Integrationspolitik 2008-2013

Integrationspolitik 2008-2013 Godkendt af Byrådet den 18. august 2008 Vejen bliver til, mens vi går - sådan kan man godt beskrive den proces, der er anvendt til at skabe en integrationspolitik for Esbjerg kommune. Vi vil sikre en god integration og være det gode eksempel. I Esbjerg kommune møder vi hinanden med respekt og ligeværd, uanset hvilken baggrund vi har. Alle borgere - uanset etnisk baggrund - skal have lige muligheder for at deltage aktivt i en bred vifte af forskellige muligheder og tilbud, som dækker alle aspekter af samfundslivet. Vi arbejder for at udvikle og styrke en aktiv medvirken og en fælles indsats af alle, såvel organisationer som den enkelte. Integration er en vigtig fælles opgave, som vi kun kan varetage ved at arbejde sammen. Integration er også en opgave, som tager tid. Derfor skal der løbende følges op på mål og handlingsplaner, første gang i 2009. Integrationspolitikken 2008-2013 er en del af Esbjerg Kommunes overordnede vision og politik. Politikken drøftes det 2. år i hver byrådsperiode, første gang i 2011. Mange har engageret sig i arbejdet med politikken og er kommet med indspirende input. Dette kom især til udtryk ved en inspirationskonferrence, hvor bl.a. de etniske foreninger, Integrationsrådet, politikere og embedsmænd deltog. En stor tak til de mange, som har medvirket ved udarbejdelsen af denne politik, og som har udtrykt interesse for også at bidrage til det videre forløb. Dette store engagement på integrationsområdet vil være med til at sætte Esbjerg Kommune på landkortet som det gode eksempel. Bente Bendix Jensen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Indhold

Integrationspolitik 2008-2013) Godkendt af Byrådet den 18. august 2008 Vision I Esbjerg kommune er der plads til os alle - vi er alle medborgere med lige muligheder for at udfolde os i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bosætning, kultur, fritid, idræt og andre aspekter af livet. Vi samarbejder om den gode integration - et samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreninger og andre som vil gøre en indsats. Vi opnår mangfoldighed, der beriger og styrker. Værdier og rammer Det danske samfund og dermed Esbjerg kommune bygger på en række grundlæggende værdier, bl.a. med udgangspunkt i grundloven. De mest centrale værdier er: Menneskerettigheder Demokrati Ytringsfrihed Ligestilling Den enkelte borgers rettigheder og pligter Integrationsindsatsen skal give alle borgere lige muligheder for at deltage i alle aspekter af samfundslivet. Integration skal ses i forhold til den enkelte borgers hele liv. Integration omfatter både politiske, sociale, kulturelle, økonomiske og sproglige forhold. Alle borgere bliver en del af en større sammenhæng. Det vil sige, at den enkelte bliver en del af både det danske samfund og af lokal samfundet - en medborger. Det danske sprog er en forudsætning for at være en aktiv medborger og dermed leve op til de krav, samfundet stiller.

At være medborger og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund pålægger også den enkelte borger en række pligter. Integration indebærer, at alle bidrager aktivt til fællesskabet. Det er vigtigt at kende til de overordnede samfundsforhold og at deltage aktivt i de forskellige aspekter af samfundslivet, f.eks. det politiske liv, kultur- og foreningslivet, uddannelse og arbejdsmarkedet. At være medborger og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund pålægger også den enkelte borger en række pligter, bl.a. gensidig respekt. Integrationsområdet Esbjerg Kommune har et Integrationsråd, som varetager de etniske borgeres interesser i kommunen og fungere som bindeled mellem etniske foreninger, borgere, kommunale forvaltninger og politikere. Integrationsrådet medvirker til, at kommunens integrationsindsats er effektiv, sammenhængede og egnet til at fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet høres i alle sager, som er relevante ud fra et integrationsmæssigt synspunkt. Rådet lægger vægt på at være en synlig og aktiv medspiller, både i form af udtalelser og høringssvar til Byrådet og i forhold til samarbejde med relevante råd og udvalg. Rådet er desuden aktivt i forbindelse med kulturelle arrangementer i kommunen. Integrationsrådet har 14 etniske medlemmer fra flygtninge- og indvandrergrupperne. Desuden 1 medlem fra uddannelsesinstitutionerne, 2 medlemmer fra arbejdsmarkedets parter og 3 medlemmer fra de kommunale forvaltninger. Ved udpegningen af de etniske medlemmer er der taget hensyn til køn, alder, og oprindelsesland for at sikre den bredest mulige repræsentation. Integrationsrådet er repræsenteret i Det Lokale Beskæftigelsesråd og har således indflydelse på de initiativer, der bliver iværksat for at understøtte et rummeligt arbejdsmarked. Integrationsrådet er også repræsenteret i SSP-samarbejdet. Integrationsrådet har oprettet en hjemmeside, www.integrationsraadet.esbjergkommune.dk, hvor man kan læse om Integrationsrådet og dets aktiviteter.

