SKOVVEJENS SKOLE KVALITETS RAPPORT 215 JANUAR 216
INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Skovvejens Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 213/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 11 Dansk 11 Matematik 2 Fremmedesprog engelsk og tysk 27 Understøttende undervisning 29 Den åbne skole 32 Klar til uddannelse 33 Efter grundskolen 39 ALLE SKABER FÆLLESSKABER 44 Elevernes trivsel 44 Elevfravær 58 SKOLEN MESTRER FORNYELSE 6 Læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesse 6 Udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) 6 Holddannelsestimer 63 Kompetenceudvikling 63 ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER 216 65 BILAG 66 2 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
INDLEDNING Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for skolerne (Folkeskoleloven 4 a). Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter. Denne gang udarbejdes otte kvalitetsrapporter i Ballerup Kommune syv skolerapporter og én rapport, der beskriver det samlede skolevæsens udvikling. De syv rapporter beskriver de fem nye distriktsskoler samt Kasperskolerne og Ordblindeinstituttet. I den overordnede rapport for Ballerup Kommunes skolevæsen sammenlignes resultaterne i kommunen med landsgennemsnittet. I skolerapporterne sammenlignes den enkelte skole med Ballerup Kommunes samlede resultat i det omfang, vi har data herfor. Denne kvalitetsrapport omhandler distriktsskolen Skovvejens Skole, men da kvalitetsrapporten først og fremmest er bagudrettet, og den nye skolestruktur først trådte i kraft 1. august 215, vil rapporten bestå af oplysninger fra de tidligere Egebjergskolen og Højagerskolen. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 3
Nedenfor er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune INPUT / RAMMER AKTIVITETER PÅ SKOLERNE INDSATS- OMRÅDER / OUTPUT INDIKATORER RESULTAT LANGSIGTET EFFEKT Folkeskolereform Ny budgetmodel Ny skolestruktur Sammenhæng - 25 år Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet X Varieret skoledag Styrkelse af fagene i skolen Målstyret undervisning Robuste skoler Styrket udskoling Flere dygtige og færre dårlige elever Øget inklusion Elevernes trivsel skal øges Højst 35% af en årgang går i 1. klasse Elevernes karakter er højere end den socioøkonomiske reference Alle bliver så dygtige de kan Mindske betydninge af social ulighed Øge tilliden til og trivsel i folkeskolen Alle børn lærer optimalt i skolen Alle skaber fællesskaber i skolen Skolen mestrer fornyelse Opfyldelse af skolens lokale mål 95% gennemfører en ungdomsuddannelse Blå boks: Nationalt niveau Grøn boks: Kommunalt niveau Rød boks: Skole niveau HVAD BESKRIVER KVALITETS- RAPPORTEN? Ovenstående er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune. De blå kasser er rammer, indsatsområder og mål, der er kommet med folkeskolereformen. De grønne er Ballerup Kommunes rammer, indsatsområder og mål, som dels udspringer af arbejdet med at implementere visionen Skole med Vilje og dels udspringer af de pejlemærker, som blev besluttet i forbindelse med den nye skolestruktur. Der er i høj grad overlap mellem initiativer, der udspringer af folkeskolereformen, Skole med Vilje og skolestrukturen. Ovenstående farver skal derfor ikke tolkes for stramt. Nogle af de blå kasser kunne også have været grønne. Hensigten er at skabe et overblik over en kompleks situation. De røde kasser er de aktiviteter, som skolerne iværksætter for at opnå de mål/effekter, som er bestemt på nationalt og kommunalt niveau med udgangspunkt i de rammer, de er givet. I forbindelse med behandlingen af styrelsesvedtægten for skolerne i foråret 215 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal udarbejde egne lokale bløde/kvalitative mål i løbet af skoleåret 215/16. Derfor den røde kasse under resultat. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål samt kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet. Med bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter 1 er fastlagt en lang række resultatoplysninger/indikatorer, som kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt 1 Bekendtgørelse nr. 698 af 23/6/214 4 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
i. Det er fx oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig fagligt, hvor mange børn, der inkluderes i almenskolerne, og om elevernes trivsel. Herudover skal indgå nogle resultatoplysninger/indikatorer, som er vedtaget lokalt i Ballerup Kommune, og som fremgår af bilag til styrelsesvedtægten for skolerne. Det er fx mål for, hvor mange elever der skal gå direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse og elevernes præstationer i forhold til den socioøkonomiske reference. Alle skaber fællesskaber: > trivsel > elevfravær Skolens mestrer fornyelse: > læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser > udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) > holddannelsestimer > kompetencedækning OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Kvalitetsrapporten er i lighed med de seneste år bygget op med udgangspunkt i visionen Skole med Vilje og de tre overordnede målsætninger i den: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse. Under hver målsætning er nogle temaer, som behandles i kvalitetsrapporten. I temaerne indgår resultatoplysninger/indikatorer samt distriktsskolelederens vurdering af skolens udvikling inden for temaet. Som opfølgning på temaerne er sidst i rapporten et afsnit med anerkendelser og anbefalinger til skolen. I afsnittet er i punktform beskrevet, hvad centerchefen og distriktsskolelederen i fællesskab har valgt at fremhæve som forhold, skolen særligt bør anerkendes for og anbefalinger til forhold, skolen bør forbedre de kommende år. Temaerne er: Alle lærer optimalt: > dansk > matematik > fremmedsprog engelsk og tysk > understøttende undervisning > den åbne skole > klar til uddannelse > efter grundskolen SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 5
PRÆSENTATION AF SKOVVEJENS SKOLE Skovvejens Skole er en af de fem distriktsskoler i Ballerup Kommune pr. 1. august 215. Skolen består af de to tidligere skoler Egebjergskolen og Højagerskolen. Der er fortsat undervisning i på.-6. klassetrin på de to matrikler, som benævnes hhv. Øst og Vest. På Øst (tidligere Egebjergskolen) er alle udskolingsklasserne samlet. Skovvejens Skole har efter den nye skolestruktur ca. 11 elever, 52 klasser og ca. 16 medarbejdere fordelt på ca. 85 lærere, 33 pædagoger, 3 vikarer, 5 administrative medarbejdere og 8 ledere. Distriktsskolelederen Gitte Graatang tiltrådte 1. maj 215 som distriktsskoleleder på Skovvejens Skole. Figur 1: Organisering af Skovvejens Skole pr. 1. august 215 Distriktskoleleder Skovvejens Skole Administrativ leder Pædagogisk leder Indskoling Pædagogisk leder Mellemtrin BFO leder Pædagogisk leder Indskoling Pædagogisk leder Mellemtrin Pædagogisk leder Udskoling Vest Øst Pædagogisk afdelingsleder Pædagogisk afdelingsleder Pædagogisk afdelingsleder 6 HEDEGÅRDSSKOLEN SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 2: Elevtal Egebjergskolen pr. 5. september 214 opdelt på køn. Klasse 1. Klasse Drenge Piger 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 1 2 3 4 5 6 Figur 3: Elevtal på Højagerskolen pr. 5. september 214 opdelt på køn. Klasse 1. Klasse Drenge Piger 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 1 2 3 4 5 6 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 7
Status på fusionsprocessen Skovvejens Skole er meget optaget af at blive én skole. Denne proces er godt i gang. Ledelsen har valgt at prioritere at arbejde i fællesskab med ting, som ligger i de fleste skolers dna forældresamarbejdet og traditionerne. Sociale arrangementer er ligeledes prioriteret. Der er lavet en intern strategiplan for det videre fusions- og skoleudviklingsarbejde. Denne plan er på nuværende tidspunkt kun et arbejdsredskab for ledelsen, men når ledelsen er fuldtallig og har haft mulighed for at arbejde med planen, vil medarbejderne blive inddraget. Kommende indsatspunkter i det store fællesskab er understøttende undervisning, lektiecafe og planlægning af skoleåret under hensyntagen til den sociale kapital (måling). For BFO en er der igangsat indsatsområder omkring arbejdet med en fælles og ensartet brobygning, fælles pædagogiske aktiviteter og kompetenceudvikling af alle medarbejdere med fokus på arbejdet i undervisningen. Herudover drøftes, hvordan den forandring af rammer og muligheder, som BFO en befinder sig i, ændrer BFO-pædagogikken. Som ledelse oplever vi, at vi godt i gang, og at vi holder vores tidsplan. Der er fortsat mange udfordringer, men vi er også kun i startfasen af en proces, som erfaringsmæssigt tager lang tid. Vi har to meget forskellige matrikler, både hvad angår det faglige niveau, kultur, bygninger og indretning. Vi arbejder på at skabe en ny fælles virkelighed, hvor de forskellige styrkesider bliver bærende for hele skolens virke. Der er et meget tæt og frugtbart samarbejde mellem de pædagogiske ledere selv om vi i en lang periode kun reelt har været tre ud af fem. Men netop dette har bragt de pædagogiske ledere, den administrative leder og distriktsskolelederen tættere sammen for at kunne løse opgaverne. 8 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 215
Næste skridt? Næste skridt er at blive fuldtallige i ledelsen og at komme i gang med læringsledelse, som er et middel til at skabe en samlet skole med fælles mål og visioner. Vi skal have fokus på elevernes læring, alles trivsel og den sociale kapital. For BFO en vil fremtiden bl.a. indeholde bedre udnyttelse af medarbejdernes kompetencer på tværs af afdelinger, øget fælles kompetenceudvikling og en høj grad af tværgående vidensdeling. OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN 213/14 Egebjergskolen fik i kvalitetsrapporten 213/14 anerkendelse for: afventer vi, at der bliver ansat en pædagogisk leder som kan stå i spidsen for inklusion og ressourcecenteret. Skovvejens BFO arbejder målrettet med - og har haft øje på, at alle indskrevne børn er blevet inkluderet i fællesskaberne og aktiviteterne. Særligt fokus har været fastholdelse af gamle og etablering af nye fællesskaber. Metodikken er bl.a. indkøringsforløb med fokus på både det enkelte barns og gruppens trivsel samt skoleparathed. Ligeledes arbejdes der med fokusgrupper, klassepædagogfunktionen ind i BFOen, udvidet forældresamarbejde mv. Hvis børn bliver udmeldt af BFOen, gøres der et stykke arbejde med afdækning af årsagssammenhænge. Fokus på linjefagsdækning og kompetenceafklaring At alle er i årgangsteam både lærere og pædagoger Flotte afgangsprøvekarakterer Meget flotte læseresultater Højt fremmøde blandt eleverne. Skolen fik følgende anbefalinger: Desværre er tallene i statistikkerne over linjefagsdækning ikke helt genkendelige for os men ledelsen er meget opmærksom på ved ansættelser at få ansat lærere med de kompetencer, vi mangler. Vi skal have skabt os et retvisende billede af skolens linjefagsdækning samt et overblik over kompetencebehovet fremadrettet. At have høje forventninger til alle elever og at sætte barren højt. At have fokus på anvendelsen og evaluering af nationale test og afgangsprøver for alle elever Det er et område, som Skovvejens Skole har fokus på. At have fokus på inklusion alle børn har ret til at opleve sig som del af et fællesskab. Egebjergskolen havde sidste skoleår flere specialafdelinger, hvilket normalt gør inklusionen på en skole mere nærliggende og ofte betyder, at der er medarbejdere med særlige kompetencer og interesser indenfor inklusion noget der smitter af på hele miljøet og giver skolen kompetencer til at løfte opgaven. Fremadrettet Umiddelbart foregår dette arbejde ikke struktureret men mere sporadisk og tilfældigt afhængig af lærerteamet. Fremadrettet får en pædagogisk leder det overordnede ansvar for, at dette kommer til at foregå systematisk og målrettet og alle pædagogiske ledere ansvaret for, at det sker i deres afdelinger. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 9
