Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005
REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses oftere og oftere og er med til at gøre bymiljøet rodet og "larmende". Mindre skilte, der passer til husene og omgivelserne giver derimod et roligt og harmonisk indtryk. I Vallensbæk Kommune har vi gode erfaringer med virksomheders skiltning. I center- og erhvervsområderne er størstedelen af de opsatte skilte i god kvalitet og tilpasset omgivelserne, et kendetegn vi er glade for. For at fastholde denne udvikling har Kommunalbestyrelsen i samråd med centerforeningen udarbejdet nærværende lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune. Lokalplanen har til formål at sikre, at fremtidens virksomheder og butikker følger den gode tradition vi allerede har på området. Med lokalplanen har vi samtidig fået et sæt fælles regler, som gælder for alle der ønsker at sætte skilte op. 2
REDEGØRELSE Indhold Forord 2 Redegørelse Sådan læses lokalplanen 3 Lokalplanbestemmelser 3 Hvor gælder lokalplanen 4 Formålet med lokalplanen 5 Lokalplanens indhold - i store træk 5 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Miljøvurdering 6 Gældende lokalplaner og byplanvedtægter for området 6 Lokalplanens offentliggørelse 6 Offentlig bekendtgørelse 6 Lokalplanens retsvirkninger 6 Lokalplanbestemmelser 7 1 Lokalplanens formål 7 2 Lokalplanens område 7 3 Bebyggelsens udseende 9 4 Skilte, generelt 9 5 Regler for facadeskilte 10 6 Regler for udhængsskilte 11 7 Regler for lysskilte 11 8 Regler for henvisningsskilte på facader 12 9 Regler for klapskilte 12 10 Regler for fritstående skilte og pyloner 13 11 Regler for flag og bannere 14 12 Supplering af lokalplaner 15 13 Lokalplanens retsvirkninger 15 14 Vedtagelsespåtegning 16 16 Sådan læses lokalplanen Lokalplanen er opdelt i 2 dele. En redegørelse og de egentlige lokalplanbestemmelser. Redegørelsen står forrest i lokalplanen. Den fortæller hvorfor planen er lavet, hvor den gælder, hvad den indeholder og hvordan den forholder sig til den øvrige planlægning i kommunen. Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser som gælder for området. Denne lokalplan adskiller sig fra kommunens andre lokalplaner ved også at have en vejledende del. På opslagene med lokalplanbestemmelserne ses de juridisk bindende bestemmelser til højre. Til venstre er vejledningsdelen, som har til formål at supplere lokalplanbestemmelserne med illustrationer og forklaringer. 3
REDEGØRELSE Hvor gælder lokalplanen Lokalplanen er en temalokalplan, som i princippet gælder for skiltning i hele kommunen. Lokalplanen er tinglyst på de områder, som er indrammet med fed sort streg på kortet. Nogle af lokalplanens områder er herudover markeret med skravering. Det skyldes at lokalplanen indeholder bestemmelser, der er specielt møntet på disse områder. Erhvervsområde 2 Området som ligger op til et større industrikvarter og op til Holbækmotorvejen rummer større virksomheder og firmadomiciler. Vejene og bygningerne i området er store og området kan derfor bære en mere markant skiltning end det er tilfældet i erhvervsområde 1. Erhvervsområde 1 Området er et mindre erhvervsområde, der deler adgangsvej med et boligområde. Erhvervsbebyggelsen består primært af 1 etagers bygninger, som huser små og mellemstore virksomheder. Skiltningen er harmonisk og diskret. Vallensbæk Stationstorv Området er Vallensbæks centrum. Stationstorvet består af sammenhængende bebyggelse der danner torve- og gaderum på begge sider af jernbanen. Området rummer mange forskellige butikker og liberalt erhverv. Skiltningen i området er diskret og tilpasset bebyggelserne. Området langs Køge Landevej Området fremstår først og fremmest som et grønt boligområde, med enkelte virksomheder/butikker placeret langs vejen. 4