Fokus på 6 indsatsområder Bolig Sundhed Børn, unge og uddannelse Arbejdsliv Kultur, fritid og foreningsliv Kommunikation Der er opmærksomhed på en sammenhængende indsats, det tilgodeser både den enkeltes og samfundets behov. Herved sikres en koordineret og helhedsorienteret indsats. Integrationspolitikken fastsætter vision, mål og indsats for hvert enkelt delområde. Målene og indsatsen skal konkretiseres i handlingsplaner, og der skal følges op på effekten af handlingsplanerne i de enkelte indsatsområder. Handlingsplanerne skal være konkrete og indeholde mål, succeskriterier og milepæle. Bolig Vision Alle kommunens boligområder rummer en mangfoldighed af borgere og boligtyper. Alle boligområder har et godt og positivt image og tiltrækker ressourcestærke beboere. Situation Esbjerg Kommune har ikke ghettoer. En række almennyttige boligområder i den østlige del af Esbjeg er af Velfærdsministeriet klassificeret som "udsatte områder". Det betyder, at områderne har nogle problemstillinger: lavt uddannelses- og indkomstniveau, mange beboere med få ressourcer og et boligmiljø med mangel på handlemuligheder, aktiviteter og liv.

Det er også her, den største andel af etniske borgere bor. Her findes de største lejligheder i de almennyttige boliger, og store lejligheder efterspørges ofte på grund af familiens størrelse. Der arbejdes med en række boligsociale indsatser og tiltag for at styrke lokalområdet og beboerne. Konkret har boligforeningerne Ungdomsbo og B32, Esbjerg Kommune og beboerne i området iværksat en social og forebyggende indsats - Projekt 3 i 1 - som dækker de tre boligområder Kvaglund, Stengårdsvej og Østbyen i Esbjerg. En boligpolitik for Esbjerg Kommune kan forventes vedtaget inden udagngen af 2008, ligesom der i 2008 arbejdes med handlemuligheder i forhold til befolkningssammensætningen i Bakkeskolens distrikt. Mål Almennyttigt boligbyggeri spredes i fremtiden over et større geografisk område end det er tilfældet i dag. I de udsatte boligområder øges andelen ad personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og beboersammensætningen bliver mere varieret. I boligpolitikken indarbejdes redskaber i forhold til bosætning, f.eks. ændrede anvisningsregler, der medvirker til, at alle områder er attraktive. Indsats De boligsociale indsatser i "Projekt 3 i 1" gennemføres som planlagt frem til 2012, med henblik på forankring af relevante indsatser. Bolig politikken og projektet vedr. befolkningssammensætningen i Bakkeskolens distrikt forventes begge at foreligge i løbet af 2008. Integrationspolitikken forudsættes inddraget i dette arbejde, bl.a. via høring af Integrationsrådet, og yderligere indsatser med hensyn til integration på boligområdet vil tage afsæt heri. Sundhed Vision Alle borgere uanset etnisk baggrund har et godt og sundt liv med høj livskvalitet. Situation Sundhedstilstanden blandt etniske borgere Sundhedstilstanden blandt visse etniske gruppe er ifølge Sundhedsstyrelsen dårligere end blandt befolkningen som helhed. Der er dog stor variation mellem de enkelte etniske grupper.

