Kvalitetsrapport 2008 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2008 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR

Kvalitetsrapport 2008 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Skoleafdelingen Børn og Kultur Fredensborg Kommune 2. udgave 2

Indhold Forord...5 Indledning...7 Lovgivning/Baggrund:...7 Status...7 Rapportens opbygning:...8 Del 1: Helhedsvurdering... 9 Sammenfattende helhedsvurdering... 11 Året der gik... 11 De 12 skoler... 11 Asminderød Skole... 12 Baunebjergskolen... 12 Egedalsskolen... 13 Endrupskolen... 13 Fredensborg Skole... 14 Holmegårdsskolen... 15 Humlebæk Skole... 15 Karlebo Skole... 16 Langebjergskolen... 16 Nivå Centralskole... 17 Niverødgårdskolen... 18 Ullerødskolen... 18 Del 2: Rammer og resultater... 21 Rammebetingelser... 23 Skolestruktur... 23 Økonomi og ressourcer... 25 Skolernes IT... 27 Elevfravær... 27 Undervisning og pædagogisk personale... 28 Undervisning med linjefagsuddannede lærere... 29 Sygefravær... 30 Elevernes udbytte af undervisningen... 31 Overgang til ungdomsuddannelse... 31 Resultat af afgangsprøverne... 33 Undervisningseffekten... 34 Projektopgaven... 36 Nationale test... 37 Læsetest... 37 Del 3: Pædagogiske Processer... 43 Centrale udviklingsområder... 45 Skoleudvikling... 45 Partnerskab om Folkeskolen... 45 Læsning... 46 3

Ny Asminderød Skole... 47 Bysamfundssamarbejde... 48 Sundhed Haver til maver... 48 Rekruttering og fastholdelse... 49 Sygefravær... 49 Skolernes indsatsområder... 51 Evaluering... 71 Skole/hjem-samarbejde... 77 Undervisning af tosprogede elever... 79 Specialundervisning/specialpædagogisk bistand... 85 Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter... 95 4

Kære læser Fredensborg Kommune udgiver nu, for anden gang, en kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens 40a, skoleåret 07/08 for kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iværksat for løbende at udvikle skoleområdet både de, der er i sin spæde start og de, der allerede er godt i gang. I Fredensborg Kommune har vi den ambition at være blandt landets bedste skolevæsener. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på dem, der kan forbedres. Jeg vil samtidig rette en tak til alle de, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende bidrag gennem hele processen. God læselyst! Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 5

6

Indledning Lovgivning/Baggrund: Folkeskolen er en kommunal opgave hvor byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Det er fra centralt hold besluttet at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport, der skal indeholde en lang række oplysninger om skolernes virksomhed. Formålet med kvalitetsrapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af kommunens skoler. I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinier for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring i skolebestyrelser og politisk vedtagelse. Folkeskolelovens 40a 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Status Det er andet år kommunen skal udsende den kommunale kvalitetsrapport om kommunens skoler og skolevæsen. Årets rapport bygger på den ene side videre på disponeringen i sidste års rapport, og tager på den anden side højde for de mangler denne rapport havde jf. Evalueringsinstituttets første statusrapport om kommunernes kvalitetsrapporter 2. Det der især blev efterlyst i de fleste 1. generations-rapporter var en vurdering af skolernes faglige niveau og indsatser. I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det kommunale skolevæsen. Et dokument, der ser bagud med en vurdering af året der gik, og ser fremad med skolernes og Skoleafdelingens bud på hvordan man kommer videre med at kvalitetssikre og -udvikle det kommunale skoletilbud. Man skal som borger, politiker eller forældre kunne finde alle nødvendige oplysninger om skolerne og det samlede skolevæsen i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten er en del af den kommunale indsats med tilsyn og kvalitetsudvikling af skolerne, og indgår i en årlig cyklus: 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten. 2 Kommunale Kvalitetsrapporter kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold, EVA, jan 2008 7

I maj/juni udarbejder skolerne en årsrapport med data og vurderinger af årets forløb og de forskellige indsatser skolen har arbejdet med. Skolernes årsrapporter er grundlag for kvalitetsrapporten, og ligger som bilag til rapporten. I efteråret afholder Skoleafdelingen samtaler med skolernes ledelser. Med udgangspunkt i skolens årsrapport ser man tilbage på det afsluttede skoleår og hvordan det er gået på skolen. Man beslutter i fællesskab hvilke mål der skal opsættes for skolens indsatser fremover (lederaftale), og skolen udarbejder en handleplan for hvordan disse mål opnås (årsplan). Kort tid før sidste punktum blev sat i nærværende rapport kom der en udmelding fra Undervisningsministeriet om at fristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten er blevet rykket til hhv. 31/12 og 31/3. Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport. Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation, bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test, elevplaner mv. og større brugerundersøgelser som undervisningsmiljøundersøgelsen og statusanalysen, der blev gennemført af Rambøll Management i forbindelse med kommunens deltagelse i Partnerskab om Folkeskolen. Rapportens opbygning: Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på bekendtgørelsens 3 beskrivelse. De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur: Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv. Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og skolevæsenet. Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Skoleafdelingens vurdering af den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde. 3 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten. 8