REDEGØRELSE Formålet med lokalplanen Vallensbæk Kommune har i de senere år modtaget et stadig større antal ansøgninger om opsætning af store og dominerende skilte, pyloner og reklamer. Ingen af de gældende lokalplaner for center- eller erhvervsområderne har bestemmelser, der klart og tydeligt viser, hvordan skiltningen skal være de pågældende steder. Derfor har Kommunalbestyrelsen udarbejdet denne lokalplan, så vi fremover har et solidt administrationsgrundlag som kan være med til at sikre, at skiltningen i kommunen fortsætter i den gode retning, som allerede er udstukket. Lokalplanens indhold - i store træk Lokalplanen fastsætter en række bestemmelser om hvordan og hvor man må skilte i Vallensbæk Kommune. Lokalplanen har kun betydning for bebyggelsens ydre fremtræden. De fleste af lokalplanens bestemmelser betyder, at man kun må sætte skilte op, hvis disse er tilpasset de bygninger de sidder på, og i øvrigt passer til omgivelserne. Lokalplanen sætter grænser for, hvor mange udhængsskilte og løse skilte butikker og virksomheder må sætte op. Lokalplanen indeholder også bestemmelser, som begrænser brugen af pyloner og flagborge, og den fastsætter retningslinier for udformning og placering af disse. Endvidere indeholder lokalplanen bestemmelser om, at enhver form for skiltning kun kan finde sted efter kommunalbestyrelsens godkendelse. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan 2000-2010 for Vallensbæk Kommune Kommuneplanen udstikker de overordnede rammer for hvad lokalplanerne skal indeholde. Ifølge Lov om planlægning må lokalplaner ikke stride imod kommuneplanens bestemmelser. I Kommuneplanen ligger områderne i denne lokalplan i følgende rammeområder: 1.C1, 1.D5, 1.E2, 2.B30, 2.G9, 3.E1, 3.E2, 3.E3, 3.E4, 3.C1, 3.C3, 3.C4, 3.C5, 3.B30, 3.B35, 3.B33, 3.B34, Kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanområdet indeholder fortrinsvis bestemmelser om arealanvendelse, bebyggelsesprocenter, etagehøjder med videre. Denne lokalplans indhold strider ikke mod kommuneplan 2000-2010 s bestemmelser. 5
REDEGØRELSE Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 316 af 05.05.2004, skal der foretages en miljøvurdering af planer, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunalbestyrelsen vurderer at nærværende lokalplans indvirken på miljøet vil være meget begrænset, og kun have positiv effekt på det visuelle miljø. Derfor skønner Kommunalbestyrelsen ikke, at der er behov for at udarbejde en egentlig miljøvurdering af planen. Gældende lokalplaner og byplanvedtægter for området. Denne lokalplan fungerer som et tillæg til en række gældende lokalplaner og byplanvedtægter, som alle ligger enten helt eller delvis indenfor lokalplanernes områdeafgrænsninger. Lokalplanen handler først og fremmest om skiltning og ændrer ikke på de bestemmelser der i øvrigt gælder for de berørte områder. Det betyder, at når denne lokalplan er endeligt vedtaget, vil bestemmelserne både i denne og i de gældende byplanvedtægter og lokalplaner være gældende. Lokalplanens offentliggørelse Lokalplanforslaget har i henhold til Planlovens 24 været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra d. 13 april til d. 8. juni 2005. I forbindelse med den offentlige høring er der kommet en bemærkning fra Københavns Amt, der påpeger, at flag og bannere skal godkendes af vejmyndigheden, og at opsætning af alle former for skilte, flag, plakater m.v. langs amtsveje skal godkendes af Københavns Amt. Bemærkningerne er indarbejdet i lokalplanen. Offentlig bekendtgørelse Den vedtagne lokalplan bliver offentlig bekendtgjort. Lokalplanen tinglyses på de berørte ejendomme og sendes til berørte grundejere og instanser samt til de, der har gjort indsigelser til planen. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger fremgår af lokalplanens 13 6