Højagerskolen fik i kvalitetsrapporten 213/14 anerkendelse for: En meget flot og veltilrettelagt forberedelse og implementering af folkeskolereformen En flot indsats omkring inklusionsopgaven, hvor der er indarbejdet en systematik, og hvor der bliver handlet hurtigt Bevægelse og reformens mere afvekslende skoledag har givet mere ro og færre konfliktsituationer Faste projektdage, der har skabt sammenhæng, mulighed for faglig fordybelse og bedre trivsel for både børn og voksne. Skolen fik følgende anbefalinger: Fokus på de dygtige børn. Det er vigtigt at have høje forventninger til alle børn. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Fokus på at alle børn er læsere 1.maj i 1.klasse Det er fortsat en udfordring for skolen at nå dette mål. Vi håber at indførslen af Reading Recovery samt fokus på området kan ændre på dette, således at alle er læsere 1. maj. At kun de elever, der virkelig har brug for et opkvalificeringsår, skal i 1.klasse Antallet af elever, der gik i 1.klasse faldt fra 73 % til 63 % sidste skoleår som er et skridt i den rigtige retning mod de 35 %, som er det kommunale mål. Der er forsat et stykke vej, hvorfor det forsat er et indsatsområde for skolen. Ledelsen opfatter ikke, der har været anderledes fokus på dette, end der normalt er på at udfordre alle elever. Det ser ikke ud som om, der er lavet særlige indsatser på området i det forgangne år. Det er bestemt et område, der har den nuværende ledelses fokus. 1 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
ALLE LÆRER OPTIMALT DANSK Dansk er i fokus både nationalt og kommunalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Vigtigheden af elevernes kompetencer i faget dansk er yderligere skærpet af, at der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. I efteråret 215 blev projekt Reading Recovery iværksat. Det er en kursusbaseret individuelt tilrettelagt læseindsats målrettet de elever i 1. klasse, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Resultaterne af denne indsats vil indgå i kommende kvalitetsrapporter. Nedenfor er først den tidligere Egebjergskole beskrevet og herefter Højagerskolen. Figurerne er hentet fra Styrelsen for IT og Lærings ledelsesinformationssystem LIS. I LIS er navnene blevet ændret. Derfor vil der i en del af figurerne være henvist til de nye navne fx Skovvejens Skole - Øst på trods af, at data er fra før 1. august 215. Afsnittet afsluttes med en samlet vurdering af faget dansk og en beskrivelse af de overvejelser og handlinger, som vurderingen giver anledning til. Egebjergskolen Kompetencedækning Regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22(svarende til 95 %). Figur 4 viser, at Egebjergskolen i skoleåret 24/15 havde en kompetencedækningsgrad i dansk på 76,5 %. Kompetencedækningsgraden har været nogenlunde den samme i de sidste tre år. Figur 4: Kompetencedækning i dansk 1 8 6 Egebjergskolen Landsgennemsnit 4 2 73,1% 78,6% 76,5% 212/213 213/214 214/215 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 11
Figur 5: Gennemsnitskarakter i dansk 2 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 7, 7,1 7,3 212/213 213/214 214/215 Figur 6: Karakterfordelingen i dansk fordelt på køn 214/15 2 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 7, 7,6 Drenge Piger Af Figur 5 fremgår det, at karaktergennemsnittet for afgangsprøverne i dansk på Egebjergskolen er steget de sidste tre år. Skolen ligger over både lands- og kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 6) fik pigerne i 214/15 i gennemsnit højere karakter end drengene, men forskellen er ikke så stor som på lands- og kommuneplan. Drengene ligger således over gennemsnittet på både kommune- og landsplan, mens pigernes gennemsnit ligger over kommunegennemsnittet og tæt på landsgennemsnittet. I forhold til den socioøkonomiske reference (Tabel 1) klarer eleverne sig som forventet i forhold til elever med tilsvarende baggrund. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. 2 Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 12 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Tabel 1: Socioøkonomisk reference i dansk. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 3 Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Læsning 7,5 7,2,3 7,6 7,4,2 7,5 7,5, Mundtlig 8,5 8,4,1 8,4 8,5 -,1 8,5 8,5, Retskrivning 8,3 8,,3 6,1 7, -,9* 6,5 7,3 -,8* Skriftlig 7,1 7,1, 6,7 7,2 -,5 5,9 7,1-1,2* 3 Elever i specialklasser indgår ikke i den socioøkonomiske reference. 3 Elever i specialklasser indgår ikke i den socioøkonomiske reference. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 13
Nationale test De nationale mål for læsning i forhold til de nationale test er: Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tabel 2: Er mindst 8% af eleverne gode til at læse i de nationale test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Egebjergskolen 214/15 Ja Ja Nej Ja Kommunegennemsnit 214/15 Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit 214/15 Nej Nej Nej Nej Tabel 3: Er der flere gode læsere i testene siden sidste års test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Ja Ja Ja Ja Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Nej Nej Nej Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Ja Nej Ja Tabel 4: Er andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning steget siden sidste skoleår? 4 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Ja Ja Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Nej Nej Nej Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Nej Samme Nej Nej Tabel 5: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning faldet siden sidste skoleår 5 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Ja Ja Ja Nej Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Nej Nej Nej Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Samme Ja Samme Ja 4 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 5 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 14 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Tabel 2 til Tabel 5 viser udviklingen i de nationale test på Egebjergskolen. Skolen levede i skoleåret 214/15 op til målet om, at mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse, bortset fra på 6. klassetrin. I forhold til testen året før er der flere gode læsere og på 6. og 8. klassetrin er der kommet flere af de allerdygtigste. Andelen af elever med dårlige resultater er blevet mindre bortset fra på 8. klassetrin. Eleverne på Egebjergskolen klarede sig som forventet i forhold til andre elever på landsplan med lignende socioøkonomiske forhold. Højagerskolen Kompetencedækning Regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22 (svarende til 95 %). Figur 7 viser, at Højagerskolen havde en kompetencedækningsgrad på 94,4 % i dansk i skoleåret 214/15, hvilket er lavere end de foregående år, hvor alle klasser blev undervist af lærere med undervisningskompetence. Skolens ledelse er overraskede over det høje tal. Ledelsen arbejder på at systematisere og ensarte vurderinger af lærernes kompetencer i undervisningsfag. Figur 7: Kompetencedækning i dansk 1 8 6 Højagerskolen Landsgennemsnit 4 2 1% 1% 94,4% 212/213 213/214 214/215 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 15
Figur 8: Gennemsnitskarakter i dansk 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 5,8 5,3 5,7 212/213 213/214 214/215 Figur 9: Karakterfordelingen i dansk fordelt på køn 214/15 6 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 4,5 6,9 Drenge Piger Af Figur 8 fremgår det, at karaktergennemsnittet for prøverne i dansk på Højagerskolen steg fra 213/14 til 214/15. Højagerskolens resultater ligger under både lands- og kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 9), er drengenes karakter væsentligt under kommune- og landsgennemsnittet. Pigernes gennemsnitskarakter i dansk er også under kommune- og landsgennemsnit, men 2,4 over drengenes. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 6) klarer eleverne sig som forventet i forhold til deres baggrund, bortset fra skriftlig dansk, hvor resultaterne er signifikant dårligere ligesom året før. 6 Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 16 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Tabel 6: Socioøkonomisk reference i dansk. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Læsning 5,4 5,8 -,4 5,5 5,7 -,2 5,5 5,7 -,2 Mundtlig 7,3 7,5 -,2 7,5 7,4,1 7,9 7,6,3 Retskrivning 5,8 6,7 -,9 4,6 5,4 -,8 4,6 5,5 -,9 Skriftlig 4,3 5,5-1,2* 3,9 5,5-1,6* 5,3 5,8 -,5 Nationale test De nationale mål for læsning i forhold til de nationale test er: Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tabel 7: Er mindst 8% af eleverne gode til at læse i de nationale test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Højagerskolen 214/15 Nej Nej Nej Ja Kommunegennemsnit 214/15 Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit 214/15 Nej Nej Nej Nej Tabel 8: Er der flere gode læsere i testene siden sidste års test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Ja Nej Nej Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Nej Ja Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Ja Nej Ja SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 17
Tabel 9: Er andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning steget siden sidste skoleår? 7 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Samme Samme Ja Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Samme Nej Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Nej Samme Nej Nej Tabel 1: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning faldet siden sidste skoleår 8 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Nej Ja Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Samme Nej Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Samme Ja Samme Ja Tabel 7 til Tabel 1 viser udviklingen i de nationale test i dansk på Højagerskolen. Skolen levede i skoleåret 214/15 på 8. klassetrin op til målet om, at mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse. I forhold til testene skoleåret før er der kun på 4. klassetrin kommet flere gode læsere og på 8. klassetrin kommet flere af de allerdygtigste og færre af de dårligste. Samlet vurdering af udviklingen i faget dansk: Både det faglige niveau og udviklingen i elevernes danskfaglige kompetencer er meget forskelligt fra Skovvejens Skole Øst til Skovvejens Skole Vest. Øst klarer sig generelt pænt både i forhold til lands- og kommunegennemsnittet, men bør fortsat have fokus på især at udfordre og derved forbedre de dygtigste elevers læsefærdigheder. Øst har generelt fået flere dygtige læsere ligesom andelen af svage læsere er inde i en god udvikling. Linjefagsdækningen er ikke høj nok, men trods dette undervises eleverne af dansklærere, som løfter opgaven. Vest er under både lands- og kommunegennemsnittet. Specielt drengene opnår ikke gode læseresultater, og der har ikke været den ønskede udvikling i elevernes læseresultater. I indskoling og på mellemtrinnet er ikke opnået de forventede mindst 8 % gode læsere, og kun på 4 årgang (nu 5.) er resultaterne forbedrede siden sidste år (hvor der sammenlignes med en anden årgang). Generelt er hverken andelen af de allerdygtigste steget eller andelen af svage læsere faldet i det forgangne år. Resultatet ved afgangsprøverne er en del under det forventede niveau, hvilket ikke er tilfredsstillende. Overvejelser og handlinger Det er indlysende, at læsning skal have et stort fokus på både Øst og Vest i kommende år. Indsatserne på de to matrikler kommer til at ligne hinanden, selv om Øst skal arbejde med at fastholde en positiv udvikling og have fokus på især, at de dygtigste bliver endnu bedre, mens Vest skal arbejde både med elevernes faglige læseniveau og progression i læseudviklingen. På Vest skal både de svageste og de stærkeste have et læseløft. 7 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 8 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 18 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
