Flygtninge fordeles ikke efter kvalifikationer

17. FEBRUAR 2000 3 INTEGRATION Kvote og sprog bestemmer Det er den indbyrdes fordeling af flygtningekvoten mellem kommunerne og flygtningenes sprog, der sammen afgør, hvor i landet de bliver bosat. Deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet spiller ikke ind, siger Erik Bo Mikkel- Udlændingestyrelsen placerer ikke flygtningene i kommunerne efter deres kvalifikationer. Sproget er i stedet den afgørende faktor og det er også, hvad kommunerne foretrækker. Flygtninge fordeles ikke efter kvalifikationer Flygtningene bliver ikke fordelt til landets kommuner efter deres uddannelse og faglige kvalifikationer. Dermed risikerer flygtningene at blive bosat i kommuner, hvor deres chancer for at blive integreret på arbejdsmarkedet er mindre, fordi de relevante jobmuligheder ikke er til stede. Ifølge loven skal Udlændingestyrelsen, som har ansvaret for at fordele flygtningene til kommunerne, ellers både tage hensyn til flygtningenes uddannelse og faglige kvalifikationer og til deres kulturelle og sproglige baggrund. Men ingen af de kommuner, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har talt med i et nyt rundspørge, har oplevet, at flygtningenes kvalifkationer spiller en rolle ved fordelingen. Tværtimod viser rundspørget, at hensynet til flygtningenes kvalifikationer er trængt helt i baggrunden i sammenligning med flygtningenes sprog og at den prioritering passer med kommunernes ønsker. Forklaringen er ganske enkel: Kommunerne er uhyre interesserede i at modtage flygtninge fra så få sprogområder som muligt, da det er lettere og billigere for kommunen at håndtere, fx ved sprogundervisningen. sen, som er integrationschef i Ålborg kommune. Det er også den fordeling, som kommunerne er mest interesserede i, da en homogen sammensætning af flygtningegruppen letter integrationsopgaven og er med til at holde udgifterne nede, fx når det kommer til sprogundervisning og tolke, siger Erik Bo Mikkelsen. Heller ikke i Viborg kommune har man oplevet, at flygtninge bliver fordelt efter deres kvalifikationer. Deres sproglige tilhørsforhold er altid afgørende, siger afdelingsleder Michael Jervild. I Vejle er billedet præcist det samme, men her er erfaringen også, at der ved fordelingen af flygtningene ofte tages hensyn til behandlingsmuligheder for sygdomsramte og traumatiserede, siger jobkonsulent Anders Niemann. Udlændingestyrelsen kender problemet I Udlændingestyrelsen genkender underdirektør Kim Lunding problemet: Vi arbejder derfor løbende på at udbygge vores kommunedatabase, så vi bedre kan matche kommunernes ønsker, når vi fordeler flygtningene. I fremtiden vil vi meget gerne, at der også tages mere hensyn til flygtningenes erhvervsmuligheder i kommunerne, så deres flygtninge lettere bliver integreret. Vi er fra vores side meget åbne over for eventuelle ønsker fra kommunerne, siger Kim Lunding. Oplysningerne om flygtningenes uddannelse og joberfaringer indhenter Udlændingestyrelsen i forbindelse med asylansøgningen. Det er også styrelsen, der SYGEFRAVÆR Ledige siger i stigende grad nej tak til jobtilbud fra AF på grund af sygdom. Side 3-4 MOBILITET EU s arbejdskraft fravælger Danmark: Færre og færre søger arbejdstilladelse. Side 5-6 AKTIVERING Erhvervsrettede tilbud til ledige virker bedst, men bløde tilbud bruges stadig mere. Side 7