LOKALPLAN 68 I henhold til lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse 883 af 18. august 2004, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sørge for, at skiltningen i kommunen bliver ved med at være så diskret og ordentlig som den er i dag. For at kunne fastholde dette, er det nødvendigt med mere juridisk klare bestemmelser, som kan håndhæves i de tilfælde, der søges om skiltning der vil virke skæmmende på omgivelserne. Lokalplanens område Lokalplanen er en temalokalplan som Kommunalbestyrelsen bruger som administrationsgrundlag for opsætning af skilte i hele kommunen. Lokalplanen omfatter de områder, som er vist med sort steg på kortet side 8. Nogle af lokalplanens områder er endvidere markeret med skravering, f.eks. erhvervsområderne og området omkring Vallensbæk Stationstorv. Det skyldes, at lokalplanen indeholder bestemmelser, der er specielt møntet på disse steder. Grunden er, at der er tale om forskellige typer områder med hver deres forskellige muligheder/hensyn der skal tages. f.eks. giver lokalplanen mulighed for at sætte flagborge op i erhvervsområdet nord for Holbækmotorvejen, mens det ikke er tilladt i kommunens øvrige erhvervsområder. Lokalplanens område er beliggende i byzone. 1 Lokalplanens formål 1.1. Det er lokalplanens formål at sikre: at skiltning på bygninger o.a. opsættes i harmoni med den enkelte bygnings byggeskik og størrelse og at der tages hensyn til det omgivende miljø. at begrænse andre typer skiltning, herunder pyloner, flagborge m.v. ved at fastsætte retningslinier for disses udformning og placering. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanen dækker de på kort 1 viste områder og omfatter følgende matriklenumre: 102 11am 11o 15ca 15cc 15ei 16af 16ag 16ah 16ai 16bb 16fc 16fd 16fp 16fq 16fr 16fx 16fy 16fæ 16g 16n 18ad 18cv 18i 18lø 18nc 18nd 18ne 18ns 18nt 18nu 18ny 18ok 18om 18qu 18qø 1aq 1ar 1at 1bs 1m 1n 1o 1p 20bf 20bg 24af 24aq 24h 24k 26f 3ae 3af 3ag 3c 3d 3e 3f 3h 3i 3l 3n 3o 3r 3s 4be 4da 4e 4ea 4eb 4eq 4et 4eu 4g 4k 4n 4s 5m 5n 5s 5t 5x 6ly del af 7000r 7cl 7cm 7cn 7co 7cp 7cq 7cr 7cs 7ct 7cu 7cv 7cx 7cy 7cz 7cæ 7cø 7di 7ds 7dx 7ea 9ab 9b 9cq 9p 9qb samt alle parceller, der efter den xxxxxx 2005 udstykkes herfra. 7
Kort 1 Lokalplanens afgrænsning Erhvervsområde 2 Vallensbæk Stationstorv Erhvervsområde 1 8
Bebyggelsens udseende Når man ønsker at sætte skilte op på sin facade, ændre på sin skiltning, sætte flag, bannere, pyloner eller belysning op, skal man først søge om tilladelse hos kommunen. I det gamle Vallensbæk Nærcenter giver placeringen og størrelsen af skiltene næsten sig selv. Skiltene er tilpasset en gennemgående fælles baldakin, hvilket giver en rolig og harmonisk skiltning. Generelt om skilte Skilte er med til at præge bybilledet. Deres forskellige udformning, farver og lys giver liv til omgivelserne. Skiltenes primære opgave er dog at informere og fortælle om de forskellige butikkers eller virksomheders navne og placering. Skilte må aldrig tage magten fra bygningerne. Det skal være de enkelte huse, der tilsammen tegner gadebilledet, hvor butikkerne med deres skilte underordner sig helheden. For at sikre at skiltenes oplysningsværdi er god og at skiltene er et tilskud til bymiljøet, er der nogle vigtige overvejelser man bør gøre sig inden man vælger sit skilt. 3 Bebyggelsens udseende 3.1 Etablering eller ændring af skiltning, reklamering, opsætning af flag, bannere, pyloner, med tilhørende belysning skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Etablering eller ændring af alle former for skiltning, bannere m.v. langs amtsvejene skal godkendes af Københavns Amt 4 Skilte, generelt 4.1 Skilte skal primært placeres på bygningens hovedfacade. Kun i særlige tilfælde kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der opsættes skilte mod parkeringspladser og bygningsbagsider. 4.2 Skilte skal tilpasses bygningens størrelse, fagdeling, farve og facadeudformning, så de bliver en del af helheden i facade og gadeforløbet. Hvor skal skiltet ses fra og hvem skal læse det Skilte bør altid sidde bygningens facade mod gaden, i forbindelse med butikkens/virksomhedens hovedindgang. Skiltning mod varegårde, bagvedliggende parkeringsarealer mv. skæmmer ofte omgivelserne og bør begrænses. Skiltets læsbarhed afhænger ikke af skiltets størrelse, men af skriftens og skiltets udformning. Jo mere enkel og tydelig skrift der anvendes, jo mere læsbart er skiltet. Malede eller påsatte bogstaver direkte på murværket giver tit den mest tydelige form for skiltning. Hvilken type bygning/facade skal skiltet sidde på Det er vigtigt at skiltet passer til den facade det sidder på. Derfor bør man altid lægge mærke til husets byggeskik, alder, farve og linier inden man vælger skilt. Lokalplanen angiver ikke nøjagtige størrelser og standarder for, hvordan skiltene skal se ud. Derimod indeholder den nogle hovedregler, som skal overholdes før kommunen kan godkende skiltet. 9
