VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE
VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune. Vandhandleplanen implementer statens Vandplan for hovedopland 2.4 Køge Bugt. Baggrunds materiale Forsidefoto Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kalveboderne. OFFENTLIG HØRING Forslag til Hvidovre Kommunes vandhandleplan har været i offentlig høring fra den 16. juni 2012 frem til den 31. august 2012. VEDTAGELSE På baggrund af de indkomne indsigelser er Vandhandleplanen ændret på mindre betydende punkter og i den form vedtaget af Hvidovre Kommunalbestyrelse den XXXXX KLAGEVEJLEDNING Hvidovres endelige Vandhandleplan kan påklages frem til den 22. januar 2013. Eventuel klage skal sendes til: teknik@hvidovre.dk eller med brev til: Hvidovre Kommune Tekniske Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre.
HVIDOVRE KOMMUNE BilagØU_121210_pkt.16_01
HVIDOVRE KOMMUNE BilagØU_121210_pkt.16_01 INDHOLD 1. Sammenfatning af vandhandleplanen for Hvidovre Kommune 1 2. Indledning 3 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter 5 3. Baggrund for statens vandplaner 6 3.1 Miljømålsloven 6 3.2 Kommunale vandhandleplaner 6 3.3 Vandløb 7 3.4 Søer 7 3.5 Kystvande 7 3.6 Grundvand 7 3.7 Vandplanens indsatskrav 8 4. Resume af vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt 9 4.1 Vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt 10 4.1.1 Miljømål for vandløb og søer 12 4.1.2 Miljømål for grundvandsforekomster 12 4.1.3 Miljømål for kystvande 13 4.1.4 Vandområdernes nuværende tilstand 15 4.1.5 Påvirkninger 18 4.1.6 Indsatsbehov og indsatsprogram 19 4.2 Link til vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt 21 5. Indsatsprogram for Hvidovre Kommune 22 5.1 Statens indsatsprogram 22 5.2 Strategiplan for kloakforsyningen 2007 23 5.3 Prioritering af indsatser 24 6. Øvrige indsatser i Hvidovre Kommune 26 6.1 Grundvandsbeskyttelse 26 6.1.1 Boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) 26 6.1.2 Varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg - ATES 27 6.1.3 Lodrette jordvarmeanlæg 28 6.2 Badevandsprofil 29 7. Forholdet til anden relevant planlægning 30 7.1 Kommuneplanen 30 7.2 Spildevandsplanen 31 7.3 Vandforsyningsplanen 31 7.4 Klimatilpasningsplan 31 7.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 31 7.6 Relation til NATURA 2000-handleplan 33 7.7 Risikostyringsplaner for oversvømmelser 33 7.8 Tværkommunale samarbejder/snitflader 33
1 1. SAMMENFATNING AF VANDHANDLEPLANEN FOR HVID- OVRE KOMMUNE Hvidovre Kommunes vandhandleplan oversætter den statslige vandplans indsatsprogram til planlagte handlinger. Statens vandplaner skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, så vandet kan flyde rent og naturligt igennem det danske landskab. Vandplanen skal ifølge EU s vandrammedirektiv 1 sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet "god tilstand" inden udgangen af 2015. I Hvidovre Kommune findes der følgende vandområder omfattet af vandplanen: Harrestrup Å (geografisk placeret i Københavns Kommune, men regnvandsbetingede overløb fra Hvidovre Kommunes kloaksystem udleder til Harrestrup Å) Fæstningskanalen Grundvandsforekomster Kalveboderne og Køge Bugt Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have, og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. I Hvidovre Kommunes første vandhandleplan er der fokus på at få gennemført det indsatsprogram, som statens vandplan har fastlagt for 1. planperiode. Vandområde Harrestrup Å Fæstningskanalen (kunstigt anlagt sø) Grundvandsforekomster Kalveboderne (Kystvande) Køge Bugt (Kystvande) Miljømål, se Figur 6 og Figur 7 God økologisk tilstand (faunaklasse 4) Godt økologisk potentiale (faunaklasse 4) Godt økologisk potentiale God kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand God økologisk tilstand God økologisk tilstand Nuværende tilstand se Figur 10 og Figur 11 Indsatsbehov 2015 Indsatsbehov 2021 Moderat økologisk tilstand Delmål omfatter gen- Opfyldelse af fuldt mil- (faunaklasse 3) nemførelse af indsatjømål er udsat til 2021 samt ringe økologisk ser over for udledning pga. uforholdsmæssigt tilstand (faunaklasse 2) af 40 % spilde- store omkostninger vand fra regnvandsbetingede overløb Moderat økologisk potentiale Opfyldelse af miljømål - udsat til 2021 pga. manglende viden Ringe kemisk tilstand Opfyldelse af miljømål og ringe kvantitativ tilstand - udsat til 2021 pga. manglende viden Ikke klassificerbar Delmål omfatter gennemførelse af indsatser over for udledning af kvælstof fra bl.a. regnvandsbetingede overløb Opfyldelse af fuldt miljømål er udsat til 2021 pga. mangler viden omkring bl.a. omkostningseffektive virkemidler Moderat økologisk tilstannemførelse Delmål omfatter gen- Opfyldelse af fuldt milser af indsatjø er udsat til 2021 over for udledning pga. mangler viden af kvælstof fra omkring bl.a. omkost- bl.a. regnvandsbetingede ningseffektive virkemidler overløb 1 EU kommissionens direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000
2 I ovenstående tabel ses det samlede indsatsprogram for Hvidovre Kommune. I 1. planperiode er indsatskravene i vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt til Hvidovre Kommune således begrænset til at håndtere 18 regnvandsbetingede overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne. For alle vandområder er fuld målopfyldelse udsat til næste planperiode (2015-2021). Hvidovre Kommune har prioriteret at gennemføre indsatserne over for de 18 regnvandsbetingede overløb som vist på nedenstående figur. Figur 1 Prioritering af indsatserne over for de 18 regnvandsbetingede overløb i Hvidovre Kommune.
