HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning skal ske:... 4 3. Definition på Bekymringsbørn:... 5 4. Hvornår er situationen bekymrende? Informer din leder... 5 4.1. Alvorlige situationer måske akutte... 5 4.2. Situationen er bekymrende men ikke akut... 6 4.3. Akutte sager:... 6 5. Hvad kan/skal vi selv gøre?... 7 6. Samarbejde med forældre... 7 6.1. Forældrene som samarbejdspartnere:... 7 6.2. Dialog med forældrene:... 7 7. Tavshedspligt:... 8 8. Videregivelse af oplysninger:... 8 9. Børnesagsbehandlerens rolle.... 9 10. Anonym drøftelse med børnesagsbehandler:... 10 11. ANDRE HANDLEMULIGHEDER:... 11 11.1. Tværfaglig gruppe:... 11 11.2. SSP-samarbejde.... 11 12. Børns grundlæggende behov:... 11 13. Faglig etik.... 12 14. Tegn på noget er galt:... 12 15. Faglig viden / normer... 13 16. Lovgrundlag:... 14 17. Evaluering af handleplanen... 14 Tværfaglig Gruppe Side 2 af 14 September 2003

1. Indledning Handleplanen er udarbejdet til Stevns Kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og unge i institutioner, skoler, SFO er, klubtilbud, dagplejen, sundhedsplejen og Børn og Ungeafdelingen. Handleplanen er et værktøj, der beskriver hvordan samarbejdet med familie og samarbejdspartnere skal foregå, så børn og unge med særlig behov får den nødvendige hjælp, og skal styrke den tidlige indsats og den tværfaglige indsats overfor udsatte børn og unge. Hvis du i dit arbejde bliver bekendt med oplysninger, der giver dig en formodning om, at et barn eller en ung har behov for social bistand, skal du underrette Børn og Ungeafdelingen Du kan altid ringe til Børn og Ungeafdelingen for at få vejledning i, hvad du skal gøre. Tværfaglig Gruppe Side 3 af 14 September 2003

2. Underretningspligt: Der er tale om en underretning, når man første gang oplyser Børn og Ungeafdelingen om, at et barn er truet. Det er ikke en underretning, når børnesagsbehandleren indhenter en udtalelse om et barn eller en ung. Det hedder en indberetning, når der allerede er et samarbejde med Børn og Ungeafdelingen. 2.1. Underretning bør ske: I henhold til Servicelovens 35 bør der ske underretning når: Børn ikke er alderssvarende, og viser tegn på at de ikke trives Børn viser åbenbare tegn på begyndende fejludvikling Børn er fysiske forsømte Børn hvor institutionen/skolen observerer, at der sker ændringer i barnets adfærd, som er bekymrende i forhold til barnets udvikling. 2.2. Underretning skal ske: I henhold til Servicelovens 35 skal der ske underretning i tilfælde, hvor barnets udvikling, trivsel og sundhed er truet. Hvordan underrettes: Stevns Kommune har udarbejdet et skema, som findes i denne handleplan eller blanketten Underretning BU 875 som findes på netblanket. Undlad aldrig at underrette For at beskytte dig selv eller barnets familie Alle borgere har pligt til at underrette Du har en udvidet pligt som offentlig ansat Tværfaglig Gruppe Side 4 af 14 September 2003

3. Definition på Bekymringsbørn: Børn der falder uden for normerne for den forventede udvikling inden for: Sprog, motorik, intellektuel udvikling og socio-emotionel udvikling, Eksempelvis: At barnet opfører sig udadrettet i daginstitution/skole At barnet er kontaktsvagt, indelukket eller har tillært sig en adfærd, der svarer til et langt yngre barn. At barnet ikke er aldersvarende udviklet med hensyn til sprog, motorik og/eller i kontakten. At barnet har indlæringsproblemer Bekymringsbørn, er børn der mistrives, har problemer med at klare sig i sociale sammenhænge, som har udviklingsmæssige problemer, som lever under forhold der skader deres sunde udvikling. 4. Hvornår er situationen bekymrende? Informer din leder. Det er vigtigt at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser I har gjort. Hvordan skal/kan forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret til at træffe afgørelser om barnet forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet. Kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene? Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle, f.eks. sundhedsplejerske eller Familiecentret? Er situationen så alvorlig, at I må skrive en underretning til Børn og Ungeafdelingen? 4.1. Alvorlige situationer måske akutte Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for et seksuelt overgreb, skal der omgående tages kontakt til Børn og Ungeafdelingen det vil sige samme dag. Du kontakter omgående Børn og Ungeafdelingen. Sagsbehandlerne afgør som myndighedsudøver om barnet eller den unge skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Hvis det er uden for åbningstid skal du kontakte Køge Politi, der kontakter sagsbehandlerne. Tværfaglig Gruppe Side 5 af 14 September 2003