De pædagogiske ledere vil sætte læsning på dagsordenen, indfører systematiske læsetests og opfølgning på disse. Systematisk læseindsats skal implementeres og de ledige læsevejlederfunktioner skal besættes. For de yngste elever vil der være fokus på Reading Recovery hvor Skovvejens Skole har valgt at uddanne to lærere. Resultatet af deres arbejde følges tæt, og kan forhåbentlig hjælpe de svageste læsere på vej. Det er skoleledelsens forventning, at den nye samlede udskoling vil styrke elevernes faglige resultater. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 19
MATEMATIK Matematik er lige som dansk i fokus både nationalt og kommunalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Matematik er ligesom dansk afgørende for adgangen til erhvervsuddannelserne. Egebjergskolen Kompetencedækning Som beskrevet tidligere har regeringen aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22 (svarende til 95 %). Figur 1 viser, at Egebjergskolen i skoleåret 214/15 havde en kompetencedækningsgrad i matematik på 75,9 %. Kompetencedækningen har været stigende de sidste år, men der er stadig et stykke vej til målet om fuld kompetencedækning. Figur 1: Kompetencedækning i matematik Procent 1 8 6 Egebjergskolen Landsgennemsnit 4 2 68,5% 71,2% 75,9% 212/213 213/214 214/215 Figur 11: Gennemsnitskarakter i matematik 9 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 7,2 7,6 7,6 212/213 213/214 214/215 9 Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 2 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 11 viser, at elevernes gennemsnitskarakter i afgangsprøverne i matematik på Egebjergskolen var den samme i 214/15 som året før. Gennemsnitskarakteren ligger over kommune- og landsniveau. Fordeles karaktergennemsnittet på køn ligger både drengene og pigerne over gennemsnittet, men pigerne ikke i lige så høj grad som drengene (se Figur 12). Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 11) klarer eleverne sig som forventet. Figur 12: Karakterfordelingen i matematik fordelt på køn 214/15 9 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 8, 7,1 Drenge Piger Tabel 11: Socioøkonomisk reference i matematik. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed 1 Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Problemløsning 8,3 8,,3 7,6 7,3,3 7,2 7,2, Færdighedsregning 8,6 8,3,3 7,8 7,9 -,1 7,6 8, -,4 1 Elever i specialklasser indgår ikke i den socioøkonomiske reference. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 21
Opfølgning på de nationale test på Egebjergskolen Tabel 12 til Tabel 15 viser udviklingen i de nationale test på Egebjergskolen. Skolen levede i skoleåret 214/15 ikke op til målet om, at mindst 8 % af eleverne skal være gode til at regne. I forhold til testene fra året før har der kun på 3. klassetrin været en positiv udvikling, idet andelen af de allerdygtigste elever her er steget. Testresultaterne i matematik på skolen svarer til andre elever med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold. Tabel 12: Er mindst 8 % af eleverne gode til at regne i de nationale test? 3. klasse 6. klasse Egebjergskolen 214/15 Nej Nej Kommunegennemsnit 214/15 Nej Nej Landsgennemsnit 214/15 Nej Nej Tabel 13: Er der flere med gode resultater i matematik i testene siden sidste års test? 3. klasse 6. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme Tabel 14: Er andelen af de allerdygtigste elever i matematik steget siden sidste skoleår? 11 3. klasse 6. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Ja Nej Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Nej Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme Tabel 15: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik faldet siden sidste skoleår 12 3. klasse 6. klasse Egebjergskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Egebjergskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Ja Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme 11 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 12 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 22 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Højagerskolen Kompetencedækning Som beskrevet tidligere har regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22 (svarende til 95 %). Figur 13 viser, at Højagerskolen i skoleåret 214/15 havde en kompetencedækningsgrad på 1 %, og dermed er i mål med kompetencedækningen i matematik. Skolens ledelse er overraskede over det høje tal. Ledelsen arbejder på at systematisere og ensarte vurderinger af lærernes kompetencer i undervisningsfag. Figur 14 viser, at gennemsnitskaraktererne ved afgangsprøverne i matematik har været faldende de seneste tre år. Skolen ligger under lands- og kommuneniveau og forskellen er blevet større i perioden. På Højagerskolen fik pigerne og drenge i gennemsnit de samme karakterer ved afgangsprøverne i matematik (Figur 15). Figur 13: Kompetencedækning i matematik Procent 1 8 6 Højagerskolen Landsgennemsnit 4 2 1% 1% 1% 212/213 213/214 214/215 Figur 14: Gennemsnitskarakter i matematik 13 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 5,9 7,2 5,4 7,6 5,3 7,6 212/213 213/214 214/215 13 Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 23
Figur 15: Karakterfordelingen i matematik fordelt på køn 214/15 13 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 5,3 5,3 Drenge Piger Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 16) klarer eleverne sig signifikant under elever med tilsvarende baggrundsforhold i matematisk problemløsning. Tabel 16: Socioøkonomisk reference i matematik. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Problemløsning 4,4 5,9-1,5* 5, 5,5 -,5 5,5 5,4,1 Færdighedsregning 6,1 6,6 -,5 5,9 6,1 -,2 6,3 6,3, 24 EGEBJERGSKOLEN SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 214 215
Opfølgning på de nationale test på Højagerskolen abel 17 til Tabel 2 viser udviklingen i de nationale test i matematik på Højagerskolen. Skolen levede i skoleåret 214/15 ikke op til målet om, at mindst 8 % af eleverne skal være gode til at regne. I forhold til testene i skoleåret før, var det kun på 3. klassetrin, at der var en positiv udvikling, idet der her er blevet flere af de allerdygtigste. Testresultaterne i matematik på skolen svarer til andre elever på landsplan med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold på 3. klassetrin og er signifikant under på 6. klassetrin. Tabel 17: Er mindst 8 % af eleverne gode til at regne i de nationale test? 3. klasse 6. klasse Højagerskolen 214/15 Nej Nej Kommunegennemsnit 214/15 Nej Nej Landsgennemsnit 214/15 Nej Nej Tabel 18: Er der flere med gode resultater i matematik i testene siden sidste års test? 3. klasse 6. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme Tabel 19: Er andelen af de allerdygtigste elever i matematik steget siden sidste skoleår? 14 3. klasse 6. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Ja Nej Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme Tabel 2: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik faldet siden sidste skoleår 15 3. klasse 6. klasse Højagerskolen 214/15 ifht. 213/14 Nej Nej Højagerskolen 213/14 ifht. 212/13 Ja Nej Kommunen 214/15 ifht. 213/14 Ja Samme 14 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 15 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 25
Samlet vurdering af udviklingen i faget matematik: I faget matematik er der stor forskel på det faglige niveau på de to matrikler ved afgangsprøverne. Øst ligger ved afgangsprøverne pænt over både lands- og kommunegennemsnit dog med et fokus på pigerne udbytte af matematikundervisningen. Vest ligger en del under både lands- og kommunegennemsnittet og under den socioøkonomiske reference. Dette skal selvfølgelig ændres. Udskolingen er fremadrettet samlet på en matrikel, hvilket giver en god effekt, da fagteamet omkring faget i udskolingen bliver større. I forhold til de nationale test har der kun været meget begrænset positiv udvikling i elevernes matematikkompetencer på begge matrikler i løbet af sidste år. Andelen af de allerdygtigste 3. klasseelever (nu 4. klasse) er på begge matrikler er steget. Skolens overvejelser og handlinger Ligesom skolen i læsning skal have et særligt fagligt fokus, så gør det sig bestemt også gældende i matematik. Linjefagsdækningen i matematik på Øst skal gerne være større. Skolen har meget kvalificerede matematikvejledere, som skal inddrages i arbejdet med at højne det faglige niveau i matematik særligt på Vest. Der skal arbejdes struktureret med test, opfølgning på disse, handleplaner på årgangsniveau og evt. særlige kurser og særlig træning. De pædagogiske ledere får sammen med matematikvejlederne en opgave på dette felt. 26 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
FREMMEDSPROG ENGELSK OG TYSK Efter folkeskolereformen trådte i kraft skal eleverne modtage undervisning i engelsk fra 1. klasse og i tysk eller fransk fra 5. klasse. I dette afsnit gives en status på fagene med særlig fokus på, at sprogene starter tidligere efter reformen. Egebjergskolen På Egebjergskolen blev alle elever på 1. 3 og 6. klassetrin undervist af lærere med kompetence i engelsk (Figur 16). I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 21) klarer eleverne sig på niveau med elever med tilsvarende baggrund. I nationale test i engelsk i 7. klasse klarede skolens elever sig i 214/15 en smule bedre end kommunegennemsnittet. (Kilde: testogprøver.dk) Kompetencedækningen i tysk var generelt under landsgennemsnittet (Figur 17). Der er ingen nationale test i tysk. Figur 16/17: Kompetencedækning i engelsk og tysk, skoleåret 214/215 Procent 1 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 51,5% 64,3% Engelsk Tysk Tabel 21: Socioøkonomisk reference i engelsk. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 17 Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Mundtlig 9,3 8,9,4 9,5 9,,5 8, 8,4 -,4 17 Elever i specialklasser indgår ikke i de socioøkonomiske referencer, SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 27
Højagerskolen På Højagerskolen blev langt de fleste klasser undervist af en lærer med undervisningskompetence i engelsk i skoleåret 214/15. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 21) klarer eleverne sig på niveau med elever med tilsvarende baggrundsforhold. I nationale test i engelsk i 7. klasse klarede skolens elever sig i 214/15 lidt dårligere end kommunegennemsnittet. (Kilde: testogprøver.dk) I tysk blev alle elever på 6. og 7. klassetrin undervist af lærere med undervisningskompetence i faget (Figur 18/19). Der er ingen nationale test i tysk. Figur 18/19: Kompetencedækning i engelsk og tysk, skoleåret 214/215 Procent 1 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 73,7% 52,4% Engelsk Tysk Tabel 22: Socioøkonomisk reference i engelsk. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Mundtlig 6,4 6,8 -,4 7,1 7,1, 7,4 7,2,2 28 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Samlet vurdering I forhold til at implementere tidligere fremmedsprog har der på kommunalt niveau været iværksat forskellige initiativer. Der har fx været tredages kurser i tidlig engelskundervisning, som lærerne har deltaget i. Der er også indkøbt ekstra undervisningsmateriale til fællessamlingen, som skolerne kan benytte sig af. På Skovvejens Skole er der investeret i indkøb af begyndermateriale til sprogfagene, og der indkøbes sprogportaler. Desuden vil der ske en indsats i forhold til kompetencedækning. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Understøttende undervisning (USU) er et nyt element i skoledagen, der ligger ud over undervisningen i fagene. Hensigten og formålet med USU er at supplere og understøtte undervisningen i fagene. Den skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. USU skal lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. USU kan varetages af både lærere, pædagoger og øvrigt personale med relevante kvalifikationer. Figur 2: Elementer i understøttende undervisning Fordybelse Læringsparathed Understøttende undervisning Sociale kompetencer og trivsel Læring på flere måder Lektiehjælp Kilde: Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen udarbejdet af Rambøll februar 215 for formandskabet for Rådet for Børns Læring SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 29
