kun række til ca. 2-3 dages konflikt, hvorfor også denne organisation vil være særdeles økonomisk følsom ved en længerevarende konflikt. Ledelsen i Krifa tjener i øvrigt særdeles godt også sammenlignet med LOfagbevægelsen. Formanden modtager således et årligt honorar på knap 1,2 mio. kr., mens de to direktører hver har en årsgage i underkanten af 2 mio. kr. Lokalafdelinger og hovedkontor KriFa har traditionelt haft et ganske tæt net af lokalafdelinger. Indtil 2002 havde man 58, men på dette tidspunkt valgte man at effektivisere den lokale struktur, således at man kom ned på 31 lokalkontorer suppleret af to telecentre samt hovedkontoret i Århus. I de senere år har man yderligere sammenlagt en række afdelinger, således at man nu er nede på 16 i Danmark plus et enkelt i Norge. Telecentrene sørger bl.a. for, at medlemmerne kan komme i kontakt med organisationen pr. telefon på alle hverdage mellem 8.00 og 22.00. Organisationen har også en egentlig salgsafdeling med salgskonsulenter og salgsmedarbejdere ansat af landsorganisationen men fordelt over hele landet. De samarbejder tæt med lokalafdelinger om forskellige former for lokalt salgsarbejde. Kristelig A-kasse og KriFa har i alt knap 750 ansatte på landsplan, hvoraf de 4 arbejder i overenskomstafdelingen. Til sammenligning har man 30-40 telefonsælgere ansat. I 2012 flyttede man ind i et nyt hovedkvarter i Århus til en samlet pris af 147 mio. kr. Ejendommen er ejet af KriFa Ejendomme (et datterselskab i KriFa Holding), og KriFa har indgået et uopsigeligt lejemål med dette selskab, der over en periode på 15 år medfører en samlet forpligtelse på 234 mio. kr. Nøglepersoner Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem Krifa og Indre Mission, men organisationerne sørger i dag for, at der ikke er personmæssigt sammenfald mellem landsledelserne. Det betyder imidlertid ikke, at de ledende personer i Krifa ikke kommer fra de kirkelige kredse eller stadig spiller en aktiv rolle der. Landsformanden Søren Fibiger-Olesen er således formand for sit lokale menighedsråd, og han har tidligere været ansat på et forlag ejet af Indre Mission. Administrerende direktør Jesper Wengel er tilknyttet valgmenigheden Kronjylland, der også tilhører den kirkelige højrefløj. Ud over det vellønnede job som direktør ejer han også i privat regi en række udlejningsejendomme i Århus. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 12
I forbindelse med Vejlegård-sagen blev det i flere medier bemærket, at flertallet i KriFas hovedbestyrelse har ledende stillinger og således ikke kan betragtes som traditionelle lønmodtagere. Mette Bock, MF for LA, sidder i bestyrelsen for Trinity Kursuscenter. Kommunikationsstrategi Kommunikationsmæssigt gør KriFa meget ud af at fremstille sig selv som en rigtig fagforening, der blot på udvalgte områder har andre holdninger og værdier end LO-forbundene. Ifølge organisationens hjemmeside bygger den på 4 værdier: Vi tager ansvar for vores opgaver og kunder. Vi er kreative for at få den bedste løsning. Vi skaber resultater, der har værdi. Vi viser respekt i alle relationer for at få det bedste frem i hinanden. I KriFas seneste annoncer bliver grundlaget i kort form forklaret således: Service. Vi er der for dig. Frihed. Du vælger selv. Dialog. Lad os tale sammen. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at organisationen bevidst og med betydelig styrke markedsfører en række holdninger, som set ud fra et traditionelt LO-fagbevægelses synspunkt har en negativ klang (fx i hvert fald delvist at erstatte overenskomster med lovgivning). KriFa bruger imidlertid disse synspunkter som positive argumenter for medlemskab, hvilket illustrerer, at der fortsat i dag eksisterer væsentlige holdningsmæssige forskelle mellem organisationen og den øvrige fagbevægelse. Hvorvidt disse forskelle også afspejler sig i organisationernes medlemskreds, er ikke undersøgt, men det er tankevækkende, at 75 % af KriFa s medlemmer i en Gallup-undersøgelse i 1999 mente, at fagforeningerne har for meget