Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Relaterede dokumenter
Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

k(k 1)(k 2)... (k n + 1) = = 12 2 = 6

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Oversigt Matematik Alfa 1, Januar 2003

Iterativ beregning af Rodapproximationer.

Mujtaba og Farid Integralregning

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

MM502+4 forelæsningsslides

Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. 3) Angiv en enhedsvektor u så at den retningsafledede D u f(5, 2) er 0.

Fordybelsesprojekt Analyse 2, forår 2012 Potensrækker

(Prøve)Eksamen i Calculus

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Numeriske metoder i matlab

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

er en n n-matrix af funktioner

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Calculus Uge

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Taylorpolynomier og Taylors sætning

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

10. Differentialregning

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Eksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Reeksamen i Calculus

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

Undervisningsbeskrivelse

DesignMat Lineære differentialligninger I

Indhold. Forord. Det græske alfabet. 1. Kontinuitet og grænseværdi Indledning Kontinuitet Opgaver til 1.2

Opgave 1 Lad R betegne kvartcirkelskiven x 2 + y 2 4, x 0, y 0. (Tegn.) Udregn R x2 y da. Løsning y. Opgave 1 - figur. Calculus Uge 50.

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

Undervisningsbeskrivelse

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Lektion 1. Tal. Ligninger og uligheder. Funktioner. Trigonometriske funktioner. Grænseværdi for en funktion. Kontinuerte funktioner.

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

ANALYSE 1, 2014, Uge 5

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

Oversigt [S] 4.5, 5.10

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Taylor-polynomier. John V Petersen

1 monotoni & funktionsanalyse

Eksamen i Mat F, april 2006

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010

Reeksamen i Calculus Tirsdag den 20. august 2013

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Sandsynlighed og Statistik

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

N 0 3gleord og begreber 7 0 Dobbelt integral 7 0 Fubinis s 0 3tning 7 0 Generelle omr 0 2der. 7 0 Regneregler 7 0 Nem ulighed

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Oversigt [S] 2.7, 2.9, 11.4

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Matematisk modellering og numeriske metoder

t a l e n t c a m p d k Kalkulus 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund Signe Baggesen 10. januar 2015 Slide 1/54

Eksamensspørgsma l Mat B

cos( x) dt = 3.1 Vi udregner integralet: sin( x) 2 + cos( x) sin( x) 2 t cos( x)

Spørgsmål 1. Emneopgave: Vektorer. Du skal redegøre for noget af indholdet i din emneopgave med ovenstående overskrift

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

Gamle eksamensopgaver (MASO)

INFINITESIMALREGNING del 3 Differentialligninger Funktioner af flere variable Differentialligningssystemer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [DL] 1, 2

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Transkript:

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9 Nøgleord og begreber Binomialformlen Binomialkoefficienter Binomialrækken Taylor polynomier Vurdering af Taylor s restled Eksponentialrækken konvereger mod eksponentialfunktionen Calculus 2-2006 Uge 49.1-1

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series (a + b) 2 = a 2 + 2 ab + b 2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-2

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series (a + b) 2 = a 2 + 2 ab + b 2 (a + b) 3 = a 3 + 3 a 2 b + 3 ab 2 + b 3 Calculus 2-2006 Uge 49.1-2

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series (a + b) 2 = a 2 + 2 ab + b 2 (a + b) 3 = a 3 + 3 a 2 b + 3 ab 2 + b 3 (a + b) 4 = a 4 + 4 a 3 b + 6 a 2 b 2 + 4 ab 3 + b 4 Calculus 2-2006 Uge 49.1-2

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series (a + b) 2 = a 2 + 2 ab + b 2 (a + b) 3 = a 3 + 3 a 2 b + 3 ab 2 + b 3 (a + b) 4 = a 4 + 4 a 3 b + 6 a 2 b 2 + 4 ab 3 + b 4 (a + b) k = k n=0 ( ) k n a k n b n, Calculus 2-2006 Uge 49.1-2

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series hvor ( ) k n = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) 1 2 3... n (n faktorer i tælleren, nedstigende fra k n faktorer i nævneren, opstigende fra 1). Calculus 2-2006 Uge 49.1-3