Del 1: Helhedsvurdering 9

10

Sammenfattende helhedsvurdering Året der gik Det har været et år med mange bolde i luften på skoleområdet. Skoleudvalget satte en debat i gang om skoleudvikling: Hvordan skal kommunens skolevæsen se ud fremover? Der er nu udarbejdet en skoleudviklingsstrategi, der er i høring på skoler og i bestyrelser i efteråret, og som forventes endeligt vedtaget i det tidlige forår 2009. En anden sværvægter omkring skoleudvikling er Partnerskab om Folkeskolen, hvor Fredensborg Kommune er gået sammen med KL og 33 andre kommuner om at øge elevernes udbytte af undervisningen. I forbindelse med partnerskabsprojektet er der blevet igangsat et ledelsesudviklingsforløb i samarbejde med Fredensborg Kommunes afdeling for Strategi og Ledelse. Projektet går på kompetenceudvikling, dvs. uddannelsesforløb til skolernes ledere, og coaching af ledelsesteam for at identificere ledelsesudfordringerne. Specialundervisningsområdet har været under lup i året der gik. Det skyldes en stigning i udgifterne på grund af takstforhøjelser på specialskolerne og flere specialundervisningselever. I partnerskabssammenhæng er der fokus på en afdækning af de forskellige tiltag på skolerne samt en vurdering af, hvad der virker. Målet for dette projekt er at udarbejde en handleplan på specialundervisningsområdet. På samme måde er en projektgruppe i gang med at afdække tosprogsområdet. Med udgangspunkt i de opstillede mål i den kommunale integrationspolitik, skal det undersøges hvordan det ser ud med resultater og tiltag på skolerne. Hvad virker og hvad kan man satse på fremover, for at få bedre integration og højere faglige resultater for de tosprogede elever? Det har været året hvor det nye bysamfundssamarbejde skulle sættes i gang. Ideen med bysamfundssamarbejdet er, at skabe rammerne for samarbejdet mellem skoler og institutioner i byområdet. Et samarbejde der understøtter et helhedssyn på det enkelte barn, samt bedre udnyttelse af ressourcerne. Endelig har arbejdet med kvalitetsrapporten været spændende. Sammen med teamsamtaler mellem skolernes ledelser og Skoleafdelingen og skolernes lederaftaler/årsplaner, udgør den en tilsyns- og kvalitetsudviklingscyklus, der stiller skarpt på skolernes styrker og udfordringer. Det er Skoleafdelingens opfattelse, at bevidstheden omkring skolernes kvalitet er øget og dermed også arbejdet med til stadighed at hæve niveauet i denne kommunale serviceydelse. De 12 skoler De 12 kommunale skoler i Fredensborg Kommune er præget af at have dygtige ledere og dygtige lærere, der med stort engagement arbejder på at give eleverne den bedst mulige undervisning. Det er et fælles træk for skolerne, at de er ambitiøse i deres bestræbelser på at drive god skole. Samtidig er de lydhøre og åbne i forhold til diverse evalueringer af skolerne, og er ikke bange for at blive målt og vejet. Skolerne er innovative og fornyende i deres tilgang til at udvikle skolens kvalitet. Der er en godt sammentømret ledergruppe, der samarbejder og deler viden på tværs. Alle skolerne gør meget for at skabe attraktive arbejdspladser for deres personale, og det er kendetegnende at det som hovedregel lykkes skolerne at tiltrække kvalificeret uddannet arbejdskraft. 11

Asminderød Skole På Asminderød skole har skoleåret været præget af, at skolen skulle rykke ind i helt nye omgivelser i pavilloner. Uroen omkring flytningen og tilpasningen af pavillonerne til skoleformål prægede efteråret, og nogle forældre valgte at flytte deres børn fra skolen. Det er imidlertid kommet godt på plads, medarbejderne støtter op om skolen, og nogle af eleverne er kommet tilbage. På skolen har man haft det spændende projekt at være med til at opstille ideer og forventninger til en helt ny skole. Både elever og medarbejdere har været med i processen, og det skaber en god og samlende pionerånd. Der går rigtig mange år imellem, at en kommune får mulighed for at bygge en helt ny skole, så det er en enestående mulighed for at tænke pædagogisk innovativt. Asminderød Skoles 9. klasser klarede sig flot til årets afgangsprøver med et gennemsnit på 7,0 efter den nye skala. Skolen ligger over middel (6) i alle fag, bortset fra projektopgaven, hvor karakteren var 5. Skolens samlede resultat er bedre end de sidste to år, så det tyder på, at skolens fokus på faglighed og opfølgning på mål og resultater har båret frugt. Skolens undervisningseffekt for 2006 var på -0,18, det viser, at elevernes resultater i 2006 lå 0,18 karakterpoint under det, man kunne forvente af skolens elever. Skolens læseresultater ligger pænt, men noget svingende. Der er altså behov for fortsat fokus på området. Skolen har lavet et stort udviklingsarbejde omkring udvikling af fælles læseplaner i fagene, som skal sikre faglig kontinuitet og ensartethed. Der er også taget hul på arbejdet med læringsstile i indskoling og sfo. Statusanalysen viste, at skolens ledelse ikke blev opfattet så tydelig og synlig af medarbejderne. Ledelsen har i årets løb gjort meget ud af at være tilstede i klasser og undervisning og afholder statusmøder med lærerteam omkring elevernes standpunkt og progression, ligesom der er gennemført APV og medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere. Skolen står med en udfordring i forhold til at tiltrække elever. Skolen har plads til 3 klasser på hvert spor, men der er kun 3 klasser på 4 årgange og mange klasser er meget små. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit fokus på faglighed og opfølgning. Skolen bør analysere, hvilken betydning den lave linjefagsdækning (59%) har for det faglige niveau og undersøge hvordan den kan gøres højere evt. i samarbejde med de øvrige skoler i bysamfundet. Desuden bør skolen se på det relativt høje elevfravær. Skolen bør desuden fortsætte sit fokus på synlig og tydelig ledelse samt udarbejde en strategi for at brande og profilere skolen. Baunebjergskolen Baunebjergskolen har i en årrække kæmpet med et dårligt image og et faldende elevtal. I 2006 blev der udarbejdet en handleplan, og skolen har siden iværksat en række tiltag for at højne fagligheden og trivslen blandt både medarbejdere og elever. Skolen har besluttet at arbejde for at være den bedste arbejdsplads den bedste ledelse. Gennem en række tiltag omkring dialog, anerkendende tilgang og fællesskab om opgaven er det lykkedes at skabe stor gejst og samhørighed i medarbejdergruppen, som smitter af på stemningen blandt lærere og elever. De gode takter kan aflæses af skolens meget lave sygefravær samt en meget positiv APV og lederevaluering. Skolens store udfordring er det faglige niveau, der, for så vidt angår resultaterne fra afgangsprøven, ligger lidt under middel (5,0 i 2008). Der er imidlertid grund til at tro, det går den rigtige vej. Læseresultaterne er endog rigtig gode for 1., 3. og 4. klasserne, mens 5. klassernes læseresultater ikke er overbevisende. 12