3 2. INDLEDNING Hvidovre Kommunes vandhandleplan er det dokument, der oversætter den statslige vandplans indsatsprogram til planlagte handlinger i Hvidovre Kommune. Vandhandleplanen er en overordnet plan, og den skal ikke pege på specifikke projekter/handlinger på ejendomsniveau. I denne vandhandleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt og dens indsatsprogram vil blive realiseret indenfor Hvidovre Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet (Køge Bugt). Figur 2 viser vandområderne i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en 6-årig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Hvidovre Kommune vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015, jf. Figur 3. Figur 2: Vandområder i Hvidovre. Hvidovre Kommunes østlige kommunegrænse løber langs med Harrestrup Å, men åen er geografisk placeret i Københavns Kommune.
4 Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 2, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven 3. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats ( 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning ( 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter ( 4. stk. 2) Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanen. Forslaget til kommunens vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Hvidovre Kommune tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse, se Figur 3. Figur 3: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til vedtagelse af kommunens vandhandleplan. De statslige vandplaner blev vedtaget 22. december 2011. I forbindelse med udarbejdelsen af samtlige statslige vandplaner har staten foretaget en strategisk miljøvurdering. Da vandhandleplanen for Hvidovre Kommune alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger for vandområde 2.4 Køge Bugt, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 4. Faktaboks Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. 1. vandplanperiode udløber 22. december 2015. 2 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 "Bekendtgørelse af lov om kommunalbestyrelsen vandhandleplaner". 3 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder" (Miljømålsloven). 4 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer".
5 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Hvidovre Kommune er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner, jf. miljømålslovens 3, stk. 2. Hvidovre Kommunes råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen. F.eks. er prioriteringen af indsatserne til debat, men vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres inden for rammerne af vandplanen. OFFENTLIG HØRING Forslag til Hvidovre Kommunes vandhandleplan har været i offentlig høring fra den 16. juni 2012 og frem til den 31. august 2012. Indkomne bemærkninger og indsigelser er efterfølgende behandlet og i det omfang, de har afstedkommet ændringer i Vandhandleplanen, er disse indarbejdet forud for den politiske vedtagelse. Der har ikke været andre berørte kommunalbestyrelser, der har modsat sig Hvidovres Vandhandleplan, lige som Naturstyrelsen angiver, at Vandhandleplanen lever op til Miljømåslovens krav. Da det samtidigt vurderes, at de foretagne ændringer i Vandhandleplanen primært er af redaktionel karakter er Miljømålslovens procedurer før vedtagelse i Kommunalbestyrelsen fulgt. VEDTAGELSE Hvidovre Kommunalbestyrelse har den XXXX vedtaget Hvidovre Kommunes vandhandleplan. Klageberettigede kan påklage Vandhandleplanen frem til den 22. januar 2013. KLAGEVEJLEDNING Enhver, der efter Miljømålslovens 55 er klageberettiget i forhold til vedtagelsen af Hvidovres Vandhandleplan kan inden 4 uger efter planen er offentligt bekendtgjort indgive en skriftlig klage. Klagefristen udløber den 22. januar 2013. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af Miljømålsloven, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort - svarende til 25. juni 2013. Klager kan inden den??.???.???? fremsendes til: teknik@hvidovre.dk eller med brev til: Hvidovre Kommune Tekniske Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre.
6 3. BAGGRUND FOR STATENS VANDPLANER Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. 3.1 Miljømålsloven Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven udstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale vandhandleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale vandhandleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser, som viste kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have, og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 3.2 Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale vandhandleplaner, og disse skal beskrive, hvordan den enkelte kommune vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Kommunernes vandhandleplaner skal forklare, hvordan målsætningerne i vandplanerne opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i år 2015. Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal jf. Tabel 1 højst være en svag afvigelse.
7 Tabel 1: Vandplanens målsætning for vandområderne, udarbejdet på baggrund af det europæiske økologiske kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner samt ansvaret for, at indsatserne bliver gennemført. 3.3 Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) jf. Tabel 2. Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), hvor 7 er den bedste tilstand og 1 den dårligste tilstand. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 5 5 4 3.4 Søer Søernes indhold af klorofyl A (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. 3.5 Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. 3.6 Grundvand En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder de miljømål, som er fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet.
