5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

Relaterede dokumenter
Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Forslag til kommuneplan

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Trafikken bliver værre og værre

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

K O M M U N E P L A N

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Trafik og Infrastruktur

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Løsningsmodeller Vej- og stiklassificering Nuværende klassificering Forslag til justeringer af klassificering Resultater...

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Trafiksikkerhedsudvalget

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

5. Trafik. 5. Trafik. Faxe Kommuneplan Ringsted Station via en ny station Køge Nord. Banen vil blive dobbeltsporet, elektrificeret

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Baggrundsnotat for veje til Kommuneplan 2014

Trafikplan - Bredebro

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

TRAFIKPLAN FOR jernbanen

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Teknisk notat. Indledning

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

3. Trafik og transport

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.

3.1 Det overordnede vejnet.qxd

Indhold Side 1 Indledning 3

Skitse til en strategi for mobilitet og infrastruktur i Region Syddanmark temaer og proces

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Baggrund Overenskomst med Banedanmark Økonomi Status Planlægning Fordele og ulemper. Klepholmvej. Møllegårdsvej

Figur Det overordnede vejnet.

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Planoplæg til fremtidigt regionalt rutenet på Fyn

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Politik for Nærdemokrati

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Trafik og transport. 3.0 Trafik og transport. 3.0 Trafik og transport. Det er kommunalbestyrelsens mål. Kommuneplan for Langeland Kommune

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Byrådscentret Vurdering af høringssvar fra AB Morelhaven til forslag til Kommuneplan 2014

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Transkript:

5. Trafik info 43

5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder som udviklingsmuligheder for erhvervslivet, arbejdsmarkedet, byudvikling og bosætning i øvrigt samt borgernes transportmuligheder i hverdagen. Øget trafik medfører også en række miljøproblemer i form af støj, øget CO2 udledning og energiforbrug. Kommuneplanen og den øvrige fysiske planlægning skal være med til at fremme god fremkommelighed og sammenhæng i kommunen samtidig med, at miljøfølgerne begrænses mest muligt. Der skal sikres, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen. Desuden skal den sikre sammenhæng mellem det lokale trafiknet og det regionale net, som staten står for. Der vil i løbet af de kommende år laves en samlet trafikplan for kommunen. Motorvejen til Svendborg og den nye forbindelse mellem Nr. Søby og Årslev er 2 nye store vejprojekter, som griber ind i det fremtidige trafikmønster. I de kommende år vil der blive foretaget trafikmålinger, så effekten af de 2 vejanlæg bliver registreret. Derefter skal prioriteringen af de kommende vejinvesteringer overvejes igen. Jf. kapitel 1 vil der i alle tilfælde snarest blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som bl.a. skal fastlægge kommunens ønsker og prioriteringer samt reservationer af evt. nye linieføringer til en fremtidig udbygning af tilgængeligheden fra Odense/motorvejen tværs over Fyn til Faaborg og evt. opgradering af den overordnede trafikforbindelse til Sønderjylland via Bøjden- Fynshav. Trafiksikkerhedsplan Følge op på den vedtagne trafiksikkerhedsplan Hovedkort 5 viser arealer reserveret til fremtidig større vejudbygninger på det overordnede vejnet. Kommunalbestyrelsens mål At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås. At trafiksikkerhedsplanens målsætning med udgangen af 2012 opnås. Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år. At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand. At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier. At servicen overfor brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme. At samarbejde med nabokommuner for, at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området. Handlinger Trafikplan Der skal i de kommende år arbejdes nærmere med en trafikplanlægning for kommunen. Planen skal fastlægge vejstrukturen og de fremtidige udbygningsønsker. 44

Retningslinier 5.1.1 Inden for de på Hovedkort 5 viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation der vurderer, om dette er tilfældet. 5.1.2 Til de overordnede gennemfartsveje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtil slutninger for offentlige eller private veje. For den overvejende del af gennemfartsvejene i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på minimum 200 m mellem vejtilslutninger til eksisterende gennemfartsveje. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes. 5.1.3 Der kan ikke uden forhandling med vejdirektoratet vedtages lokalplaner, der forudsætter ændringer i det statslige vejnet. 5.1.4 Kommunalbestyrelsens prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet foretages ved en begrundet prioritering. 5.1.5 Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. 5.1.6 Ved kommuneplanlægningen skal det sikres, at den nødvendige udbygning af statens veje gennem området og færgefart til Fynshav og Ærø kan gennemføres. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Infrastruktur Hovedstrukturen i den overordnede infrastruktur i Faaborg - Midtfyn Kommune udgøres af statens veje, jf. kort 5.1.1: motorvejen mellem Odense og Svendborg, vejforbindelserne mellem Faaborg og Odense, mellem Nyborg og Bøjden og mellem Faaborg og Svendborg, Herudover indgår et mere finmasket kommunalt vejnet, der fra statens vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i kommunen. Der er stor forskel på de kommunale veje og deres funktion. Desuden: jernbanen mellem Odense og Svendborg. færgefart Bøjden Fynshav og færgefart Faaborg Ærø 45