Dette er ofte forbundet med dårlige sociale vilkår på grund af lavere uddannelsesniveau, arbejdsløshed, psykiske problemer, lavere indkomst og manglende oplysninger og viden om kost, motion, og forebyggelse - og manglende viden om hvilke tiltag der vil have den største effekt. Der er behov for særlige rammer omkring tilbuddene for etniske borgere for bedst muligt at informere om der sundhedstilbud, der forgår både i og uden for kommunalt regi. I Esbjerg kommunes sundhedspolitik er der fokus på at skabe brobygning mellem de forskellige etniske grupper og de eksisterende tilbud vedr. sundhed. Sundhedstilstanden blandt ældre etniske borgere En stor del af de etniske ældre har gennem mange år levet isoleret fra det omgivende samfund og har ringe viden om kommunens og sundhedsvæsenets tilbud. Kun få etniske ældre bor i kommunens ældre- og plejeboliger, men bor i stedet sammen med de yngre generationer. Det betyder, at de ikke får et socialt netværk ud over familien og ikke tager del i de aktiviteter, som ældre danskere benytter. Manglende danskkundskaber hos ældre etniske borgere betyder, at det er vanskeligt at komme i dialog om helbredsproblemer og forebyggelse og behandling af disse. Sociale, religiøse og kulturelle forskelle er også barrierer i forhold til at målrette tilbud til ældre etniske borgere. Mål Etniske borgere benytter de eksisterende tilbud i samme omfang som befolkningen i øvrigt. Sundhedsmæssgie problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulig omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelig for alle borgere uanset etnisk baggrund. Indsatsen er rettes såvel mod alle aldersgrupper som mod livsstilssygdomme. Indsats De oplysninger og data, der er nødvendige for at kunne udarbejde konkrete handlingsplaner og opfylde målene, skal tilvejebringes. Herunder afdækkes, om Sundhedsstyrelsens tal også gælder for Esbjerg Kommune. Gennem et samarbejde mellem boligforeningerne Ungdomsbo, B32 og Esbjeg Kommune iværksættes i 2008 en sundhedsindsats for områderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østbyen I Esbjerg.

I Kvaglund etableres et sundhedscenter, hvis målsætning er at fremme en sundere livsstil og forbedre sundhedstilstanden, primært for beboerne i de tre områder. Medio 2008 ansættes en sundhedscoach, som skal rådgive og vejlede især etniske borgere om sund livsstil. Sundhedscoachen skal bl.a. indgå i ovennævnte samarbejde med boligforeningerne. Tankegangen omkring sundhedsambassadører igangsættes i 2008. Projekt "Etniske ældre" omfatter etniske ældre i Esbjeg kommune over 60 år. Målgruppen er ca. 200 borgere primært fra Bosnien, Vietnam, Tyrkiet og Libanon. De positive erfaringer fra et projekt om tidlig forebyggende hjemmebesøg til etniske ældre søges videreført og udbredt til flere nationalitetsgrupper af etniske ældre. Der etableres et multietnisk aktivitetshus for etniske borgere over 60 år. Det undersøges, om erfaringerne med at ansætte etniske medarbejdere på bl.a. Områdecenter Hedelund kan videreføres til den øvrige del af sundheds- og omsorgsområdet. Børn, unge og uddannelse Vision Etniske børn og unge har sammen kompetencer og muligheder som andre børn og unge. Gennem dagpleje, daginstitution og skole har alle børn og unge uanset etnisk baggrund lige muligheder for et godt forløb, som leder frem til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Situation Sprogbarrierer mellem familier og institutioner/skoler får den nødvendige bevågenhed. Dagpleje, daginstitutioner og skoler har fokus på at skabe den bedste overgang for det enkelte barn. Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning Sydvestjylland samarbejder for at sikre, at de unge efter skoleforløbet fortsætter på en af ungdomsuddannelserne. Dagpleje og daginstitutioner Alle 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering, og efter behov tilbydes sprogstøttende aktiviteter samt anden bistand. Der arbejdes for, at alle børn, uanset etnisk baggrund, har et fælles sprogligt fundament, hvor de udvikler sproglig kreativitet og nysgerrighed i forhold til læring.