I skoleåret 214/15 skulle skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen som en del af den understøttende undervisning. Elever og forældre kunne på daglig basis vælge, om børnene skulle deltage i de timer, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter folketingsvalget i juni 215 er disse krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophævet, og skolerne har fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Kommunalbestyrelsen behandlede i maj 215 resultaterne af en kort proces, der skulle afdække, om der var grund til at revurdere rammerne for den understøttende undervisning, herunder de politiske beslutninger, der blev vedtaget i forbindelsen med vedtagelsen af budget 214. Processen involverede skoleledere, klubledere, BUPL, Ballerup Lærerforening (BLF) og var faciliteret af Center for Skoler og Institutioner. Processen resulterede i en række anbefalinger inden for de temaer, der blev identificeret i processen. Nogle af anbefalingerne rettede sig mod det kommunale niveau, og andre skal der arbejdes med lokalt på skolerne. En af konklusionerne var, at det er svært at opbygge den fælles kultur, hvis man som medarbejder i klubben og lærer i skolen ikke reelt er sammen, og hvis det ikke er tydeligt, hvad forventningerne er til samarbejdet om opgaveløsningen. Det er en udfordring at få fastlagt fælles tid til samarbejdet. Det opleves også som svært at skabe et meningsfuldt indhold i den understøttende undervisning - særligt i udskolingen, når pædagogen er alene med elever, de ikke i øvrigt har en relation til, og når de ikke har haft mulighed for koordinering af indhold med lærerne. Der er behov for at kunne arbejde mere fleksibelt med pædagogressourcen lokalt. Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund at ændre de overordnede rammer for USU: Skolerne forpligtes til at købe pædagogtimer svarende til den samlede udmelding til skolen, således at det er muligt at fastholde stillinger i BFO og klub Fordeling af lærere og pædagoger i de enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) besluttes lokalt At der inden for skolens samlede ramme prioriteres ressourcer, således at pædagoger og lærere kan samarbejde i og om undervisningen. Den samlede mængde af pædagogtimer til understøttende undervisning fortsætter uændret. Herudover var der en række anbefalinger til skolelederne: Formål og mål med understøttende undervisning Processen viste, at der på skolerne kun i meget begrænset omfang har været drøftet mål for og konkretisering af den understøttende undervisning. Forståelsen af opgaven bliver derfor lagt ud til den enkelte lærers/ pædagogs tolkning. Anbefalingen var derfor, at ledelsen på den enkelte skole i samarbejde med klubledelsen tager initiativ til, at der bliver drøftet, etableret og formuleret mål og hensigt med den understøttende undervisning på skolen. Status på understøttende undervisning på Skovvejens Skole Skoleledelsen på Skovvejens Skole fremhæver følgende gode løsninger og eksempler i forhold til understøttende undervisning: En klar fordeling, så kun lærere står for lektiehjælp og faglig fordybelse, er et bidrag til, at det kan give bedre mening for eleverne og faglig kvalitet. At klubpædagoger i Øst står for al motion og bevægelse (bortset fra idræt) er en klar og afgrænset opgave til pædagogerne, som de kan tage på sig og udvikle 3 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
mht. variation, progression og kvalitet til gavn for eleverne. Det kan give skolen erfaringer med at løfte opgaven på denne måde og samtidig give pædagogerne en bane at arbejde på, hvor deres faglighed kan komme til udfoldelse indenfor et afgrænset og relevant felt. Skoleledelsen vurderer, at følgende forhold bør have særlig opmærksomhed og videreudvikles: Der mangler strukturer og sikkerhed for mødetid, samarbejde og forventningsafstemning mellem medarbejdere i skole og klub. Der må arbejdes med at tilrettelægge USU, så det giver god mening også med de givne vilkår med lærernes 31 timers tilstedeværelse og klubpædagogernes delte ansættelse og arbejde. Der er brug for at klargøre USU-opgaven både for at løfte kvaliteten og arbejde med hensigten med USU: at understøtte elevernes læring. Lektiehjælp og faglig fordybelse kunne have gavn af drøftelser og udvikling. Forbindelsen mellem USU og den fagopdelte undervisning er et klart udviklingsområde. USU er uensartet og til en vis grad styret af tilfældigheder og historik på de to matrikler. Der er brug for - på længere sigt - at give USU én og samme karakter og kvalitet på Skovvejens Skole. Der er adskillige opgaver for skolens ledelse at tage fat på, men der er også skønnet et behov for ro på, så alt ikke skal ske på én gang. EGEBJERGSKOLEN KVALITETSRAPPORT 214 31
?? Musikskolen Virksomhederne SKOLEN Foreningerne Frivillige Biblioteket Ungdomsuddannelserne Ungdomsskolen Skoletjenesten DEN ÅBNE SKOLE Med folkeskolereformen er kommet et krav om, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det er både det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, men også fx virksomheder og ungdomsuddannelser. Herudover er folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtet til et gensidigt samarbejde. Kultur- og Fritidsudvalget har den 17. september 213 godkendt rammer for samarbejdet mellem skolerne og hhv. ungdomsskolen og musikskolen. hvor de skal drøfte begrebet innovation samt se på de muligheder, der ligger i at inddrage børn så tidligt som overhovedet muligt. Herefter håber vi, at vi har høstet erfaringer, som kan bringes tilbage i klasseværelserne og afprøves som undervisningsforløb. Skolen har et fantastisk samarbejde med Ballerup Musikskole. Vi har bl.a. nogle undervisningsforløb med vores børnehaveklasser, som forløber over flere måneder som en integreret del af undervisningen. Her arbejdes bl.a. med rytmer, små instrumenter og sanglege. Samarbejdet skal bidrage til elevernes læring og trivsel samt styrke deres kendskab til foreningsliv og samfund. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Skolebestyrelsen kan lave principper for samarbejdet med lokalområdet/den åbne skole. Status for arbejdet med den åbne skole på Skovvejens Skole Innovation i indskolingen er sat på dagsordenen gennem et nyt samarbejde med DTU. Vi begynder med at lade nogle lærere deltage i en workshop på DTU, På mellemtrinnet har Skovvejens Skole i mange år taget del i First Lego League, der bliver arrangeret i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og DTU. Indsatsen omkring First Lego League engagerede elever i at eksperimentere og arbejde målrettet med at løse udfordringer. De engagerede elever og deres forældre kan i perioden, hvor det løber af stabelen, ses på skolen efter lukketid og i weekenderne, hvor de træner, forfiner og udvikler på det, de arbejder med i timerne. I udskolingen har vi gennem de sidste to år lavet et samarbejde med ungdomsskolen i forhold til valgfagstimerne. Det er sket for at skabe autentiske læringsmiljøer, 32 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
hvor fx underviseren på valgfaget kokkeskole er uddannet kok og underviserne i film og medier kom fra filmskolen. De projekter, vi arbejder med, fungerer rigtig fint og er med til at skabe læringsmiljøer, hvor der kan skabes mere autentiske problemstillinger og virkelighedsnære læringsmiljøer. Vores udfordringer er at bringe mere i spil over tid. Mål for den åbne skole fremadrettet Vi har en ambition om på langt sigt at kunne arbejde indenfor alle blomstens kronblade, da det kan være med til at skabe mere virkelighedsnære læringsmiljøer, der kan fremme motivationen og engagementet hos eleverne. Det er dog væsentligt, at kvaliteten i de tilbud og samarbejdsrelationer, vi indgår i, bliver styrket, således at de i højere grad kan byde ind i forhold til læringsmålene for eleverne og ikke aktiviteter, der kommer til at stå alene. Det betyder, at vi som skole i fremtiden skal have fokus på dels at beskrive de læringsmål, vi gerne vil have ud af et besøg på en virksomhed eller et samarbejde med ungdomsskolen, og at spørge ind til indholdet i besøget. Skolen har dog også mange andre indsatser, som prioriteres før dette målrettede arbejde. Fx læringsledelse, læringsmålsfastsættelse, teamsamarbejde, elevrådsarbejdet og fusion samt organiseringen af hele skolen og arbejdspladsen. KLAR TIL UDDANNELSE Dette afsnit handler om afslutningen på folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøve består af de bundne prøver i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig), engelsk (mundtlig) fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og matematik (problemløsning og færdigheder). Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udtrækkes blandt engelsk (skriftlig), matematik (mundtlig), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, idræt samt tysk eller fransk. Der følges i kvalitetsrapporten alene op på de bundne prøvefag. Resultaterne fra skolens øvrige prøver fremgår af skolens hjemmeside. Egebjergskolen Af Figur 21 fremgår det, at karaktergennemsnittet for alle de bundne prøver på Egebjergskolen har ligget på samme niveau de seneste tre år. Resultaterne ligger over lands- og kommunegennemsnittet, men mindre over i 214/15 end i 213/14. Ser man på fordelingen på køn (Figur 22) er pigernes og drengenes gennemsnit meget tæt på hinanden. Drengene ligger over lands- og kommunegennemsnit og pigerne over kommunegennemsnittet, men under landsgennemsnittet. Figur 21: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 7,3 7,5 7,4 212/213 213/214 214/215 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 33
Figur 22: Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 Drenge 7,4 7,3 Piger Tabel 23: Socioøkonomisk reference i bundne prøvefag 2. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 21 Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Egebjergskolen Gennemsnit af bundne prøvefag 8, 7,9,1 7,5 7,7 -,2 7,4 7,7 -,3 I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 23) klarer eleverne sig samlet,1 bedre end tilsvarende elevgruppe andetsteds i landet. Det kan skyldes statisk usikkerhed. Skolen levede således ikke signifikant op til Kommunalbestyrelsens målsætning om, at eleverne skal klare sig bedre end det socioøkonomiske indeks. En af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten er andelen af elever med to eller derover i både dansk og matematik. Det nationale mål er, at denne andel skal stige år for år. I Figur 23 ses, at andelen af elever, der har fået to eller derover i både dansk og matematik på Egebjergskolen uændret de senere år. 2 Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. 21 Elever i specialklasser indgår ikke i den socioøkonomiske reference. 34 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 23: Andel 9.kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik Procent 1 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 89,6% 88,9% 88,9% 212/213 213/214 214/215 Figur 24: Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Procent 1 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 92,7% 92,6% 8,2% 212/213 213/214 214/215 Et af de lokale mål i Ballerup Kommune er, at alle elever skal gå til alle prøver. På Egebjergskolen har 8 procentpoint færre gået til alle prøver i 214/15 i forhold til året før (Figur 24). SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 35