Motorvejen Odense - Svendborg danner sammen med statsvejen mellem Odense og Faaborg en transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv. Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder. Trafikudvikling Øget velstand, befolkningsvækst og transport af personer og gods har øget trafikmængden på det danske vejnet. Den generelle trafikudvikling fra 1998 2008 har været ca. 18 %. Vejdirektoratets seneste prognoser for den fremtidige trafikvækst peger også på fortsat vækst i trafikken. F.eks. er motorvej over Fyn med en trafikstigning over 45 % i perioden 2007-2022 blandt de motorvejsstrækninger i Danmark, hvor der forventes størst vækst. På strækningen Faaborg Odense forventes en trafikstigningen på over 35 %. Det er en udvikling som Faaborg - Midtfyn Kommune skal forholde sig til i fremtiden. Vejreservationer I kommunens langsigtede udbygningsplan for det overordnede vejnet indgår de vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v., der oprindeligt var en del af regionplan 2005. Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan vanskeliggøre etableringen af de pågældende vejanlæg. Trafiksikkerhed Hovedformålet med det overordnede vejnet er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte lette trafikanter. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. Faaborg Midtfyn Kommune har i 2007 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, der på baggrund af trafiktællinger, hastighedsmålinger, uheldsanalyser og borgerinddragelse har kortlagt trafiksikkerheden. Graf 5.1.1 Generelle trafikudvikling fra 1998-2008 og fremskrivning til 2022. 2012 er ifølge trafiksikkerhedsplanen: Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år. For at nå målsætningen vil Faaborg Midtfyn Kommune i særlig grad fokusere på følgende 4 overordnede temaer: Overholdelse af hastighedsgrænserne, sikre skolebørn, unge trafikanter fjernelse af særligt uheldsbelastede lokaliteter. Vejklassificering Som et led i kommunesammenlægningen har Faaborg - Midtfyn Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn udarbejdet en overordnet klassificering af vejnettet, jf. kort 5.1.2. De overordnede veje består af både stats- og kommuneveje. Kommunevejene (trafikvejene) er i den forbindelse blevet klassificeret ud fra deres funktion i vejnettet i de 2 klasser: Gennemfartsveje og fordelingsveje. Vejklassificeringen er en væsentlig forudsætning for planlægning af byudvikling og trafik, prioritering af vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed samt administration af vej-, trafik- adgangs- og forsyningsforhold. Kommunalbestyrelsen målsætning med udgangen af 46

Bygennemfarter I byer med moderat trafik kan vurderes om der i stedet for f.eks. en vejforlægning kan laves en miljøprioriteret bygennemfart. Det vil sige en ombygning af den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes og sikkerhed/ tryghed i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. Vejnettets holdbarhed Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedlige-holdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Veje med stor bæreevne i Faaborg Midtfyn Kommune er motorvejen Odense Svendborg og statsvejene mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden. Transport med råstoffer kræver stor bæreevne. Det siger loven Planlægning, etablering og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur, administration af vej- og trafikforhold samt miljømæssige forhold er reguleret af en række love fra forskellige ministerier: Trafikministeriet Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov) Miljøministeriet Lov om planlægning Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Justitsministeriet Færdselslov Økonomi og erhvervsministeriet Lov om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-, tjenesteydelses-, og bygge- og anlægskontrakter. Særtransporter Nye erhvervsområder bør placeres således, at trafik til og fra området ikke skaber problemer på vejnettet. Fremkommeligheden af den øvrige trafik må generelt ikke generes af f.eks. meget lange og/eller meget høje transporter. Derfor bør virksomheder, som fremstiller store emner placeres i nærhed af den del af det overordnede vejet, der ikke kræver ombygning af det eksisterende vejnet. Cykelstier Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i kommunen. Desuden er udbygning af de lokale cykelstier af stor betydning for trafiksikkerheden. Et godt stisystem har betydning for - lokalbefolkningens valg af transportsystem, - trafiksikre skoleveje, - turisme og folkesundhed. Der er dog langt flere ønsker, end der er mulighed for at honorere økonomisk. Støj Forhold vedrørende støj behandles i afsnit 7.5. Andre forhold Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at energi-, miljø- og klimaforhold kan få betydning for udbygning og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur. Statslige interesser i kommuneplanlægningen At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur. At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres herunder nødvendige støjkonsekvenszoner. At der tages hensyn til naturen herunder økologiske forbindelseslinier og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker når der placeres trafikanlæg i det åbne land. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier 3.1.1 overført med uændret indhold 3.1.2. er ændret således at minimumsafstande mellem vejtilslutninger er ændret fra 1-2 km til 200 m. 3.1.3 udgår da den skulle regulere kommuneplanen. 3.1.4 overført med uændret indhold 3.1.5 Overført med uændret indhold 3.1.6 flyttet til kapitel om støj 3.1.7 udgår da den ikke omhandler Faaborg-Midtfyn Kommune 5.1.6 om sikring af statens udbygniger er ny. 47