8 Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden ikke må medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god økologisk tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Vandplanerne indeholder også mål og kriterier for vurdering af grundvandets kvalitative tilstand, dvs. forureningsmæssige tilstand, herunder naturlige forekommende problemstoffer. Miljømålet for grundvandsforekomsterne er, at de skal have god tilstand kvalitativt og kvantitativt eller under et: God økologisk tilstand i 2015, jf. Tabel 3. Tabel 3: Vandplanens målsætninger for grundvandsforekomster er samlet god økologisk tilstand, jf. Tabel 1. Grundvandsforekomster Vandmængder Kemi Samlet tilstand God kvantitativ tilstand God kvalitativ tilstand God økologisk tilstand Inden for Hvidovre Kommune findes der 2 grundvandsforekomster, men i første planperiode indeholder statens vandplan ingen indsatser i forhold til grundvandets kvantitative og kvalitative tilstand. 3.7 Vandplanens indsatskrav Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 5. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen over for drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 5 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet.
9 4. RESUME AF VANDPLANEN FOR VANDOMRÅDE 2.4 KØGE BUGT Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Hvidovre Kommune er omfattet af vandområde 2.4 Køge Bugt, jf. Figur 4. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Figur 4: Hvidovre Kommune er beliggende i vandområde 2.4 Køge Bugt. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger.
10 Figur 5: Vandområder i Hvidovre Kommune, der indgår i statens vandplan for vandområde 2.4 Køge Bugt. 4.1 Vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt For at sikre den bedst mulige sammenhæng og forståelse mellem den statslige vandplan og kommunens vandhandleplan er der her indarbejdet et resume af den statslige vandplan for vandområde 2.4 Køge Bugt med vægt på en beskrivelse af vandområderne i Hvidovre Kommune og de krav og indsatser, der skal til, for at vandområderne kan opfylde deres miljømål. I Hvidovre Kommune findes der følgende vandområder, jf. Figur 5: Harrestrup Å (målsat vandløb geografisk placeret i Københavns Kommune). Der skal ikke være fuld målopfyldelse i 1. planperiode, men der skal gennemføres indsatser over for udledning af spildevand fra de regnvandsbetingede overløb. Den fulde målopfyldelse er udsat til 2021, da det er vurderet, at det vil kræve uforholdsmæssige store omkostninger at nå målet tidligere. Fæstningskanalen (mål sat sø) fredet militærteknisk anlæg (kunstigt anlagt søer). Fristen for opfyldelsen af miljømål er udsat til 2021 pga. manglende viden om den aktuelle tilstand og påvirkning af vandkvaliteten.
11 Grundvandsforekomster (DK 2.4.1.1 Køge Sand (terrænnært sand) og DK 2.4.2.1 Køge Kalk (regionalt kalkmagasin). Fristen for opfyldelse af miljømål er udsat til 2021 pga. manglende viden omkring effekt på overfladevandsforekomster. Kalveboderne og Køge Bugt (Kystvande, der grænser op til Hvidovre kommune). Der skal ikke være fuld målopfyldelse i 1. planperiode, men der skal gennemføres indsatser over for udledning af kvælstof fra bl.a. de regnvandsbetingede overløb. Den fulde målopfyldelse er udsat til 2021, da der mangler viden omkring bl.a. omkostningseffektive virkemidler og Kalvebodernes aktuelle tilstand. Vandplanen har fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand i Hvidovre Kommune. Alle forekomsterne er udpeget med miljømålet "god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale", jf. Figur 6. Fristen for opfyldelse af det samlede mål om god tilstand er udsat til 2. planperiode 2021, mens delmålet for udledning af regnvandsfortyndet spildevand til Harrestrup Å skal være opfyldt i 2018. Figur 6: Vandplanens miljømål for vandløb og søer på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks. God økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale er i denne vandplan fastsat ud fra det europæiske økologiske kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Alle vandområderne i Hvidovre Kommune skal opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale ifølge vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt.
12 4.1.1 Miljømål for vandløb og søer Miljømål for vandløb og søer omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand, hvilket betyder at målene for både kvaliteten, vandmængden samt de fysiske forhold skal være opfyldt. Vandløb og søer i Hvidovre Kommune skal opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb og søer, der er udpeget som stærkt modificerede/kunstigt anlagt opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. God økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale er i denne vandplan fastsat ud fra Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), jf. Tabel 2. Harrestrup Å systemet på grænsen til Hvidovre Kommune skal opnå faunaklasse 4, jf. Figur 7. Figur 7: Vandplanens miljømål for vandløbstrækninger i Hvidovre Kommune er udarbejdet på baggrund af faunaklasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). 4.1.2 Miljømål for grundvandsforekomster Miljømålene for grundvandsforekomsterne i Hvidovre Kommune er, at de skal have god tilstand kvalitativ og kvantitativt eller under et: God økologisk tilstand, jf. Vandrammedirektivet. De kvantitative miljømål for grundvandsforekomster er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, søer og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål. Følgende kriterier er brugt: Vandbalance
