!"!"# $% $#&!' ( )* )$# +!$!,)!( $#&!' ( )*)$# +!$!"!-! $#&!' ( )*)$ # "!!-!$# +!$ $%" "!.$-!-# $#&!' ( )*)$# +!$ &' (!,)!)!$#&!' ( )*)$# +!$ )* * +!%!/)*!))*#))$," (!- $0 ) - $ -.'! & $# (+!' ( $# +!$0 $ /.'! & $# (+!' ( $.! & $# (+!' ( $# +!$0 $.(! & $# (+!' ( $# +!$0 $!.! & $# (+!' ( $# +!$ #.! & $# (+!' ( $#
+!$ $.01! & $# (+!' ( $# +!$0 $ &.! & $# (+!2)3' ( $ # +!$0 $ ).2! & $# (+!2)3' ( $ # +!$,3++ ",)"! 0 )$ -(. " 4 " 0 /". + 4 +5 0! #! $"! & $ 4 5 4 +5 0!! 0!!$.+! & $# (+!2)3' ( $ # +!$!"+1 6+ " 0!"!- ()6$# $ #"+1 " 0!"! - ()7 - (8 9 )*6$# & $ $" " 0!"!- )")$# &! ($ : ) ($9 &! * ")$ &( 57 " 0!"!") &)$# &! ($ : ) ($9 &! * ")$ )4 + 8957!;&) $# & ( $#&!)*)$, +* 1
! %)!$#&!)*)' & (! & $ -"" + " 0!"! -)$!/ " " 0!"!!- )*-)$!". :6+; ==! -)7") $# & $!* ==!%!) $# & ( ' )$!!* ==! %!)$!# <%.* 6+! #.)'6%!)$!$6+. <%++! 6') #.)$!&+! ) '6 $!)! ")$!,! ")$# & $# )$!-9! ;)$# )$ #/(! ) $ #< +5++1 -! '# )# )()$ #< +2 -!,)'4) #$#&!' ( )*)$ # +!$ #!*=>01+ -! %$: )') $# +!$ ##( - <
! )'.) ( $ #$(8 -! )*"!) '!?!"!) *@)$#&! ' ( )*)$ #&0 -! @)$#&!' ( )*)$ #)? ++ -! # )$# +!$ #,%>?? +7 -!.)'A ) & (.)$# +!$# )*)$ #-06+8 - #! *& +!$ $/=++'+ -! ) '- )*B)',)#()$ $@5"+ 6 -! C!)'- ")$#&!' ( )* )$ $"."+4 6 -! - )*))'- 5 $# +!$# )*)$ $!7A+1+ 6 -! #&)$ $#(+180++' 6 -!",)' )()@ $# )*)$ $$B?+1+45 6 -! D )$# )*)$ $&+ 5+3++ 6 -!!))'#))0 )$ $)C+!!/)*!))*#))"$ >
Udkast Cykelstiplan 2012 - prioritering af cykelstier December 2011
Forord Cykling er en både sund og miljøvenlig transportform, som anvendes af både unge og ældre på deres daglige ture. Cyklen bruges især mellem hjem og arbejde/uddannelse. Jammerbugt Kommune vil gerne fremme cykeltrafikken, og hovedsigtet er, at cyklen skal være et alternativ til bilen i byområderne. Dette vil gavne den enkelte borges sundhed, miljøet i kommunens byer og dermed trække i den rigtige retning i forhold til ressource- og klimaproblematikken. Utryghed blandt cyklister er en af grundene til at flere lader cyklen stå. Mange føler sig utrygge i trafikken især når de færdes som cyklister eller fodgængere. Det ses bl.a. af de borgerhenvendelser, som modtages. Utryghed kan få nogle til at vælge bilen i stedet for at gå eller cykle, og dermed forstærkes utrygheden. Der er i denne stiplan sat fokus på at skabe et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, men også på længere sigt at gøre det muligt at benytte cykelsti mellem byerne, og dermed fremme cykeltrafikken på de lange strækninger. Det sammenhængende stinet vil også give bedre forhold for fodgængere og knallertkørere specielt udenfor byerne. Planen er en langsigtet plan, som vil blive implementeret løbende i det tempo, som økonomien i kommunen tillader. Planen vil løbende blive revideret, særligt i forbindelse med stiudbygninger og i forbindelse med nye stiønsker. Prioriteringslisten over stier forventes ajourføres én gang årligt. Jens Christian Golding Formand for Teknik- og Miljøudvalget
Udkast Cykelstiplan 2012 Indhold Indledning...4 Målsætninger for Jammerbugt Kommune...5 Status...6 Principper for udbygning af stinettet...8 Grundlag for planen...12 Prioriteringsmodellen...14 Bilag 1 - Kort over eksisterende cykelstier og ønsker om nye stier Bilag 2 - Beskrivelse af de enkelte cykelstiprojekter Bilag 3 - Beregningsmetode December 2011 3