magt. Som tidligere nævnt nedtoner organisationen ganske konsekvent det kristne budskab i al sin eksterne kommunikation, og politisk forsøger den også at give indtryk af neutralitet. I forhold til protesterne i foråret 2006 mod regeringens velfærdsforslag forsøgte KriFa således at balancere, så man på den ene side tog afstand fra protesterne, men samtidig opfordrede regeringen til at moderere enkelte af forslagene. Organisationens salgsarbejde er som tidligere nævnt i betydelig grad professionaliseret, og det spiller i det daglige sammen med en tilsvarende professionel og ganske omfattende markedsføringsindsats, der i 2011 havde et forbrug på 23 mio. kr. ifølge dens eget regnskab. Den interne kapacitet i organisationen på dette område er så stor, at den i 2007 valgte at droppe samarbejdet med traditionelle reklamebureauer og i stedet selv stå for produktionen af fx TV-spots. I modsætning til DFH bruger man i vidt omfang annoncer i de brede medier, og man har således fra 2006 og til i dag investeret massivt i TV-reklamer på de landsdækkende TV-kanaler. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 13
Sideløbende spiller sports-sponsorater ligesom i DFH en betydelig rolle, og aktuelt har man aftaler med AGF, FC Midtjylland, Randers FC, Esbjerg Ishockey, Sønderjyske og SK Århus. I sin kommunikation med nuværende og kommende kunder lægger KriFa meget vægt på en række individuelle tilbud som fx en gratis karrierådgivningssamtale (ifølge dem selv til en værdi af 1.250 kr.), tilskud til efter- og videreuddannelse på 1.000 kr. årligt, tilbud om forsikringer gennem KriFa Forsikring (i samarbejde med NEM Forsikring), tilbud om billig juridisk hjælp til almene problemstillinger, billige weekendophold på Trinity etc. Centrale budskaber fra KriFa: Med udgangspunkt i KriFas egen kommunikation er følgende budskaber de centrale i det billede, som de gerne vil give omverdenen: Vi betragter vores medlemmer som kunder, fordi medlemmer bare er nogle, man har, mens kunder stiller krav og er noget, som man skal gøre sig fortjent til. Vi er Danmarks 3. største A-kasse og 4. største fagforening. Blokaderet mv. er forældede dele af den danske model, som begrænser lønmodtagernes frihed til selv at vælge. Vi tror på dialog frem for konflikt og vil også gerne i dialog med LOfagbevægelsen, men hver gang vi prøver, bliver vi afvist. I virkeligheden arbejder alle fagforeninger for det samme nemlig at forbedre vilkårene for de danske lønmodtagere. Vi vælger bare at gøre det på en anderledes måde. Vi arbejder for en lønmodtagerlov, der giver alle lønmodtagere flere rettigheder. Den skal dog ikke omfatte alle forhold fx skal den ikke indeholde en mindsteløn. Den skal altså supplere og ikke erstatte overenskomsterne. Vi ønsker at bevare den danske model, men fordi LOfagbevægelsens overenskomster er dyre og ufleksible, tvinger det virksomheder til at lukke, så lønmodtagerne mister deres job. Vi er imod konflikter på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere er hinandens forudsætninger og ikke modstandere. Vi er en serviceorganisation i modsætning til LO, der har et støvet image. Derfor har vi bedre tag i ikke mindst unge lønmodtagere. Pressestrategi Tre enkeltsager har fyldt meget i KriFa s kommunikation igennem de senere år. For det første eksklusivdommen fra januar i 2006, hvor KriFa var en af de organisationer, der førte sagen igennem til menneskerettighedsdomstolen. Igennem årene har organisationen brugt mange kræfter på at fortælle om sagen, der i deres optik handlede om et overgreb mod den personlige frihed Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 14