Skolen har skruet kraftigt op for fagligheden ved at øge timetallet i dansk, matematik og engelsk, samt opbygge et omfattende prøveprogram, hvor eleverne i 6.-9. klasse går til terminsprøver, mundtlige og skriftlige årsprøver samt eksamenstræning op til prøverne. Skolen har arbejdet meget med en profilering af skolen for at ryste det dårlige image af sig. Det er lykkedes ret godt, der har været mange gode historier i medierne, og skolen begynder at få henvendelser fra ansøgere, der har hørt om det gode arbejdsmiljø. Det vil være ønskeligt, at det også giver sig udslag i en stigning i elevtallet. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter de gode takter i forhold til faglighed, læsning, profilering samt trivsel. Skolen bør desuden se på muligheden for at få en bedre dækning med linjefagsuddannede lærere. Egedalsskolen I undersøgelsen af skoleudfordringer i Kokkedal fra 2005 var anbefalingen, at Egedalsskolen skulle sætte ind i forhold til profilering af skolen for ikke at miste flere elever til områdets privatskoler. Det er lykkedes med en satsning bl.a. på at komme i kontakt med de kommende forældre og fortælle om skolen. I 2007 var der flere elever, der ønskede at gå på skolen, end der var plads til i skolens to børnehaveklasser. Undtagelsesvis blev der derfor oprettet tre klasser. I 2008 er skolen tilbage på de tilsigtede to godt fyldte børnehaveklasser. Egedalsskolen har formået at få de gode historier i lokalpressen, bl.a. da skolen blev placeret som landets 6. bedste i Cepos opgørelse af undervisningseffekten i 2006. Skolens undervisningseffekt var på +0,71, hvilket viser, at eleverne ved afgangsprøven har præsteret gennemsnitlige 0,71 karakterpoint højere end forventet. Afgangsprøveresultaterne viser at skolen ligger på 6,5 over årene 06-08, højest i 08, hvor de fik flotte 7,4. Projektopgaven lå i 2008 på 6,7, altså pænt over middel, en stigning på 0,5 i forhold til året før. Egedalsskolen har gjort en stor indsats i forhold til læseindlæring, hvilket ses af de flotte resultater i læsetestene, og skolen har en høj linjefagsdækning på 89%. Skolen har været nytænkende med at indføre talentundervisning i historie og naturfag på mellemtrinnet, ligesom flere af Kommunens talenthold for 8. og 9. klasse har været på Egedalsskolen. En af skolens store udfordringer er at løfte de tosprogede elever rent fagligt. Skolen har etableret en tænketank, der skal afdække resultater, viden og erfaringer omkring integration og undervisning af tosprogede, og håber på den måde at få større klarhed over, hvad der skal til, for at disse elever får større udbytte af undervisningen. En anden udfordring er fortsat at fremstå som et attraktivt skoletilbud, så skolen kan fastholde og tiltrække elever. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fokuserer på at nedbringe både medarbejdernes og elevernes sygefravær, der er noget højt. Endrupskolen Endrupskolen har gennemgående meget flotte resultater fra afgangsprøverne med 7,5 i gennemsnit i årene 06-08 og hele 8,3 i 2008. Samtidig er skolens undervisningseffekt flot og positiv, dvs. skolens elever præsterer mere end man kunne forvente når der tages højde for deres sociale baggrund. I perioden 01-05 var undervisningseffekten på hele +0,28, dvs. Endrupskolen har også over tid formået at løfte og fastholde eleverne udover det forventede. Ser man på skolens læseresultater ligger de også både meget flot og stabilt. 13