17. FEBRUAR 2000 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Jesper Holdflod Pallesen Studentermedhjælper: Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 suverænt afgør visitationen af flygtningene til de enkelte kommuner. Et konkret eksempel på, at det kan knibe med at fordele flygtningene efter deres kvalifikationer, er den irakiske universitetslektor i økonomi, der blev visiteret til Skagen, hvor han nu sliber rav til turisterne (BT, 16. januar 2000). Det er den samme kommune, der skal udarbejde den individuelle og erhvervsrettede handlingsplan, som flygtningene med den nye integrationslov nu har krav på, og som i sidste ende skal føre til, at de får et job. Nye kvoter Kommuneforeningerne og Udlændingestyrelsen fordeler flygtningene ved hjælp af kvoter. I år skal der fordeles 3.900 flygtninge mellem kommunerne, og for at undgå yderligere koncentration får storbyerne ingen nye. Universitetsbyerne Århus, København og Odense tager nu Lovende integrationsudspil fra regeringen kun imod familiesammenførte udlændinge. Kommunerne i de enkelte kommuneforeninger har nu fået mulighed for selv at fordele flygtningene imellem sig. jpa ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Om boligplaceringen af flygtninge Udlændingestyrelsen fordeler flygtningene efter boligplaceringsbekendtgørelsen, der fulgte i kølvandet på den nye integrationslov. I bekendtgørelsens 13 står der, at Udlændingestyrelsen ved visiteringen på den ene side skal tage hensyn til flygtningenes personlige forhold (herunder sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, familie og andre evt. særlige behov). På den anden side skal styrelsen visitere efter forholdene i kommunerne (beliggenhed og størrelse, arbejdsmarkeds- og uddannelsforhold samt behandlings- og institutionstilbud). Når flygtningen er visiteret, overtager kommunen alene ansvaret for den videre integrationsindsats. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Regeringens integrationsudspil giver et berettiget håb om, at det i de kommende år kan lykkes at integrere flygtninge og indvandrere bedre både på arbejdsmarkedet og i det danske samfund generelt. Det er på høje tid. Regeringens udspil retter sig mod indvandrere og deres efterkommere, der har været så længe i Danmark, at de ikke er omfattet af integrationsloven. Samtidig vil regeringen evaluere integrationsloven og sammenligne de enkelte kommuners resultater. Det er fortidens synder, man omsider begynder at rette op på. Det er både tiltrængt og svært. En af de synder, man begik i fortiden, var at lukke ledige ind i dagpengesystemet via de kommunale beskæftigelsestilbud. Som en rapport fra SiD har påvist, har det blandt andet betydet, at indvandrere, der ikke kunne læse eller skrive, er blevet sluset ind i et AF-system, der ikke kunne løse deres problemer. Det var at svigte både de pågældende og arbejdsmarkedet. En anden synd, man begik, var at stille for små eller for uforpligtende krav om at lære dansk. Derfor er det også positivt, at regeringen har viljen til at stramme op på det punkt, både i den tidlige indlæring, i det ordinære uddannelsessystem og med støtte til den kommunale undervisning af voksne indvandrere. Regeringen bør beslutte sig for at lade rettigheder og pligter følges ad - også når det gælder sprogundervisning. Allerede i dag kan kommunerne reducere kontanthjælpen med 20 pct., hvis en ledig afslår tilbud om sprogundervisning. Men muligheden bruges ikke. Derfor bør regeringen hurtigt tage skridt til at knytte rettigheder og pligter tæt sammen. Integrationsudspillet indeholder også forsøg med tovholdere, som med et mindre løntilskud skal hjælpe flere indvandrere ind i virksomhederne. Det er en udmærket mulighed for virksomhederne. Det bærende i integrationen skal imidlertid ikke være tilskud, men at virksomhederne fordomsfrit kan vælge den bedst kvalificerede uden skelen til etnisk baggrund. Regeringens udspil er netop positivt, fordi det primært sigter mod at kvalificere flygtninge og indvandrere til langt hyppigere at blive dem, der får jobbet i en fair konkurrence med ansøgere med dansk etnisk baggrund.

