Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqanermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere Najuutinngitsut Fraværende Ataatsimiinnermik imaqarniliortoq Referent HHE, Nuuk Referat fra faglærersamling 1.-3. oktober 2013 Sproglærere fra Piareersarfik-centre, Isak Nielsen Kleist, Kirsten Olsen, Susanne Møller, Ole Frederiksen, Hans Peter Sikemsen, Palle Lennert, Jimmy Hymøller Lona Lynge 09-10-2013 Sags nr. 2013-083471 Dok. nr. 1356549 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl Dag 1 1. oktober 2013 Fremlæggelser af gruppearbejde deltagerne blev inddelt i 4 grupper (1 engelskgruppe, 1 danskgruppe og 2 grønlandskgrupper) Gruppe 1 Styrker ved AEU er: - At det er adgangsgivende til erhvervsuddannelser - der er mulighed for at lave trintest, og indplacere elever på forskellige niveau - det er en voksenskole - der laves handleplaner med eleverne, hvor de skriver tre uddannelsesønsker - holdningen er at Piareersarfik ikke uddanner til sabbatår - Side 3 i studieordningen: overskrifterne er okay. Svagheder ved AEU er: - der ingen uddannelsesgaranti er efter bestået AEU-forløb, pga. mangel på praktikpladser - brancheskoler opdaterer ikke deres hjemmesider, nogle af dem bruger stadig FSA/FSUA karakterer - boligproblemer (det er svært at være enlig mor til 3-4 børn, der gerne vil uddanne sig) - bedre kollegieforhold ønskes - bedre rammer for undervisning ønskes - Svagheder ved fagmål: sammenhæng fra prøverne? Der mangler vægtning af forskellige del-elementer. 1
- Der mangler dybde og sammenhænge ved temafagene materialer og undervisningsforløb hvad kan man gøre? - Der ønskes: o Fagmål opstillet som smart-mål og mere erhvervsorienteret, f.eks. teknisk engelsk, TNI-butik, råstoffer, social og sundhedsområdet Udfordringerne ved AEU er: - boligsituation - enlige mødre - unge med forskellige diagnoser, der har brug for et andet socialpædagogisk tilbud Muligheder ved AEU er: - undervisningsmaterialer rettet mod voksne - lærerplaner skal revideres (nu findes de kun i overskrifter) Ønske fra Departementet er: - overordnet årsplanlægning ønskes, således de kan lave en langsigtet planlægning - der ønskes at Inerisaavik efterlignes ift. det ovennævnte - Vedr.: AEU-prøver: o Hvem udarbejder prøverne?` o Prøverne bør være korrekturlæste o Prøverne bør være kvalitetssikret o Der bør eksistere en karakterbeskrivelse hvad skal eleven kunne, for at opnå o Hvorfor bruges censorer fra Inerisaavik kun? Side 1 i studieordning om løbende evaluering: faglærerne laver det. Afsnit 2: skriftlige og mundtlige prøver bør indføres da tiltag for mundtlighed ønskes. Intern censur bør afprøves. Der er for lidt tid til prøver og der mangler sammenhæng mellem undervisning og prøver. De er ikke tidssvarende ift. elever og læringsmål. Der er stor forskel på AEU og FA prøver, hvor AEU elever skal lave dobbelt så meget. Rent elementært ønskes der en regneark til færdighedsprøver så man undgår at tælle selv digitalisering. God ide at arbejde frem imod digitalisering og aflevere disse elektronisk mulighed at sende prøverne på CD? Gruppe 2 Styrkerne ved AEU er: - Voksne får genopfrisket deres danske sprog og rykker sig hurtigt - Det er vigtigt at vide at AEU er en frivillig uddannelse/opkvalificering - Tidshorisonten er løbende, der er halvt årsplan, og individuelt plan - Der er temafag - Man kan fortolke AEU Svaghederne ved AEU er: - Unge fra folkeskolen kan gå tabt - Der mangler en rød tråd imellem Piareersarfik og erhvervsuddannelser - Der bør være mere fokus på vejledning - Lærerne mangler ressourcer - Der er intet mundtlig eksamen, hvor elever bliver slave af grammatik - Man overse de mere stille elever - Formuleringer i opgaver (AEU-prøver) er ikke altid særlig klare - Der er misforståelser i den grønlandske version 2