Skolen har en udviklingsorienteret ånd med et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Skolen er bl.a. ENIS-skole, dvs. spydspids-skole i forhold til IT, og er med i ENIS-netværket udpeget af Undervisningsministeriet. Det bliver en budgetmæssig udfordring for Endrupskolen, såvel som for de øvrige skoler, at vedligeholde bestanden af computere og andet IT-maskinel i årene fremover. Skolen angiver selv, at den både i specialklasserækken og i normalklasserne fremover skal arbejde mere med at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte elevs behov, bl.a. ved øget brug af undervisningsdifferentiering og holddeling samt læringsstile. Skolen peger desuden på den udfordring der ligger i, at vedligeholde skolens bygningsmæssige standard Statusanalysen, foretaget af Rambøll Management i forbindelse med partnerskabsprojektet, viste, at skolens ledelse kan være mere synlig i dagligdagen og mere tydelig i forhold til hvor skolen skal hen. Ledelsen er, i forbindelse med partnerskabsprojektet om ledelse, gået i gang med et udviklingsforløb med konsulenter fra Strategi og Ledelse. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen arbejder videre med ledelsesudfordringen, sætter øget fokus på elevfraværet, der er på 6% i 2008 samt at skolen ser på muligheden for at få en bedre dækning med linjefagsuddannede lærere. Fredensborg Skole Fredensborg Skole er kommunens ældste skole og har de senere år gjort en stor indsats for at renovere og udbygge, så skolen i dag fremstår flot og pædagogisk tidssvarende, bl.a. med et meget flot nyt Pædagogisk UdviklingsCenter. Skolen har et godt omdømme, hvilket ifølge skolen selv, skyldes at skolen har klare og tydelige forventninger til både elever og forældre. Fagligt går det godt for skolen. Afgangsprøveresultaterne er fine med 6,7 i 2008 og gennemsnitlige 7,0 i årene 06-08. Undervisningseffekten fra 2006 var på -0,05, dvs. at eleverne præsterede en smule under det man skulle forvente. Gennemsnitskarakteren i projektopgaven lå på flotte 7,8 i 2008. Skolen har også gode læseresultater hele vejen igennem. Skolen vægter fagligheden højt. Samtidig har man valgt at styrke den musiske og kreative side, bl.a. ved at udnytte det nye lokalefællesskab med Musikskolen. Succeskriteriet er gennemførelse af drama/musical på mellemtrin eller udskoling samt at mange flere af skolens elever er aktive i musikskolen. Som reaktion på resultaterne af undervisningsmiljøundersøgelsen, har skolen valgt at gøre undervisningen mere interessant for eleverne med indbydende og veludstyrede faglokalerne. I en forsøgsperiode skal udskolingseleverne bevæge sig hen til lærer og faglokale i alle fag. Skolen vil efterfølgende evaluere om det kan være en rigtig vej at gå i forhold til at gøre eleverne mere interesserede i faget og undervisningen. For at styrke de sociale relationer mellem eleverne og modvirke grim sprogbrug, er skolen blevet opdelt i klaner. Hver klan består af 20 klanmedlemmer, en fra hver klasse, der har deres eget flag, kampråb og slagsang. Ideen er, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klasser og årgange, og at de største elever bliver positive rollemodeller for deres yngre kammerater. Fredensborg Skole har nået alle deres opstillede mål for året. For ikke at hvile på laurbærrene, vil skolen næste år tage fat på er en ny vision for Fredensborg Skole. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen ser på muligheden for at få en bedre dækning med linjefagsuddannede lærere. 14

Holmegårdsskolen Holmegårdsskolen har et gedigent fagligt niveau. Resultaterne fra afgangsprøverne lå i 2008 på 7,0 og projektopgaven på 7,2, en pæn stigning i forhold til de foregående år. Undervisningseffekten i 2006 var på flotte +0,45, dvs. eleverne opnåede 0,45 karakterpoint højere end forventet når karaktererne bliver socialt korrigeret. Undervisningseffekten over årene 01-05 var også positiv på 0,11. På trods at dette har Holmegårdsskolen været gennem en periode, hvor det har været svært at tiltrække og fastholde elever. Det ser dog ud til at være vendt, skolen har stabiliseret elevtallet og har startet skoleåret 08/09 med to børnehaveklasser. Skoleudvalget besluttede i 2007 på baggrund af de gode tegn at bibeholde de to skoler i Kokkedal, hvilket har skabt ro om skolen. Holmegårdsskolen har de senere år formået at blive synlig i lokalområdet for en række positive initiativer: Skolen er UNICEF-skole, og det blå UNICEF-flag vajer over skolen Skolen har i et par år drevet en kantine med sund, økologisk mad i samarbejde med Novo Nordisk Skolen har været primus motor for projektet Haver til maver i samarbejde med Krogerup Avlsgård Skolen er aktiv i lokalsamfundet i forbindelse med kulturelle arrangementer, f.eks. Kulturnat i Kokkedal og Kokkedal på vej. Skolens leder er sammen med skolelederen på Egedalsskolen på besøg i alle institutioner for at fortælle om skolen En af skolens store udfordringer er at skabe en velfungerende skole med en bredt sammensat elevgruppe. Skolen har derfor lagt meget vægt på trivsel blandt både elever og medarbejdere og på at fremstå som en pæn og hærværksfri skole, der byder elever, forældre og besøgende fra ind- og udland velkommen. Skolen arbejder desuden pædagogisk ved at være meget tydelige omkring hvad eleverne forventes at lære, opstille tydelige mål og stille tydelige krav. Med en så bredt sammensat elevgruppe kan der let opstå konflikter og mobning. Skolen arbejder meget med dette, bl.a. ved at uddanne elever og lærere i konflikthåndtering og mægling. Skolen har oprettet en mentor-ordning for en lille gruppe utilpassede elever, der ikke kunne rummes i klasserne. Ordningen har givet ro både til eleverne og klasserne, og det er lykkedes at udsluse alle de elever, der har været i ordningen, i normalundervisnings-, ungdomsskoleundervisnings- eller erhvervsuddannelsestilbud. Skolens læseresultater er ikke så gode. Det kan formodentlig aflæses, at det i nogle år har været svært at tiltrække ressourcestærke familier til at starte på skolen. Skolen lægger mange kræfter i tiltag omkring læsning og udvikling af tosprogsundervisningen. Skolen vil arbejde frem mod en større samtænkning af specialundervisning og tosprogsundervisning, da det har vist sig at en del elever har haft behov for begge dele. Skolen peger desuden selv på, at der er behov for styrkelse af de administrative kompetencer i ledelsen. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit fokus på faglighed, herunder læsning og tosprogsundervisning, trivsel, herunder både elevers og medarbejderes sygefravær, samt styrkelse af ledelsens administrative kompetencer. Humlebæk Skole Skolen har arbejdet for at tegne en enkel og skarp profil og skabe et bedre omdømme. Det må siges at være lykkedes, for Humlebæk Skole har det seneste år opnået et stigende elevtal og en stor popularitet. 15