Højagerskolen Figur 25: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 5,9 5,7 6, 212/213 213/214 214/215 Figur 26: Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 Drenge 5,5 6,5 Piger Af Figur 25 fremgår det, at karaktergennemsnittet for alle de bundne prøver på Højagerskolen er steget fra 213/14 til 214/15. Skolen ligger dog stadig under lands- og kommunegennemsnittet. Ser man på fordelingen på køn (Figur 26) er der en hel karakter mellem drengenes og pigernes gennemsnitskarakter. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund (Tabel 24) klarer eleverne sig dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Forskellen er dog ikke signifikant. Skolen lever således ikke op til Kommunalbestyrelsens målsætning om, at eleverne skal klare sig bedre end det socioøkonomiske indeks. 36 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Tabel 24: Socioøkonomisk reference i bundne prøvefag 22. En * betyder at resultatet er signifikant bedre eller dårligere end elever med tilsvarende baggrund. Er der ikke markeret med * kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Skoleår Skoleår Skoleår 214/215 213/214 212/213 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Højagerskolen Gennemsnit af bundne prøvefag 6, 6,5 -,5 5,7 6,1 -,4 5,9 6, -,1 Figur 27: Andel 9.kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik Procent 1 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 81,8% 83,9% 93,8% 212/213 213/214 214/215 En af de obligatoriske indikatorer er andelen af elever med to eller derover i både dansk og matematik. Det nationale mål er, at denne andel skal stige år for år. I Figur 27 ses det, at andelen af elever, der har fået to eller derover i både dansk og matematik på Højagerskolen er steget de sidste tre år og lå i 214/15 over både landsog kommunegennemsnit. 22 Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 37
Figur 28: Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Procent 1 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 9,9% 83,9% 93,8% 212/213 213/214 214/215 Et af de lokale mål i Ballerup Kommune er, at alle elever skal gå til alle prøver. På Højagerskolen er andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse steget til knap 94% i 214/15 (Figur 28). Samlet vurdering af resultaterne i afgangsprøverne Øst klarer sig over lands- og kommunegennemsnittet, mens Vest ligger under på begge parametre. Fokus på pigerne på Øst og drengene på Vest, da henholdsvis pigerne og drengene klarer sig dårligst på matriklerne. Der skal fremover være opmærksomhed på, at alle går til afgangsprøve. På Vest er andelen af elever, som ikke opnår 2 i både dansk og matematik lavt, og resultatet er bedre i år end tidligere, mens andelen på Øst er uændret. Skolens overvejelser og handlinger Den pædagogiske leder for udskolingen skal stå i spidsen for et struktureret arbejde med at få alle elever til at gå til prøve. Der skal løbende gennem hele udskolingen være fokus på arbejdet omkring de elever, som er potentielle kandidater til ikke at opnå 2 i dansk og matematik. Ved elevkonferencer skal der være fokus på denne risikogruppe, og der skal arbejdes målrettet og systematisk med at hjælpe disse elever til et højere fagligt niveau. Det er selvfølgelig bekymrende, at vores ene matrikel generelt de sidste tre skoleår, har præsteret dårligere resultater end forventet. En samlet udskoling med et større fagligt miljø, vil forhåbentlig ændre på dette, men også arbejdet med det faglige niveau i indskoling og mellemtrin på Vest, skal have stor opmærksomhed. Det ser ud som om, der er en kultur, som accepterer, at elever ikke går til afgangsprøve efter 9. klasse, men i stedet tager prøven efter 1.klasse. Det betyder både færre afgangsprøver efter 9. klasse og flere elever i 1.klasse. 38 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
EFTER GRUNDSKOLEN 1. klasse Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har en målsætning om, at højst 35 % af en årgang går i 1. klasse efter 9. klasse. Målet er, at eleverne går direkte videre i ungdomsuddannelse. Egebjergskolen Figur 29 viser, hvor eleverne i 9. klasse har søgt hen i marts måned. Andelen af elever fra Egebjergskolen, der har søgt direkte i ungdomsuddannelse, har ligget på samme niveau de seneste to år, et stykke under kommunegennemsnittet. Ca. halvdelen af de seneste to årgange har søgt videre i 1. klasse. Skolen levede derfor ikke op til målet om, at højst 35 % går i 1. klasse efter 9. klasse. Figur 29: Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 1. klasse som første prioritet 23 Procent 6 Skoleår Skoleår Skoleår 212/213 213/214 214/215 5 4 3 2 1 45 45 9 38 53 9 39 53 8 Ungdomsuddannelse 1. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 1. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 1. klasse Øvrigt Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 23 Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 39
Figur 3: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 24 Procent 5 4 3 2 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 1 47,1% 34,7% 31,8% 212 213 214 Figur 31: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent 1 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 95,7% 87,1% 92,1% 211 212 213 Figur 3 viser, at andelen af elever på Egebjergskolen, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de gik ud af 9. klasse, er faldende. 15 måneder efter, at de unge er gået ud af 9. klasse, er over 9 % i gang med en ungdomsuddannelse (Figur 34). Det er flere end i kommunen som helhed. 24 1. klasse er ikke en ungdomsuddannelse, hvorfor elever, der går i 1. klasse ikke er en del andelen, som er i gang med en ungdomsuddannelse. 4 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Højagerskolen Figur 32 viser, hvor eleverne i 9. klasse har søgt hen i marts måned. Andelen af elever fra Højagerskolen, der har søgt direkte i ungdomsuddannelse er 38 %. Det er noget lavere end kommunegennemsnittet. Tilsvarende er andelen af unge, der søger 1. klasse, højt. Skolen lever derfor ikke op til målet om, at højst 35 % går i 1. klasse efter 9. Figur 32: Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 1. klasse som første prioritet 25 Procent 7 Skoleår Skoleår Skoleår 212/213 213/214 214/215 6 5 4 3 2 1 36 59 27 73 38 63 Ungdomsuddannelse 1. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 1. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 1. klasse Øvrigt Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 25 Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 41
Figur 33: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 26 Procent 5 4 3 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 1 36,1% 36,4% 25,8% 212 213 214 Figur 34: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent 1 8 Højagerskolen 6 4 Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 92,3% 86,1% 81,8% 211 212 213 Figur 33 viser, at andelen af elever på Højagerskolen, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de gik ud af 9. klasse, er faldet. Det hænger sammen med, at mange går i 1. klasse. 15 måneder efter, at de unge har forladt Højagerskolen, går 81,8 % på en ungdomsuddannelse (Figur 34). Andelen er faldet i forhold til tidligere. 26 1. klasse er ikke en ungdomsuddannelse, hvorfor elever, der går i 1. klasse ikke er en del andelen, som er i gang med en ungdomsuddannelse. 42 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Opsamling Skovvejens Skole En al for stor del af eleverne går i 1.klasse. Specielt for Øst er dette tal alt for højt, når vi ser på elevernes faglige niveau. Langt flere er i stand til at gå direkte ind i ungdomsuddannelserne uden dette ekstra år. Der er en kultur på begge skoler, som understøtter et ekstra år i 1 klasse. Da vi karaktermæssigt er over landsgennemsnittet på Øst, skal vi ikke ligge under landgennemsnittet på overgangen til ungdomsuddannelser. Skolens samarbejde med ungdomsuddannelserne? I samarbejdet med ungdomsuddannelserne spiller elevernes bevidsthed om de forskellige uddannelsessteders placering og studiemiljø en stor rolle, og derfor prioriterer skolen at deltage i arrangementer som uddannelsesstederne arrangerer. Således deltager 9. klasserne i år blandt andet i en Science Event på Borupgaard Gymnasium. Arrangementer af den type, hvor elevernes billede af de forskellige ungdomsuddannelser bliver styrket, prioriteres. Næste skridt? At arbejde målrettet med at skabe den bedste vejledning for eleverne i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Uddannelsesvejledningen begynder tidligt. De næste skridt er at styrke vejledningen af de elever, der er i risiko for ikke at blive erklæret uddannelsesparat socialt og karaktermæssigt i 8. klasse og 9. klasse, og at der iværksættes en indsat allerede i 7. klasse. Samtidig er det nødvendigt at kigge på, om skolen har vaner i vejledningen, dvs. at vi har for vane at vejlede til 1. klasse, selv om 1. klasse har ændret karakter over årerne. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 43
ALLE SKABER FÆLLESSKABER ELEVERNES TRIVSEL Et af de nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. I Ballerup Kommune har vi i flere år målt elevernes trivsel og det har også været et tema i kvalitetsrapporten. Det har hidtil været op til skolerne, hvordan de målte elevernes trivsel. De kunne selv sammensætte spørgsmålene, selv beslutte hvilket system de ville anvende og hvornår de gjorde det. Som et led i folkeskolereformen er indført fælles nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i.- 9. klasse. Der er i Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen (BEK nr. 1167 af 12/1/215) fastsat 4 spørgsmål, som eleverne i 4.-9.klasse skal spørges om, og 2 som indskolingsbørnene skal spørges om. Der er stillet et fælles system til rådighed. I denne rapport følges op på den måling, der blev gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 215. Denne måling er ikke umiddelbart sammenlignelig med tidligere års målinger, så i denne rapport er skolens resultat sammenlignet med det kommunale gennemsnit. For trivslen i 4.-9.klasse udregnes fire trivselsindikatorer, som dannes på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: > Faglig trivsel: 8 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. > Social trivsel: 1 spørgsmål der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. > Støtte og inspiration i undervisningen: 7 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. > Ro og orden: indeholder 4 spørgsmål. I bilaget er en oversigt over hvilke spørgsmål, der indgår i indikatorerne. I nogle af de følgende tabeller vises elevernes svar som procentvis fordeling. På grund af afrunding giver den samlede sum ikke altid 1 %, men nogle steder fx 99 eller 11. 44 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 35: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator 27, 214/215 5 4 3 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 1 Social trivsel 4, 3,8 3,2 3,6 Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Figur 35 og Figur 36 viser, at trivslen på Egebjergskolen var på niveau med kommunegennemsnittet inden for alle fire indikatorer. Mønsteret var også det samme som på kommune- og landsniveau: den sociale trivsel var bedst, mens eleverne vurderede deres trivsel som lavest inden for støtte og inspiration i undervisningen. Figur 36: Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator 28 Social trivsel 6% 7% 38% 37% 55% 56% Faglig trivsel 8% 57% 34% 1% 59% 3% Støtte og inspiration i undervisningen 7% 6% 33% 33% 51% 51% 9% 9% Ro og orden 19% 18% 6% 58% 21% 22% 2 4 6 8 1 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Egebjergskolen Ballerup 27 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figuren viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 28 Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1, til 2,; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4, samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 45