13 I grundvandsforekomster må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode som udgangspunkt ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35% af grundvandsdannelsen, hvilket vil sige, at der kun må indvindes 35% af den mængde grundvand, der dannes i området. Overudnyttelse af grundvandsressourcen til vandindvinding kan, hvor der er hydraulisk forbindelse mellem grundvand og overfladevand, føre til mangel på vand eller udtørring i vand- og vådområder med påvirkning af plante- og dyrelivet til følge. En overudnyttelse af grundvandsressourcen kan også medføre en forringelse af grundvandets kvalitet. Der sker en mulig overudnyttelse af ressourcen på mere end cirka 35% for grundvandsforekomsten DK 2.4.1.1. Undtagelsesbestemmelserne om målopfyldelse anvendes for vandbalancen, da der i de overudnyttede grundvandsforekomster mangler tilstrækkelig viden omkring effekt på overfladevandsforekomster. Nedenstående øvrige retningslinjer for grundvand skal dog også overholdes. Påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper Grundvandsstanden må ikke være påvirket af menneskeskabte ændringer så: Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der direkte er afhængige af grundvandsforekomsten For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandføring på mere end 5% til 25%. For størstedelen af Harrestrup Å-systemet på grænsen til Hvidovre Kommune er det i vandplanen vurderet, at der skal ske en konkret vurdering af den påvirkning, den almene vandforsyning har på vandføringen i vandløbene, jf. Figur 8. Denne vurdering vil blive foretaget af Hvidovre Kommune i forbindelse med fornyelse af indvindingstilladelserne til kommunens almene vandværk. På den nederste strækning af Harrestrup Å, hvor der ikke findes boringer til almen vandforsyning, er kravet sat til, at vandindvindingen maksimalt må påvirke vandføringen med 25 %. På den nederste delstrækning af Harrestrup Å er vandføringen i åen styret af vandstanden i Kalveboderne (havniveau), og ikke af grundvandsforhold i området. 4.1.3 Miljømål for kystvande Miljømålet for kystvande omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. De marine vandområder i Hovedvandopland Køge Bugt fastsættes med miljømålet god økologisk tilstand. Miljømål for god økologisk tilstand er i den første vandplan alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I lavvandede områder som bl.a. Kalveboderne, kan dybdegrænsen for ålegræssets udbredelse ikke fastlægges. Det betyder, at andre parametre som fx indhold af forureningsstoffer bliver afgørende for, om miljømålet er opfyldt. Der er ikke i den første vandplanperiode sat grænser for disse parametre.
14 Figur 8: Vandplanens miljømål for maksimal reduktion af vandføringen i vandløb på grænsen til Hvidovre Kommune set i forhold til områdets vandindvinding. I store dele af Harrestrup Å-systemet bygger miljømålet på, at der skal foretages en konkret vurdering, da der foregår indvinding til almen vandforsyning i området. Den konkrete vurdering vil blive foretaget, når kommunerne skal forny indvindingstilladelserne til de almene vandværker i området. På den nederste strækning af Harrestrup Å, hvor der ikke findes boringer til almen vandforsyning er kravet sat til at vandindvindingen maksimalt må påvirke vandføringen 25%. Vandplanens miljømål for vandforekomsterne i Hvidovre Kommune Harrestrup Å (geografisk placeret i Københavns Kommune) Harrestrup Å-systemet behandles i vandplanen som et målsat vandløb, hvor der skal opnås god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 4, jf. Figur 7. Fæstningskanalen Den del af Fæstningskanalen, der er beliggende i Hvidovre Kommune, behandles i vandplanen som én kunstigt anlagt sø, jf. Figur 9. Miljømålene for Fæstningskanalen er i vandplanen fastlagt til godt økologisk potentiale (mængden af alger), jf. Figur 6. Grundvandsforekomster Grundvandsforekomsterne i Hvidovre Kommune behandles i vandplanen som et regionalt kalkmagasin (DK 2.4.2.1 - Køge Kalk) samt et terrænnært sandmagasin (DK 2.4.1.1 Køge Sand). Grundvandsforekomsterne skal opnå både god kvantitativ tilstand og god kvalitativ tilstand, samlet set god økologisk tilstand.
15 Figur 9: Vandplanens udpegning af kunstige og modificerede søer og vandløb i Hvidovre Kommune. Kalveboderne og Køge Bugt (Kystvande, der grænser op til Hvidovre Kommune) Kystvandene i Hovedopland 2. 4 Køge Bugt består af det lavvandede område Kalveboderne og Køge Bugt, der strækker sig fra Dragør til Store Heddinge. Kystvandene skal samlet set opnå god økologisk tilstand (udbredelsen af ålegræs). 4.1.4 Vandområdernes nuværende tilstand Vandområdernes nuværende tilstand er klassificeret ud fra de samme principper, som er anvendt i forhold til at fastlægge miljømålene for de enkelte vandområder, jf. Tabel 1 og Tabel 2. Harrestrup Å (geografisk placeret i Københavns Kommune) Den nuværende tilstand i vandløbssystemet er i vandplanen vurderet til moderat økologisk tilstand svarende til faunaklasse 3 på den nordligste strækning af vandløbssystemet langs Hvidovre Kommune, mens den sydligste strækning langs kommunen har ringe økologisk tilstand svarende til faunaklasse 2, se Figur 10 og Figur 11.
16 Figur 10: Vandløb og søers nuværende økologiske tilstand i Hvidovre Kommune.. Fæstningskanalen Den nuværende tilstand i Fæstningskanalen er i vandplanen vurderet til moderat økologisk potentiale på baggrund af mængden af alger, og at der er tale om en kunstigt anlagt sø, se Figur 10. Grundvandsforekomster Grundvandsforekomsterne i Hvidovre Kommune har generelt ringe tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative tilstand beskrives ved vandbalance og påvirkning af overfladevand, samt om der er tegn på saltvandindtrængning i grundvandsressourcen. Den nuværende kvantitative vurdering for de 2 grundvandsforekomster I Hvidovre fremgår af Tabel 4.
