Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv



Relaterede dokumenter
Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Psykolog John Eltong

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Autisme, angst og OCD

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Selvkompetence-Guide

Epilepsi, angst og depression

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog

Bipolar affektiv lidelse

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens

Diagnoser, symptomer mv.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykiatri. Information om ANGST

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Fredericia Bibliotek Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Når vi rammes af sygdom (psykiske lidelser) føler vi os sårbare... - jeg ville ønske de vidste - jeg ville ønske jeg havde vidst

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Helbredsangst. Patientinformation

ANGST ET VILKÅR FOR MANGE

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Hamiltons Depressionsskala

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Funktionelle Lidelser

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

Angst og depression hos unge. Anna Blindum PsykiatriFonden, Børn og Unge

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

ANGSTLIDELSER HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angstlidelser i almen praksis

Når autismen ikke er alene

Depression 1. Typer? Dobbelt depression Mandlig depression Dystymi Melankoli. Atypisk depression Agiteret depression Maskeret depression 2. Årsag?

Når autismen ikke er alene

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Skal galt gøres normalt?

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Angstens ansigter. Forståelse og håndtering af angst

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Angstkursus. Efterår Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGST OG OCD PsykInfo Midt

Angst. Er en følelse

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Temadag om Førtidspensionsreform

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

Skanderborg Kulturhus 27. marts 2014 ANGST OG OCD. PsykInfo Midt.

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.

Transkript:

Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens ønske om ikke at skulle bære belastninger. Diagnosesamfundets krav kan ikke opfyldes på nuværende tidspunkt. 3

Emner: Angst Depression Belastning (Stress) Hvem kan behandle? Konklusioner 4

Angst Et personligt eksempel Et eksempel fra psykiatrien 5

Angsttilstande F40.0 Agorafobi F40.1 Socialfobi F40.2 Enkelfobi F41.0 Panikangst F41.1 Generaliseret angst

F40.0 Agorafobi A. Angst i, eller undgåelse af 2 af følgende situationer: (1) menneskemængder (2) offentlige steder (3) færden alene (4) færden udenfor hjemmet B. 2 angstsymptomer samtidigt, heraf mindst et autonomt symptom: (1) hjertebanken (2) sveden (3) rysten (4) mundtørhed (5) vejrtrækningsbesvær (6) kvælningsfornemmelse (7) trykken i brystet (8) kvalme, maveuro (9) svimmelhed (10) uvirkelighedsfølelse (11) frygt for at miste selvkontrollen (12) frygt for at dø (13) hedeture eller kuldegysninger (14) dødhedsfølelse eller paræstesier C. Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd D. Erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig E. Optræden begrænset til frygtede situationer eller tanken herom F. Psykotiske lidelser og organisk ætiologi udelukkes

F40.1 Socialfobi fobisk angst i socale situationer A. (1) Frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt eller (2) undgåelse af situationer hvor man udsættes herfor B. angstsymptomer i frygtede situationer, som ved F40.0, heraf mindst et autonomt, ledsaget af mindst et af følgende: (1) rødmen (2) frygt for at kaste op (3) vandladnings eller afføringstrang, eller frygt herfor C. Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd D. Erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig E. Symptomerne begrænset til eller dominerende i frygtede situationer eller ved tanken herom F. Psykotiske lidelser og organisk ætiologi udelukkes

F40.2 Enkelfobi fobisk angst i særlige situationer A. (1) Frygt for objekter eller situationer, andre end ved agorafobi og social fobi eller (2) undgåelse af sådanne objekter eller situationer B. 2 angstsymptomer ved udsættelse for sådanne objekter eller situationer, som ved F40.0, heraf mindst et autonomt C. Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd D. Erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig E. Symptomerne begrænset til frygtede situationer eller tanken herom

F41.0 Panikangst A. 4 panikanfald inden for 4 ugers periode med mindst fire af følgende, heraf mindst et autonomt (1) (4): (1) hjertebanken (2) sveden (3) rysten (4) mundtørhed (5) åndedrætsbesvær (6) kvælningsfornemmelse (7) smerter eller trykken i brystet (8) kvalme eller maveuro (9) svimmelhed (10) uvirkelighedsfølelse (11) frygt for at miste selvkontrollen (12) dødsangst (13) kuldegysninger (14) dødhedsfølelse eller paræstesier B. Ikke forbundet med specifik situation eller objekt, reel fare eller fysisk belastning C. Ikke forårsaget af fysisk eller af anden psykisk lidelse