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series hvor ( ) k n = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) 1 2 3... n (n faktorer i tælleren, nedstigende fra k n faktorer i nævneren, opstigende fra 1). ( ) 4 = 4 3 2 1 2 = 12 2 = 6 Calculus 2-2006 Uge 49.1-3

Binomialformler ( ) k n = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) 1 2 3... n giver mening selv om k ikke er et positivt helt tal. [S] 8.8 The binomial series Calculus 2-2006 Uge 49.1-4

Binomialformler ( ) k n = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) 1 2 3... n [S] 8.8 The binomial series giver mening selv om k ikke er et positivt helt tal. ( ) 1.6 1.6 0.6 ( 0.4) = = 0.384 = 0.064 3 1 2 3 6 Calculus 2-2006 Uge 49.1-4

Binomialformler ( ) k n = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) 1 2 3... n [S] 8.8 The binomial series giver mening selv om k ikke er et positivt helt tal. ( ) 1.6 1.6 0.6 ( 0.4) = = 0.384 = 0.064 3 1 2 3 6 Hvis k er et positivt helt tal, så ( ) k = 1 og 0 ( ) k k = 1 Calculus 2-2006 Uge 49.1-4

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series Hvis k er positivt helt tal, så ( ) ( ) k k (a + b) k =a k + ka k 1 b + a k 2 b 2 + a k 3 b 3 +... 2 3 ( ) k... + a 2 b k 2 + kab k 1 + b k k 2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-5

Binomialformler [S] 8.8 The binomial series Hvis k er positivt helt tal, så ( ) ( ) k k (a + b) k =a k + ka k 1 b + a k 2 b 2 + a k 3 b 3 +... 2 3 ( ) k... + a 2 b k 2 + kab k 1 + b k k 2 Specielt (sæt a = 1 og b = x) ( ) k (1 + x) k = 1 + k x + x 2 + 2 ( ) k x 3 +... + x k 3 Calculus 2-2006 Uge 49.1-5

Maclaurin række for f(x) = (1 + x) k [S] 8.8 The binomial series For vilkårlig k f(x) = (1 + x) k f (x) = k(1 + x) k 1 f (x) = k(k 1)(1 + x) k 2 f (x) = k(k 1)(k 2)(1 + x) k 3 Calculus 2-2006 Uge 49.1-6

Maclaurin række for f(x) = (1 + x) k [S] 8.8 The binomial series For vilkårlig k f(x) = (1 + x) k f (x) = k(1 + x) k 1 f (x) = k(k 1)(1 + x) k 2 f (x) = k(k 1)(k 2)(1 + x) k 3 f(0) = 1 f (0) = k f (0) = k(k 1) f (0) = k(k 1)(k 2) Calculus 2-2006 Uge 49.1-6

Maclaurinrække for f(x) = (1 + x) k [S] 8.8 The binomial series f (n) (x) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1)(1 + x) k n f (n) (0) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) Calculus 2-2006 Uge 49.1-7

Maclaurinrække for f(x) = (1 + x) k [S] 8.8 The binomial series f (n) (x) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1)(1 + x) k n f (n) (0) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) Koefficienter i Maclaurin rækken: c n = f(n) (0) n! = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) n! = ( ) k n Calculus 2-2006 Uge 49.1-7

Maclaurinrække for f(x) = (1 + x) k [S] 8.8 The binomial series f (n) (x) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1)(1 + x) k n f (n) (0) = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) Koefficienter i Maclaurin rækken: c n = f(n) (0) n! = k(k 1)(k 2)...(k n + 1) n! = ( ) k n Maclaurinrække for (1 + x) k kaldes binomialrækken, [S] 8.8. Calculus 2-2006 Uge 49.1-7

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series Maclaurin rækken for (1 + x) k = binomialrækken hørende til tallet k ser altså sådan ud: ( ) ( ) k k 1 + kx + x 2 + x 3 +... 2 3 Calculus 2-2006 Uge 49.1-8

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series Maclaurin rækken for (1 + x) k = binomialrækken hørende til tallet k ser altså sådan ud: ( ) ( ) k k 1 + kx + x 2 + x 3 +... 2 3 Ex. 1: Maclaurin række for 1 = (1 + x) 2 (1 + x) 2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-8