- Der mangler vejledende litteratur/materialehenvisninger Mulighederne ved AEU er: - Længere moduler - Flere temafag Der mangler vejledende retningslinjer for nyuddannede lærere. De fysiske rammer bør være i undervisningstilpassede. Der bør være optimering af faglæreruddannelsen, som vil skabe lighed i hvordan man underviser rundt omkring i landet. Koordineret retningslinjer savnes. Der bør dannes netværk lærerne imellem. Redskaber til hvordan man skal håndtere tunge elever hvad kræver det af vejledning og hvordan vejleder man bedst? Det er nødvendigt med: - Midler til skoler til voksne (bygninger) - Plads til specialklasseelever som f.eks. fysisk og faglige udfordringer skal der være specielt hensyn? Gruppe 3 Styrkerne ved AEU er: - AEU kan max vare to år - Fagene er modulopbyggede (1-4) - Der er mulighed for niveautilpasning Svaghederne ved AEU er: - Når eleven modtager undervisning i grønlandsk og dansk, og matematik og engelsk senere, husker de mere fra undervisningen i de sidste to fag. - Når eleven ændrer uddannelsesønsker, opstår der behov for opkvalificering i et andet fag, og det kan forsinke opkvalificeringsforløbet Muligheder ved AEU 1 er: - Svage elever fra folkeskolen får en mulighed - Man møder elever i øjenhøjde, hvor de får mulighed for at få undervisning i 4 fag i stedet for kun to fag Gruppen mente, at dette kan gavne alle, inkl. Piareersarfiit og elever Udfordring ved AEU er: - Det er dejligt at der findes mulighed for at få opkvalificering i 1 fag, men udfordringen er at de ikke er uddannelsesstøtteberettigede. Dette betyder, at nogle vælger at vente med at tage et opkvalificeringsforløb og modtager tilbuddet om f.eks. jobtræningsforløb Generel svaghed og mangler ved AEU er: - Alle Piareersarfiit kører forskelligt - Studieordningen er svag, for bred og vinkler til alle - Der mangler relevant undervisningsmaterialer - AEU prøverne bør opstrammes ift. udvikling mv. (se gruppe 1) Ønske om tilføjelser til studieordningen: - Læreplaner hvor man kan se hvad man kan bruge af bøger mv. Disse mangler at blive beskrevet i studieordningen. Man kan nemt bruge masser af tid til at producere undervisningsmaterialer - Vedr. lektioner og timer: der er forvirring over brugen af disse begrebet. Forslaget er at lektioner bruges. 3
Gruppe 4 Styrkerne ved AEU er: - Tilbuddet er åbent for alle og er adgangsgivende til erhvervsuddannelser uanset alder - Det er en god ting at AEU er modulopbygget - Nogle elever kan bruge kortere tid for at få et bevis - Langsigtet planlægning bør bruges mere herunder udarbejdelse af undervisningsplaner pga. det er meget individuelt hvad eleverne har brug for - Lærernes ressourcer bruges også til at lave handleplaner for eleverne ved siden af undervisningsarbejdet Svaghederne ved AEU er: - Manglende egnede lokaler som begrænser undervisningen - Ikke alle får adgang til AEU den er ikke klar til at modtage borgere, der er sociale klienter og bogligt svage borgere - Hvorfor er der ikke fysik og samfundsfag særskilt? - Der er ikke beskrevet mål for hvert fag i studieordningen - Landsdækkende prøver indeholder meget andet end det man underviser i, dog ikke ift. grammatik men ift. temaerne i prøverne Udfordringerne ved AEU er: - Det kan være et ensomt arbejde - Der mangler undervisningsmaterialer - Man producerer undervisningsmaterialer (også ses som en styrke) Muligheder ved AEU er: - Der kan indføres motion som i Piareersarfik Nuuk det er inspirerende og det bør indføres i alle Piareersarfiit - Emneuger bør indføres - Man bør medbringe notater til prøver - Hvilke mål i undervisning skal beskrives - Skriftligt og mundtlige prøver bør indføres i studieordningen i forskellige niveau - Mundtlige prøver bør være en mulighed Der er behov for kursus omkring borgere med ADHD diagnoser hvori man også kan få mulighed for at få en merituddannelse indenfor det. Trintests og visitation bør gennemses og gøres ensartet, da disse praktiseres forskelligt, det kan evt. være en optagelsesprøve som kan tænkes ind i AEU. Tests som Piareersarfiit selv laver. I faget grønlandsk, modul 4 om elevers mål: - Tekstformer bør uddybes, f.eks. er det historier, billeder, digte mv.? Piareersarfiit kan bruges ift. nye undervisningsmaterialer. Mange er dygtige til at lave materialer, men nogle beholder dem for sig selv. Der er undervisningsmaterialer i kysten, der kan bruges som er tilpasset til voksne. Gruppens forslag er at samle dem. Kommentarer i plenum - Hvad er formålet med tiden til gruppearbejdet ved AEU-prøver? o Man spilder tid o Der står ikke noget i studieordningen hvordan det skal foregå - Time og lektioner der er forskel på 2007-2012 studieordningen afklaring nødvendig. 4