Skoler Skolerne skal skabe rammer for en udfordrende og meningsfuld skolegang for alle børn. En række skoler tilbyder eleverne lektiehjælp. Esbjerg Kommune er på forkant med udviklingen af processer og metoder i forhold til at rumme etniske børn. De skoler, som har flest tosprogede elever, har særlige projekter, som kan fremme integrationen. Der er f.eks. projekter vedr. fritidsaktiviteter, foreningsløse unge, ekstra danskundervisning og elevmægling. SSP - forebyggende samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi I Esbjerg Kommune begår etniske unge ikke mere kriminalitet end andre unge. SSP-samarbejdet i Esbjerg Kommune udfører en forebyggende indsats overfor unge, som er på kant med loven og igangsætter og koordinerer initiativer, som skal forebygge kriminalitet. SSP s forebyggende og tværgående tiltag har vist sig at være velegnede til at sikre, at der ikke er specielt store problemer med ungdomskriminalitet blandt etniske unge. Støtte til familier med børn I Esbjerg Kommune er der ikke specielle problematikker, som gør sig gældende for etniske familier. Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge uanset etnisk baggrund. Mål Alle børn har de nødvendige danskkundskaber, så de kan gå direkte fra daginstitution til skole. Alle elever skal have skolekundskaber, så de kan gå direkte fra grundskole til undgdomsuddannelse. Etniske unge færdiggør en ungdomsuddannelse i samme grad som danske unge. Ungdomskriminaliteten fastholdes som minimum på det nuværende positive niveau. Indsats Der er forkus på den lovbundne sprogvurdering for 3-årige, og der iværksættes sprogstimulerende tiltag, som skal sikre en optimeret overgang fra institutionen til skole. Skolerne arbejder fortløbende med at forbedre afstemningen af egne og forældres forventninger, så de matcher hinanden. Der følges op på skolernes tiltag på integrationsområdet, og de gode erfaringer udbredes.

Skolerne og institutionerne finder i videst mulige omfang de bedste løsninger på de udfordringer på intregrationsområdet, der er på det enkelte lokale sted, herunder at der arbejdes aktivt for en mangfoldighed. Der opstilles konkrete målpunkter i forhold til, at flere etniske unge begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det brede tværfaglige samarbejde mellem skoler, klubber, politi og indsatserne i lokalområdet fortsættes og styrkes. Arbejdsliv Vision Alle borgere i Esbjerg Kommune skal, uanset etnisk baggrund, efter behov støttes i at have et arbejde og være selvforsørgende. Mangfoldighed er en styrke, som medvirker til at skabe dynamik på arbejdspladsen. Situation Generelt Blandet etniske borgere i Esbjerg Kommune er der flere ledige og flere som står udenfor arbejdsstyrken, end blandt kommunens øvrige borgere. Der er derfor et behov for et særligt fokus på at igangsætte og understøtte initiativer og tiltag, som kan knytte etniske borgere tættere til arbejdsmarkedet. Ordinært arbejde er et af hovedmål, som skal tænkes sammen med integrationsindsatsen på andre områder f.eks. uddannelse. Borgere fra ikke-vestlige lande, herunder især kvinderne, er overrepræsenterede blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere og blandt borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er et helt centralt omdrejningspunkt i integrationsindsatsen. Et arbejde giver mulighed for at opnå det økonomiske råderum, der kan være nødvendigt for at kunne deltage i samfundslivet i øvrigt, f.eks. i kultur- og fritidsaktiviteter. Tilknytningen til arbejdsmarkedet bidrager også til, at der lettere kan etableres sociale relatione med andre borgere i kommunen på tværs af kulturelle og religiøse forskelle.

Hvis en borger ikke selv kan finde ordinær beskæftigelse, skal borger, kommunen og virksomheder arbejde sammen. Opnåelse af tilknytning til arbejdsmarkedet er et fælles ansvar. En hurtig indslusning på arbejdsmarkedet er dog ikke nok. Hvis man kun har tilregnet sig kendskab til dansk sprog og kultur i det omfang, så man lige netop kan begå et ufaglært job, risikere man at blive ekstra sårbar i tilfælde af lavkonjunkturer. Dette gælder ikke bare i arbejdsmæssig henseende, men også med hensyn til at være en aktiv medborger. Esbjerg Kommune som arbejdsgiver Kommunen er den absolut største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen og har derfor jævntligt ledige stillinger inden for forskellige fagområder. Der kommer etniske ansøgere til er bredt spekter af stillingstyper. Bestemte fagområder som f.eks. rengøring får dog de fleste. Der er ingen fortrinsstilling for etniske ansøgere, idet kvalifikationer altid vil blive vægtet mest. Den aktuelle sammensætning af medarbejdere med hensyn til etnisk oprindelse ved Esbjerg Kommune er ikke kortlagt efter kommunesammenlægningen. Mål Beskæftigelsesgraden for etniske borgere hæves, så de indgår på lige fod i arbejdslivet. Sammensætningen af kommunens medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed. Indsats Esbjerg Kommune vil generelt: Fastholde en særlig målrettet jobformidlingsindsats for etniske borgere, med fokus på samarbejde med virksomhederne og evt. anvendelse af partnerskabsaftaler. Tilrettelægge sprogundervisning, så den kan forenes med dagligdag, familieliv og eventuelt arbejde. Give aktiveringstilbud til ledige med fokus på opkvalificering og arbejde, samt have tilbud til ægtepar og kvinder uden erfaring fra arbejdsmarkedet. Prioritere uddannelsesvejledning for ledige etniske borgere med udgangspunkt i eksisterende kvalifikationer og efterspørgsel.