17 Tabel 4: Den nuværende kvantitative tilstand for grundvandforekomsterne, der dækker Hvidovre Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Hvidovre Kommune. Forekomst Vandbalance Tilstand ift. påvirkning af overfladevand Saltvandsindtrængning DK 2.4.1.1 Køge Sand Ringe God God Ringe DK 2.4.2.1 Køge Kalk* Ringe God God Ringe * Hvidovre Vandforsyning indvinder fra denne forekomst Samlet kvantitativ tilstand Kriterier for acceptabel indvinding i statens vandplan tager udgangspunkt i, at indvindingen skal være bæredygtig. I grundvandsforekomster må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode som udgangspunkt ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Overudnyttelse af grundvandsressourcen til vandindvinding kan, hvor der er hydraulisk forbindelse mellem grundvand og overfladevand, føre til mangel på vand eller udtørring i vand- og vådområder med påvirkning af plante- og dyrelivet til følge. En overudnyttelse af grundvandsressourcen kan også medføre en forringelse af grundvandets kvalitet (f.eks. øget kloridindhold grundet saltvandsindtrængning). Den kvalitative tilstand af grundvandsforekomsterne er vurderet på baggrund af fund af pesticider, klorede opløsningsmidler, phenoler og BTEX m.m., nitrat, naturlige indvindingsrelaterede stoffer (bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat) samt naturlige baggrundsstoffer (NVOC, arsen og kalium). For pesticider og nitrat anvendes grundvandskvalitetskriterierne, mens der for de øvrige stoffer anvendes drikkevandskriterier. Den nuværende kvalitative vurdering af de 2 grundvandsforekomster i Hvidovre Kommune fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Den nuværende kvalitative tilstand for grundvandsforekomsterne, der dækker Hvidovre Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Hvidovre Kommune. DK 2.4.1.1 Køge Sand DK 2.4.2.1 Køge Kalk *** Forekomst Pesticider Klorede opløsningsmidler Phenoler, BTEX mm. Nitrat Ringe Ringe God God God God Ringe Ringe God God Ringe God *Bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat **NVOC, arsen og kalium *** Hvidovre Vandforsyning indvinder fra denne forekomst Naturlige Naturlige indvindingsrelaterede stoffer* baggrunds stoffer** I begge grundvandsforekomster er der fundet miljøfremmede stoffer især klorede opløsningsmidler og pesticider, hvilket medfører, at forekomsterne har en ringe kvalitativ tilstand. På baggrund af vurderingerne af grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative (kemiske) tilstand, kan den nuværende samlede tilstandsvurdering opgøres, som det fremgår af Tabel 6. Tabel 6: Den samlede nuværende og fremtidige (2015) tilstandsvurdering for de 2 grundvandsforekomster, der dækker Hvidovre Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Hvidovre Kommune. Forekomst Nuværende tilstand = forventet tilstand i 2015 Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Samlet tilstand DK 2.4.1.1 Køge Sand Ringe Ringe Ringe DK 2.4.2.1 Køge Kalk* Ringe Ringe Ringe * Hvidovre Vandforsyning indvinder fra denne forekomst
18 Figur 11: Vandløbstrækningernes nuværende økologiske tilstand i Hvidovre Kommune. Tilstanden er klassificeret på baggrund af Dansk Vandløbs Fauna Indeks, som i Tabel 2 bliver koblet med det europæiske kvalitetsindeks. Vandløbstrækningerne i Hvidovre Kommune er klassificeret lavere end det miljømål, som statens vandplan har sat, jf. Figur 7, hvilket betyder, at der skal gøres en indsats for at opfylde miljømålene. Kystvande, der grænser op til Hvidovre Kommune Tilstanden for kystvandene er i denne vandplanperiode alene baseret på udbredelsen af ålegræs. Den nuværende tilstand for kystvandene er i vandplanen vurderet til moderat økologiske tilstand for Køge Bugt, mens det i denne første vandplan ikke har været muligt at fastlægge den nuværende tilstand for Kalveboderne. 4.1.5 Påvirkninger Vandplanens indsatsprogram fastlægger retningslinjerne for den indsats, der skal gennemføres frem til 2015. For at opgøre behovet for indsatser beskrives først påvirkningerne af de enkelte vandområder. Påvirkningen beskrives som den nuværende påvirkning (2005-2010), dels som den fremskrevne påvirkning i 2015, når effekterne af allerede besluttede tiltag er indregnet (baseline 2015).