(som de i modsætning til LO-fagbevægelsen repræsenterer). Derfor brugte man naturligvis også mange kræfter på at fortælle om sejren i starten af 2006, og man har også i pjeceform beskrevet, hvordan alle på det danske arbejdsmarked nu kan melde sig ind hos KriFa. Man har siden dommen i 2006 forsøgt at føre den overordnede historie om KriFa som forkæmper for lønmodtagernes ret til selv at vælge videre bl.a. med henvisning til, at LO-forbundene truer de medlemmer, der vil melde sig over, og man har i et vist omfang haft succes med at få nyhedsmedier med på disse historier. Sagen om de tre frisørkæder, der tegnede overenskomst med den kristelige arbejdsgiverforening og i samme åndedrag forsøgte at presse medlemmerne ud af Frisørforbundet og over i Krifa, var derfor også særdeles uheldig for organisationen, fordi den efterlod indtrykket af, at den moralske forargelse over LO-forbundenes metoder hurtigt forsvinder, når man selv kan score nye medlemmer. Den anden sag, som KriFa har brugt betydelige ressourcer på at fortælle om, er Højesterets afgørelse om, at lønmodtagere på en virksomhed, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, er dækket af denne overenskomst uanset om de er medlem eller ej af det fagforbund, der har indgået overenskomsten. Det betyder ifølge KriFa at de er lige så godt i stand til at varetage alle lønmodtageres interesser, som LO-forbundene er det. Også selv om de pågældende lønmodtagere arbejder på virksomheder, hvor det ikke er KriFa, der har indgået overenskomsten (KriFa har overenskomster med de arbejdsgivere, der er organiseret i Kristelig Arbejdsgiverforening, og 3 andre små arbejdsgiverorganisationer, men disse overenskomster dækker kun ca. 10 pct. af organisationens medlemmer resten arbejder enten under andre forbunds overenskomster eller uden overenskomstdækning). Det er i de senere år i forbindelse med flere konkrete sager blevet tydeligt, at Krifa selv har svært ved at finde en konsekvent linje i sager, hvor deres medlemmer skal bruge andre overenskomster. I november 2008 klagede Krifa således over, at NNF havde forhandlet en kompensation på plads for et Krifamedlem (de mente, at kompensationen var for lav). Men i maj 2009 truede Krifa Malerforbundets formand med en retssag, fordi han ikke ville skrive under på en feriepenge-erklæring for et Krifa-medlem. Krifa har således svært ved at bestemme sig for, om problemet er, at LO-fagbevægelsen også handler på vegne af Krifa-medlemmerne ift. overenskomst-spørgsmål, eller om det er, at LO-fagbevægelsen ikke varetager Krifa-medlemmernes interesse på overenskomst-dækkede virksomheder godt nok. I den forbindelse er det værd at lægge mærke til den meget negative reaktion, der kom fra KriFa, da LO-fagbevægelsen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 fremførte krav om visse goder, der kun skulle gælde for deres medlemmer på den enkelte arbejdsplads. Ifølge KriFa ville dette være usolidarisk og ødelægge den frihed til at vælge fagforening, som menneskerettigheds-domstolen som nævnt tidligere har håndhævet. Ingen af disse argumenter er holdbare (og blev da også modtaget Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 15
med meget store forbehold af næste alle politiske partier på Christiansborg, da KriFa opfordrede politikere til at gribe ind), men den kraft, som de er blevet fremført med, viser tydeligt, at KriFa ser en mulig udvikling på dette område som en betydelig trussel mod organisationens gennemslagskraft og dermed medlemstal. Den tredje sag er naturligvis konflikten om Vejlegård i sommeren 2012. Mediemæssigt er det klart den mest omfattende af de pressesager, som KriFa har været involveret i, og organisationen har da også brugt betydelige ressourcer på at forklare om deres rolle både i pressen og i deres interne kommunikation. De er endda gået så vidt, at de har lavet en særlig Fup og Fakta om KriFa -side som en del af deres hjemmeside, hvor de forsøger at imødegå den kritik, som de blev udsat for i forbindelse med konflikten. Fra starten af Vejlegård-sagen var omtalen af KriFa i de fleste medier relativt positiv, fordi de tilsyneladende stod på den lille mands side mod mastodonterne 3F og LO. Men som sagen udviklede sig, blev billedet noget mere nuanceret. Ikke mindst sammenligningen mellem 3F s og KriFas overenskomst, der klart faldt ud til 3F s fordel, har været problematisk for KriFa hvilket da også har