Udvalgte trivsels resultater for 4. - 9. klasse Figur 37: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Er du glad for din skole? Egebjergskolen 5% 23% 45% 25% Ballerup Kommune 5% 26% 41% 26% 2 4 6 8 1 Aldrig Sjældent En gang i mellem Tit Meget tit Figur 38: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Egebjergskolen 6% 16% 54% 23% Ballerup Kommune 6% 15% 5% 26% 2 4 6 8 1 Aldrig Sjældent En gang i mellem For det meste Altid I alt var 7 % af eleverne på Egebjergskolen tit eller meget tit glade for deres skole (Figur 37). Det var en lidt større andel end i kommunen som helhed. Tilsvarende var lidt færre sjældent eller kun en gang i mellem glade for at gå i skole. 46 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 2: Trivselsmåling 4. - 9. klasse: Hvor tit har du ondt i maven? Egebjergskolen 7% 23% 49% 18% Ballerup Kommune 6% 26% 47% 19% 2 4 6 8 1 Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 21: Trivselsmåling 4. - 9. klasse: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen Egebjergskolen 22% Ballerup Kommune 54% 21% 3% 25% 52% 19% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Af Figur 38 ses det, at 77 % af eleverne på Egebjergskolen for det meste eller altid følte sig trygge i skolen. Det er næsten det samme som i kommunen som helhed. 67 % af eleverne har kun sjældent eller aldrig ondt i maven (Figur 39). Elevernes egen oplevelse af deres faglige progression ses i Figur 4. 75 % af eleverne svarede enig eller helt enig på spørgsmålet om de gør gode faglige fremskridt i skolen. Kun 2 % af eleverne mener ikke, at de gør gode fremskridt. Fordelingen på Egebjergskolen lå tæt på kommunegennemsnittet. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 47
Figur 41: Trivselsmåling 4. - 9. klasse: Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen Egebjergskolen 1% 2% 44% 21% 5% Ballerup Kommune 9% 16% 46% 24% 6% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Figur 41 viser en indikator for, om eleverne har indflydelse på skoledagen. Under halvdelen af eleverne mente, at lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. Fordelingen af Egebjergskolens svar ligger under kommunegennemsnittet. Den største gruppe af eleverne (44 %) var hverken enige eller uenige i udsagnet. Udvalgte trivselsresultater for.-3.klasse De yngste elever besvarede 2 spørgsmål. På Egebjergskolen var 56 % af eleverne meget glade for deres skole (Figur 42). Det var under kommunen som helhed. På Egebjergskolen syntes 49 % af eleverne, at de var meget gode til at hjælpe hinanden i klassen. Det er lidt under kommunegennemsnittet. De fleste elever svarede ja, meget til spørgsmålet om de lærer noget spændende i skolen (Figur 44). 48 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 23: Trivselsmåling. - 3. klasse: Er du glad for din skole? Egebjergskolen 42% 56% Ballerup Kommune 3% 67% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 24: Trivselsmåling. - 3. klasse: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Egebjergskolen 4% Ballerup Kommune 5% 46% 43% 49% 52% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 25: Trivselsmåling. - 3. klasse: Lærer du noget spændende i skolen? Egebjergskolen 8% Ballerup Kommune 7% 33% 39% 59% 53% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 49
Højagerskolen Figur 45 og Figur 46 viser, at trivslen på Højagerskolen var på niveau med resten af kommunen. Den sociale trivsel er bedst og eleverne vurderer deres trivsel som lavest inden for støtte og inspiration i undervisningen. Figur 45: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator 29, 214/215 5 4 3 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 1 Social trivsel 4,1 3,7 3,2 3,6 Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Figur 46: Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator. Elever med bedst trivsel ligger tættest på 5 3 Social trivsel 7% 7% 3% 37% 63% 56% Faglig trivsel 7% 66% 27% 1% 59% 3% Støtte og inspiration i undervisningen 6% 6% 32% 33% 56% 51% 7% 9% Ro og orden 2% 18% 54% 58% 25% 22% 2 4 6 8 1 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Højagerskolen Ballerup 29 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figuren viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 3 Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1, til 2,; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4, samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. 5 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Udvalgte trivselsresultater for 4. 9. klasse Figur 47: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Er du glad for din skole? Højagerskolen 21% Ballerup Kommune 48% 26% 5% 26% 41% 26% 2 4 6 8 1 Aldrig Sjældent En gang i mellem Tit Meget tit Figur 48: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Højagerskolen 5% 12% 5% 29% Ballerup Kommune 6% 15% 5% 26% 2 4 6 8 1 Aldrig Sjældent En gang i mellem For det meste Altid I alt var 74 % af eleverne på Højagerskolen tit eller meget tit glade for deres skole (Figur 47). Det var en større andel end i kommunen som helhed. 3 % var sjældent glade for at gå i skole. Det var færre end på kommuneniveau. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 51
Figur 49: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Hvor tit har du ondt i maven? Højagerskolen 5% 23% 45% 24% Ballerup Kommune 6% 26% 47% 19% 2 4 6 8 1 Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 5: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen? Højagerskolen 24% Ballerup Kommune 52% 21% 3% 25% 52% 19% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Af Figur 48 ses det, at 79 % af eleverne på Højagerskolen for det meste eller altid følte sig trygge i skolen. 69 % af eleverne havde kun sjældent eller aldrig ondt i maven (Figur 49). Elevernes egen oplevelse af deres faglige progression ses i Figur 5. 73 % af eleverne mente, at de gør gode faglige fremskridt i skolen. Det var på niveau med resten af kommunen. 52 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 51: Trivselsmåling 4.-9. kl.: Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen? Højagerskolen 5% 18% 53% 18% 5% Ballerup Kommune 9% 16% 46% 24% 6% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Figur 51 viser en indikator for, om eleverne har indflydelse på skoledagen. Under en fjerdel af eleverne mente, at lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. I forhold til kommunegennemsnittet var der færre på Højagerskolen, der var uenige i, at lærerne bruger deres idéer. Den største gruppe af eleverne (53 %) er hverken enige eller uenige i udsagnet. Udvalgte trivselsresultater for.-3.klasse De yngste elever har, som nævnt, besvaret 2 spørgsmål. På Højagerskolen var 7 % af eleverne glade for deres skole (Figur 52). Det er lidt flere end i kommunen som helhed. 56 % af eleverne syntes, at de var gode til at hjælpe hinanden i klassen. Det er lidt flere end kommunegennemsnittet. Figur 52: Trivselsmåling.-3. kl. Er du glad for din skole? Højagerskolen 28% 7% Ballerup Kommune 3% 67% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 53
Figur 53: Trivselsmåling. - 3. klasse: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Højagerskolen 6% Ballerup Kommune 5% 38% 43% 56% 52% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 54: Trivselsmåling. - 3. klasse: Lærer du noget spændende i skolen? Højagerskolen 6% Ballerup Kommune 7% 41% 33% 59% 53% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget 53 % af eleverne svarede ja, meget til spørgsmålet om, hvorvidt de lærer noget spændende i skolen (Figur 54). Det er lavere end kommunegennemsnittet. 54 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
FÆLLES OPSAMLING FOR HELE SKOVVEJENS SKOLE Strategi for arbejdet med trivselsmålingen på Skovvejens Skole: Arbejdet med trivselsmålingen vil i første omgang blive opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. For at skabe en struktur om arbejdet er det besluttet at opdele resultaterne og ud fra disse stille nogle helt konkrete arbejdsspørgsmål, som den pædagogiske leder i afdelingen kan tage med sig i det fremtidige arbejde. Meningen med denne opdeling er, at det enkelte team skal føle ejerskab i forhold til det videre arbejde med trivselsmålingen, og det derved bliver nærværende og relevant for alle parter(det enkelte team, den enkelte afdeling og på Skovvejens Skole som helhed). Den overordnede ramme ser således ud: Overordnede tendenser Arbejdet med trivselsmålingen Mål for arbejdet Gennemgang af resultater og overordnede tendenser: Der er overordnet nogle tendenser, der herunder er formuleret som arbejdsspørgsmål, som alle afdelinger kan arbejde videre med, både i forhold til den enkelte afdeling, det enkelte team og i elevrådet: 1. Har eleverne indflydelse på undervisningen og bliver deres ideer brugt? 2. Er eleverne glade for at gå i skole? 3. Elevfravær, hvordan ser retningslinjerne ud? 4. Hvordan kan de fysiske rammer understøtte den faglige og sociale trivsel? I første omgang handler det om kendskab til undersøgelsen, som skal bredes ud til alle på Skovvejens Skole. Der skal være åbenhed og klarhed i forhold til de resultater, der er kommet frem og hvilke tendenser, vi har besluttet os at arbejde videre med. Vi skal i samarbejde på tværs af afdelinger lave en klar udmelding i forhold til arbejdet med trivselsmålingen. Den enkelte lærer skal kunne føle ejerskab til de fire spørgsmål, hvis arbejdet med trivselsmålingen skal give mening. Det bliver den pædagogiske leders opgave at strukturere arbejdet i den enkelte afdeling ud fra de fire arbejdsspørgsmål, som repræsenterer tendenserne i trivselsmålingen. Dette kan både ske i den enkelte afdeling, i det enkelte team og i den enkelte klasse. Det er vigtigt i første omgang at få gjort alle opmærksomme på resultaterne og de tendenser, der viser sig i trivselsmålingen. Det er vigtigt, at kontaktlærerne for elevrådet bliver informeret om arbejdet, så det også kan sættes på dagsorden her. Mål for arbejdet med trivselsmålingen: Det er det helt klare mål, at alle afdelinger har kendskab til og når at arbejde med de fire arbejdsspørgsmål og får nedskrevet nogle aftaler og ideer, som både elever, lærere og ledere kan blive enige om og bruge i det videre arbejde. Dette skal ske inden skoleåret 215/16 er slut. Kontaktlærerne for de enkelte elevråd skal inddrages og være med til at fastholde fokus på arbejdet med trivselsmålingen og de fire arbejdsspørgsmål, der er stillet. Resultaterne skal udfoldes i samarbejde med elevrådet, så eleverne får en forståelse af, hvad det er for en undersøgelse, og hvad den kan bruges til. Det skal gøres synligt og tydeligt for eleverne, at det kan betale sig at svare på sådanne spørgsmål, og at svarene bliver taget alvorligt på alle niveauer. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 55