19 Figur 12: Påvirkninger af vandområderne i Hvidovre Kommune. Det er ikke alle de regnvandsbetingede overløb, der udleder direkte til områdets recipienter. Udledningen sker via større regnvandsledninger eller spildevandstekniske anlæg, der leder vandet til recipient. Regnvandsbetingede udledning til Harrestrup Å og Kalveboderne Udledninger fra fælleskloakerede områder er overløb fra spildevandssystemer under kraftig regn, hvor kloaksystemet ikke er konstrueret til at aflede alt regnvand og spildevand. Der sker således overløb fra de regnvandsbetingede overløb/bassiner til nærliggende vandområder. Det aflastede vand, der er en blanding af spildevand og regnvand, indeholder forurenende stoffer som organisk materiale, fosfor, kvælstof, ammoniak, bakterier og vira samt en række miljøfremmede stoffer. 4.1.6 Indsatsbehov og indsatsprogram Indsatsbehovet opgøres på baggrund af forskellen mellem den fremskrevne tilstand i 2015 og den tilstand, som vandområderne skal have for at opfylde miljømålene. Med udgangspunkt i de i vandplanen fastelagte miljømål og opgørelser af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i 1. vandplanperiode blevet fastlagt i forhold til, hvad der er realistisk at gennemføre i 1. planperiode, samt om der har været tilstrækkeligt med viden og data til rådighed. Det betyder, at der er indført en del undtagelser fra opfyldelse af miljømålet i 1. planperiode, jf. Figur 13. Det betyder blandt andet, at statens vandplan kun indeholder indsatser over for regnvandsbetingede overløb i Hvidovre Kommune i 1. planperiode.
20 Figur 13: Vandplanens indsatsprogram og prioriteringer i Hvidovre Kommune. For Hvidovre Kommune er der tale om 18 regnvandsbetingede overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne. Harrestrup Å (geografisk placeret i Københavns Kommune) Opfyldelse af miljømålet for Harrestrup Å det vil sige at bringe vandløbet fra moderat til god økologisk tilstand og dermed fra faunaklasse 3 til 4 samt fra ringe tilstand og dermed fra faunaklasse 2 til 4, vurderes at kræve uforholdsmæssige store omkostninger, og er dermed udsat til 2. planperiode (2021). Det betyder, at indsatsprogrammet i 1. planperiode udelukkende omfatter gennemførelse af indsatser over for udledning af spildevand fra 18 regnvandsbetingede overløb, der alle udleder til Harrestrup Å og Kalveboderne. Fæstningskanalen Opfyldelse af miljømål for Fæstningskanalen er udsat til 2021 på grund af manglende viden om den aktuelle tilstand og påvirkning af vandkvaliteten i de kunstigt anlagte søer. Grundvandsforekomster Indsatsen rettes i 1. planperiode mod opfyldelse af miljømål for vandløb, da der generelt er behov for en nøjere beskrivelse af kontakten mellem grundvand og søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode (2021). Der er ingen ind-
21 satser i Hvidovre Kommune i forhold til at opfylde kravene om vandføring i Harrestrup Å i 1. vandplanperiode. Kystvande (Kalveboderne og Køge Bugt, der grænser op til Hvidovre Kommune) Opfyldelse af det fulde miljømål for kystvandene er udsat til 2021 på grund af manglende viden omkring fastlæggelse af den nuværende tilstand for Kalveboderne samt viden omkring omkostningseffektive virkemidler. I første planperiode gennemføres kun supplerende indsatser - reduktion af påvirkning af kvælstof, svarende til det indsatsprogram, der er sat op for regnvandsbetingede udløb i Harrestrup Å og Kalveboderne. Opsummering af indsatskrav til Hvidovre Kommune i 1. planperiode I 1. planperiode er indsatskravene i vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt til Hvidovre Kommune således begrænset til håndteringen af 18 regnvandsbetingede overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne. Tabel 7: Opsummering af vandplanens miljømål, nuværende tilstand samt indsatsbehov for vandområderne i Hvidovre Kommune. Vandområde Miljømål, se Figur 6 og Figur 7 Nuværende tilstand se Figur 10 og Figur 11 Indsatsbehov 2015 Indsatsbehov 2021 Harrestrup Å God økologisk tilstand (faunaklasse 4) Godt økologisk potentiale (faunaklasse 4) Moderat økologisk tilstand (faunaklasse 3) samt ringe økologisk tilstand (faunaklasse 2) Delmål omfatter gennemførelse af indsatser over for udledning af 40 % spildevand fra regnvandsbetingede overløb (regnvandsbetingede overløb) Opfyldelse af fuldt miljømål er udsat til 2021 pga. uforholdsmæssigt store omkostninger Fæstningskanalen (kunstigt anlagt sø) Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale - Opfyldelse af miljømål udsat til 2021 pga. manglende viden Grundvandsforekomster God kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand Ringe kemisk tilstand og ringe kvantitativ tilstand - Opfyldelse af miljømål udsat til 2021 pga. manglende viden Kalveboderne (Kystvande) God økologisk tilstand Ikke klassificerbar Delmål omfatter gennemførelse af indsatser over for udledning af kvælstof fra bl.a. regnvandsbetingede overløb Opfyldelse af fuldt miljømål er udsat til 2021 pga. mangler viden omkring bl.a. omkostningseffektive virkemidler Køge Bugt (Kystvande) God økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Delmål omfatter gennemførelse af indsatser over for udledning af kvælstof fra bl.a. regnvandsbetingede overløb Opfyldelse af fuldt miljø er udsat til 2021 pga. mangler viden omkring bl.a. omkostningseffektive virkemidler 4.2 Link til vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt Via nedenstående links på Naturstyrelsen hjemmeside, er det muligt at se vandplanen for vandområde 2.4 Køge Bugt. http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/se_vandplanerne/koege_bugt/
22 5. INDSATSPROGRAM FOR HVIDOVRE KOMMUNE 5.1 Statens indsatsprogram Vandhandleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet for vandplanen vandområde 2.4 Køge Bugt. Statens indsatsprogram er bindende over for Hvidovre Kommune og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. I den 1. planperiode indeholder Vandplanens indsatsprogram følgende indsatser for Hvidovre Kommune: Reduktion af regnvandsbetingede overløb af spildevand fra 18 overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne. Ved at Hvidovre Kommune reducerer de regnvandsbetingede overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne til en årlig udledning på ca. 250 m 3 /reduceret ha 6 (maksimalt 5 overløb/år), sker der en reduktion af indholdet af kvælstof og fosfor, som ledes til Harrestrup Å og videre gennem Kalveboderne og til Køge Bugt. I Figur 14 er vist de 18 regnvandsbetingede overløb, der ligger i Hvidovre Kommune, og som er omfattet af vandplanens indsatsprogram. Figur 14 Placeringen af de regnvandsbetingede overløb, der indgår i vandplanens indsatsprogram. 6 Reduceret ha er den del af et område/opland, der bidrager til overfladeafstrømning. De arealer, der ikke leder til kloak fratrækkes det samlede oplandsareal.