4.2. Situationen er bekymrende men ikke akut Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. Du og din leder kan søge rådgivning hos den pædagogiske konsulent i Børn og Ungeafdelingen. Det kan du gøre hvis du har en aftale med forældrene eller, hvis du drøfter sagen anonymt. (Det vil sige, at du ikke må nævne barnets, den unges eller forældrenes navn). I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt. I skal sammen med forældrene overveje, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der skal kontaktes. Dialogen er vigtig. Du og din leder skal vurdere, om I kan klare vanskelighederne selv, eller om I vil sende en underretning. 4.3. Akutte sager: Der underrettes snarest muligt hvis: der er mistanke om seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, hvor forældrene kan fjerne spor, instruere børnenes svar eller lignende. I de tilfælde bør det overvejes at underrette forvaltningen uden først at informere forældrene. Der kan underrettes mundtligt, for hurtigst muligt at bringe eventuelle overgreb på barnet til ophør. Siden bør der følge en skriftlig underretning. Institutionens ledelse skal gøres bekendt med underretningen, men den enkelte medarbejder er lovmæssigt forpligtet til at sende underretningen, også selvom det eventuelt er uden lederens påtegning. Forældrene kan under alle omstændigheder siden hen få udleveret en kopi af underretningen, da de har aktindsigt ifølge forvaltningslovens bestemmelser. Hvis en oplysning om barnet/familien videregives uden samtykke, kan dette ske i forhold til 28 stk.2 nr. 3-4 i forvaltningsloven: Hvis der er tale om en situation, hvor der sker en afvejning af forældrenes interesse i, at oplysningerne ikke videregives - og den situation, der kan opstå omkring barnet, hvis oplysningerne ikke gives videre til dem, der skal arbejde med barnet. Hvis for eksempel en kommende skole eller institution ikke har oplysninger om barnet, som kan være vitale for det videre forløb Eller hvis det er nødvendige oplysninger for at en anden forvaltningsenhed kan udføre sin del af behandlingsplanen - er det muligt at videregive oplysninger under henvisning til denne regel. Tværfaglig Gruppe Side 6 af 14 September 2003

5. Hvad kan/skal vi selv gøre? institutionen er forpligtet til at gøre, hvad den kan indenfor egne rammer. I de tilfælde, hvor man ikke er nødt til at sende underretningen af sted øjeblikkelig, er institutionen forpligtet til at afsøge egne handlemuligheder først. Underretningen skrives, hvis institutionen har forsøgt at løse problemerne uden held. 6. Samarbejde med forældre 6.1. Forældrene som samarbejdspartnere: Forældrene er oftest de vigtigste aktører i barnets liv. Gensidig tillid til den gode vilje til at hjælpe barnet er en forudsætning for et vellykket samarbejde om løsningen af problemer. Det skal understreges, at det er vigtigt, at du forsøger at fastholde dialogen med forældrene, selv om det kan være problematisk. En underretning skrives så vidt muligt i samarbejde med forældrene. Du bør under alle omstændigheder i videst muligt omfang orientere forældrene om underretningen og personligt give en kopi. Forældrene kan være uenige i at kommunen underrettes. Hvis I fortsat mener, at barnet er truet i sin velfærd eller i sin udvikling,selv om I har forsøgt at løse problemet internt i samarbejde med Familiecentret eller andre specialister og med forældrene, bør der indkaldes til et møde, hvor forældrene stifter bekendtskab med indholdet af underretningen, før den sendes. I skal ordlyden af underretninge, eller hindre at den sendes uanset at forældrene er uenige. Samtidig bør I gøre opmærksom på, at underretningen til Børn og Ungeafdelingen sker, fordi kommunen har kompetencen til at yde hjælpeforanstaltninger til børn og unge med særlige behov i henhold til Serviceloven. Hvis samarbejdet med forældrene ikke kan bringes til at fungere, og dette er en forudsætning for at løse problemet, skal der underrettes. 6.2. Dialog med forældrene: Hvem må få hvilke oplysninger? I henhold til Lov om forældremyndighed og samvær, nr. 387 af 14. juni 1995, og ændring af 7. juni 2000, nr. 461: Samboende indehavere af forældremyndighed: Alle oplysninger / Iagttagelser Ikke-samboende indehaver af forældremyndighed: Alle oplysninger / Iagttagelser Biologisk far eller mor, der ikke har del i forældremyndigheden: Skal selv søge at få oplysninger om sit barns forhold ved at henvende sig til skole, daginstitution, social- og sundhedsvæsen, men oplysningernes form/indhold er typisk mundtlige. Tværfaglig Gruppe Side 7 af 14 September 2003