Cykelstiplan 2012 Udkast Indledning Cykelstiplan 2012 er en langsigtet plan, hvor realiseringen vil strække sig ud over de 12 år, som eksempelvis er kommuneplanens planlægningshorisont. Planen skal sikre et sammenhængende og sikkert stinet, som skal betjene bysamfund og trafikale mål så som skoler, idrætsanlæg og kulturelle attraktioner. Planen skal forbedre sikkerheden og trygheden for cykeltrafikken. Cykelstiplanen skal danne grundlag for administration og behandling af ansøgninger om stianlæg, og planens prioritering skal danne udgangspunkt for udbygningsrækkefølgen. Planen indeholder en række ønsker til stiprojekter langs kommunens veje. Ønskerne stammer dels fra offentlighedsfasen i forbindelse med Helhedsplanen og fra arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen. Cykelstiplanen er et dynamisk værktøj, som løbende skal udvides/suppleres i takt med, at kommunen udvikles fysisk. Prioriteringslisten over stier forventes ajourført én gang årligt. Stiplanen omfatter også stier langs Statens veje, da de er med til at binde cykelstinettet sammen. Stiplanen omfatter ikke rekreative stier, da disse typer af stier vil blive behandlet i en særskilt plan. Stiplanen er ikke udarbejdet så detaljeret, at den omfatter alle lokale stiforbindelser i boligområder eller de mindre byer. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af Masterplaner for de fire hovedbyer (Pandrup, Aabybro, Brovst, Fjerritslev), konkrete stiprojekter i lokalbyer og landsbyer eller sammen med byggemodning af nye boligområder. 4 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Målsætninger for Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommunes mål med Cykelstiplan 2012 er at skabe overblik over de eksisterende stiers beliggenhed. Desuden er målet at skabe et overblik over behovet for nye cykelstiforbindelser, der kan forbinde boligområder og større sommerhus/turistområder med de gennemgående og tværkommunale cykelstier. På trafiksikkerhedsområdet vil Jammerbugt Kommune sikre, at der inden udgangen af år 2012 sker en reduktion på mindst 40% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til år 2002. Kommunen har i denne forbindelse udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor cykelstier og gangstier indgår. Det vil være nødvendigt at etablere trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger for at nå ovennævnte mål. Endvidere indarbejdes trafiksikkerhed i den fysiske planlægning ved bl.a. lokalplanlægning og ved landzoneadministrationen. Målene skal opnås ved at etablere et sikkert, trygt og sammenhængende stinet i kommunen. Det er vigtigt at skabe sammenhæng med stisystemer, så motionsruter og stiforbindelser til f.eks. idrætshaller eller andre fritidstilbud mv. er attraktive at benytte. Desuden er det vigtigt, at cykelstier i Jammerbugt Kommune fremstår velholdte Ligeledes skal der ske en udbygning af egne offentlige stier af hensyn til cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation. December 2011 5
Cykelstiplan 2012 Udkast Status Sammenlagt er der omkring 120 km offentlige cykelstier i Jammerbugt Kommune. Hertil kommer, at Staten (Vejdirektoratet) har omkring 80 km cykelstier i Jammerbugt Kommune. Sammenlagt er der i alt 200 km cykelsti i Jammerbugt Kommune. Derudover kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med natur- og kulturoplevelser i kommunen. Modstående kort viser det eksisterende cykelstinet i Jammerbugt Kommune. På kortet vises ligeledes Statens cykelstier. Som det ses, er cykelstinettet primært udbygget omkring de fire hovedbyer, samt i en vis udstrækning omkring nogle af lokalbyerne. De eksisterende cykelstier i kommunen er primært anlagt som enkeltrettede cykelstier i hver vejside. 6 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 December 2011 7