17. FEBRUAR 2000 SIDE 3 FRAVÆR 99 pct. af lediges sygefravær på sygedagpenge ligger inden et år, hvor de ellers ville falde ud af dagpengesystemet. Beskæftigedes sygdomsbillede er helt anderledes, reglerne de samme. Lediges sygefravær stiger markant Flere og flere ledige takker nej til konkrete jobtilbud med henvisning til, at de er syge. Selv om antallet af ledige har været støt faldende, er der på to år sket næsten en fordobling i antallet af sager, hvor ledige forklarer deres manglende rådighed med sygdom. I 4. kvartal 1998 var der 1.132 af de sager mod kun 615 sager i samme kvartal 1996, viser tal fra AF. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at forsikrede lediges fravær på sygedagpenge er steget med næsten 70 pct. pr. person i perioden 1993-98. Og det er det kortere sygefravær på under et år, der er vokset modsat tendensen for beskæftigede, hvor det især er det lange sygefravær på over et år, der giver en svag stigning i sygedagpengeudgifterne. Målt i helårspersoner var godt 4.200 ledige på sygedagpenge i 1998. 99 pct. raske før rådighedscheck Når ledige har fået sygedagpenge i mere end et år, skal de til et mere omfattende rådighedscheck hos deres a-kasse, hvor Selv om der bliver færre og færre ledige, takker et stigende antal nej til job eller aktivering på grund af sygdom. om de har præcis samme muligheder for at få forlænget sygedagpengene, som beskæftigede har. Til sammenligning skyldes kun 40 pct. af de beskæftigedes samlede sygefravær på sygedagpenge det kortere fravær af under et års varighed. Også på flere andre måder synes fraværet blandt ledige at være af mindre alvorlig karakter end blandt beskæftigede: 86 pct. af de lediges sygesager munder ud i en raskmelding, mens tallet for beskæftigede er 78 pct. Samtidig ender kun tre pct. af de lediges sager med førtidspension eller revalidering, mens det tilsvarende tal blandt beskæftigede er 12 pct. Sygefraværet pr. ledig er steget næsten 70 pct. siden 1993, mens der kun er en svag stigning blandt beskæftigede. de risikerer at miste deres ret til dagpenge. De overgår i så fald til kontanthjælp i deres bopælskommune. På den måde har både a-kassen og kommunen klar interesse i, at de ledige på sygedagpenge bliver meldt raske og kommer tilbage på almindelige dagpenge inden den grænse. Og det når stort set alle: Hele 99 pct. af lediges samlede sygefravær ligger inden grænsen på et år selv Ingen sanktioner Alle ledige, hvad enten de er på kontanthjælp eller dagpenge, skal underrette AF, hvis de bliver syge og derfor ikke kan stå til rådighed for tilbud om arbejde eller aktivering. I praksis er det imidlertid risikofrit at lade være. Sygdom regnes for en gyldig grund til at afslå aktivering eller arbejde, og AF kan ikke gøre andet end at acceptere forklaringen og underrette den lediges a-kasse om sygemeldingen. Resultatet er, at AF i flere og flere tilfælde først finder ud af, at den ledige ikke er til rådighed, når han eller hun takker nej eller helt enkelt bliver væk fra et tilbud om arbejde eller aktivering. Det

17. FEBRUAR 2000 SIDE 4 giver ekstra arbejde for AF, men for den ledige kan det være en effektiv måde at udskyde arbejde eller aktivering. Selv om ledigheden er dykket de sidste år, er der på to år blevet næsten dobbelt så mange sager, hvor ledige først melder sig syge, når de bliver henvist til arbejde eller aktivering, viser de nye tal fra AF. En del af forklaringen på de flere sager kunne være, at de lediges sygdom er blevet mere synlig over for AF, fordi aktiveringen er rykket frem. Det giver tættere kontakt til de ledige og bedre mulighed for at afprøve deres rådighed med konkrete jobtilbud. Aktiveringsomfanget er imidlertid kun steget meget begrænset, så den forklaring kan langt fra begrunde fordoblingen af disse rådighedssager (se Agenda 12/1999 om aktivering). Ansvar og interesser Når en dagpengemodtager overgår til sygedagpenge, overtager kommunen ansvaret. Den udbetaler sygedagpengene og er i den forstand arbejdsgiver. Kommunen kan bede personen om en lægeerklæring efter fire sygedage - og har ligesom med beskæftigede pligt til at følge sagen op senest efter otte ugers sygdom. Senest efter et halvt år skal kommunen lave en opfølgningsplan for, hvordan personen igen bliver jobparat. A-kassen skal oplyse kommunen om personens dagpengesats, og om hvor længe personen har ret til dagpenge og dermed også sygedagpenge. Efter et år på sygedagpenge er den pågældende