ført til, at de har brugt mange ressourcer og stor kreativitet på at forklare og forsvare forskellene. Den markante presseomtale har også ført til en ny interesse for mere generelle aspekter af KriFas virksomhed fra pressens side fx lønniveauer for ledelsen, arbejdsforhold for de ansatte, sammenblandingen mellem kristendom og fagforening etc. Man kan sige, at vi måske nærmer os en situation, hvor pressen vil se med samme (kritiske) briller på KriFa, som de har gjort på LOfagbevægelsen igennem mange år. Det er en ny udfordring for KriFa, og set i det lys kan man ikke afvise, at Vejlegård-sagen på længere sigt bliver en større ulempe end fordel for organisationen. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 16
Sammenslutningen af Frie Funktionærer Generelt Sammenslutningen af Firma Funktionærer blev stiftet i 1951 som en sammenslutning af personaleorganisationer på en række større danske virksomheder. Ved oprettelsen af FTF i 1952 blev SFF medlem af denne hovedorganisation, men forholdet mellem SFF og FTF udviklede sig anstrengt primært pga. de fredsaftaler som FTF indgik med LO. I 1974 lykkedes det for SFF at trække ca. 500 SAS-funktionærer ud af HK og ind i deres egen organisation, og på den baggrund blev SFF ekskluderet af FTF. Siden da har organisationen stået udenfor hovedorganisationerne. I 1980 erne blev organisationen relativt kendt i offentligheden ikke mindst pga. Jørgen Tauber Lassen, der var formand for FFA og direktør for SFF. I hans periode blev organisationen flere gange genstand for kritiske artikler om forskellige fordækte forhold, og han lagde sig også ud med flere af de virksomheder, hvor organisationen havde medlemmer. I 1989/90 blev han smidt ud af organisationen, men han forsøgte efterfølgende at miskreditere den bl.a. ved at henlede Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings opmærksomhed på forskellige uregelmæssigheder. Siden da har organisationen levet en væsentlig mere tilbagetrukket tilværelse. Holdningsmæssigt definerer SFF sig i et klart modsætningsforhold til LOfagbevægelsen. I deres verdensbillede står LO-forbundene for det kollektive og dermed for det tvangsmæssige, mens SFF modsat står for det FRIE (de skriver for det meste den del af deres navn med store bogstaver) og for individets rettigheder. På deres hjemmeside beskriver de det således: Siden 1951 har vi kæmpet for personlig frihed på arbejdsmarkedet. Vi er modstandere af kollektiv tvang og går ind for fuld organisationsfrihed Hos os er det altid dig, der bestemmer farten. Modsat fagforeningerne under LO, så værner FRIE Funktionærer om medlemmernes ret til selv at beslutte, om en sag mod arbejdsgiveren skal tages op. SFF arbejder også for at få vedtaget en generel lønmodtagerlov, der skal omfatte alle lønmodtagere, uanset om de er dækket af en overenskomst eller ej. Et sådant forslag giver god mening for en faglig organisation, der ikke selv har overenskomster, men foreløbig har den politiske velvilje i forhold til forslaget været begrænset. Organisationen har dog i perioder været i dialog med Kristendemokraterne, der tidligere har barslet med lignende ideer. Ifølge DFF arbejder de ikke med overenskomster, fordi de med den nuværende lovgivning automatisk vil medføre tvang for nogle lønmodtagere. Den dag, hvor den danske model bliver moderniseret, så bl.a. individuelle ønsker og hensyn altid overtrumfer kollektive aftaler, vil de ifølge eget udsagn gerne begynde at indgå overenskomster. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 17