Toiletter I forbindelse med budget 215 blev der indgået politisk aftale om bedre hygiejne på skolernes toiletter. Af aftalen fremgår det, at Alle børn skal have lyst til at bruge skolens toiletter. Derfor skal hygiejnen være høj. Når skoledagen forlænges, bliver der øget behov for hygiejniske børnetoiletter. Derfor er toiletforholdene et særligt tema i dette års rapport. Undersøgelser viser, at ca. 58 % af landets skoleelever ikke bryder sig om at bruge skolens toiletter og derfor holder sig, til de kommer hjem fra skole. Skoletoiletter kræver et vedvarende fokus. I Ballerup Kommune har vi allerede gennem årene, både fælles i kommunen og på de enkelte skoler, haft indsatser og kampagner for at imødekomme elevernes ønsker og behov for bedre og renere skoletoiletter. Eleverne har været inddraget i projekter, og skolerne har haft kampagner med Toiletpatruljer, der har tjekket toiletter efter en række kriterier, som BAFE (Ballerup Fælles Elevråd) havde sat op. Ud over dette har flere skoler gennem årene haft forskellige tiltag i samarbejde med rengøringsfirmaet. Elevernes holdning til toiletterne er en del af den obligatoriske trivselsmåling. Nedenfor følger først svarene fra Egebjergskolen og herefter fra Højagerskolen. Figur 55: Trivselsmåling om toiletterne. - 3. klasse: Er toiletterne på skolen rene? Egebjergskolen 74% 23% 4% Ballerup Kommune 66% 28% 6% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget 4. - 9. klasse: Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene Egebjergskolen 47% 26% Ballerup Kommune 18% 8% 47% 25% 19% 7% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig 56 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 56: Trivselsmåling om toiletterne. - 3. klasse: Er toiletterne på skolen rene? Højagerskolen 67% 27% 6% Ballerup Kommune 66% 28% 6% 2 4 6 8 1 Nej Ja, lidt Ja, meget 4. - 9. klasse: Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene Højagerskolen Ballerup Kommune 45% 25% 22% 5% 47% 25% 19% 7% 2 4 6 8 1 Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Samlet opsamling for hele Skovvejens Skole Elevrådet har ideer om at lave små kampagner til indskolingen, for at få eleverne til at efterlade toiletterne pæne. Lærere og pædagoger søger for at få ændret elevernes adfærd omkring toiletbesøg. Ledelsen har sendt en anmodning til Center for Ejendomme om at få skiftet flere af toiletterne i indskolingen. Denne sag er i gang, og herefter vil vi arbejde på at få malet og renoveret toiletterne på Øst. På Vest vil der i den nærmeste fremtid blive iværksat små klassekampagner for at have fokus på at efterlade toiletterne pæne. Skolens elevråd har planer om, at skolens toiletter bringes i en stand, som gør et eleverne har lyst til at anvende disse. Elevrådet vil arbejde med dette område gennem bl.a. kampagner. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 57
ELEVFRAVÆR Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har et mål om, at eleverne højst må have 12 fraværsdage i gennemsnit. Det svarer til en gennemsnitsfraværsprocent på 6%. Figur 57 viser udviklingen i elevfraværet på Egebjergskolen. Det samlede fravær var i 214/15 4,4 %. Det er et lille fald fra året før, hvor det samlede fravær i gennemsnit var 4,6 %. Skolen lå således under den kommunale målsætning. Figur 57: Gennemsnitligt elevfravær 31 Procent 5 Skoleår Skoleår Skoleår 212/213 213/214 214/215 4 3 2 1 1,6 3,,8 1,5 2,2,9 1,2 2,1,9 Lovligt fravær Egebjergskolen Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 31 Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. 58 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Figur 58: Gennemsnitligt elevfravær Procent 5 Skoleår Skoleår Skoleår 212/213 213/214 214/215 4 3 2 1 1,5 3,6 1,1 2, 3,8 1,7,9 3,4 1,1 Lovligt fravær Højagerskolen Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Figur 58 viser udviklingen i elevfraværet på Højagerskolen. Det samlede fravær var i 214/15 5,4 %. Det er et stort fald i forhold til året før, hvor det samlede fravær var 7,5 %. Fraværet er faldet i alle tre kategorier, men mest inden for det lovlige fravær. Samlet vurdering Elevfraværet er på alle parametre faldet og er under landsgennemsnittet på Øst, hvilket er tilfredsstillende. På Vest er alle tre parametre også bedret - men sygefraværet er fortsat over både lands- og kommunegennemsnittet. Dette skyldes konkrete enkeltsager med elever med meget stort fravær. Skolen vil forsat have stort fokus på, at alle elever møder i skole, og at vi følger de kommunale retningslinjer for, hvordan vi handler, når der er grund til bekymring omkring elevfravær. Et særligt fokus er der på udskolingseleverne men også mellemtrinnet, hvor de første tegn på skoletræthed og lignende viser sig. Ledelsen vil skabe procedurer på dette område. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 59
SKOLEN MESTRER FORNYELSE LÆRINGSLEDELSE PÅ ALLE NIVEAUER OG LEDELSE AF BØRNS LÆREPROCESSER I forbindelse med budget 212 er det for perioden 212-214 besluttet at afsætte 6 mio. kr. årligt til en visionspulje. For skoleåret 213/14 og 214/15 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at puljen skulle anvendes til at implementere det professionelle team på skolerne. Folkeskolereformen betyder en stor ændring af skolernes pædagogiske praksis, og samarbejde i professionelle team bliver et centralt omdrejningspunkt for forandringen af fokus fra undervisning til læring. Puljen blev fordelt på alle almenskoler efter antallet af medarbejdere. pædagogiske ledere vil modtage sparring og feedback på deres udøvelse af læringsledelse af distriktsskolelederen. De pædagogiske ledere står overfor at skulle ud i undervisningen og iagttage elevernes læring og i fællesskab med lærerne og pædagogerne drøfte og udvikle praksis. De pædagogiske ledere vil følge op med deltagelse i teammøder, teamudviklingsamtaler og have elevernes læring på fællesmøder i forskellige afskygninger. For de pædagogiske ledere i BFOen vil der blive igangsat et uddannelsesforløb i læringsledelse, der i høj grad vil supplere de interne tiltag i ledergruppen. Lærerne har deltaget i fællesmøde omkring synlig læring. Status på Skovvejens Skole Der er store udfordringer med at finde tiden til teamsamarbejdet indenfor rammerne af især lærernes arbejdstidsaftale. 31 timers tilstedeværelse på arbejdspladsen om ugen i gennemsnit begrænser muligheder for at teams reelt kan mødes. Kun få team vælger at bruge tid fra deres professionelle råderum til dette vigtige samarbejde. Næste skridt Hele ledelsen er på uddannelse i 215/16, således at vi får et fælles sprog og en platform at arbejde ud fra. De UDVIKLING AF PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE (PLC) Grundtanken i det pædagogiske læringscenter består i at samle skolens relevante ressourcer og ressourcepersoner på ét sted, og dermed kvalificere, koordinere og tydeliggøre indsatser og vejledning, eksempelvis indenfor læsning og digital dannelse. Dette er i Ballerup bl.a. sikret ved at supplere de oprindelige team af skolebibliotekarer med læse- og pædagogiske IT-vejledere på samtlige skoler. 6 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
Det pædagogiske læringscenter er en videreudvikling af de tidligere skolebiblioteker, og i 214 blev iværksat en to-årig handleplan for udviklingsprocessen. I nærværende kvalitetsrapport laves status, som bygger oven på den samlede status, som blev udarbejdet i foråret 215. Skolerne opstillede i januar 215 egne succeskriterier for den første del af udviklingsprocessen: Egebjergskolen: Vi ønsker at beskrive PLC på få linjer det som vi til enhver tid vil være kendt for Vi ønsker at blive klogere på elevplaner, så vi er i stand til at klæde lærerne på i tide, således at elevplanerne fremover indgår i årsplanlægningen Vi ønsker at afholde fælles temaeftermiddage med Højagerskolen, således at de to skoler påbegynder samarbejdet generelt samt specifikt omkring PLC Vi skal tænke ét PLC på to matrikler evt. via en koordinator på tværs Højagerskolen: Klargøre selvbetjening til skolestart 215/16 Få infoskærme i gang Afholde to temadage for lærere + evt. en med Egebjergskolen Succeskriterierne blev evalueret i august 215 og afløst af nye/justerede succeskriterier, som skal være opfyldt inden sommerferien i 216. Skovvejens Skoles nye succeskriterier Skolens nye succeskriterier er blandt andet at få implementeret tilbud i form af et allerede udarbejdet katalog set ud fra et perspektiv i skolens læringsmiljø. Tilbuddene skal implementeres i årsplanerne i et samarbejde mellem lærerteams på årgangene og PLC. Herunder er det PLC s opgave at varetage opgaven i at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Hensigten med kataloget er en tydeliggørelse og kvalificering af muligheder for indsatser, vejledning og implementering inden for forskellige fag og andre områder så som brug af digitale læremidler, multimodale platforme (herunder langsomt at få implementeret Meebook som en fælles læringsplatform), introduktion til materialesamlingen og ny litteratur med mere, for at eleverne kan opnå den bedst mulige læring. Vi er godt i gang med at udarbejde en ny struktur, hvor der er skabt rum for at mødes i PLC-teamet, hvor der udvikles og sammentænkes ét PLC på to matrikler i forbindelse med skolesammenlægningen. Der er udarbejdet en struktur for PLC s synlighed og mulighed for at være opsøgende i forhold til tilbud. Der er en løbende dialog med medarbejderne, i forhold til at høre hvilke behov de har. Vi overvejer, hvordan vi kan koble øvrige ressourcepersoner som internationale vejledere ind i teamet og oparbejde et større netværk i forbindelse med den åbne skole, hvor PLC tænkes ind som en samlende SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 61
enhed, man kan trække på. Vi skal have et samarbejde med kulturinstitutioner og Ballerup kommunes massive kultursamling og tænke kunsten ind i eksemplariske undervisningsforløb. Ledelsens strategiske overvejelser om PLC i skolen Skovvejens Skole arbejder ud fra Skole med Viljes vision om en højt præsterende og skabende skole, hvor alle børn lærer optimalt, skaber fællesskaber og mestrer fornyelse. For at imødekomme denne vision arbejder Skovvejens Skole i PLC-regi med læringsmålstyret undervisning i alle fag. Her har PLC på Øst og Vest blandt andet planlagt besøg af konsulenter udefra til introduktion og opstart i temaerne læringsmålstyret undervisning(lmu). I september var konsulent fra Undervisningsministeriet Charlotte Rytter på skolen i forhold til at opnå et fælles sprog og en fælles forståelse og få integreret den læringsmålstyrede undervisning i alle fag og alle undervisningsprojekter. Lærerne er igennem PLC blevet introduceret til EMU i forhold til værktøjer til planlægning af LMU, præsentation af læseplaner og vejledning for fagene, herunder læringsmål, færdigheds- og vidensmål, tegn på læring, aktivitetsbeskrivelse og evaluering. PLC arbejder i indeværende år med rammesætningen og strukturen for ovennævnte. Herudover deltager samtlige PLC-medarbejdere i læringsvejlederuddannelse til foråret, hvis formål er at udvikle den enkelte PLC-læringsvejleders kompetence til: Vejledning i forhold til elevers læringsudbytte igennem evaluering, testresultater samt fokusgruppeinterview med elever med mere. PLC og Digitaliseringsstrategien: Vi har i år nedsat tre udvalg, som skal være med til at implementere digitaliseringsstrategien på skolen: Et udvalg bestående af medlemmer fra skolebestyrelsen samt den IT-ansvarlige leder. Et IT-råd, som består af teknisk-administrativtpersonale, den administrative leder og en pædagogisk leder. Et udvalg bestående af IT-vejledere og en pædagogisk leder. IT-vejlederne sidder i PLC og arbejder løbende med at facilitere IT i alle skolens teams samt sørger for at understøtte IT-læringen i undervisningen og den understøttende undervisning. Vores indsatsområder for indeværende skoleår er bl.a. App-Writer som et danskprojekt på 2. årgang, Ipads i indskolingen, Chromebooks på mellemtrin, hvor der arbejdes med Googledocs. I udskolingen arbejdes med Google drev og anvendes pc-er og chromebooks for at skabe en varieret læring. Meebook skal faciliteres, og gennem superbrugerne vil vi igangsætte små projekter, som gør lærerne fortrolige med denne læringsportal. at vejlede lærere og pædagoger om undervisningens tilrettelæggelse at samarbejde med fagteams og fagudvalg om at udvikle undervisningen og højne elevernes læringsudbytte gennem synlig læring og målstyret didaktik at understøtte skoleudviklingen og koordinere indsatser på skolen PLC medvirker til at styrke børnenes faglighed blandt andet ved at have fokus på den didaktiske vejledning i forhold til målstyret undervisning og synlig læring. 62 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