Facadeskilte Den mest almindelige form for facadeskilte er de skilte, der sidder over butiksvinduerne eller indgangen. Det er vigtigt, at facadeskiltet passer til facadens opdeling, og at det ikke tager magten fra bygningen. Ofte er der flere butikker i samme bygning. Det betyder at facaden skal lægge mur til mange forskellige slags skilte. For at undgå at skiltene konkurrerer med hinanden skal de samordnes, så facaden virker som en harmonisk helhed. Facadeskiltet her består af løse bogstaver, centreret over indgangspartiet. Bemærk hvordan skiltet følger bredden af vinduer og indgangsparti og derved tager hensyn til bygningens opdeling. Denne facade er i princippet delt op i 9 felter. Skiltene er placeret med respekt for denne opdeling, og er med til at understrege bygningens symmetri. Skiltene er ikke større, end at der er luft omkring skiltet. Det sikrer at huset ikke skæres over af skiltene. Bemærk hvordan skiltene trods deres forskellighed passer til hinanden. På virksomheder kan facadeskiltet også sidde på andre dele af facaden end lige ved indgangen. Gøres det diskret og enkelt som her, kan skiltet være et tilskud til facaden. Havde skiltet været et stort og dominerende metalskilt, ville bygningen have været skæmmet af skiltet. 5 Regler for facadeskilte 5.1 Facadeskilte skal opsættes i stueetagen over eller ved siden af den pågældende butik eller virksomheds indgang eller vinduer. Herudover kan Kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde tillade at virksomheder opsætter skilte andre steder på hoved facaden, hvis det kan dokumenteres, at skiltet ikke virker dominerende, og at det udgør en harmonisk del af bygningen. 5.2 Skilte skal opsættes, så de er i harmoni med bygningens opdeling. 5.3 Facadeskilte må ikke have karakter af facadebeklædning. 5.4 Skilte på murpiller skal udføres i en størrelse, så de ikke dækker hele murpillens bredde og får karakter af facadebeklædning. Skilte skal placeres midt på murpillen, og der skal være luft omkring skiltet. 5.5 Skilte for forskellige virksomheder/ butikker på samme facade behøver ikke at være ens, men skal passe sammen i skiltetype, højde, farve m.v., så de tilsammen danner en harmonisk helhed. 5.6 Der må kun skiltes med butikkens/ virksomhedens navn eller art. I begrænset omfang kan anvendes logo til bank eller lign. Der må ikke opsættes reklameskilte for produkter eller mærkevarer. 10
Udhængsskilte Udhængsskiltet hænger vinkelret ud fra facaden. Et eksempel på et typisk udhængsskilt er bagerkringlen, som stadig hænger foran mange bagerforretninger. Ellers er det logoer for banker og andre forretningskæder, der udgør de fleste udhængsskilte. Bygningsreglementet siger, at skilte kan opsættes hvis der er mindst 1 m. fra skiltets kant ud til kørebane/ cykelsti. Udhængsskilte må højst have 1 m. udhæng. Skilte der sidder ud fra facaden skal placeres så højt, at der er mindst 2,80 m mellem fortovet og skiltets underkant. Nettoskiltet er et facadeskilt med løse bogstaver mens skiltet for Super Brugsen er et udhængsskilt. I begge tilfælde er skiltene diskrete og tilpasset facaden. 6 Regler for udhængsskilte 6.1 Der må kun opsættes ét udhængsskilt pr. butik. Dog kan opsættes til hver gadeside, hvis butikken ligger på et hjørne 6.2 Udhængsskilte skal placeres, så de ikke generer naboens udhængsskilt. 