Mange af skolens lærere har stået for at skulle gå på pension, så skolen har skullet rekruttere mange nye medarbejdere. Det er lykkedes over al forventning og skolen har ikke nogen uuddannede lærere i faste stillinger. Den store udskiftning har dog været en udfordring på en anden led: På den ene side har skolen en række arbejdsrutiner, der skal videreføres uagtet den store personaleudskiftning, og på den anden side skal skolen udnytte muligheden for at skabe udvikling og fremgang i kraft af at der kommer nye medarbejdere med ny inspiration. Det har været en spændende og positiv proces også for skolens gamle lærere. Humlebæk Skole har gode faglige resultater. Afgangsprøverne i 2008 gav et gennemsnit på 7,0, mens den ligger på 6,9 for årene 06-08. Undervisningseffekten i 2006 er på -0,05, altså har eleverne præsteret en lille smule under det forventede. Skolens læseresultater er gennemgående rigtig flotte, så det vidner om et stabilt højt fagligt niveau. Skolen har i flere år arbejdet meget med projektarbejde og andre større selvstændige arbejder. Gennemsnitskarakteren for projektopgaven var i 2008 på flotte 7,8, mens den var på helt utrolige 10,4 året før. Skolen har igangsat et særligt evalueringsinitiativ for eleverne i 6.-9. klasse. Eleverne bliver placeret i mindre team, hvor de i fællesskab skal opstille faglige og personlige mål for den enkelte elev og følge op på dem. Elevteamene danner også udgangspunkt for skole/hjem-samarbejdet på disse årgange, hvor elevernes resultater og mål bliver gennemgået med forældre og elever i teamene. En af skolens udfordringer er som nævnt den store personaleudskiftning, der betyder udviklingen af en ny kultur, der skal skabes og forankres. Ledelsen har meget fokus på dette område og lægger stor vægt på arbejdsmiljøet generelt. Skolen har et relativt stort sygefravær blandt medarbejderne (6,7), og det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen sætter fokus på hvad det skyldes og hvad der kan gøres for at reducere det. Karlebo Skole Karlebo Skole er en lille landskole med en klasse på hver årgang fra 0. 6. klasse. Når eleverne afslutter 6. klasse går de typisk videre på Nivå Centralskole. Karlebo Skole er stærkt forankret i lokalmiljøet og har tradition for forældreinddragelse, bl.a. i form af en aktiv forældreforening. Det faglige niveau kan af gode grunde ikke vurderes på afgangsprøver eller lignende, men der er sjældent faglige problemer ved overgangen til 7. klasse på en anden skole. Skolen har i løbet af de sidste år satset meget på IT, således at der både er meget god adgang til computere (1,7 elev pr. PC, kommunens flotteste tal) og smartboards i alle klasser. Lærerne er i gang med kurser i ElevIntra, så det kan blive indført som elektronisk platform i alle klasser. I løbet af det sidste års tid har skolen fokuseret meget på arbejdsmiljøet for skolens lærere med det mål at få tilfredse medarbejdere og få nedbragt sygefraværet. I den forbindelse er der sat fokus på forældrenes betydning for lærernes psykiske arbejdsmiljø, og på en række forældremøder har man arbejdet med forventningsafklaring og ansvarsfordeling i forhold til børnene. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter fokus omkring læseindlæring og faglighed og desuden sætter ind i forhold til elevfraværet, der er på bekymrende 7,9%. Langebjergskolen Langebjergskolen kan fremvise flotte resultater af afgangsprøverne med et gennemsnit på 7,4 i 2008 og på 7,3 i årene 06-08. Gennemsnitskarakteren for projektopgaven i 2008 lå på 16

flotte 8,0. Undervisningseffekten for 2006 lå på +0,19, eleverne har altså præsteret 0,19 karakterpoints højere end forventet. En fremgang i forhold til perioden 01-05, hvor undervisningseffekten var på -0,05, altså en smule på den negative side. Skolens læseresultater er meget fine på alle de målte klassetrin. De peger dog selv på at der er brug for øget fokus på den faglige læsning fremover. Skolen er godt i gang med at indføre en evalueringskultur, hvor der bliver fokuseret på mål proces evaluering nye mål. Der arbejdes i klasserne med logbog og portfolio for at sikre den løbende evaluering. Skolen har arbejdet meget med elevernes undervisningsmiljø med udgangspunkt i undervisningsmiljøundersøgelsen. Der har været fokus på samværsformer og sprogbrug og der er blevet gennemført en æstetikuge for at højne det æstetiske miljø med udsmykning af skolen i samarbejde med en kunstner. Skolen har en lav linjefagsdækning, og det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen ser på muligheden for at få en bedre dækning med linjefagsuddannede lærere. Nivå Centralskole Nivå Centralskole er kommunens største skole med 3 klasser på hver årgang. Der har ikke været problemer med at fylde klasserne op, hvilket fremgår af en gennemsnitlig klassekvotient på 22 elever pr. klasse. Resultaterne af afgangsprøverne i 2008 lå godt med gennemsnitlige 7,0. En stigning i forhold til det samlede gennemsnit for årene 06-08, der lå på 6,6. Undervisningseffekten i 2006 var på -0,15, eleverne præsterede altså 0,15 karakterpoint dårligere end man kunne forvente når man korrigerer for social baggrund. Skolen har en høj linjefagsdækning på 91%. Det tyder på at skolen lægger stor vægt på høj faglighed, men også at skolen kan tiltrække de nødvendige uddannede lærere. Det viser også at den større volumen skolen har med sine 3 spor, giver bedre mulighed for at skabe et godt fagligt miljø omkring den enkelte årgang og afdelinger. Resultatet af projektopgaven var på flotte 8,1 i 2008 og på 9,0 i 2007. Skolen afsætter særlige ressourcer til at lære eleverne at arbejde projektorienteret, og det kan ses af karaktererne. Den store udfordring for skolen er et tilbagevendende indeklimaproblem. Både lærere og forældre er bekymrede og 3 lærere har forladt skolen pga. gener, der skyldes dårligt indeklima. Kommunale Ejendomme har stået for en handlingsplan, der skal afhjælpe problemerne, og dette arbejde er ved at være afsluttet. Skolen har en forholdsvis stor andel af tosprogede elever, uden at det hidtil har påvirket skolens mulighed for at tiltrække elever, som man ellers har set andre steder. I årets børnehaveklasser er der imidlertid en ret stor gruppe tosprogede elever, der starter med et ret dårligt dansk sprog. Skolen har iværksat intensiv sprogundervisning for disse elever, så deres udgangspunkt for skoleforløbet forbedres. Skolen har, på linje med de andre skoler med mange tosprogede elever, desuden en udfordring i forhold til at give de tosprogede elever tilstrækkelige faglige kundskaber igennem hele skoleforløbet. Ledelsen har på baggrund af ledelsesudviklingsprojektet i partnerskabsregi valgt at arbejde med at blive mere synlige og tilgængelige for medarbejderne. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fokuserer på at udfordre både stærke og svage elever optimalt. 17