i risiko for at miste sin ret til dagpenge, men næsten alle bliver altså raske før da. For den ledige kan det rent økonomisk være hip som hap, om han eller hun får dagpenge eller sygedagpenge. Beløbet er identisk. Sygdomsperioder over seks uger tæller desuden ikke fra i det samlede dagpengeregnskab. Et år på sygedagpenge kan med andre ord forlænge den samlede ydelsesperiode med 10½ måned. Undren i A-kassernes Samvirke Det undrer Morten Kaspersen, formand for A-kassernes Samvirke, at der er så stor forskel på sygdomsbilledet blandt ledige og beskæftigede: Det ser mærkeligt ud, at syge fra ledighed bliver hurtigere raske end syge fra beskæftigelse. Det undrer mig desuden, at kommunerne lader de beskæftigede gå længere tid på sygedagpenge end de ledige. Men jeg glæder mig til det nye forsøg i fire kommuner (et nyt forsøgsprojekt under Socialministeriet, red.), hvor kommuner og a-kasser i fællesskab skal finde løsninger på, hvordan syge og personer med nedsat arbejdsevne kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet igen. Jeg håber også, at arbejdsgiverne vil gå positivt ind i det arbejde, siger han. KL undrer sig også Også konsulent i Kommunernes Landsforening, Dorte Fjeldsted, undrer sig over tallene. Hun medgiver, at alle tre parter - kommunen, a-kassen og den ledige - har fælles interesse i, at de ledige beholder retten til arbejdsløshedsdagpenge, men siger: Det er rigtigt, at der er en klar tendens til, at kun få ledige får sygedagpenge ud over de 52 uger. Det skyldes, at a- kasserne i stigende grad følger op på deres sygemeldte allerede inden, de har været syge så længe. Ifølge vores oplysninger finder a-kasserne ud af, at de pågældende alligevel kan stå til rådighed, hvis de får de rette tilbud. Både kommuner og a-kasser gør stadig mere på det her område, siger Dorte Fjeldsted. Hun mener, at tallene kun i ekstreme tilfælde er udtryk for, at nogle ledige har forsøgt at snyde sig uden om aktivering eller arbejde ved at melde sig syge. Og Socialministeriet undrer sig I Socialministeriet siger kontorchef Eva Pedersen: Tallene er tankevækkende. Vi må have det her undersøgt nærmere, også hvad angår incitamentstrukturen. fla

17. FEBRUAR 2000 SIDE 5 MOBILITET På bare fire år er antallet af EUborgere, der søger om lov til at arbejde her i landet, faldet med 20 pct. På trods af frie regler og lav ledighed søger stadig færre EU-borgere om tilladelse til at arbejde i Danmark. Færre EU-borgere vil arbejde i Danmark Færre og færre EU-borgere ønsker at arbejde her i Danmark. På trods af både rekordlav ledighed og de nye muligheder for arbejdskraftens fri bevægelighed er antallet af ansøgere faldet med en femtedel siden 1996 til knap 2.400 i 1999. Den danske arbejdsstyrke bliver heller ikke suppleret nævneværdigt med ansøgere fra lande uden for EU: Antallet af nye arbejdstilladelser hertil ligger stort set uændret og på omkring 2.000 personer hvert år. Det viser nye tal fra en særkørsel, som Udlændingestyrelsen har udarbejdet for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, der har kortlagt udenlandske statsborgeres muligheder for at bevæge sig ind på det danske arbejdsmarked. I 1999 fik 2.386 EU/EØS-borgere opholdstilladelse, da de havde fundet sig et lønnet job her i landet (se tabellen). Det er yderst sjældent, at EU-borgere får et afslag og det skal ses i lyset af de meget frie regler, der gælder for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU s indre marked. Nordiske statsborgere behøver slet ikke nogen tilladelse. Statsborgere fra EU-lande og Norden har fri adgang til det danske arbejdsmarked. Fra de andre lande er det især specialister, der får opholdstilladelse til at arbejde. Udlændingestyrelsen sorterer i første omgang ansøgerene fra lande uden for EU efter, om de hører til inden for eller uden for det almindelige arbejdsmarked. Inden for det almindelige arbejdsmarked udføres sædvanligt faglært eller ufaglært arbejde, fx af tømrer, smede mv. På det område kan Udlændingestyrelsen kun give en opholdstilladelse, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere et ganske særligt behov for lige netop den persons kvalifikationer. Derudover: I de sager, der både hører under det almindelige arbejdsmarked, og som Udlændingestyrelsen finder, det er relevant at behandle, beder styrelsen det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om en vurdering af sagen, bl.a. i forhold til flaskehalsproblemer. Arbejdsgiveren