6.3 Udhængsskilte må højst have et fremspring på facaden på 1 m. Afstand til kørebane eller cykelsti skal være min. 1 m. Underkanten af skiltet skal være mindst 2,80 over terræn og overkanten mindst 25 cm. under vindueskant på første sal. 7 Regler for lysskilte 7.1 Lysskilte må ikke virke blændende. Lyset skal primært komme fra bogstaver eller symboler og have en jævn lysstyrke 7.2 Belysning af skilte ved hjælp af spots må ikke virke blændende eller generende for trafikanter eller omboende. Lysskilte og belysning af skilte Belysning af skilte kan ske ved hjælp af spots der lyser på skiltet. Belysningen eller skiltet må aldrig virke blændende eller generende for trafikanter eller de omboende. Amaturer til skiltebelysning skal udformes diskret og placeres så de ses mindst muligt. Skilte med lys i er pænest, hvis det kun er skilteteksten eller et evt. logo der lyser. Skilte med blink eller løbende lys må ikke sættes op. På tankstationer og lign. må der ikke sættes lysskilte op på skærmtages sternkant. 7.3 Skilte med blink eller løbende lys må ikke sættes op. 7.4 Lysskilte må ikke sættes op på tage eller skærmtages sternkant. 11
Henvisningsskilte på facader På bygninger hvor flere virksomheder eller forretninger deler opgang eller indgang skal skilte for virksomhederne samordnes, så de passer sammen og fremstår som et samlet skilt. Henvisningsskiltet skal placeres på facaden ved butikkernes/virksomhedernes indgang eller port. 8 Regler for henvisnings skilte på facader 8.1 Hvor flere virksomheder/butikker har fælles indgang eller port skal skilte for virksomhederne samordnes. Henvisningsskiltet viser hvilke virksomheder, der ligger i bygningen. Her er de samlet på et fælles skilt. Klapskilte bør som vist nederst til venstre stå op ad facaden, så de ikke er til gene for fodgængerne. Nederst til højre ses et alternativ til klapskiltet. Det er en kombination af et cykelstativ og et skilt. For skilte af denne slags gælder de samme regler som for klapskilte. 8.2 Henvisningsskilte skal placeres ved dør eller portindgang. 9 Regler for klapskilte 9.1 Der må som hovedregel kun opsættes ét klapskilt pr. butik. Butikker med en lige facadelængde over 10 m. kan dog opsætte to klapskilte. 9.2 Klapskilte skal stå op ad facaden. Klapskilte må kun række max. 80 cm ud fra facaden. 9.3 Klapskilte skal godkendes af vejbestyrelsen. Klapskilte Klapskilte eller sandwichskilte bruges mest som reklameskilte for aktuelle varer eller tilbud. Klapskilte er ofte med til at skabe forvirring i gadebilledet og bør derfor begrænses til ét skilt pr. butik. Af hensyn til kørestolsbrugere og fodgængere bør klapskilte altid stå op ad facaden. Klapskilte bør aldrig stå ved vejkant/cykelsti. Dels fordi de kan vælte ud på vejbanen, dels fordi børn der er på vej ud på vejen ikke kan ses bag et klapskilt. 12
Fritstående skilte og pyloner Fritstående skilte med firmanavne eller brancheskilt kan opstilles i erhvervsområderne, ved benzinstationer og langs Gammel Køge Landevej. Skiltene skal stå på egen grund og må ikke indeholde reklamer for produkter. Skiltene må ikke skæmme områderne, og de skal derfor begrænses til et skilt som placeres ved virksomhedens indkørsel. Hvor flere virksomheder deler indkørsel skal skilte for de enkelte virksomheder samordnes i et fælles skilt/ skiltebøjle. 10 Regler for fritstående skilte og pyloner 10.1 Skilte med reklamer for produkter eller mærkevarer må ikke opsættes langs vejene. 10.2 Skilte/pyloner må kun indeholde virksomhedens navn, husnummer, logo og lign. Hvor flere virksomheder deler indkørsel skal skilte for virksomhederne samordnes i ét skilt. Ved Vallensbæk Stationstorv markerer en særlig høj pylon indkørslen til centerområdet. Eksempel på et enkelt udformet skilt med henvisning til flere virksomheder på samme adresse 10.3 På ejendomme, der udnyttes til erhverv kan der opsættes et fritstående skilt. Skiltet må højst være 1,5 m. højt incl. skiltestander og max. 1, 2 m. bredt. Skiltet skal placeres på egen grund ved ejendommens indkørsel/indgang. Evt. belysning skal sambygges med skiltet. Skiltningen kræver vejbestyrelsens godkendelse. En sjov og anderledes løsning, hvor skiltet er gjort ekstra lille, og derved markerer sig i forhold til områdets øvrige skilte. Erhvervsområdet langs Vallensbækvej og Jydekrogen er præget af store bygninger og veje. Derfor kan der i dette område opsættes pyloner, større skilte og flagborge, hvis de har et ensartet præg og overholder lokalplanens bestemmelser om størrelser m.v. I det øvrige erhvervsområde og langs Gl. Køge Landevej er vejene og den øvrige bebyggelse mindre, og der er boliger i områderne. Derfor skal skiltningen være mere diskret i disse områder. 