Niverødgårdskolen Niverødgårdskolens indsatsområder bærer præg af at skolen tænker pædagogisk udviklende og løsningsorienteret. Der er gennemført udskudt klassedannelse i børnehaveklassen med gode resultater og stor tilfredshed blandt medarbejdere og forældre. Skolen er på vej mod at blive fuldstændig afdelingsopdelt. Man venter imidlertid med at gennemføre det i fuld skala til man har sikkerhed for, at råde over tilstrækkelige linjefagsressourcer i alle afdelinger. Skolen har forsøg i gang med kønsopdelt undervisning i indskolingen, bæredygtig undervisning og en sammentænkning af AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel), DSA (Dansk som andetsprog) og specialundervisning for at udnytte synergieffekten. Skolen har iværksat et forløb for de tosprogede elever med sprogstøttebehov, der skal starte i børnehaveklassen. Samtidig med at de begynder i SFO den 1. maj, starter de et intensivt forløb med undervisning i dansk som andetsprog 3 gange om ugen. Der er meget godt at fortælle, men skolen skal blive meget bedre til at få de gode historier ud og profilere en god skole. Niverødgårdskolen er lidt nede i en bølgedal, hvor de faglige resultater ikke er så gode og skolen har problemer med at tiltrække og fastholde elever. Skolen har da også meldt ud, at indsatsområder for næste skoleår skal være demokrati og skolens profilering. Når en skole står i sådan en situation, er der stor risiko for, at det udvikler sig til en negativ spiral. Derfor er det Skoleafdelingens anbefaling, at skolen udarbejder en handlingsplan, der omfatter: branding at skolen får profileret sig positivt og får et bedre ry intensivering af det faglige fokus udvikler strategier for at håndtere uro og konflikter. Faktisk har skolen arbejdet rigtig meget med konflikthåndtering det sidste år, og der kan ses en mærkbar forbedring i undervisningsmiljøet, så den positive udvikling er initieret. Derudover er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen ser på både elevers og medarbejderes fravær, der er noget højt. Ullerødskolen Ullerødskolen er en velrenommeret specialskole for elever med autisme. Skolen får elever fra hele det gamle Frederiksborg Amt. Skolen arbejder efter folkeskoleloven og arbejder altså med almindelige skolefag, dog tilrettelagt til den særlige elevgruppe skolen har. Socialfag supplerer skolefagene, således at læringen lykkes for skolens elever. Skolen har for nylig udgivet en Læseplan for Socialfag, hvor de beskriver hvordan de arbejder. Skolen har fået mange gode tilbagemeldinger på læseplanen, og har i 07/08 arbejdet videre med hvordan man kan udarbejde trinmål mv. indenfor socialfag. Skolen har ansøgt Undervisningsstyrelsen om at få lov til oprette en 2-årig 9. klasse. Den har desværre fået afslag, men til gengæld vejledning i, hvordan de kunne søge om dispensation for enkeltelever. Ideen er, at eleverne kan tage 9. klasses afgangsprøve fordelt over to år, således at eleverne får mulighed for at gennemføre en normal ungdomsuddannelse med eller uden efterfølgende støtte. Skolen har haft de fleste lærere og pædagoger gennem en større efteruddannelse i kollegial respons. Der er afsat 3 timer pr. måned til supervision til samtlige medarbejdere. Både medarbejdere og ledelse oplever, at medarbejderne i meget højere grad end tidligere selv løser konflikter både internt mellem kolleger og med elever og forældre, og at det bliver gode, holdbare og ordentlige løsninger. 18

Skolen er meget fint udstyret med både computere og smartboards/projektorer i klasserne. Indsatsen bliver nu at opkvalificere medarbejderne til at få mere ud af ustyret og formidle det til eleverne i højere grad. Fraværet af en souschef grundet langtidssygdom har været en belastning for skolen i året der gik, men en ny souschef er tiltrådt lige før sommerferien. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen sætter fokus på sygefraværet blandt medarbejderne, der ligger for højt. 19