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series Maclaurin rækken for (1 + x) k = binomialrækken hørende til tallet k ser altså sådan ud: ( ) ( ) k k 1 + kx + x 2 + x 3 +... 2 3 Ex. 1: Maclaurin række for 1 = (1 + x) 2 (1 + x) 2 ikke at forveksle med (jvf. Ex. 1 i [S] 6.6.) 1 1 + x 2 = 1 x2 + x 4 x 6 +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-8

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series Maclaurin række for 1 = (1 + x) 2 (1 + x) 2 Binomialrække med k = 2. (Konvergensradius 1) ( ) ( ) 2 2 = 1, = 2, 0 1 ( ) 2 2 ( ) 2 3 = ( 2)( 3) 2! = ( 2)( 3)( 4) 3! = 3 = 4 Calculus 2-2006 Uge 49.1-9

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series altså begynder rækken: 1 2x + 3x 2 4x 3 +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-10

Binomialrækken [S] 8.8 The binomial series altså begynder rækken: 1 2x + 3x 2 4x 3 +... F.eks. (med x = 0.1) (1.1) 2 = 1 0.2 + 0.03 0.004 +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-10

Taylor-polynomier (centrum a) [S] 8.8 The binomial series f(a) + f (a) (x a) }{{ 1! } T 1 (x) + f (a) (x a) 2 2! }{{} T 2 (x) + f (a) (x a) 3 3! } {{ } T 3 (x) +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-11

Taylor-polynomier (centrum a) [S] 8.8 The binomial series f(a) + f (a) (x a) }{{ 1! } T 1 (x) + f (a) (x a) 2 2! }{{} T 2 (x) + f (a) (x a) 3 3! } {{ } T 3 (x) T 1 (x) er den lineære approximation til f i a; +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-11

Taylor-polynomier (centrum a) [S] 8.8 The binomial series f(a) + f (a) (x a) }{{ 1! } T 1 (x) + f (a) (x a) 2 2! }{{} T 2 (x) + f (a) (x a) 3 3! } {{ } T 3 (x) T 1 (x) er den lineære approximation til f i a; T 2 (x) kaldes det approximerende 2.grads polynomium, eller Taylor-polynomiet af grad 2 for f i a. +... Calculus 2-2006 Uge 49.1-11

Taylor-polynomier [S] 8.8 The binomial series T 1 (x) = f(a) + f (a) (x a) 1! Calculus 2-2006 Uge 49.1-12

Taylor-polynomier [S] 8.8 The binomial series T 1 (x) = f(a) + f (a) (x a) 1! T 2 (x) = f(a) + f (a) 1! (x a) + f (a) 2! (x a) 2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-12

Taylor-polynomier [S] 8.8 The binomial series T 1 (x) = f(a) + f (a) (x a) 1! T 2 (x) = f(a) + f (a) 1! T 3 (x) = f(a) + f (a) 1! (x a) + f (a) 2! (x a) + f (a) 2! (x a) 2 (x a) 2 + f (a) (x a) 3 3! Calculus 2-2006 Uge 49.1-12

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 Approximer f(x) = 3 x = x 1 3 i omegnen af a = 8 med et 2.grads polynomium. Calculus 2-2006 Uge 49.1-13

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 Approximer f(x) = 3 x = x 1 3 i omegnen af a = 8 med et 2.grads polynomium. f(x) = x 1 3 ;f(8) = 8 1 3 = 2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-13

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 Approximer f(x) = 3 x = x 1 3 i omegnen af a = 8 med et 2.grads polynomium. f(x) = x 1 3 ;f(8) = 8 1 3 = 2 f (x) = 1 3 x 2 3 ;f (8) = 1 12 Calculus 2-2006 Uge 49.1-13

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 Approximer f(x) = 3 x = x 1 3 i omegnen af a = 8 med et 2.grads polynomium. f(x) = x 1 3 ;f(8) = 8 1 3 = 2 f (x) = 1 3 x 2 3 ;f (8) = 1 12 f (x) = 2 9 x 5 3 ;f (8) = 1 144 Calculus 2-2006 Uge 49.1-13

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 - fortsat T 2 (x) = f(8) + f (8) 1! (x 8) + f (8) (x 8) 2 2! Calculus 2-2006 Uge 49.1-14

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 - fortsat T 2 (x) = f(8) + f (8) 1! = 2 + 1/12 1! (x 8) + f (8) (x 8) 2 2! (x 8) + 1/144 (x 8) 2 2! Calculus 2-2006 Uge 49.1-14