Cykelstiplan 2012 Udkast Principper for udbygning af stinettet For at få et stinet, der er attraktivt at benytte samt sikkert og trygt at færdes på, er det vigtigt, at der er sammenhæng i stinettet samt at stierne udgør den mest direkte forbindelse mellem målene. Etableres stier som direkte forbindelser mellem rejsemålene, bliver det mere attraktivt for cyklisterne at anvende stinettet. Cyklister er generelt meget uvillige til at acceptere omvejskørsel. Ved valg af stityper, der vælges for en given strækning, kan trafikmængden på vejen og bilernes hastighed indgå som kriterier. I en konkret vurdering vil der dog også indgå hensyn til brugere af stien bl.a., om der er mange børn, som færdes på strækningen. Stinettet kan bestå af følgende typer af stier (se illustrationerne på modstående side): Stier i eget tracé Cykelstier langs veje Cykelbaner Stinettet i byområderne Stinettet i byområderne skal primært betjene trafik til bl.a. skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektive trafikterminaler. Samtidigt skal det sikres, at disse stier er forbundet hensigtsmæssigt med oplandet omkring byerne. I forbindelse med etablering af nye boligområder tilstræbes det, at de nye områder forbindes med det eksisterende stinet i byerne. Udgiften til denne type af stier afholdes som hovedregel som en del af byggemodningen af et nyt boligområde. I byområder vil stinettet bestå af: Stier i eget tracé, som oftest er dobbeltrettede og kan benyttes af både cyklister/knallerter og fodgængere. Disse stier anlægges især som stisystemer i boligområder, gennem rekreative områder eller langs trafikveje med meget få krydsninger. Cykelstier langs trafikveje anlægges primært som enkeltrettede stier i begge vejsider. Cykelstier i begge vejsider betragtes normalt, som den sikreste løsning for de bløde trafikanter. Cykelbaner langs trafikveje, er en cykelsti afstribet langs kørebanen. En cykelbane kan etableres, hvor der kun er få cyklister eller biler, og hvor bilernes kørselshastighed er lav. Cykelbanen adskilles fra kørebanen ved en ubrudt kantlinie og forsynes med et cykelsymbol. En cykelbane er billigere at anlægge, men samtidig er en cykelbane også et mere utrygt og usikkert alternativ til en enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti. Cykelbaner anvendes primært på strækninger, hvor vejudlægget er så bredt, at de kan anlægges uden væsentlige ændringer af det eksisterende vejprofil. 8 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Illustration af de tre stityper: Sti i eget tracé (dobbeltrettet) Cykelbane Cykelsti langs vej (enkeltrettet) December 2011 9
Cykelstiplan 2012 Udkast Ved anlæggelse af de enkelte cykelstier er det vigtigt, at krydsningerne mellem vejene og cykelstierne er sikre og trygge for de bløde trafikanter. Krydsninger mellem vej- og stinettet giver ofte anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer, og det er derfor vigtigt at have fokus på denne del af stinettet. Stikrydsninger kan etableres som (se illustrationerne på modstående side): Niveaufri krydsninger Fuldstændig adskillelse af bløde og hårde trafikanter ved bl.a. etablering af tunnel eller bro. Denne løsning på krydsning anvendes kun ved betydelige trafikmængder. Vigepligtsregulerede kryds - I krydsninger, hvor en cykelsti skærer en lokalvej med lille trafikmængde og lav hastighed, og hvor cykel-, gang- og knallerttrafikken er meget stor, kan vejtrafikken gives ubetinget vigepligt ved bl.a. at lave overkørsler. Fartdæmper på vejen - Hvis bilernes hastighed ønskes dæmpet i og omkring en krydsning kan fartdæmpende foranstaltninger anvendes, bl.a. bump før og efter krydsningen, anlæg af krydsningen på en hævet flade, forskydning eller indsnævring af kørespor eller helleanlæg. Stinettet i landområderne Stinettet i det åbne land skal primært skabe forbindelse mellem kommunens bysamfund samt andre større trafikmål i det åbne land, bl.a. turistdestinationer. Cyklister i det åbne land føler sig utrygge på veje med høj hastighed og meget tung trafik. En adskillelse af de forskellige trafikanter er med til at øge sikkerheden og trygheden. Cykelstier i det åbne land kan have flere forskellige udformninger. Udformningen er hovedsagligt afhængig af trafikmængden og hastigheden på den pågældende strækning. Ligeledes kan økonomi have indvirkning på den endelig udformning af cykelstien. I det åbne land vil stinettet bestå af følgende typer af stier: Separate dobbeltrettede stier, som kan benyttes af både cyklister/knallerter og fodgængere. Cykelstier langs trafikveje (enkeltrettede og evt. dobbeltrettede, hvis der er et beskedent behov for at krydse vejen) Cykelbaner langs trafikveje (min. 90 cm brede) Som i byområderne er det vigtigt at etablere sikre krydsninger mellem vejene og stinettet. I det åbne land er det dog ikke relevant at anvende hævede flader eller bump, og siganlanlæg anlægges kun sjældent. Krydsninger kan bl.a. udformes som niveaufri krydsninger eller som helleanlæg, der muliggør at lette trafikanter kan krydse vejen i to tempi. 10 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Illustration af de tre krydsningstyper: Vigepligtsregulerende kryds (overkørsler der giver biltrafikken vigepligt) Niveaufri krydsning (tunnel/ bro) Fartdæmper (Bump, Hævet flade, helle) December 2011 11
Cykelstiplan 2012 Udkast Grundlag for planen En videreudbygning af cykelstinettet kan skabe bedre forbindelser mellem byerne i Jammerbugt Kommune, herunder gode og sikre cykelstiforbindelser til bl.a. skoler, institutioner, fritidstilbud og arbejde. For at tilgodese de formulerede målsætninger samt for at sikre, at kommunens økonomiske midler bliver anvendt, hvor de gør mest gavn for cyklisterne, er der som et led i udarbejdelsen af denne cykelstiplan indsamlet data og gennemført en analyse. Grundlag for udarbejdelse af cykelstiplanen tager udgangspunkt i: Trafiksikkerhedsplan, udarbejdet i januar 2010 Trafikmængder, hastigheder, vejbredde og klassificering af vejnettet Politiregistrerede trafikuheld 2004 til 2008 Skolernes, institutionernes og fritidstilbuddenes placering Borgernes ønsker til udbygning af stinettet Trafiksikkerhedsplan 2010 Jammerbugt Kommune har i januar 2010 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanens primære formål er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Trafiksikkerhedsplanen fastlægger rammerne for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på kommunens veje og stier. Trafikmængder Mængden af trafik på relevante strækninger er baseret på trafikmålinger. På strækninger, hvor der ikke er udført målinger, er der foretaget et skøn udfra sammenligninger med øvrige veje og deres trafiktal. Trafikuheld 2004-2008 I perioden 2004-2008 er der i Jammerbugt Kommune registreret 358 trafikulykker, som er fordelt på 192 personskadeulykker med 250 tilskadekomne samt 166 materielskadeulykker. 