20

Del 2: Rammer og resultater 21

22

Rammebetingelser I Fredensborg kommune var der i 2007 6280 børn og unge i alderen 6-16 år. 81,8% af disse børn og unge gik i folkeskolen, mens 18,2% gik på privatskole mod 12,9% på landsplan 4. På kommunens 11 folkeskoler gik der i marts 2008 4468 elever. Herudover gik der 71 Fredensborg-elever i 10. klasseskolen Øresund, der drives i samarbejde med Helsingør kommune. Der gik 161 børn/unge fra Fredensborg Kommune i andre kommunale skoler, 1074 gik på privatskole, mens 123 gik på efterskole. Der gik 92 børn og unge fra andre kommuner i Fredensborg Kommunes skoler, inkl. elever i folkeskolernes specialklasser. Skolestruktur Baggrund: Der er 11 folkeskoler i kommunen og en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det gamle amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen når det findes relevant. Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor, Asminderød Skole har 2-3 spor, og de øvrige skoler er dimensioneret til 2 spor. Karlebo Skole ligger i landområdet og har et enkelt spor fra 0.-6. klasse. Eleverne fra Karlebo Skole går som regel videre i 7.-9. klasse på Nivå Centralskole. Fredensborg Bysamfund: Asminderød skole (AS) Endrupskolen (ES) Fredensborg Skole (FS) Humlebæk Bysamfund: Baunebjergskolen (BS) Humlebæk Skole (HS) Langebjergskolen (LS) Nivå Bysamfund: Karlebo Skole (KA) Nivå Centralskole (NC) Niverødgårdskolen (NØ) Kokkedal Bysamfund: Egedalsskolen (EG) Holmegårdsskolen (HO) Ullerødskolen (UL) (Skolen deltager ikke i bysamfundssamarbejdet) Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Skolens årsrapport 5 er vedlagt som bilag. 4 nøgletal for folkeskolen 2008, Fredensborg Kommunes hjemmeside 5 Kvalitetsrapport for 10. klasseskolen Øresund 2007/2008 23

Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver har en specialklasserække. Der har i skoleåret 2007-2008 været læseklasser på tre skoler, men disse klasser er nu samlet på Baunebjergskolen i det nye kommunale Læsecenter. Alle skolerne i den gamle Karlebo Kommune samt Asminderød Skole har Skolefritidsordning på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud i hele kommunen. Skolestørrelse og elevtal* AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt Klassetrin 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-10 Spor pr. trin 2-3 1-2 2 2 2 2 2 1 2 3 2 Elever i normalkl. 413 226 396 459 455 303 444 138 456 661 371 4322 Klassekvotient normalklasser 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0 Elever i specialkl. 37 62 4 103 Elever i spec.skole 47 47 Elever læsekl. 8 8 6 22 Elever i alt 413 234 404 496 455 365 444 138 456 661 381 47 4515 Elever i SFO/- fritidshjem** 97% 99% 89% 98% 100% 71% 99% 100% 97% 92% 89% 100% 94% *Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2008 ** Procentdel elever i 0.-3. klasse, der går i SFO eller fritidshjem. Status Udover Nivå Centralskole, Asminderød skole og Karlebo Skole er skolerne dimensioneret til at have 2 normalklassespor fra 0.-9. klasse. Det svarer til det anslåede behov, jf. antallet af børn og unge i den skolesøgende alder fratrukket det forventede antal, der søger enten privatskole eller en skole udenfor kommunen. Befolkningsprognoserne viser et svagt fald for 6-16 årige på 2,32% fra 2009-2012 6. Ser man på prognoserne fordelt på bysamfund, viser de et fald for Fredensborg, Humlebæk og Nivå bysamfund og en stigning for Kokkedal bysamfund. Variationerne i elevtallet på de enkelte skoler skyldes dels specifikke årsager, såsom enkeltårgange med uheldige forløb, fx mange lærerskift, og dels forældrenes udstrakte mulighed for at vælge en bestemt skole. Tendensen er, at nogle skoler i perioder bliver meget populære blandt forældrene, mens andre typisk en skole i hvert bysamfund får sværere ved at tiltrække elever. Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 18,2 (tallet inkluderer dog også 10. klasse og efterskoler). Det er imidlertid ikke ligeligt fordelt på hele kommunen. I den sydlige del, specielt Kokkedal, er søgningen til privatskoler særligt høj 7. Det er ikke noget nyt og skyldes bl.a. Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums placering i Kokkedal. Det fremgår af rapporten om skoleudfordringer i Kokkedal 8, at nogle forældre fravælger skoler med mange socialt svage og tosprogede elever. Man må antage, det er en tendens, der gør sig gældende over en bred kam. Klassekvotienten i normalklasser for hele kommunen ligger på gennemsnitlig 21. Det er et lille fald i forhold til sidste år, hvor klassekvotienten lå på 21,5 mod de nationale 19,6. Der er stor forskel i klassekvotienterne på de enkelte skoler. Det er ikke rentabelt for en skole at have små klasser med den ressourcetildelingsmodel, Fredensborg Kommune har 6 Befolkningsprognose 2008-2016, Fredensborg Kommune, 2008 7 Karlebo Kommune Udarbejdelse af en udviklingsstrategi for håndtering af de skolemæssige udfordringer i Kokkedal. Rapport udarbejdet af KL s konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse, KLK, december 2005 8 samme 24

på skoleområdet. Når nogle skoler har små klasser, kan det derfor være udtryk for en pædagogisk vurdering og prioritering fra skolens side, eller et resultat af, at skolen hverken kan fylde klasserne helt op eller slå klasser sammen, pga. den maksimale grænse på 28 elever i en klasse. Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 94%. Det varierer noget fra skole til skole fra 71% på Holmegårdsskolen til 100% på Karlebo Skole og Fredensborg Skole. Det kan se ud, som om der er en tendens til, at der på skoler med mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem. Vurdering og anbefaling: I den store undersøgelse af de to skoler i Kokkedal i 2005 9 var en af anbefalingerne, at de to skoler skulle arbejde med, at tiltrække flere elever, så privatskolefrekvensen i området blev nedbragt. Det er lykkedes for skolerne, at få vendt udviklingen, og eksemplet viser, at det kan betale sig at gøre en indsats i forhold til branding og profilering af skolen. Flere skoler arbejder meget bevidst med at få et bedre ry i offentlighedens og forældrenes øjne. Det gøres bl.a. ved: at få de gode historier i lokalpressen at optimere skolens hjemmeside (det sted ressourcestærke forældre først går ind og checker) at give et ekstra fagligt løft, fx i form af ekstra timer i centrale fag tilbud til de ressourcestærke/talentfulde elever, fx i form af talentundervisning at opsøge forældrene i institutionerne og fortælle dem om skolerne at være aktiv medspiller i lokalsamfundet Det er Skoleafdelingens anbefaling, at de skoler, der har vigende søgning, udarbejder en brandingstrategi. Økonomi og ressourcer Baggrund: Der blev i 2007 udlagt 209,5 mio. kroner til skolernes decentrale ramme. Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elevtalsbaseret og behovsbestemt ressourcetildelingsmodel, der trådte i kraft ved skoleåret 2007-2008. Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende midler tildeles som lønsum, og her går de ca. 90% til en grundtildeling, mens ca. 10% gives i behovstildeling til de ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. Hovedparten af de behovsbestemte 10% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. Fredensborg Kommune bruger de samme socioøkonomiske kriterier som tænketanken Cepos bruger ved deres opgørelse af skolernes undervisningseffekt. I tabellen herunder kan man se det socioøkonomiske indeks. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. svage, skolens aktuelle elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er eleverne. Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til borgerne. 9 samme 25