Kubikrod [S] 8.9 Applications of Taylor polynomials Eksempel 1 - fortsat T 2 (x) = f(8) + f (8) 1! = 2 + 1/12 1! (x 8) + f (8) (x 8) 2 2! (x 8) + 1/144 (x 8) 2 2! = 2 + 1 1 (x 8) (x 8)2 12 288 Calculus 2-2006 Uge 49.1-14

Restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series Hvor god en approximation til f(x) er Taylor polynomiet T n (x)? Specielt: hvor god er den lineære approximation T 1 (x)? Hvor stor er fejlen (restleddet) R n (x) := f(x) T n (x)? Calculus 2-2006 Uge 49.1-15

Restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series Hvor god en approximation til f(x) er Taylor polynomiet T n (x)? Specielt: hvor god er den lineære approximation T 1 (x)? Hvor stor er fejlen (restleddet) R n (x) := f(x) T n (x)? Hvis f (k) (a) f(x) = (x a) k k! så er R n (x) = k=0 k=n+1 f (k) (a) (x a) k k! Calculus 2-2006 Uge 49.1-15

Restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series Hvor god en approximation til f(x) er Taylor polynomiet T n (x)? Specielt: hvor god er den lineære approximation T 1 (x)? Hvor stor er fejlen (restleddet) R n (x) := f(x) T n (x)? Hvis f (k) (a) f(x) = (x a) k k! så er R n (x) = k=0 k=n+1 f (k) (a) (x a) k k! - men det siger ikke noget om hvor stor den er Calculus 2-2006 Uge 49.1-15

Taylor s restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series 9 Sætning Hvis f (n+1) (x) M for alle x med x a d, så for alle med x a d. R n (x) M (x a) n+1 (n + 1)! Calculus 2-2006 Uge 49.1-16

Taylor s restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series 9 Sætning Hvis f (n+1) (x) M for alle x med x a d, så for alle med x a d. R n (x) M (x a) n+1 (n + 1)! Sammenlign udtrykket i vurderingen med det næste led i Taylor-rækken, som jo er f (n+1) (a) (x a)n+1 (n + 1)! Calculus 2-2006 Uge 49.1-16

Hvor god er den lineære approximation? [S] 8.7 Taylor and Mac... f(x) T 1 (x) M 2! x a 2 hvor f (x) M for all x i det berørte interval om a. Calculus 2-2006 Uge 49.1-17

Hvor god er den lineære approximation? [S] 8.7 Taylor and Mac... f(x) T 1 (x) M 2! x a 2 hvor f (x) M for all x i det berørte interval om a. Eksempel. Lad f(x) = sinx. Da f(0) = 0 og f (0) = cos(0) = 1, er den lineære approximation til sin i a = 0 givet ved T 1 (x) = 0 + 1 x = x Calculus 2-2006 Uge 49.1-17

Hvor god er den lineære approximation? [S] 8.7 Taylor and Mac... f(x) T 1 (x) M 2! x a 2 hvor f (x) M for all x i det berørte interval om a. Eksempel. Lad f(x) = sinx. Da f(0) = 0 og f (0) = cos(0) = 1, er den lineære approximation til sin i a = 0 givet ved T 1 (x) = 0 + 1 x = x Da f (x) = sin(x) er numerisk 1 for alle x, har vi for alle x fejlvurderingen R 1 (x) 1 2! x2 Calculus 2-2006 Uge 49.1-17

Taylors restled som itereret integral [S] 8.7 Taylor and Mac... Hovedsætning i Calculus: F(x) = F(a) + x a F (s) ds; Calculus 2-2006 Uge 49.1-18

Taylors restled som itereret integral [S] 8.7 Taylor and Mac... Hovedsætning i Calculus: F(x) = F(a) + anvend på F = f f(x) = f(a) + x a x a F (s) ds; f (s) ds Calculus 2-2006 Uge 49.1-18

Taylors restled som itereret integral [S] 8.7 Taylor and Mac... Hovedsætning i Calculus: F(x) = F(a) + anvend på F = f f(x) = f(a) + x a x a F (s) ds; f (s) ds anvend på F = f inden under integraltegnet: = f(a) + x a (f (a) + s a f (t) dt) ds Calculus 2-2006 Uge 49.1-18