10.4 I erhvervsområde 2 og ved indgangen til servicestationer kan der tillades opsat 1 skilt eller 1 skiltepylon med en højde på højst 4 m og en bredde på højst 1,5. Større skilte og skiltepyloner skal placeres mindst 0,5 m. fra vejskel og må ikke være til gene for trafikken. 10.5 Ved indgangen til Vallensbæk Stationstorv kan opstilles to skiltepyloner på op til 7 m høje. Designet og udformningen af de to skiltepyloner skal være ens. 13
Flag og bannere Det er blevet populært at anvende flag som en slags skiltning. Flagborge kræver som regel god plads og passer bedst i omgivelser, som i forvejen er præget af store bygninger og veje. Den mest markante og elegante måde at benytte flagborge på, er ved at anvende flagstænger, der er lige høje og ved at flage med ensartede flag. Herved bliver budskabet tydeligere og helhedsintrykket harmonisk. Til højre ses to eksempler på flagborge, hvor flag og flagstænger er ens. Det giver en harmonisk virkning og gennemslagskraften er langt bedre, end hvis flagene havde været forskellige. Reklameflag Overdreven brug af små reklameflag og bannere er med til at forstyrre gadebilledet og fjerner fokus fra butikkernes egentlige skiltning. Derfor bør anvendelse af reklameflag begrænses. Reklameflag bør kun opsættes hvor det er forenligt med bygningens arkitektur. Flere steder på Vallensbæk Stationstorv er der opsat holdere til reklameflag og vimpler. Flagene bør som her, sidde på facaden i tilknytning til døre eller vinduer. Flagene skal sættes op i samme højde, da det giver et mere roligt helhedsindtryk. Antallet af forskellige reklameflag bør begrænses. 11 Regler for flag og bannere 11.1 Der må kun opsættes flagborge i erhvervsområde 2. Flagborge må højst bestå af 5 flag på den enkelte ejendom. Flagstængerne skal have ens højde og må højst være 12 m. høje. Flagene på flagborgene skal være ens. Flagborge skal placeres i grupper eller i række. På Vallensbæk Stationstorv kan opsættes to flagborge med max. 4 flag i hver. 11.2 Små reklameflag/vimpler må kun opsættes, hvor det er foreneligt med bygningens arkitektur og skal følge de samme regler som for udhængsskilte. Reklameflag og vimpler skal sidde på husmuren. Hvis flere flag sættes op på samme bygning skal de sættes op i samme højde. 11.3 Bannere, transparenter, guilander og lignende form for udsmykning må kun ophænges i kortere perioder i forbindelse med særlige begivenheder ( jul, byfest m.v.) Ophængning skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Kommunalbestyrelsen. 11.4 Flag og bannere skal godkendes af vejbestyrelsen. 14
Lokalplaner der suppleres af planen Denne lokalplan omfatter en række områder, som allerede er underlagt gældende lokalplaner. De gældende planer erstattes ikke af nærværende lokalplan, men suppleres af planen. 12 Supplering af lokalplaner 12.1 Følgende lokalplaner eller dele af de, der er inden for denne lokalplans afgrænsning, suppleres af denne lokalplans bestemmelser. Lokalplan nr.: 1, 5, 14, 25, 35, 40, 42, 44, 58, og 65. 13 Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af de områder, der søges skabt ved lokalplanen. 15
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved at udarbejde en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen, jf. ovenfor. For forhold der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bygningsregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. 14 Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Vallensbæk Kommunalbestyrelse Vallensbæk Kommunalbestyrelse d. 22.06.2005... Kurt Hockerup... Borgmester / Bjarne Larsson Kommunaldirektør 16