Økonomi og ressourcer AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ gn. snit Beløb pr. elev* 39500 44957 40951 38237 37974 45300 37114 41208 38428 38731 41427 40348 Socioøkon. tildeling 3320 4595 3775 2195 1995 6330 1250 2010 2315 2770 3950 Socioøko. indeks** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 104,3 103,4 101,5 98,5 Beløb til undervisningsmidler pr. elev 2078 2615 1637 1835 1606 2307 1863 2667 1917 1721 1804 1884 Efterudd. pr. pæd. pers. 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256 6623 Klassekvotient normalklasser 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0 Lærer/elevratio i normalklasser 11,0 10,0 11,1 13,2 14,9 8,3 14,3 13,5 13,7 10,8 11,1 11,8 Undervisning i % af arbejdstid 43,8 43,0 45,2 43,1 41,7 43,3 42,6 44,9 42,3 42,3 41,8 43,0 i timer pr. lærerårsværk 733,2 719,4 756,4 721,0 697,5 724,6 712,4 750,2 707,5 707,5 698,8 718,7 * udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling, særlig normering til specialklasser og læseklasser, midler til undervisning i dansk som 2. sprog mv. ** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks revideres/opdateres hvert 2. år. Status Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. klassestørrelser og den behovsbestemte tildeling, der er fra 1250 kr. pr. elev på Humlebæk Skole til 6330 pr. elev på Holmegårdsskolen. Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen. Skolernes forbrug og investeringer veksler afhængig af indsatsområder og overordnet planlægning. På én skole vægter man et øget timetal eller ekstra lærerdækning og bruger derfor flere penge på lønninger, hvor man på en anden skole i en periode har fokus på at få faglokaler og udstyr eller vælger at sende mange klasser på lejrskole eller at opgradere materialebestanden. Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 11,8 elever pr. lærer i normalklasserne. Tallet dækker over store variationer mellem skolerne fra 8,3 på Holmegårdsskolen til 14,9 på Fredensborg Skole. Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, familieklasser osv. På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der gik til undervisning i skoleåret 05/06 36,7% 10. Den øvrige arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse, der under hensyntagen til lovgivning og overenskomst, lægger linien for hvordan tiden bruges. I Fredensborg Kommune ligger bruges 43% af lærernes arbejdstid til undervisning, altså noget over landsgennemsnittet. Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 41,7% på Fredensborg Skole til 45,2% på Egedalsskolen. 10 Delrapport om analyse af folkeskolelæreres arbejdstid, KL, nov 2006 26

Vurdering: Skolerne har mange håndtag at skrue på, når det gælder om at prioritere ressourcerne, så man får det bedste udbytte for eleverne og medarbejderne. Da det ligger i principperne for den kommunale mål- og rammestyring, at skolerne skal vurderes på deres resultater i forhold til opstillede mål, foretages der ikke her nogen sammenlignende vurdering af, hvordan skolerne prioriterer at bruge midlerne for at nå målene. Skolernes IT Elever pr. PC AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Elever pr. PC 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 3,2 I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,2 elever pr. computer. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle mellem skolerne, fra Karlebo Skoles 1,7 elever pr. computer til Fredensborg Skoles 5,5. I den gamle Karlebo Kommune blev der før sammenlægningen gjort en særlig indsats i forhold til renovering af skolernes bestand af computere. Derudover har 3. klasses projektet haft stor betydning for antallet af computere på skolerne. Skolerne fik over 3 år et tilskud på 2000 kr. pr elev i 3. klasse øremærket til IT-investeringer. Midlerne blev brugt til indkøb af computere og printere samt interaktive Whiteboards, der er et nyt overbevisende undervisningsværktøj, som mange skoler har valgt at satse på. Hver skole har 1-2 IT-vejledere, der dels kan klare mindre tekniske problemer på stedet, dels kan understøtte lærernes brug af IT i undervisningen. IT-vejlederne faciliteres af kommunens IT- og skolebibliotekskonsulent, der desuden udbyder en række forskellige ITkurser i undervisningsprogrammer og brug af IT, herunder smartboards, til kommunens lærere. Endrupskolen er ENIS-skole, dvs. spydspids-skole i forhold til IT, og er med i ENISnetværket udpeget af Undervisningsministeriet. ENIS-skolerne er innovative skoler, der har rollen som demonstrationsskoler, hvor andre skoler i området kan søge råd og vejledning om innovativ brug af IT. Elevfravær Baggrund I de senere år er der kommet mere og mere fokus på sygefravær som indikator for arbejdsmiljø og ledelse. På samme måde kan elevernes fravær være indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at noget ikke er som det skal være i den klasse eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. 27