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series = f(a) + x a (f (a) + s a f (t) dt) ds Calculus 2-2006 Uge 49.1-19

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series = f(a) + x a (f (a) + s a f (t) dt) ds = f(a) + (x a)f (a) + x a s a f (t) dt ds. Calculus 2-2006 Uge 49.1-19

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series f(x) = f(a) + (x a)f (a) + x a s a f (t) dt ds. Calculus 2-2006 Uge 49.1-20

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series f(x) = f(a) + (x a)f (a) + x a s a f (t) dt ds. De to første led er Taylor-polynomiet T 1 (x) for f, og det sidste led er derfor en formel for restleddet R 1 (x). Calculus 2-2006 Uge 49.1-20

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series Vi kan genkende dette itererede integral som et udtryk for (plus/minus) dobbeltintegralet af f (t) over trekanten D i (s, t)-planen, afgrænset af t = a (vandret linie), s = x (lodret linie) og linien s = t Calculus 2-2006 Uge 49.1-21

Taylors restled [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series Vi kan genkende dette itererede integral som et udtryk for (plus/minus) dobbeltintegralet af f (t) over trekanten D i (s, t)-planen, afgrænset af t = a (vandret linie), s = x (lodret linie) og linien s = t Trekanten D har areal 1 (x 2! a)2. Da f (t) M for alle punkter i D, er 1 2! (x a)2 M = M (x a)2 2! D Calculus 2-2006 Uge 49.1-21

Eksponentialrækken konvergerer mod eksponentialfunktionen [S] 8.7 Taylor Eksempel 2 T n (x) = 1 + x 1! + x2 2! +... + xn n! er afsnits-summen i eksponentialrækken. Calculus 2-2006 Uge 49.1-22

Eksponentialrækken konvergerer mod eksponentialfunktionen [S] 8.7 Taylor Eksempel 2 T n (x) = 1 + x 1! + x2 2! +... + xn n! er afsnits-summen i eksponentialrækken. For hvilke x gælder T n (x) e x for n? Calculus 2-2006 Uge 49.1-22

Eksponentialrækken konvergerer mod eksponentialfunktionen [S] 8.7 Taylor Eksempel 2 T n (x) = 1 + x 1! + x2 2! +... + xn n! er afsnits-summen i eksponentialrækken. For hvilke x gælder T n (x) e x for n? For hvilke x gælder R n (x) 0 for n? Calculus 2-2006 Uge 49.1-22

Eksponentialrækken konvergerer mod eksponentialfunktionen [S] 8.7 Taylor Eksempel 2 T n (x) = 1 + x 1! + x2 2! +... + xn n! er afsnits-summen i eksponentialrækken. For hvilke x gælder T n (x) e x for n? For hvilke x gælder R n (x) 0 for n? For alle x! THI: Calculus 2-2006 Uge 49.1-22

Eksponentialrækken [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series tag et d x. I intervallet [ d, d] er f (n+1) (x) = e x e d Calculus 2-2006 Uge 49.1-23

Eksponentialrækken [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series tag et d x. I intervallet [ d, d] er så restledsvurderingen giver f (n+1) (x) = e x e d R n (x) e d (n + 1)! x n+1 for x d. Calculus 2-2006 Uge 49.1-23

Eksponentialrækken [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series tag et d x. I intervallet [ d, d] er så restledsvurderingen giver f (n+1) (x) = e x e d R n (x) e d (n + 1)! x n+1 for x d. Men x n+1 (n+1)! 0 for n. Calculus 2-2006 Uge 49.1-23

Eksponentialrækken [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series tag et d x. I intervallet [ d, d] er så restledsvurderingen giver f (n+1) (x) = e x e d R n (x) e d (n + 1)! x n+1 for x d. Men x n+1 0 for n. (n+1)! Altså R n (x) 0 for n Calculus 2-2006 Uge 49.1-23

Eksponentialrækken [S] 8.7 Taylor and Maclaurin series tag et d x. I intervallet [ d, d] er så restledsvurderingen giver f (n+1) (x) = e x e d R n (x) e d (n + 1)! x n+1 for x d. Men x n+1 0 for n. (n+1)! Altså R n (x) 0 for n Altså T n (x) f(x) = e x for n. Calculus 2-2006 Uge 49.1-23