25 % af samtlige tilskadekomne er lette trafikanter (fodgængere, cyklister, knallertfører) Skoler, institutioner og fritidstilbud Cykeltrafikkens primære rejsemål er skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidstilbud, men en større andel af cykelturene forgår også mellem bolig og arbejde. Ifølge Vejdirektoratets Idékatalog for cykeltrafik fra 2000, er 40% af danskernes cykelture bolig-arbejdsstedsture. Derudover fremhæves det, at halvdelen af folkeskoleeleverne cykler til skole. Dette begrunder også, at der cykles dobbelt så meget på hverdage som i weekenden. Vejdirektoratet påpeger ligeledes, at halvdelen af cykelturene er under 2 km, og at 9 ud af 10 cykelture er under 5,5 km. Dog er andelen mindre i landområderne og i de mindre byer. For at skabe forbindelser mellem rejsemålene skal de enkelte hovedbyer, lokalbyer og landsbyer kobles sammen. Dette er især i forhold til hovedbyer og lokalbyer/ landsbyer, der har relation til hinanden, da rejsemål i form af arbejdspladser, skoler mv. ofte er beliggende i hovedbyerne. 12 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Borgerønsker Borgernes ønsker til det fremtidige overordnede stinet indgår som en del af grundlaget for udarbejdelse af denne plan. Mindre anlæg af helt lokal betydning behandles i forbindelse med den årlige prioritering af midler til trafiksikkerhed. Ønskerne stammer dels fra offentlighedfasen i forbindelse med Helhedsplanen og fra arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen. December 2011 December 2011 13
Cykelstiplan 2012 Udkast Prioriteringsmodellen Cykelstiplanen for Jammerbugt Kommune kan ses på Bilag 3. Cykelstiplanen skal være med til at skabe et sammenhængende, sikkert og trygt cykelstinet i Jammerbugt Kommune. Kortet på Bilag 1 viser, en række ønsker til nye stiforbindelser. Disse kan være begrundet i at skabe sammenhæng i stinettet og/eller ud fra et ønske om at sikre stier til skoler, fritidsfaciliteter, byområder mv. De ønskede stiforbindelser etableres i den rækkefølge, som kommunens økonomi muliggør. Realiseringen af stiprojekter søges koordineret med de øvrige anlægsarbejder, kommunen udfører, eksempelvis renovering af kloakker. Dette vil kunne påvirke den rækkefølge, stiprojekterne forventes udført i. Ligeledes vil stiprojekter, der kan realiseres for relativt små midler, eventuelt fremskyndes, og dermed fravige rækkefølgen i prioriteringsskemaet. Behovet for og ønsket til cykelstier langs statsvejene er medtaget i denne stiplan. Stiønskerne langs statsvejene vil blive videregivet til Vejdirektoratet, og de vil derefter indgå i Vejdirektoratets arbejde i forhold til prioritering af cykelstiprojekter. Kortet med de eksisterende og fremtidige cykelstier viser, at der er 58 ønsker til nye cykelstier i Jammerbugt Kommune. Disse fremtidige cykelstier er med til at realisere kommunens målsætninger om et trygt og sikkert cykelstinet. For at kunne prioritere de mulige cykelstiprojekter tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets cykelstiprioriteringsmodel samt erfaringer fra andre kommuner, der har prioriteret nye cykelstier udfra Vejdirektoratets model. Prioriteringsmodellen indeholder forskellige parametre, som pointgives. Parametre benyttet ved denne metode er: Trafikuheld og beregnet risiko Beregnet risiko (beregnes ud fra hastighed, vejbredde og årsdøgnstrafik) Politiregistrerede uheld på strækningen pr. kilometer (ekskl. krydsuheld) Politiregistrerede knallert- og cykeluheld på strækningen pr. kilometer (ekskl. krydsuheld) Utryghed Hastigheder (skiltet hastighed) Vejbredde (antal målte meter mellem afstribningerne) Årsdøgnstrafikken (ÅDT) Tung trafik/ antallet af lastbiler (12% af