23 I forhold til de øvrige vandområder i Hvidovre Kommune er der ikke fastlagt indsatser i Statens første vandplan for vandområde 2.4 Køge Bugt. 5.2 Strategiplan for kloakforsyningen 2007 Hvidovre Kommune vedtog i 2007 en strategiplan for udbygning af kloaksystemet. Hovedmålet med strategiplanen er at forbedre vandkvaliteten i Harrestrup Å og i Kalveboderne, opnå badevandskvalitet i Kalveboderne bl.a. ud for Lodsparken og at reducere antallet af kælderoversvømmelser i udsatte ejendomme ved voldsomme regn. For at nå målet skal kloaksystemet udbygges med større ledninger og bassiner, så bl.a. overløbene af regnvandsfortyndet spildevand til recipienterne bliver reduceret. Strategien er først at udbygge hovedtransportsystemet i den østlige del af Hvidovre, så langt større mængder regn- og spildevand kan transporteres fra boligområderne til rensningsanlæggene. Denne udbygning foretages i perioden 2010-2020 og vil reducere de regnvandsbetingede overløb, så vandplanens krav overholdes. Dernæst udbygges kloaksystemerne i de enkelte boligområder, så vandet kan transporteres væk og ikke stuve op i kældrene. Denne udbygning foretages i 2020-2050. Hvidovre Kommune har løbende udbygget kloaksystemet for at kunne håndtere mere regn- og spildevand, og siden 2007 er der målrettet arbejdet efter den vedtagne strategiplan, hvor vandkvaliteten i recipienterne har fået endnu større fokus. Figur 15 viser områderne, hvor hovedtransportssystemet udbygges i perioden fra 2000-2020. Figur 15: Udbygning af hovedtransportsystemet i henhold til Hvidovre Kommunes strategiplan 2007.
24 5.3 Prioritering af indsatser Hvidovre Kommune skal i 1. vandplanperiode kun foretage indsatser over for regnvandsbetingede overløb og skal således ikke prioritere mellem forskellige typer indsatser. I vandplanen er der taget højde for, at indsatsen over for regnvandsbetingede overløb skal være rent praktisk realiserbar for kommunerne. Derfor er det i vandplanen fastlagt, at indsatsen for de regnvandsbetingede overløb gennemføres fra 2014 med jævn investeringstakt over 5 år, således at 40 % af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode, og de resterende 60 % gennemføres indtil 2018 i 2. planperiode. Indsatsen på de 40 % i 1. planperiode beregnes ud fra de vandmængder, der blev udledt i 2005 fra de enkelte regnvandsbetingede overløb, jf. statens vandplan. Figur 16: Prioritering for udbygning af afløbssystemet Indsatserne over for de regnvandsbetingede overløb følger Hvidovre Kommunes vedtagne strategiplan fra 2007 og vil blive gennemført ved at foretage en udbygning af kloaksystemets hovedtransportsystem. Figur 16 viser, i hvilken rækkefølge hovedtransportsystemet udbygges. I 2018 forventes det, at hele systemet er udbygget og lever op til vandplanens krav.
25 Kravene i de statslige vandplaner til de 3 regnvandsbetingede overløb, som leder til Hvidovregrøften er allerede opfyldt i forbindelse med færdiggørelse af en ny hovedtransportleding i 2010. Se figur 16. I forbindelse med udbygningen af hovedtransportsystemet langs Harrestrup Å, vil der blive omlagt en række regnvandsbetingede overløb. Disse ændringer vil være omfattet af Miljøbeskyttelseslovens krav om udledningstilladelse og bliver i den forbindelse omfattet af Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om inddragelse af offentligheden.