- Mundtlighed ved prøver: o Der er enighed om at der er brug for mundtlighed o Nøgleord er: lytte og forstå o Eleverne ønsker at have en mundtlig prøve o Brancheskoler ønsker det samme o Er det forståelsen eller talen der skal vurderes på? o Nogle elever kan være tilbageholdende ved mundtlige prøver o Tvinger vi elever? Der skal skelnes mellem tvang og motivation prøven i mundtlighed kan få eleven til at blive motiveret o Hvad skal prøven indeholde? - PC-brug ved eksamener: er det rigtigt at Piareersarfiit ikke er klar til at bruge pc ere? Dag 2 2. oktober 2013 Formiddag bød på oplæg fra forskellige instanser samt introduktion af sprogskolens e- learning. Der opstod en spontan debat omkring undervisningsmaterialer i Piareersarfiitregi og mulighederne deraf. Oplæg om organisering af AEU ved Lona Lynge, Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Kort introduktion til organisering af AEU ved Departementet. 475 af 665 elekvoter bruges til opkvalificering. Den gældende studieordning trådte i kraft 1. januar 2012, og er en revision af studieordningen fra 2007. AEU1-prøver var ikke længere obligatoriske, og AEU2 prøver blev landsdækkende studieordningen medførte også at man kunne være mere fleksibel ift. visitation og optag på f.eks. i forskellige moduler. Udarbejdelse og afvikling af prøver ved AEU er udliciteret til centerleder Susanne Møller fra Piareersarfik Nuuk. Departementet sørger for at indtaste alle karakterer i karakterdatabasen som er en del af Inerisaaviks karakterdatabase. Undervisning som faglærer ved Peter Frederik Gedionsen og Ole Lynge, Piareersarfik Aasiaat De fortalte om deres baggrund som faglærere og vejledere. De møder unge mennesker, som i forvejen har opgivet deres boglige kompetencer og lyst til at lære. Vejledning det ser ud til at vejledning foregår for hurtigt. Skal man virkelig straffe elever med 15 % fravær? Dette bør evalueres. Undervisning som kombinationsansat ved Bodil Brandt, Frederik Olsen og Pilu Villadsen Alle lærere er uddannet folkeskolelærere. Bodil Brandt fortalte om sine arbejdsopgaver som områdeleder og om planlægning af undervisning generelt for lærerne. Frederik Olsen fortalte om en lille undersøgelse omkring elevernes motivationer. Det primære budskab var, at eleverne er motiveret til at tage en uddannelse for at forbedre deres livsvilkår. Pilu Villadsen fortalte om vilkårene for lærerne i Piareersarfik Sisimiut. 5
Arbejdet med censur af AEU-prøver ved Kirsten Olsen, Inerisaavik Kirsten Olsen holdte oplæg om hvordan censorerne gerne vil have prøverne modtaget. Ensartethed ønskes. Censorerne kan også altid kontaktes omkring karaktergivning. Censorerne holder studieordningen op imod prøverne, når de arbejder med censur. De ønsker liste over tilmeldte til prøver fra centralt hold. Kommentarer fra salen: Der ønskes kommunalt inddelt censur intern censur. Der ønskes flere censorer. Bedre og entydige retningslinjer savnes, og arbejdet med opgaver/prøver og kriterier for bedømmelse bør indføres i studieordningen. Hvem laver forcensuren? E-learning ved Kjeld Hansen Kjeld Hansen præsenterede sprogskolens erfaringer og brug af e-learning. Der blev drøftet forskellige muligheder for e-forum for Piareersarfiit lærere. Heriblandt mulighed for at få adgang til Sprogskolens undervisningsmaterialer og lave en lukket gruppe i Attat. - ipad og tablets er gode redskaber, men begrænsningerne ligger i adgang til internettet. Det er en ulempe at facebook og youtube er lukkede. Nogle lærere bruger deres eget private forbindelse til at hente relevant materialer, filer mv. til brug for undervisning. - Der ønskes ubegrænset adgang til internettet - Computere til alle elever og lærere - Bedre faciliteter herunder fysisk læringsmiljø er skjulte undervisere. - EFG-model ønskes indført igen hvor man bruger ½ år til at finde ud af hvad man vil finde ud af hvad man er god til - Piareersarfik-intro forløb ønskes indført - Let tilgængelige undervisningsmaterialer ønskes - Pilottest med mobiltelefoner i undervisning Hendrik Danielsen vil gerne afprøve det - Forum ønskes hvor der skal ske tættere samarbejde, som f.eks. undervisningsmaterialer, dokumenter og undervisningsplaner - E-learning er god til steder hvor infrastrukturen i sig selv er udfordrende man har mulighed for at følge uanset tid og sted - Der mangler en base-bog i matematik - Ordbøger der er udgået - Arbejdsgivere bør være mere med ind over i arbejdet med målgruppen i Piareersarfik - Brancheskoler skal opdatere deres hjemmeside vedr. adgangskrav - Forslag i plenum: vælge lærer-repræsentanter fra hver kommune, som kan have direkte kontakt til Departementet for at skabe kontakt regionalt. De kan have fælles møder med centerlederne. Diskutere håndgribelige ting ift. undervisning og vilkår. Der blev skrevet en ønskeseddel ned ift. undervisningsmaterialer. Se billedet her. Dag 3 3. oktober 2013 Debatoplæg ved Susanne Møller 6