Esbjerg Kommune vil som offentlig myndighed: Gå foran med et godt eksempel og give rum til mangfoldighed. Foretage kortlægning af kommunens medarbejdersammensætning og foretage en årlig opfølgning. Vurdere de personalepolitiske tiltag, jf. mål om sammensætningen af medarbejderne. Kultur, fritid og foreningsliv Vision Borgerne er aktive medborgere, som deltager i kultur, forenings- og idrætslivet. Kultur-, forenings- og idrætslivet giver plads til forskelligheder og skaber sammenhængskraft. Kulturelle forskelle skaber dynamik og udvikling. Situation Deltagelse i kultur- og foreningslivet, hvor deltagerne mødes frivilligt og ud fra fælles interesse, er en vigtig del af det at være borger i Danmark. Ved at deltage i kultur- og foreningslivet lærer man de danske grundværdier at kende og bliver en del af et fællesskab. Etniske borgere er ofte aktive i eget foreningsliv, men deltager i mindre grad i det øvrige foreningsliv. Erfaringer fra idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune og Danmarks Idrætsforbund viser, at etniske børn ikke er lige så aktive i foreningslivet som børn af dansk oprindelse. En landsdækkende undersøgelse, udført af Kulturministeriet i 2004, viser, at etniske borgere går til færre koncerter og sportsarrangementer. Til gengæld bruger etniske borgere kommunens biblioteker i høj grad. På en række af kommunens biblioteker er der etableret lektiecafeer, som benyttes af etniske børn. Især lektiecafeen i Kvaglund er blevet en stor succes og inspiration for resten af landet. Fritids- og idrætslivet En række etniske børn og unge har store sociale problemer, som det er vanskeligt for institutionerne og skolerne at håndtere. Indsatsen over for den gruppe er krævende og forudsætter et tæt tværgående samarbejde mellem skoler og fritids- og ungdomsklubber.

Ungdomsskolen oplever en række etniske unge, som har manglende skolekundskaber, og foreningsløse unge, som mangler indhold i fritiden. Der er også etniske unge, som har svært ved at forstå danske normer og har problemer med at fungere under de frihedsgrader, som gælder i Danmark. Ungdomsskolen har en række tiltag, som har til formål at hjælpe etniske unge videre i uddannelsessystemet og fritidslivet, f. eks. flerkulturel forskole og ungdomshuset Konfus. De etniske unge, særligt pigerne, deltager i mindre grad end danske unge i kommunens idrætstilbud. Mange idrætsforeninger og -klubber gør en indsats for at integrere etniske unge. En enkelt fodboldklub er præget af mange etniske drenge. I den forbindelse har der været en række problemer, f.eks. at der ikke bliver talt dansk og at forældre ikke hjælper til i klubben. Det har medført, at danske børn melder sig ud af fodboldklubben. Kulturlivet Der er et rigt etnisk kulturliv i Esbjerg Kommune, og der tages fra de etniske foreninger en del initiativer til festligheder og kulturelle begivenheder, som også etniske danskere er velkomne til at deltage i. Mange ældre etniske borgere har ensomhedsproblemer og deltager ikke i de mange tilbud, som findes i bl.a. Kultur & Fritidshuset i Esbjerg. Der er afholdt informationsmøder for etniske ældre, men det har vist sig, at de efter få besøg i Hust fravælger tilbuddet - oftest fordi de ikke kan dansk. Det frivillige sociale arbejde På det frivillige område udføres der et stort socialt arbejde, både i de etniske foreninger og i de traditionelle frivillige sociale foreninger. Der er dog ikke mange etniske deltagere i de "danske" foreninger, og omvendt ikke mange danske deltagere i de etniske. De to typer foreninger mangler kendskab til hinanden, og derfor foregår der ofte aktiviteter parallelt, hvor et samarbejde kunne være til glæde for begge parter. Der arbejdes på, at foreningerne lærer hinanden at kende på tværs af etnisk baggrund. Det har f.eks. medført, at der i samarbejde med to foreninger for ryglidelser er etableret et hold med ryggymnastik for somaliske kvinder gennem Vindrosen - De Frivilliges Hus. De etniske foreninger er repræsenteret i Vindrosens bestyrelse og har der for samme mulighed for indflydelse som andre grupper. I Esbjerg Kommune er der mange frivillige sociale indsatser på integrationsområdet, f.eks. Dansk Flygtningehjælp, hvis lokalafdelinger bl.a. arrangerer lektiehjælp og knytter kontakt mellem danske og etniske familier.