ÅDT, hvis ikke aktuelle trafikmålinger forefindes) 14 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Brug Afstand mellem strækningen og skole Afstand mellem strækningen og daginstitution Forventet antal brugere pr. døgn (angives ud fra antallet af husstande inden for en acceptabel afstand til fremtidige cykelstier) Sammenhæng og alternative ruter Sammenhæng i cykelstinettet (angives ud fra om cykelstien skaber sammenhæng, bl.a. mellem eksisterende cykelstier og byer) Alternative cykelruter Parametrene vægtes procentvis ud fra betydningen for et cykelstiprojekt: Trafikuheld og beregnet risiko - vægtes med 25% Utryghed - vægtes med 35% Brug - vægtes med 25% Sammenhæng og alternative ruter - vægtes med 15% Prioritering af nye cykelstier Prioriteringslisten, som fremgår af tabellen side 16 indeholder 20 stiprojekter. Samlet set er der 58 ønsker til nye stier i Jammerbugt Kommune. Prioriteringen er udarbejdet udfra en teknisk beregning af bl.a. risiko, utryghed, brug og sammenhæng. Listen er resultatet af prioriteringen, og stierne er oplistet i prioriteret rækkefølge. Prioriteringen foreslås at udgøre udgangspunktet for den rækkefølge stiprojekterne skal realiseres i. Tabellen viser længden af de enkelte cykelstiprojekter. Foruden dette indeholder tabellen en kort beskrivelse af projekterne, antal points og økonomi. En efterfølgende vurdering af cykelstiprojekterne kan anslå, om det er hele strækningen eller blot dele af strækningen, der er nødvendig at etablere. En cykelsti kan ligeledes anlægges i etaper. Beskrivelse af udvalgte stiprojekter fremgår af Bilag 2. December 2011 December 2011 15
Cykelstiplan 2012 Udkast Tabel med resultat af stiprioriteringen Nr. Vejnavn Længde (km) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Udgangspunkt Beskrivelse Antal point Pris (mio. kr.) 16 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 20 Der er endnu ikke foretaget en prioritering af de enkelte cykelstiprojekter. December 2011 17
Cykelstiplan 2012 Bilag 1 - Kort over eksisterende cykelstier og ønsker om nye stier Udkast 18 December 2011
Fjerritslev By Udkast Cykelstiplan 2012 N December 2011 19
Cykelstiplan 2012 Udkast N Brovst By 20 December 2011
Aabybro By Udkast Cykelstiplan 2012 N December 2011 21
Cykelstiplan 2012 Udkast N Pandrup By 22 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Bilag 2 - Beskrivelse af de enkelte cykelstiprojekter I det efterfølgende beskrives de første 20 cykelstiprojekter fra prioriteringsskemaet på side 16. Nr. 1 - XX til XX Nr. 2 - XX til XX Nr. 3 - XX til XX Nr. 4 - XX til XX Nr. 5 - XX til XX Nr. 6 - XX til XX Nr. 7 - XX til XX Nr. 8 - XX til XX Nr. 9 - XX til XX De første 20 cykelstiprojekter beskrives her, når prioritering er foretaget. December 2011 December 2011 23
Cykelstiplan 2012 Udkast Nr. 10 - XX til XX De første 20 cykelstiprojekter beskrives her, når prioritering er foretaget. Nr. 11 - XX til XX Nr. 12 - XX til XX Nr. 13 - XX til XX Nr. 14 - XX til XX Nr. 15 - XX til XX Nr. 16 - XX til XX Nr. 17 - XX til XX 24 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Nr. 18 - XX til XX Nr. 19 - XX til XX Nr. 20 - XX til XX De første 20 cykelstiprojekter beskrives her, når prioritering er foretaget. December 2011 25