5.2. Kollektiv Trafik Det er et nationalt mål at fastholde og udbygge den kollektive trafik i form af blandt andet bus- og togkørsel. En styrkelse af den kollektive trafik skal blandt andet være med til at begrænse følgerne på miljøet af det stadig øgede transportbehov i samfundet. Kommuneplanen kan medvirke til dette ved at sikre, at den fysiske planlægning i form af f.eks. placering af nye bolig- og erhvervsområder ses i forhold til de regionale og lokale kollektive transportforbindelser. Den kollektive trafik skal tænkes med i udbygningen af vejnettet. Desuden skal forskellige former for kollektivtrafik som skolekørsel, færger, busser og togforbindelser planlægges, så der bliver god sammenhæng. Der vil blive lavet en samlet kollektiv trafikplan i samarbejde med trafikselskabet FynBus. Kommunalbestyrelsens mål At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørselen således at så mange som muligt kan benytte den kollektive trafik. Dette gælder både korte og længere ture. At kørselen tilrettelægges således at der bliver bedre sammenhæng mellem kommunens største bysamfund og fra oplandet således at borgerne får en bedre tilgængelighed til at bruge kommunens egne faciliteter (skoler, gymnasier, indkøb, kulturelle arrangementer m.v.). At der undersøges forskellige muligheder for at servicere individuelle kørselsbehov eks. ved telebusordninger. At Odense Svendborg banen fastholdes og styrkes som en væsentlig transportforbindelse mellem landsdelscenteret Odense og det sydfynske område. Handlinger Der udarbejdes i samarbejde med trafikselskabet FynBus en kollektiv trafikplan. Denne plan skal belyse hvad den kollektive trafik omfatter, tilrettelægges og hvilke afgrænsninger der er til de øvrige kommunale kørselsordninger. Retningslinier 5.2.1 Såfremt der etableres bump m.v. på veje med busruter, skal der ved udformningen heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/time for busser. 5.2.2 Vejforlægninger og nye veje skal i rimelig omfang anlægges med stoppesteder, hvor der er behov for betjening med kollektiv trafik i byområder for hver ca. 500 m. 5.2.3 At der sikres arealer langs Odense-Svendborg banen til eventuel udbygning til 2 spor. Redegørelse Definition Den kollektive trafik (offentlig servicetrafik) omfatter alle former for transport hvor alle borger i princippet kan køre med. Ansvarsfordeling Lov om trafikselskaber fastlægger rollefordelingen mellem aktørerne indenfor den kollektive trafik. Staten har ansvaret for togene. Ansvaret for busserne ligger hos trafikselskabet FynBus, der er ejet at de 10 kommuner og Region Syddanmark. Det er ejerne, der bestiller den service, de ønsker at betale for, mens den konkrete udmøntning af trafikken fastlægges af FynBus. Regional kollektiv trafik Region Syddanmark har (september 2008) vedtaget principper for den regionale bustrafik som sammen med de enkelte kommuner principper skal danne baggrund for en samlet plan for kollektiv trafik på Fyn. Regionen lægger i sine principper op til væsentlige ændringer, således, at den regionale busbetjening af en række af kommunens bysamfund evt. nedlægges og det overlades til kommunen at etablere erstatningsruter. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den regionale trafikbetjenings geografiske dækning fastholdes. Et af planens formål er at fastlægge det serviceniveau Faaborg Midtfyn Kommune (som betaler) ønsker og har mulighed for at stille til rådighed for borgerne. Men ikke mindst er formålet at danne grundlag for de kommende års budgetter og køreplaner. 48

Uddybning af retningslinierne Fremkommelighed Det er vigtigt at busserne kan komme frem uden store forhindringer derfor fastlægges krav til udformning af vejenes hastighedsdæmpende foranstaltninger. Stoppesteder Tilgængelighed er vigtigt for benyttelse af den kollektive trafik. derfor skal der ved vejprojekter tages højde for placering af stoppesteder. Odense-Svendborg banen Selv om der på nuværende tidspunkt ikke ligger konkrete planer for en udvidelse af banen finder Kommunalbestyrelsen, at der skal sikres muligheder i fremtiden. Det kunne være direkte forbindelse fra Svendborg til København eller omlægning til en letbane med øget afgange. Det siger loven Kollektiv trafik på kommunalt niveau reguleres primært af lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005). Statslige interesser i kommuneplanlægningen At den kollektive og individuelle trafik, herunder cykelog gangtrafik, sikres høj fremkommelighed og god trafiksikkerhed. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier 3.2.1. er ændret således: afsnit med hensigtserklæring og link til den kollektive trafikplan udgår idet den anses for overflødig afsnit om vejbump omformuleret til at bestemmelsen gælder alle busruter ikke kun regionale ruter. afsnit om busstoppesteder er uændret Retningsline 3.3.1 er flyttet til kapitel om støjforhold. Ny retningslinie 5.2.3 49

50