De kan ikke få: Aktindsigt, deltage i møder og lign., fortrolige oplysninger om den anden forælders forhold, oplysninger, der er til skade for barnet. Statsamtet kan i sjældne tilfælde fratage adgangen til at få oplysninger. Andre (ex-samlever, bedsteforældre, mv.): Der må kun gives oplysninger, når indehaveren af forældremyndigheden er til stede. Kan dog få: Generelle oplysninger, som f.eks. meddelelse om arrangementer og beskeder, der ikke er personlige. 7. Tavshedspligt: Tavshedspligten er en beskyttelse af borgernes retssikkerhed, også børn og unge, imod indiskretion, sladder og indblanding fra myndighederne og sikrer at de trygt kan henvende sig for at få hjælp i de offentlige forvaltninger og i institutioner. Alle som er eller har været ansat ved kommunen har tavshedspligt omkring de fortrolige oplysninger, som vi får kendskab til gennem vores arbejde. Den viden du har eller får om, at et barn eller en ung har særlige behov, er omfattet af tavshedspligten. Fortrolige oplysninger må derfor ikke videregives eller udnyttes uberettiget. 8. Videregivelse af oplysninger: Som hovedregel må særligt følsomme personoplysninger kun videregives til en anden myndighed, når den som oplysningerne vedrører, har givet samtykke. Hvis forældre, med forældremyndighed over børn og unge under 18 år modsætter sig, at en oplysning videregives, vil vi normalt være afskåret fra at videregive oplysningen, medmindre det er klart, at forældremyndighedens indehaver ikke træffer sin afgørelse ud fra barnets eller den unges interesse eller behov. Fungerer samarbejdet ikke, og en underretning skal ske ud fra barnet eller den unges tarv, skal og må der videregives oplysninger, uden forældrenes samtykke. Institutionen har ikke krav på oplysninger om sagens forløb. Forældrene kan give samtykke, eller selv vælge at fortælle om forløbet. Institutionen har kun ret til at vide noget om planerne i det omfang de angår barnets tilknytning til institutionen fremover. Man skal gøre sig tre ting klart: Hvilken type oplysninger, er der tale om? Hvad er formålet med at videregive oplysningerne? Hvor i forvaltningen befinder man sig? Tværfaglig Gruppe Side 8 af 14 September 2003