kan også selv bede RAR om at vurdere en ansøgning, inden den sendes videre til styrelsen. Sidste år vurderede RAR mindst 534 ansøgninger, hvoraf der blev givet grønt lys til 377. RAR s vurdering er kun vejledende over for Udlændingestyrelsen, der har den fulde beslutningskompetence. Mange afslag til borgere uden for EU Derimod får statsborgere fra lande uden for EU og Norden langt flere afslag: Ud af de i alt 3.839 personer, som sidste år søgte om lov til at arbejde her i landet, fik 777 afslag. De fleste af ansøgerne kommer fra Polen, USA og de baltiske lande. Kun 14 afslag til specialister I kategorien uden for det almindelige arbejdsmarked er det primært specialister og praktikanter, der får opholdstilladelse. Når det gælder specialister, hører Udlændingestyrelsen ikke RAR, men i stedet den relevante faglige organisation (fx Prosa hvis det er IT-eksperter). De fagli

17. FEBRUAR 2000 SIDE 6 ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Om opholdstilladelser I modsætning til statsborgere fra EU og de nordiske lande er det vanskeligt for statsborgere fra de øvrige lande at få en opholdsog arbejdstilladelse i Danmark. De stramme regler skal ses på baggrund af det indvandrerstop, der blev indført i 1973. Ifølge Udlændingelovens 9, 3, nr. 2 kræver det væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige eller andre andre ganske særlige grunde..., før Udlændingestyrelsen kan give en tilladelse, der normalt er gyldig et år, men med mulighed for forlængelse. Statsborgere fra de nordiske lande kan bo og arbejde frit i Danmark, mens EU/ EØS-borgere skal have tilladelse efter 6 måneder. ge organisationer vurderer bl.a. sagen på baggrund af ledighedssituationen på området og de aftalte løn- og ansættelsesvilkår. Sidste år fik 896 specialister tilladelse til at arbejde her og kun 14 fik afslag. Specialisterne kommer hovedsageligt fra Polen og USA. Mange praktikanter Den tredje store gruppe af statsborgere udenfor EU, som fik en opholdstilladelse, er praktikanter. De opholder sig et stykke tid i Danmark som et led i deres uddannelse og flertallet af dem kommer fra de østeuropæiske lande. I kategorien øvrige hører musikere, artister, montører, ambassadepersonale og undervisere. I samme kategori findes også de afslag, som Udlændingestyrelsen gav til det (ukendte) antal ansøgere, hvor RAR ikke blev hørt, da der, ifølge styrelsen, åbenlyst manglede væsentlige grunde til at give opholdstilladelse. Flere studerende fra EU-lande Udover de personer, der får en opholdstilladelse, fordi de har fundet sig et job i her i landet, kommer der også tusindvis af studerende. Faktisk bliver Danmark mere og mere populært blandt studerende fra andre EU-lande. Siden 1993 og frem til 1999 er antallet vokset fra 503 til 1.785. Fra lande uden for EU fik 3.611 personer sidste år opholdstilladelse som studerende. jpa

17. FEBRUAR 2000 SIDE 7 AKTIVERING Erhvervsrettede kurser giver job til hver tredje på kontanthjælp kurser i livskvalitet og personlig udvikling kun til hver femte. Erhvervsrettede kurser får svage ledige i job Erhvervsrettede kurser duer også til at få de svageste ledige i arbejde. Det er den samstemmende konklusion i tre meget forskellige rapporter om, hvordan ledige hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Rapporterne kommer fra hhv. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), Kofoeds Skole og Sociologisk Analyse på vegne af Socialministeriet. Paradoksalt nok viser rapporten fra Socialministeriet samtidig, at over dobbelt så mange aktiveringsprojekter er rettet mod personlig udvikling og livskvalitet som mod praktik og jobsøgning. Analysen omfatter 302 forskellige projekter i 39 kommuner. På landsplan er brugen af privat jobtræning faldet i 1999 mens brugen af offentlig individuel jobtræning er steget fra 2.800 til 14.157 personer. Job og selvtillid Socialministeriets rapport viser, at de erhvervsrettede kurser både giver arbejde og selvtillid til de ledige. Kurser i livskvalitet og personlig udvikling giver måske selvtillid, men sjældent arbejde. rapporten, anvendes de bløde kurser alligevel så meget, fordi en gruppe kursusledere mener, at det er vigtigere at styrke de lediges selvtillid end at hjælpe dem i arbejde og at erhvervsorienteret aktivering ligefrem står i vejen for lediges personlige udvikling. Men den opfattelse er ikke alene i strid med aktivlovens prioritering af selvforsørgelse - den er også fejlagtig, mener han: Analysen viser, at det godt kan lade sig gøre at skaffe job til de svageste ledige - og at de erhvervsrettede kurser samtidig styrker selvtilliden, siger han. Praktik giver mest Kofoeds Skoles projekt for langtidsledige indvandrere har givet arbejde til 36 pct. af indvandrerne og fået andre 34 pct. i gang med en uddannelse. Kun tre ud af ti forbliver ledige efter kurset, der typisk varer fire måneder. Projektleder Susanne Lund mener, at praktikken i virksomhederne er årsag til de gode resultater, selv om eleverne også har fået både undervisning og personlig vejledning. Deltagerne får 33 timers undervisning om ugen på skolen og arbejder på fuld tid, når de er i praktikken. Kun hver femte kursist i livskvalitet eller personlig udvikling får efterfølgende job, mens det gælder hver tredje, der har været i praktik eller på jobsøgningskursus. I alt seks ud af ti deltagerne fra jobsøgningskurser får enten job eller begynder på en uddannelse. Det gælder fire ud af ti ledige fra kurser i personlig udvikling eller livskvalitet, viser analysen. Ifølge Thorsten Braun, der er medforfatter til Praktisk uddannelse til svage unge TAMU-skolerne retter sig mod en meget svag gruppe unge: Syv ud af ti er tidligere kriminelle, otte ud af ti har ikke gennemført folkeskolen, og ni ud af ti har før fået specialundervisning. Eleverne får praktisk undervisning inden for fx landbrug, køkken og transport. Og skolen er åben overfor, at eleverne skifter undervisning ud med praktik i en periode, hvis de finder en praktikplads, siger pædagogisk leder Bodil Glad. 51 pct. af de elever, der gennemfører uddannelsen, kommer i arbejde, og andre 27 pct. i gang med en uddannelse. Kun 22 pct. er fortsat ledige efter det 34 uger lange forløb. Projektet har et stort frafald undervejs, men mange kommer tilbage igen senere og gennemfører i anden omgang, siger Bodil Glad. klr

17. FEBRUAR 2000 SIDE 8 NOTA BENE Spar ferien op Lønmodtagere skal kunne spare deres ferie op fra det ene år til det næste. Det er konsekvensen af en modernisering af ferieloven, som kun Enhedslisten agter at stemme imod. Folketinget har førstebehandlet lovforslaget, der kun vil gælde for lønmodtagere, som er dækket af kollektive overenskomster. Forslaget ventes at træde i kraft formelt ved årsskiftet, men træder reelt først i kraft, når reglerne bliver indføjet i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Fald i indvandringen Nettoindvandringen til Danmark faldt i 1999. I alt indvandrede 27.883 udenlandske statsborgere til Danmark i 1999, mens i alt 16.242 personer udvandrede. Nettoindvandringen landede dermed på 11.641 personer, der er et fald på 1.542 personer i forhold til året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 1. januar 2000 var der i alt 378.165 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 7,1 pct. af befolkningen. EU s mindste arbejdskraftreserve Danmark har en af EU s absolut mindste arbejdskraftreserver at trække på i de næste år. Danmark er det EU-land med den største andel af 25-49-årige i arbejdsstyrken, 89 pct., og af de 55-59-årige danskere indgår 72 pct. allerede i arbejdsstyrken. Her bliver vi dog overgået af Sverige, hvor 80 pct. af de 55-59-årige er i arbejdsstyrken. I aldersklassen 60-64 år er 34 pct. af danskerne i arbejdsstyrken. Også her er Danmark klart over EU-gennemsnittet på 23,5 pct., men bliver overgået af England, Irland, Portugal og Sverige. Det viser en analyse fra EU-Kommissionens Employment Observatory. Lønstigningen igen over fire pct. Lønstigningstakten nåede igen op over fire pct. i fjerde kvartal 1998 - efter at have været nede på 3,9 pct. i kvartalet før. Den årlige lønstigningstakt i fjerde kvartal var på 4,2 pct. Stigningstakten for funktionærer var på 4,4 pct., mens den var på 3,7 pct. for arbejdere. Det viser DA s nye lønstatistik. USA s fagbevægelse får flere medlemmer For første gang siden 1978 oplevede den amerikanske fagbevægelse sidste år øget medlemstilgang. Der kom ¼ mill. flere medlemmer i 1999, hvilket bragte det samlede antal medlemmer op på 16,5 million. Det er dog stadig kun ca. hver sjette arbejder, der er medlem af en fagforening. Stigningen skyldes blandt andet en kraftig tilgang til arbejdsmarkedet, og at fagbevægelsen meget aktivt har forsøgt at hverve medlemmer. Der er dog stadig langt igen til fordums organisationsgrader: I 1980 var én ud af fire arbejdere organiseret og tilbage i efterkrigstiden var det én ud af tre. - klr