Cykelstiplan 2012 Bilag 3 - Beregningsmetode Udkast Trafikuheld (TU) Antallet af trafikuheld de sidste 5 år på den pågældende strækning (Alu) tildeles point: (Alle typer uheld pr km)* 2 point Eksempelvis 2 uheld på en 0.8 km lang strækning ( 2/0,8)*2 = 5 point Antallet af cykel- eller knallertuheld de sidste 5 år på den pågældende strækning (CKu), tildeles point: (Cykel knallert uheld pr. km)* 5 point Eksempelvis 1 uheld på en 0,8 km lang strækning (1/0,8)*5 = 6,25 point Den beregnede risiko (Ri) tildeles point: (8/vejbredden*(1/1000*årsdøgntrafikken + 1/10*hastigheden-3)* 1 point Eksempelvis en 6 meter bredvej med 5000 køretøjer per døgn og en hastighed op til 55 km/t = (8/6*(1/1000*5000+1/10*55-3) * 1 point = 10 point Trafikuheld (TU) vægtes med 25%: TU=(5 (Alu)+6,25 (Cku)+10 (Ri))*0,25 = 5,3 point Utryghed (UT) Utrygheden ved at færdes langs strækningerne udtrykkes ved at tildele point i forhold til trafikmængden, mængden af tung trafik, hastigheden og vejens bredde. Eksempelvis en strækning med 5000 køretøjer i årsdøgntrafik, 350 lastbiler, en gennemsnitshastighed på 55 km/t og en vejbredde på 6 meter. Utryghed (UT) vægtes med 35%: UT=(5 (Ådt)+5 (LÅdt)+ 4 (GHast) +5 (Vejb))*0,35 = 6,7 point Årsdøgntrafik (Ådt) 0<ÅDT<=500 1 point 500<ÅDT<=1000 2 point 1000<ÅDT<=1500 3 point 1500<ÅDT<=3000 4 point 3000<ÅDT<=5000 5 point ÅDT>5000 6 point GennemsnitsHastigheder (GHast) ghast<=30 1 point 30<gHast<=40 2 point 40<gHast<=50 3 point 50<gHast<=60 4 point 60<gHast<=70 5 point 70<gHast<=80 6 point 80<gHast<=90 7 point ghast> 90 8 point LastbilÅrsdøgntrafik (LÅdt) 0<LÅDT<=50 1 point 50<LÅDT<=100 2 point 100<LÅDT<=150 3 point 150<LÅDT<=300 4 point 300<LÅDT<=500 5 point LÅDT>500 6 point Vejbredde (Vejb) Vejb<5 7 point 5<=Vejb<6 6 point 6<=Vejb<7 5 point 7<=Vejb<8 4 point 8<=Vejb<9 3 point 9<=Vejb<10 2 point Vejb>=10 1 point 26 December 2011
Udkast Cykelstiplan 2012 Brug (BI) Det forventede brug (FaB) af cykelstierne er skønnet ud fra antallet af indbyggere som bor i en afstand på mindre end 250 meter af strækningen. Hensynet til skoler (AfS) og (AfD) daginstitutioner er søges beskrevet ved at tildele strækningerne point i forhold til deres nærhed til skole og daginstitutioner. Eksempelvis forventes en strækning at få 100 daglige brugere. Den ligger i en fugleflugtsafstand på 1000 meter fra en skole og en daginstitution på 2000 meter. Brug (BI) vægtes med 25%: BI= ( 4 (FaB) + 8 (AfS) + 4 (AfD))*0,25 = 4 point Forventet antal bruger pr. døgn (FaB) FAB=50 2 point FAB=100 4 point FAB=150 8 point FAB>150 10 point Afstand i meter fra skole til sti (AfS) 0<ASS<=500 10 point 500<ASS<=1000 8 point 1000<ASS<=1500 6 point 1500<ASS<=2000 4 point 2000<ASS<=2500 3 point 2500<ASS<=3000 2 point 3000<ASS 1 point Afstand i meter fra daginstitution til sti (AfD) 0<ADS<=500 7 point 500<ADS<=1000 6 point 1000<ADS<=1500 5 point 1500<ADS<=2000 4 point 2000<ADS<=2500 3 point 2500<ADS<=3000 2 point 3000<ADS 1 point Sammenhæng og alternative ruter (SA) Strækningen tildeles point afhængig af, hvilken betydning den har i forhold til at binde det eksisterende stinet sammen. Ligeledes tildeles strækningen point i forhold til, om der findes alternative ruteforløb som kan benyttes. Eksempelvis hvis en strækningen skaber forbindelse til en eksisterende sti og der ingen alternative ruter er for cyklisterne. Sammenhæng og alternative ruter (SA) vægtes med 15%: Sa=(8 (Sh) + 20 (Ar))*0,15= 4,2 point. Strækningen får en samlet score på: 5,3 (TU) + 6,7 (UT) + 7 (BI) + 4,2 (SA) = 23,2 point Sammenhæng (Sh) Eks. sti eks. sti 20 point Eks. sti stillevej 16 point Stillevej stillevej 12 point Eks. sti intet 8 point Stillevej-intet 4 point Intet intet 0 point Alternative ruter (Ar) Ingen 20 point Nogen omvej/dårligere trafiksikkerhed 10 point Reelt alternativ 0 point December 2011 27