Der er forbud mod at indhente fortrolige oplysninger, hvis de ikke har betydning for det arbejde man udfører. Ved tvivlstilfælde kan I kontakte Børn og Ungeafdelingen. Reglerne om tavshedspligt, videregivelse af samt indhentning af oplysninger findes i Forvaltningsloven. 9. Børnesagsbehandlerens rolle. Børn og Ungesagsbehandlerne arbejder ud fra reglerne i Serviceloven samt de vejledninger Socialministeriet har udarbejdet om særlig støtte til børn og unge. I Servicelovens 4 angives formålet med den samlede kommunale indsats på hele børn og unge området således: At sikre at de forskellige instansers indsats over for samme familie afstemmes i forhold til hinanden, så man opnår at de forskellige indsatser kan understøtte hinanden, og af barnet/den unge og forældrene opleves som sammenhængende. Der tilsigtes således en styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for børnene og de unge. Reglerne skal sikre at der lægges vægt på børnenes rettigheder og specielt afgørende vægt på at sikre børnene i de situationer, hvor forældre og børn ikke har sammenfaldende interesser. Barnets tarv sættes i fokus og forpligtelsen til at sætte ind så tidligt som muligt er skærpet. Den forebyggende indsats skal intensiveres og forbedres. Der skal sættes tidligere ind for at afhjælpe og forebygge, og støtten skal afpasses efter problemernes karakter og tilbydes på det rigtige tidspunkt. Det er de kommunale børnesagsbehandlere, der skal i værksætte en systematisk undersøgelse af barnets forhold, med henblik på at kunne afgøre hvad der skønnes at være den mest hensigtsmæssige indsats og efterfølgende udarbejde handleplaner. Sagsbehandlerne har den juridiske kompetence, og skal i samarbejde med kommunens fagpersonale sikre at sagerne er oplyst fra børneperspektivet. Det kan ske gennem skriftlige underretninger, hvor de nødvendige oplysninger vedrørende barnets funktionsvanskeligheder (især i relationssammenhæng) er oplyst. Det kræver at sagsbehandlerne vægter det tværfaglige samarbejde med de øvrige aktører, som alle er professionelle i normalområdet, og som har det fornødne kendskab til barnets daglige væren. Man skal have kendskab til børns normaludvikling for at kunne se signaler på fejludvikling og mistrivsel. Sagsbehandleren har kompetence og pligt til at skaffe sig de relevante oplysninger. Tværfaglig Gruppe Side 9 af 14 September 2003

Barnets/den unges retsbeskyttelse er ultimativt afhængig af, at sagsbehandleren kan levere en faglig, entydig og udtømmende beskrivelse og vurdering, som effektivt lukker af for misfortolkninger og emotionelt betingede indsigelser. Sagsbehandleren iværksætter de nødvendige foranstaltninger ud fra faglige og saglige begrundelser. Støtte til børn og unge kan være: Kommunen kan beslutte at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende, at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, at yde familiebehandling eller lignende støtte, at tilbyde døgnophold, for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted eller i et botilbud, at tilbyde en aflastningsordning, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge, at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien, at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil, at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet, at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil, og at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov, Effekten af foranstaltningen, skal løbende vurderes på barnets udvikling. Har den ingen eller negativ effekt på barnets udvikling, skal den revurderes. Dette sker i et løbende tværfagligt samarbejde for at indhente oplysninger fra normalområdet vedrørende effekten på barnet af den aktuelle indsats. Reglerne omkring særlig støtte til børn og Unge findes i Serviceloven og tilhørende vejledninger. 10. Anonym drøftelse med børnesagsbehandler: Man kan til enhver tid henvende sig til børn/unge afdelingen og forelægge en sag, hvis man undlader at nævne navne og andre data, som kan afsløre identiteten på de personer, sagen angår. Tværfaglig Gruppe Side 10 af 14 September 2003

11. ANDRE HANDLEMULIGHEDER: Ovenfor er det beskrevet, hvordan man handler inden for egne muligheder og hvis der skal ske en underretning til Børnesagsbehandleren. I enkelte tilfælde, vil man have brug for et andet forum. Det er der mulighed for, hvis: I er i tvivl om handlingsgangene Har brug for rådgivning udover denne vejledning Problemet har generel karakter Der eksisterer følgende muligheder: 11.1. Tværfaglig gruppe: Er en gruppe professionelle, ansatte i kommunen sammensat på tværs, dækkende hele børn/unge området fra 0-18 årige. Gruppen drøfter anonyme sager principielt Gruppen foreslår handleveje Gruppen drøfter navngivne familier repræsenteret ved en ansvarlig tovholder, som holder kontakten til familien. Når en sag ikke er anonymiseret gælder samtlige bestemmelser i ovennævnte love. Gruppen forholder sig til Stevns Kommunes samlede indsats på børn/unge området. Gruppen kan foreslå tiltag til afhjælpning af truede børns problemer Enhver ansat kan henvende sig til tværfaglig gruppes medlemmer for at få drøftet en sag, hvad enten det er en anonym personsag, en konkret personsag eller en sag af principiel karakter. 11.2. SSP-samarbejde. SSP er en forkortelse for samarbejdet mellem Skole Socialforvaltning - Politi Målet med samarbejdet er at forebygge kriminalitet og misbrug blandt unge. Stevns Kommune har ansat en konsulent, læs mere om SSP-konsulenten på kommunens hjemmeside. 12. Børns grundlæggende behov: Nær følelsesmæssig kontakt med en stabil voksen, der fungerer som base for barnet. Fysisk omsorg, sunde regelmæssige måltider, relevant beklædning, nødvendig hvile. At kunne vise sine følelser og få dem respekteret At blive anerkendt som den man er, med de følelser og den virkelighed og de intentioner man har. At blive hørt på, og have medbestemmelser og ansvar tilpasset udviklingsniveau og udviklingsbehov. At være en del af et socialt fællesskab og være, og blive oplevet som en selvstændig person. Tværfaglig Gruppe Side 11 af 14 September 2003

