De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

Relaterede dokumenter
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole

Idræt i udsatte boligområder

Når Byen Bevæger Børn

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Idræt og motion til alle københavnere

Status på. af bevægelse i skoledagen

Den danske befolknings idrætsvaner

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut


Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

1. Indledning. Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne afhandling handler om.

Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Perspektiver på fysisk aktivitet

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

De bolignære områders betydning for sundhed

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Naturen EN UNIK ARENA FOR SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

Tal om børns anvendelse af naturen

IDRÆTTENS ORGANISERING

Bjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt

TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Spørgsmål og svar om den nye skole

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

Idræts- og fritidspolitik

FOLKESKOLEREFORMEN.

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Om evaluering af projekter og programteori

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

TEENAGERES IDRÆTSVANER

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Hyldgård Ny folkeskolereform

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Kære kommunalbestyrelse

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

WORKSHOP: AKTIVITETSUDVIKLING

FREMTIDENS IDRÆT I GRØNLAND

Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Talent, bevægelse og samarbejde

Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Folkeskolereform i København

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Introduktion af Space

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

TEENAGERES IDRÆTSVANER

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Motionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

Transkript:

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner Jens Troelsen www.activehealthykids.org

De nære omgivelser: Lokalsamfund og det bebyggede miljø B+ Skolen Venner og familie B Inc

Lokalsamfund og det bebyggede miljø Blandt de 7-15-årige angiver 88 %, at lokalsamfundet har tilstrækkelige idrætsfaciliteter. 91 % af de 7-15-årige mener, at lokalsamfundet har et godt miljø til fysisk aktivitet. Faciliteter til idræts-, lege- og fritidsaktiviteter er geografisk skævt fordelt. Børn, som lever i tætbefolkede byområder, har en mere begrænset adgang til faciliteter til fysisk aktivitet, når der opgøres pr. indbygger. Den oplevede sikkerhed i udsatte boligområder er lav. De to mest populære udendørsområder, hvor børn og unge opholder sig, er idrætsfaciliteter (51%) og haven (40%). 84 % er fysisk aktive, når de befinder sig ved en idrætsfacilitet, og 7 % bruger faciliteten til at hænge ud. Kilder: Laub TB, Sports participation in Denmark 2011. Kbh.: Idrættens Analyseinstitut; 2013:111 sider Andkjær S, Høyer-Kruse J, Arvidsen J. Børn og unges hverdagsfriluftsliv: NatureMoves spørge- skemaundersøgelse om børn og unges aktiviteter og oplevelser i naturen. Odense: Syddansk Universitet, 2016 Avlund N, Kjeldsen L, Darsø L. Trygheden i danske byområder - en måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sam- menlignet med andre byområder i Danmark. Hvidovre: Center for Boligsocial Udvikling; 2013

Lokalsamfund og det bebyggede miljø Hvad skal vi gøre fremadrettet? 1. Undersøge børns bevægelsesmønstre? - hvor opholder de sig (ikke)? - hvornår foregår det (ikke)? - hvem er de (ikke) sammen med? - hvad laver de (ikke)? - hvorfor gør de det (ikke)? 2. Udvikle steder sammen med børn for børn i lokalområdet - væresteder - mødesteder - samlingssteder Væresteder 3. Sikre organisatorisk og politisk støtte til drift og videreudvikling af steder Mødeteder

Skole Idrætstimer er obligatoriske fra 1. til 9. klasse (ca. 7-15 år). Det sikrer mindst 60-90 minuttersidræt om ugen. Folkeskolereformen, som blev opdateret august 2014, gør det obligatorisk for folkeskoler at tilbyde i gennemsnit 45 minutters fysisk aktivitet om dagen. 27 % af skolelærerne tilkendegiver, at udbuddet af 45 minutters fysisk aktivitet om dagen er fuldt implementeret. 49 % af pigerne og 63 % af drengene er fysisk aktive i mindst 45 minutter påen almindelig skoledag. 81 % af idrætslærerne er linjefagsuddannede i idræt. 25 % af kommunerne angiver, at ingen af skolerne i kommunen har en bevægelsespolitik. 14 % af kommunerne anfører, at alle eller næsten alle skoler har en politik for fysisk aktivitet. Kilder: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 2016;LBK nr 747 af 20/06/2016. Seelen Jv, Munk M. Status på idrætsfaget 2011. Haderslev: Kosmos; 2012 Dansk Skoleidræt. Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015. Dansk Skoleidræt. Bevægelse i skoledagen 2016 populationsundersøgelse,2016. Nielsen CP, Hansen AT, Jensen VM, Arendt KS. Folkeskolereformen - beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever Copenhagen: SFI: The Danish National Centre for Social Science; 2015 Christiansen NS, Holmberg T, Hærvig KB, Chri- stensen AI, Rod MH. Kortlægning. kommuner- nes arbejde med implementering af sundheds- styrelsens forebyggelsespakker 2015. Udvikling i arbejdet fra 2013-2015. 2016.

Skole Hvad skal vi gøre fremadrettet? 1. Identificere best practise - bevægelsespolitik og implementering - skoleledelse - elevinddragelse - lærerinddragelse - organisering - undervisning - samarbejde ml. skole og foreningsliv/lokalområde - fysisk indretning 2. Vidensdele best practise 3. Kompetenceløft af ledelse, personale, frivillige (og forældre)

Venner og familie Hvis begge forældre deltager i idræt, deltager 91 % af deres ældste børn også. Hvis én forælder deltager i idræt, deltager 89 % af deres ældste børn også. Hvis ingen af forældrene deltager i idræt, deltager 79 % af børnene i idræt. Hvis faderen deltager i idræt, er 91 % af drengene også aktive. Hvis faderen ikke deltager i idræt, deltager 76 % af drengene. Kilder: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 2016;LBK nr 747 af 20/06/2016. Pilgaard M, Sport og motion i danskernes hverdag. Kbh.: Idrættens Analyseinstitut; 2009:375 sider. Kirkegaard K, Fester M. Notat - familiens betydning for børns idrætsdeltagelse. DIF Undersøger Website. http://www.dif.dk/da/nyt/dif_undersoeger. Updated October 2012. Accessed June 21, 2016. Henriksen P, Ingholt L, Rasmussen M, Holstein B. Physical activity among adolescents: The role of various kinds of parental support. Scand J Med Sci Sports. 2015.

Venner og familie Hvad skal vi gøre fremadrettet? 1. Longitudinelle studier af børns sociale relationer ifm. foreningsbaserede, selvorganiserede og uorganiserede aktiviteter fordelt ift.: - alder - køn - socio-økonomisk baggrund - etnicitet - familiestruktur - boligform - lokalområde 2. Målrettede indsatser parallelaktiviteter for børn, venner og forældre mulighedskort for bevægelse i lokalområdet grejbanker tilskud til kontingent og udstyr 3. Anbefalinger ift. inaktivitet (skærmtid)

De nære omgivelser: Lokalsamfund og det bebyggede miljø B+ Skolen Venner og familie B Inc

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner Jens Troelsen www.activehealthykids.org