Det holdningsmæssige fylder dog generelt ikke meget i SFF s kommunikation og markedsføring faktisk virker det ret underspillet, når man tænker på organisationens historie. I stedet lægger man meget vægt på medlemstilfredshed (ikke mindst i A-kassen), på muligheden for at tegne en lønforsikring, på en lang række kulturelle tilbud til nedsat pris til medlemmer, på en række kursustilbud (de fleste i samarbejde med forskellige offentlige uddannelsesinstitutioner) og på forskellige ferietilbud. I det daglige og for medlemmerne fremstår SFF derfor ikke som nogen voldsom ideologisk organisation, men som en fagforening med vægt på individuelle frem for kollektive tilbud. Medlemstal SFF organiserer i dag ikke kun funktionærer men alle grupper af lønmodtagere, der ikke i deres daglige arbejde har en arbejdsgiverfunktion, og de gør i deres information meget ud af at fortælle, at alle kan blive medlem. FFA havde i 2012 ca. 30.000 medlemmer sammenlignet med et medlemstal i 2000 på 21.000 medlemmer. Fremgangen er især sket i de senere år, hvor medlemstallet fra 2008 til 2010 steg med godt 5.500 medlemmer, hvilket gav A-kassen den relativt største medlemsfremgang af alle i denne periode. I slutningen af 2012 opgav de deres medlemstal til 28.000, men samme år vedtog de på delegeretmødet en målsætning om at nå 25.000 medlemmer, så deres egne oplysninger vedrørende fagforeningens-delen er noget diffuse. Organisationen skelner ikke i deres oplysninger om medlemstal mellem A- kasse og faglig organisation, og de er generelt overordentlig tilbageholdende med oplysninger om forretningsforhold i den faglige del af virksomheden. Hvis man sammenligner med udviklingen i andre faglige organisationer, må man dog gå ud fra, at medlemstallet i SFF ligger et stykke under det i FFA. Prispolitik Medlemskab af SFF koster 165 kr. om måneden. Dermed lægger organisationen sig nogenlunde på linje med KriFa og væsentligt over DFH. A- kasse koster 437 kr. om måneden og efterlønskontingent er 467 kr. Studerende uden løn kan gratis blive medlemmer, og elever/studerende med løn skal betale 50 kr. om måneden de kan også betale 150 kr. om måneden, hvoraf de 130 kr. er en opsparing, der udbetales, når de færdiggør deres uddannelse. Dette initiativ forekommer meget mærkværdigt med mindre det er et forsøg på at styrke organisationens likviditet. Efterlønnere og pensionister kan bliver seniormedlemmer til 50 kr. pr. måned. Både kontingentet til den faglige organisationen og A-kassen placerer sig altså i den højere ende af de gule organisationer, og det er da også tydeligt, at både SFF og FFA slet ikke bruger pris-argumentet i samme omfang eller lige så aggressivt som især DFH. I stedet lægges der meget vægt på kvaliteten af ydelserne, som det beskrives nærmere i afsnittet om kommunikationsstrategi. Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 18
Det er interessant, at SFF i deres rekruttering bruger et gennemgående slogan om, at de er billigere end de gule. For det første, fordi det ikke passer, og for det andet, fordi det illustrerer, at de åbenbart finder det vigtigt ikke at blive rubriceret som gul fagforening. Økonomi og organisering SFF er særdeles tilbageholdende med oplysninger om organisationens økonomi, og den offentliggør således ingen form for regnskab. I 2011 er en del af foreningens ejendomme sat til salg, og noget kan derfor tyde på, at økonomien er så stram, at der er behov for at rejse likvid kapital. Organisationen ejer Henne Mølle Å Badehotel, der er organiseret i et datterselskab. I 2009 investerede SFF 22 mio. kr. i datterselskabet FF Forsikring, der tilbyder Fuld Flex Lønsikring som alternativ eller supplement til dagpengene. Det er tydeligt, at organisationen bruger mange ressourcer på at tiltrække kunder til dette tilbud, og på deres hjemmeside går de endda så vidt at hævde, at det i mange situationer vil kunne betale sig at droppe A- kassen og i stedet tegne en lønforsikring. FFA offentliggør de lovpligtige oplysninger om sin økonomi men ikke mere. Ved udgangen af 2010 havde A-kassen en negativ egenkapital på ca. 1,3 mio. kr. bortset fra DFH s og HK s A-kasser den eneste med en negativ egenkapital på det tidspunkt. Administrationsudgifterne var i 2010 1.206 kr. pr. medlem, hvilket placerer dem i den lavere ende af feltet af A-kasser. SFF s og FFA s hovedkontor ligger i Odense, og de har regionalkontorer i København og Århus + et rullende kontor i Sønderjylland og Ribe. I alt er der knap 100 ansatte, hvoraf karriererådgivere og juridisk