Inerisaavik censorer benyttes, for at undgå at PIA bliver en lille enhed. Styrke ved AEU er at karakterne har større værdi end folkeskolens afgangsprøve eleverne kan det de skal, når de kommer videre til brancheskoler. Følgende emner blev bragt op efter oplægget: - Lærerne ville vide hvem opgaveudviklerne er - Man bør sikre karakterernes valør - Man bør sikre at opgaverne bliver korrekturlæst: forslag er at der kommer to sparringspartnere til opgaverne - Forskelligartede prøver ønskes - Forslag at der laves en gruppe i stedet for en opgaveudvikler, der udvikler prøveopgaverne - Karakterbeskrivelserne mangler - Lay out er dårlig - Grundlag for materialer for undervisningen og ingen kriterier for bedømmelse af skriftlig fremstilling - Opgaverne ser ud som om de er alt for hurtiglavede - Lærerne får opgaverne lige før prøveafholdelsen, og der er ikke tid til reaktion o Det blev uddybet at ifølge reglerne skal opgaverne sendes til centerlederne. Man åbner opgaverne i eksamenslokalet som i folkeskolen - Forslag om en kontaktlærer i hver kommune i alle fag som løser opgaverne med centerlederne for at korrekturlæse og kvalitetssikre. Lærerne er troværdige. - Tilpasning af prøverne er aktuel Der blev lavet et spontant gruppearbejde, som fremlagde i plenum: - Der bør være sammenhæng mellem studieordning og prøverne. - Mundtlig prøve bør indføres o Forslag til dette er: lave et pilotprojekt et sted, samle op de gode ting der er kommet op før man breder det i landet - Udvikle studieordningen så man ved hvad det er man prøver i. - Der bør overvejes standardiseret trintests så ensartethed kan indføres i de rette moduler - Udvikle terminsprøver kommunevis - Prøver bør blive digitaliseret - Mht. opgaveudvikling: minimum tre mennesker der udvikler opgaver i et fag - Ud med grammatik de vil gerne have sprogbrug - En bedre korrekturlæsning og layout på skriftlige prøver - Karakterbeskrivelser - Der bør være regneark til færdighedsprøver - Deltagerne kan ikke se grund til at censur foregår i Inerisaavik, da de ingen føling har på hvad der sker i Piareersarfiit - Der bør laves fra centralt hold et evalueringsskema, hvor indhold og form i opgaverne kigges på. - Samtalerunden er spild af tid, da prøvetiden i forvejen er for kort - Der bør være større plads til skrivning i hvert fald i faget grønlandsk, da ordene er lange der kan nogle gange modtages prøver, hvor skriften er meget lille. - Nogle prøver ligner folkeskolens prøver, hvor der ikke er plads til kommentarer - Pas på ordbrug i faget grønlandsk nogle steder kan et ord, betyde noget andet - Eleverne bør tage deres noter med til prøver - Kan lærerne ikke komme med forslag til prøver? - Kan man ikke indføre diktat? Attat-netværket og dets mulighed ved Ole Frederiksen, Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 7
Attat-netværket blev præsenteret, og de fleste Piareersarfiit på nær tre byer, er koblet på. Ole Frederiksen opfordrede folk til at bruge attat mere, da den indeholder en del redskaber hvor man får adgang til f.eks. elektroniske ordbøger mv. Nye tiltag i Attat blev præsenteret, f. eks. UNI login. Overenskomst for faglærere ved Hans Peter Sikemsen, Atorfillit Kattuffiat Følgende blev orienteret: - Siden 1999 har AK forhandlingsretten - Alt er skrevet på grønlandsk, de vil gerne fremadrettet arbejde for at de oversættes - De næste overenskomstforhandlinger sker i 2015 og til dette, vil foreningen meget gerne modtage ønsker og forslag til forhandling - De vil også opdatere form og fremgangsmåde - Forslag fra salen: der kan laves en klub - Der savnes til vejledning til overenskomsten NUIKI projekt og Qeqqata kommunias løbende undersøgelser ved Jimmy Hymøller og Palle Lennert Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq NUIKI blev præsenteret, hvor man i samarbejde med Villum Fonden og kommunerne kører AEU - opkvalificeringsforløb i udvalgte bygder indtil medio 2016. Derudover præsenteredes en undersøgelse af folkeskoleelever i Qeqqata Kommunia omkring restgruppe-problematikken. 8