HOLDDANNELSESTIMER Kommunalbestyrelsen har afsat 6 mio. kr. fra skoleåret 214/15 til styrkelse af holddannelse. Bevillingen skal være med til at sikre opnåelse af folkeskolereformens mål. Anvendelse af midlerne i skoleåret 214/15 Da specielt Øst var voldsomt ramt af lærerfravær sidste år grundet problemer i det psykiske arbejdsmiljø, er rigtig mange holddannelsestimer blevet brugt til hele klasser, hvorved det ikke har haft den ønskede effekt. Det er umiddelbart svært under de givne omstændigheder at se eller udtale sig om virkningerne af holddannelses timer. Næste skridt En langt mere systematisk brug af holddannelsestimerne. I indeværende år er en del af timerne henlagt til ressourcecenteret, som så fordeler disse efter aktuelle behov. Herudover bruger vi timer i de mere løse/kreative fag, hvor det kan være vanskeligt at nå hele vejen rundt som enelærer. KOMPETENCEUDVIKLING Kompetencedækning Regeringen og KL har aftalt, at der skal være fuld kompetencedækning i 22. Dvs. at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer 32. Kompetencedækningen skal løftes til mindst 85 % i 216, mindst 9 % i 218 og 95 % i 22. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Frem til 22 er kompetencedækning et obligatorisk tema i kvalitetsrapporten. Egebjergskolen I Figur 59 kan man se, at Egebjergskolen i skoleåret 214/15 endnu ikke levede op til målsætningen om fuld kompetencedækning, og der er et stykke op til målet på 85% i 216. Efter en fremgang fra skoleåret 212/13 til 213/14 er kompetencedækningsgraden faldet i skoleåret 214/15. Figur 59: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Procent 1 8 6 4 Egebjergskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 66,1% 72,4% 66,7% 212/13 213/14 214/15 32 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 63
Figur 6: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Procent 1 8 6 4 Højagerskolen Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 2 91,5% 9,3% 78,2% 212/13 213/14 214/15 Højagerskolen I Figur 6 kan man se, at der på Højagerskolen er sket et fald i kompetencedækningsgraden fra 213/14 til 214/15. Skolen lå i 214/15 dog stadig over kommunegennemsnittet. Samlet opsamling Skovvejens Skole I foråret 215 blev tilrettelagt en samlet systematisk kompetenceafklaring for lærere på alle Ballerups folkeskoler i fagene: dansk.-6.kl., dansk 4.-1.kl., matematik.-6.kl., matematik 4.-1.kl., engelsk, tysk, historie og biologi. Efter skolelederens vurdering er et antal lærere blevet indstillet til kompetenceafklaring i UCC-regi. I alt er 15 lærere i Ballerup Kommune blevet kompetenceafklaret af UCC og har fået en vurdering af deres undervisningskompetenceniveau i det pågældende fag, som de underviser i, men ikke har formel undervisningsuddannelse i. Kompetencedækningen på Skovvejens Skole er generelt for lav. Noget af dette skyldes de to gamle skolers struktur med årgangsteam, hvor få lærere dækker alle årgangens fag. Dette princip er i modsætning til kompetencedækning i alle fag. Hertil kommer, at der er linjefag, vi er underrepræsenteret i. Det forsøger vi at tage højde for ved nyansættelser, men det har vist sig, at der er fag, som det er svært at tiltrække kvalificerede ansøgere til. Skolens overvejelser og handlinger Hovedfag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik/kemi vil blive prioriteret først ved besættelse/fagfordeling. Vi er i overvejelser omkring strukturen med låste årgangsteam på bekostning af linjefagsdækning. Der skal pågå en kvalificering blandt medarbejderne i de hovedfag, som er for svagt repræsenteret. Denne screening er herefter et redskab for skolens ledelse til at vurdere både den enkelte lærers og skolens samlede kompetencebillede og på den baggrund træffe beslutninger og aftaler med lærerne. 64 SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215
ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER 216 Skovvejens Skole anerkendes for > Flot samarbejde omkring skabelsen af ledelsesteamet med tydelig retning og tydelige fælles mål. > Fokus på en fusion til gavn for eleverne > At have taget de første skridt i forhold til at skabe én ny fælles og rigtig god skole for alle børn. > At have nedbragt elevfraværet > At have forbedret den sociale kapital Skovvejens Skole får følgende anbefalinger: > Stil høje forventninger til alle børn flere elever skal blive dygtige og præstere bedre: andelen af de allerdygtigste elever skal øges og elevernes faglige trivsel skal øges. > Eleverne skal være klar til ungdomsuddannelse efter 9. klasse: alle elever skal til afgangsprøve i alle fag efter 9. klasse, flere elever skal have mindst 2 i både dansk og matematik og flere elever skal gå direkte i ungdomsuddannelse. > Styrk den sammenhængende skoledag om kerneopgaven vedr. børns læring: udbyg teamsamarbejdet på årgangen og udbyg det forpligtende samarbejde. Hav især fokus på samarbejdet med klubben, men også med andre faggrupper, der arbejder sammen om opgaven i skolen. Tænk nyt, så alle kan agere som professionelle og relevante. > Sæt fokus på elevinddragelse og elevmedindflydelse. Næste trivselsmåling skal være markant inden for læringsledelse. SKOVVEJENS SKOLE KVALITETSRAPPORT 215 65
BILAG BILAG 1 Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold, da det også kan være et udtryk for tilfældig variation. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst 3 altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitskarakterer end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret billede af en skoles niveau målt på karakterer. I tabellen ses den beregnede socioøkonomiske reference samt forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme Vær opmærksom på, at usikkerhedsintervallet kan være større eller mindre, afhængigt af hvor mange elever der går på skolen. For eksempel kan en forskel på 1, mellem prøvekarakteren og den socioøkonomiske reference være statistisk signifikant på en skole med mange elever, mens en tilsvarende forskel ikke nødvendigvis er statistisk signifikant på en skole med får elever. Det skyldes, at risikoen for tilfældig variation bliver større, jo færre elevers karakterer der indgår i beregningerne. Modellen bag den socioøkonomiske reference Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med UVM og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistik model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. På baggrund af modellen beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Kilde: Ovenstående er et sammenskriv af læsevejledningen fra Danmarks IT-center for uddannelse og forskning (UNI-C): Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning. 3 Alle indikatorer: køn, alder, herkomst og oprindelsesland, forældrenes højeste fuldførte uddannelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus, forældrenes bruttoindkomst, forældrenes ledighedsgrad, familietype, antal børn og placering i børneflokken 66 SKOVVEJENS SKOLE BILAG 215
BILAG 2 Spørgsmålene i trivselsmålingen Spørgsmål til elever i 4.-9. klasse Rækkefølge Spørgsmål Indikator, som spørgsmålet indgår i 1 Er du glad for din skole? Social trivsel 2 Er du glad for din klasse? Social trivsel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller Øvrige spørgsmål sure. 4 Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Øvrige spørgsmål 5 Kan du koncentrere dig i timerne? Faglig trivsel 5 Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. Øvrige spørgsmål 6 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du Faglig trivsel prøver hårdt nok? 7 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Faglig trivsel 9 Føler du dig ensom? Social trivsel 1 Hvor tit har du ondt i maven? Øvrige spørgsmål 11 Hvor tit har du ondt i hovedet? Øvrige spørgsmål 12 Er du bange for at blive til grin i skolen? Social trivsel 13 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Social trivsel 14 Er du blevet mobbet i dette skoleår? Social trivsel 15 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Øvrige spørgsmål 16 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, Støtte og inspiration i undervisningen hvad I skal arbejde med i klassen? 17 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt Faglig trivsel koncentrere mig igen. 18 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt Ro og orden ro. 19 Er undervisningen kedelig? Støtte og inspiration i undervisningen 2 Er undervisningen spændende? Støtte og inspiration i undervisningen 21 Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre Øvrige spørgsmål noget for, at det bliver spændende. 22 Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan Øvrige spørgsmål jeg selv gøre noget for at komme videre. 23 Møder dine lærere præcist til undervisningen? Ro og orden 24 Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? Ro og orden 25 Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Ro og orden 26 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Faglig trivsel SKOVVEJENS SKOLE BILAG 215 67
27 Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som Støtte og inspiration i undervisningen virker godt? 28 Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Faglig trivsel 29 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Faglig trivsel 3 Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Faglig trivsel 31 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Støtte og inspiration i undervisningen 32 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, Støtte og inspiration i undervisningen når jeg har brug for det. 33 Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Social trivsel 34 Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Social trivsel 35 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Social trivsel 36 Andre elever accepterer mig, som jeg er. Social trivsel 37 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i Støtte og inspiration i undervisningen undervisningen. 38 Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Øvrige spørgsmål 39 Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Øvrige spørgsmål 4 Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Øvrige spørgsmål Trivselsspørgsmål.-3. klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Føler du dig alene i skolen? 4. Kan du lide pauserne i skolen? 5. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 6. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 7. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 8. Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 9. Er du god til at løse dine problemer? 1. Kan du koncentrere dig i timerne? 11. Er du glad for dine lærere? 12. Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 13. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 14. Er timerne kedelige? 15. Lærer du noget spændende i skolen? 16. Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 17. Har du ondt i maven, når du er i skole? 18. Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 19. Er jeres klasselokale rart at være i? 2. Er toiletterne på skolen rene? 68 SKOVVEJENS SKOLE BILAG 215
SKOVVEJENS SKOLE BILAG 215 69