Følelsesmæssig tryghed og hjælp og støtte når det er nødvendigt At kunne få ro, lege i fred og kunne reflektere Oplevelser i en positiv stemning og intellektuel stimulation. 13. Faglig etik. Det handler om at kunne vurdere, hvad man bør gøre. Hvad vil være god etik i arbejdet. Principperne handler om: At barnet altid er i fokus At forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene i en familie, så er familien barnets vigtigste holdepunkt. Åben og ærlig information. Forældrene til barnet/den unge er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses. At håndtere fortrolige oplysninger korrekt. At huske at barnet eller den unge også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer. At det aldrig udleveres eller sendes underretning op til en weekend eller ferie. Forældrene skal have mulighed for at få svar på spørgsmål med det samme. 14. Tegn på noget er galt: For at kunne vurdere om et barns udvikling er truet, er det nødvendigt både at kende til normal udvikling, men også tegnene på fejludvikling og mistrivsel. Det er nødvendigt både at kigge på belastningsforholdene, men også på barnets evne til mestring/modstandskraft. Samtidig med at du ser på symptomerne på fejludvikling, skal du også se på barnets ressourcer og forsøg på mestring. Børn og unges robusthed og reaktioner overfor belastninger er forskellige. Det er vigtigt at huske, at selv om børn har samme reaktionsmønster, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Tre ting er af stor betydning: 1. Tillid til egen formåen 2. Evne til at overskue situationer 3. Mulighed for støtte i det omgivende sociale netværk. Nedenstående liste viser nogle tegn, det er vigtigt at være opmærksom på. Listen er ikke fyldestgørende, men er tænkt som eksempler der skærper faglig opmærksomhed: Barnet/den unge: Virker angst/skræmt Har koncentrationsvanskeligheder i skole/institution/dagpleje Er ude af stand til at modtage indlæring Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne Tværfaglig Gruppe Side 12 af 14 September 2003

Har problemer med at kontrollere impulser (f.eks. hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) Har en ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelige udviklingsområder Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Er ude af stand til etablere sociale kontakter med jævnaldrende kammerater Klæber til de voksne eller tager afstand fra voksne Har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt m.h.t. mad, bad, søvn, påklædning mv.) Virker uplejet Viser tegn på fysisk vold f.eks. blå mærker eller mistanke om seksuelle overgreb Har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter mv) Har spiseforstyrrelser (stærkt over- eller undervægtig) Forsømmer tit skolen Har misbrugs- og alkoholvaner, der giver problemer i hverdagen. Virker depressiv, ulykkelig og/eller socialt isoleret. Hos 0-2 årige skal du også være opmærksom på om: Barnet er anspændt og eller passivt, stille og tilbagetrukket Barnet har vanskeligt ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne Barnet er i særlig grad klynkende og virker utrygt. VIGTIGT: Det understreges at du i første omgang skal rette opmærksomheden på barnets adfærd og udvikling, hvilken listen ovenfor er et eksempel på. Først derefter skal du forsøge at blive klar over, hvad du tror adfærden er udtryk for. Systematiske iagttagelser Første skridt er altså, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives. Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. Systematik er det modsatte af tilfældighed. Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. 15. Faglig viden / normer I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også være bevidst om dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have betydning for, hvad vi synes er det rigtige og det gode at gøre. Tværfaglig Gruppe Side 13 af 14 September 2003

16. Lovgrundlag: Lov social Service. Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Forvaltningslov Persondataloven 17. Evaluering af handleplanen Handleplanen skal evalueres en gang årligt af Tværfaglig Gruppe. Der skal ligeledes ske justering af handleplanen, hvis lovgrundlaget ændres. Tværfaglig Gruppe Side 14 af 14 September 2003