personale udgør en betydelig andel. På lokalt plan er der 8 regionale bestyrelser disse har kun ganske få aktiviteter, og der er ingen ansatte her. SFF er medlem af CESI (europæisk organisation for uafhængige faglige organisationer). Nøglepersoner Randi Laursen, formand. Arbejder på LEGO, og frikøbes af SFF i ca. 1/5 af sin arbejdstid. Spiller en relativt tilbagetrukket rolle i hvert fald i offentligheden. Jørgen G. Jørgensen, direktør. Har en traditionel ledelseskarriere bag sig hos bl.a. Patriotisk Selskab, Dansk Fjernvarme, Energinet.dk og FF Forsikring. Er den person, der oftest udtaler sig på SFF s vegne. Kommunikationsstrategi Sammenlignet med flere af de andre gule organisationer lader SFF og FFA til at have en relativt afdæmpet kommunikationsstrategi, hvor man bl.a. slet ikke bruger større markedsføringskampagner i noget nævneværdigt omfang. Selv om organisationen som tidligere omtalt har et ideologisk udgangspunkt og i sin selvforståelse ser sig selv som et direkte modspil til især LOfagbevægelsen, er det ikke noget, der har en fremtrædende rolle i deres Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 19
eksterne kommunikation. Tværtimod er det traditionelle salgsargumenter for fagforeninger og A-kasser, der er i højsædet. SFF fremhæver selv de følgende medlemsfordele som afgørende i forhold til at vælge organisationen: Juridisk assistance. Kurser og efteruddannelse. Job og karriere. Forsikring, pension, ferie/fritid. På alle fire områder lader SFF til at have relativt udbyggede tilbud, og de gør meget ud af i deres informationsmateriale at fortælle om disse tilbud. Gennem alle tilbuddene går et samlet budskab, der handler om, at hos SFF får man en individuel behandling. Til gengæld fylder det prismæssige argument kun lidt det er tydeligt, at man bevidst eller ubevidst har overladt det rene discountsegment til andre gule organisationer (primært DFH). Det samme gælder for A-kassen, hvor det især er medlemstilfredshed, der er det gennemgående argument for at få nye medlemmer. Her refererer man især til undersøgelser fra Arbejdsdirektoratet, hvor FFA generelt scorer højt på medlemstilfredshed. Det meste af den direkte markedsføring ser ud til at ske via diverse neutrale hjemmesider, der angiveligt sammenligner A-kasser, og hvor FFA på alle står øverst på listen, når man sammenholder pris med kvalitet. Alle disse hjemmesider oplyser, at de modtager betaling fra de A- kasser, der får henvist nye medlemmer fra dem, men hvor direkte indflydelse FFA har på indholdet, er det ikke muligt at bevise. Det er dog påfaldende, at alle siderne når frem til næsten nøjagtig samme konklusion. Generelt lader det til, at organisationen samlet bruger flere ressourcer på at markedsføre A-kassen frem for den faglige del (også selv om A-kassen officielt ikke bruger midler overhovedet på markedsføring). Tankegangen er tilsyneladende, at hvis først man kan få folk til at melde sig ind i A-kassen, som tilsyneladende har en høj medlemstilfredshed, så vil denne tilfredshed også give sig udslag i, at i hvert fald en del af dem bliver medlemmer af den faglige organisation. Det er dog også tankevækkende, at organisationen bruger relativt mange ressourcer på at markedsføre deres Fuld Flex Lønsikring og som tidligere nævnt i højere grad markedsfører den som et alternativ frem for som et supplement til A-kasse medlemskab. Årsagen til dette kan være, at lovgivningen på A-kasse-området gør det vanskeligt for dem at tjene penge på denne del af virksomheden, og at de derfor forsøger at få overflyttet en del af deres omsætning til datterselskabet FF Forsikring (www.flexlonsikring.dk). SFF udgiver et medlemsblad i papirform og et elektronisk nyhedsbrev. Medlemsbladet udkommer fire gange om året og indeholder for det meste ugebladsagtigt stof med en vis sammenhæng til arbejdsmarkedet fx interview med kendte om deres karriere, stress mv., artikler om job-interview Resume af tilgængelig viden om LO-fagbevægelsens væsentligste konkurrenter december 2012 side 20