Der afholdes hvert år i samarbejde med Vindrosen en international familiefest, sidste gang med 120 gæster fra 16 lande. Mål Etniske borgere deltager i forenings-, kultur- og idrætslivet i samme grad som kommunens øvrige borgere. Etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet mellem de traditionelle frivillige sociale foreninger og de etniske foreninger styrkes. Indsats Esbjerg Kommune vil gøre en særlig indsats for at få flere etniske borgere til at deltage i forenings-, kultur- og idrætslivet. Bibliotekernes tilbud til etniske borgere skal fortsætte og udbygges. Succes'erne med lektiecafeer som omdrejningspunkt for sproglig indlæring og kulturelt engagement fastholdes og videreudvikles. Kommunen vil i samarbejde med Vindrosen rådgive, vejlede og hjælpe foreninger og andre aktører, der vil gøre en en indsats for integrationen. Der udarbejdes handleplan i samarbejde med foreningslivet. Kommunikation Vision Kommunikation fremmer den gode integration, og tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv. Kommunikation bygger på troværdighed og dialog. Situation Kommunikation forudsætter som udgangspunkt evne til at tale og forstå dansk. Der er derfor vigtigt, at den enkelte udnytter mulighederne for at lære dansk. For flygtninge og indvandrere er der tilbud om danskundervisning inden for de første 3 år i Danmark. Esbjerg Kommune kommunikerer med borgerne både som enkeltpersoner i forbindelse med sagsbehandling og som gruppe i forbindelse med udsendelse af generel information. Som offentlig myndighed skal kommunen sikre sig, at den er i stand til at forstå og til at blive forstået af de borgere, den er i kontakt med.

Information fra kommunen skal også nå ud til de etniske miljøer, og her blive opfanget og forstået. Ud over de sædvanlige skriftlige kanaler, som annoncer, pjecer og invitationer til f.eks. borgermøder, er der behov for mere opsøgende midler, brug af personligt netværk, nøglepersoner, telefonsamtaler og besøg. Skriftlig kommunikation fra Esbjerg Kommune udsendes som hovedregel på dansk. Hvis en borger ikke forstår det tilsendte, kan pågældende henvende sig til kommunen, som er behjælpelig med en mundtlig oversættelse og med at forklare indholdet. Sproglige problemer og barrierer ved skriftlig kommunikation løses som regel ved mundtlig, personlig kommunikation. Hvis man ikke behersker dansk særlig godt, kan man medbringe en voksen person, som kan hjælpe. Esbjerg Kommune anvender tolke, hvis der på forhånd er sandsynlighed for, at en borger vil have svært ved at forstå og føre en samtale på dansk, eller hvis sagens konkrete omstændigheder i øvrigt gør det formålstjenligt. Mål Etniske borgere lærer det danske sprog, så de kan tage del i samfundslivet. Den kommunale information er tilgængelig og forståelig - også for etniske borgere. Alle tager initiativ til at informere hinanden om egen kultur og normer og bestræber sig på at forstå andres baggrund. Indsats Der sættes fokus på, at alle udnytter tilbuddet om at lære det danske sprog. Som udgangspunkt anvendes tolk, når personen ikke selv i nødvendigt omfang kan tale eller forstå dansk. Kommunens skriftlige kommunikation vurderes med henblik på at sikre størst mulig forståelse, også blandt etniske borgere. Esbjerg Kommune sikrer overblik over, hvor etniske borgere kan henvende sig for at få hjælp til oversættelse, bl.a. ved inddragelse af administrationen, institutioner og de frivillige sociale foreninger.