F41.1 Generaliseret angst A. Periode på 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer B. Mindst fire angst spændingssymptomer, heraf mindst et autonomt: Autonome symptomer: (1) palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls (2) sveden (3) rysten (4) mundtørhed Symptomer fra bryst og mave: (5) følelse af åndenød (6) kvælningsfornemmelse (7) trykken eller smerte i brystet (8) kvalme eller uro i maven Psykiske symptomer: (9) svimmelhed eller ørhed (10) uvirkelighedsfølelse (11) frygt for at blive sindssyg (12) dødsangst

F41.1 Generaliseret angst cont. Almene symptomer: (13) varme eller kuldefølelse (14) dødheds eller sovende fornemmelser Tensionssymptomer: (15) muskelspænding eller smerte (16) rastløshed, vanskelighed ved at slappe af (17) psykisk spændingsfølelse (18) følelse af synkebesvær Uspecifikke symptomer: (19) tendens til sammenfaren (20) koncentrationsbesvær (21) irritabilitet (22) indsovningsbesvær D. Organisk ætiologi, psykotiske lidelser og andre angsttilstande udelukkes

Konklusion Angst Angst er en naturlig del af det at være menneske. Angst gør at vi er forsigtige, ser forud og yder omsorg. Angst kan være så stærk at den nedsætter det psykosociale funktionsniveau så meget, at angsten skal behandles. Medikamentel behandling er symptomreducerende Psykoterapeutisk behandling er symptomreducerende eller årsagsbehandlende 13

Depressivitet Et eksempel: 43-årig kvinde føler sig trist, grubler meget, har ikke lyst til at leve, synes at ægteskabet går dårligt, børnene er i teenagealderen. Arbejdet er belastende. Er i tvivl om livet er anstrengelsen værd. Sover dårligt da tankerne kører rundt i hoved når hun vil sove. 14

Depression Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsæt energi og øget trætbarhed Nedsæt lyst og interesse. Ledsagesymptomer Nedsæt selvfølelse og selvtillid Selvbebrejdelser eller skyldsfølelse Tanker om død eller selvmord Ændret appetit og vægt Hæmning eller agitation Søvnforstyrrelse Nedsæt koncentration eller hukommelse 15

Konkusion Depressivitet Nedtrykthed er en naturlig del af at være menneske. Nedtrykthed gør at vi stopper op, ser ind ad, tænker over egne værdier og forbereder nyorientering. Depressivitet kan være så stærk at den nedsætter det psykosociale funktionsniveau så meget, at vi kalder det en depression af moderat eller svære grad, disse skal behandles. Depressioner behandles medikamentel. Psykoedukation og psykoterapi reducerer tilbagefald. 16

Belastninger Et eksempel fra hverdagen: En 30 årig mand har mistet sin ægtefælle på grund af sygdom og er nu alene med 2 små børn. Et eksempel fra psykiatrien: En 30-årig mand har været vidne til at en ven bliver dræbt gennem en vejsidebombe. 17

Psykiatriske Diagnoser Akut belastningsreaktion Posttraumatisk Belastningsreaktion 18 Tilpasningsreaktion

Konklusion Belastninger Mennesker udsættes i løbet af livet for belastninger. Det er afhængig af personens psykiske konstitution om der opstår psykiatriske symptomer. 19 Psykiatrisk behandling kan ikke fjerne belastningerne men styrke patienten til at forholde sig til belastningerne.

Vurdering af funktionsniveau 20

Hvilke behandlinger Psykoterapi Psykodynamisk Kognitiv-adfærdsterapeutisk systemisk Psykofarmakoterapi Antidepressiva Antipsykotika Angstdæmpende 21

Hvem kan behandle? Psykiater Psykologer Andre faggrupper i psykiatrien (Familie og venner) Egenbehanding 22

Konklusioner De givne muligheder og ressourcer er i brug. Uddannelsen kan intensiveres. Ændringer kan kun forventes på lang sigt. Individet bærer ikke skylden men ansvaret. 23