26 6. ØVRIGE INDSATSER I HVIDOVRE KOMMUNE 6.1 Grundvandsbeskyttelse Hvidovre Kommune vil arbejde for, at grundvandet på sigt opnår miljømålet om god økologisk tilstand. Det skal bl.a. ske ved, at vandindvindingen i kommunen fortsat foregår på et bæredygtigt grundlag, som er defineret af Vestegnens Vandsamarbejde, så vandkvaliteten ikke forværres og på sigt forbedres. I det følgende beskrives de principper, som kommunen vil arbejde ud fra på grundvandsområdet. Der gælder følgende retningslinjer ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker grundvandets tilstand i Hvidovre Kommune, jf. den statslige vandplan. Generelle retningslinjer: Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand og grundvand skal forebygges. Det bør sikres, at der ikke gives tilladelser og godkendelser, der forhindrer, at vandområderne opnår de miljømål, der er fastsat i den statslige vandplan. Indvinding og prioritering: Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke forhindre opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper (landområder). I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov, bør der som udgangspunkt prioriteres således: 1. Befolkningens almindelige vandforsyning med vand, som skal have drikkevandskvalitet. 2. Opretholdelse af miljømæssige acceptabel vandmængde i overfladesystemer mv. 3. Andre formål hvortil der ikke er krav om drikkevandskvalitet fx industri, vanding, varmeudvindings- og køleformål samt påvirkninger fra råstofindvinding. 6.1.1 Boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) Udpegningen af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er en af indsatserne til at beskytte grundvandet. Kommunerne har mulighed for at udlægge disse beskyttelsesområder rundt om vandforsyningsboringer for at reducere risikoen for forurening. De statslige vandplaners retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet, deriblandt 300 m zonen omkring indvindingsboringerne, som har været gældende kildepladszoner i HUR-området. Disse zoner bortfalder med vedtagelsen af statens vandplan, hvorfor det er vigtigt i stedet at udpege boringsnære beskyttelsesområder for at sikre drikkevandsforsyningen. Boringsnære beskyttelsesområder, der udlægges af kommunerne på baggrund af konkrete vurderinger af bl.a. forureningstrusler mod vandforsyningen, kan have varierende størrelse afhængigt af de geologiske og hydrogeologiske forhold. I Hvidovre Kommune vil der blive udlagt 300 m zoner som boringsnærebeskyttelsesområder (BNBO) på baggrund af områdets geologiske forhold, beliggenheden af nuværende kendte grundvandsforureninger og et forholdsvist umættet lerdæklag, som kan være sårbart i forhold til forurening, i områderne omkring indvindingsboringerne. Følgende retningslinjer vil være gældende inden for de boringsnære beskyttelsesområder: Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller grundvandstruende anlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder. Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.
27 Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til midlertidig grundvandssænkning indenfor de borings beskyttelsesområder. Der kan ikke gives tilladelse til permanent grundvandssænkning indenfor de borings beskyttelsesområder. Der kan ikke gives tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder 7. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af ATES-anlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder 8. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til regnvand inden for de boringsnære beskyttelsesområder 9 6.1.2 Varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg - ATES 10 I forbindelse med et ATES-anlæg etableres der boringer til grundvandsmagasinet, og der indvindes grundvand, som reinfiltreres i det samme magasin efter brug i et varme- eller køleanlæg. ATES-anlæg arbejder med rent vand, og er derfor ikke omfattet af de afstandskrav, der gælder for lodrette jordvarmeanlæg, jf. bekendtgørelse 1206 af 24/11-2006 om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Hvidovre Kommune har dog valgt at sætte afstandskrav til indvindingsboringerne, da påvirkningen af grundvandsspejlet kan have en negativ betydning for vandkvaliteten i boringerne (nikkel), og der kan være risiko for saltvandsoptrængning fra dybere kalklag (klorid). Op- og nedpumpning af vand vil medføre en ændring af potentialebilledet i omegnen af de boringer, hvor der indvindes og reinfiltreres, mens der i større afstand normalt ikke ses nævneværdig påvirkning. ATES-anlæg vil i større eller mindre grad kunne påvirke vandstandsniveauet og strømningsforholdene lokalt. Yderligere vil der lokalt ske en påvirkning af grundvandstemperaturen. Der kan desuden være risiko for iltning af grundvandsmagasinet, hvis vandstanden sænkes til under overfladen af grundvandsmagasinet, hvilket bl.a. vil betyde risiko for frigivelse af nikkel og arsen. Endelig er der risiko for optrængning eller indtrængning af saltvand samt risiko for mobilisering af eventuelle forureninger i nærområdet. Følgende retningslinjer gælder for ATES-anlæg: Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til ATES-anlæg i en afstand af 300 m fra Hvidovre Vandværks indvindingsboringer. Tilladelse kan kun opnås, hvis det via anlægstekniske undersøgelser er dokumenteret, at anlægget er miljømæssigt forsvarligt. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at påvirkninger af vandspejlet i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, minimeres. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at negative påvirkninger af grundvandskvaliteten i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, undgås (minimeres). Dvs. ingen risici i forhold til frigivelse af nikkel, saltvandsindtrængning og forureningsspredning. 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009 "Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg" 8 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1206 af 24. november 2006 "Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg" 9 Der kan ikke gives tilladelse til nedsivning af regnvand fra kobbertage, regnvand fra veje og parkeringsarealer mv. 10 ATES- anlæg omfatter her anlæg, hvor der indvindes grundvand, som bruges i et køle- og/eller varmeanlæg, og som derefter reinfiltreres Tilsvarende anlæg, hvor ikke alt vand reinfiltreres, falder ind under kategorien sekundavand.