TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Tølløse Børne- og Ungdomspension, Københavns Kommune Mandag den 14. december 2009 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Tølløse Børne- og Ungdomspension. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialforvaltningen, Københavns Kommune har valgt, at der som hovedregel kun skal gennemføres ét årligt tilsyn på de private og kommunale tilbud. Tilsynet har valgt, at alle tilsyn i 2009 er anmeldte med den begrundelse, at vi ønsker at skabe et så godt og troværdigt grundlag for vores vurderinger som muligt. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det åbner mulighed for at forberede sig på tilsynene samtidig med, at vi som tilsyn altid kun vil få et øjebliksbillede af opgaveløsningen det enkelte sted. Der er dog, hvis vores iagttagelser taler for det, principielt mulighed for at følge op med uanmeldte tilsyn. De obligatoriske temaer udover det generelle driftstilsyn er brugernes indflydelse og inddragelse af pårørende. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering at de indskrevne børn/unge generelt tilhører den beskrevne målgruppe det er vores indtryk at børnene/de unge modtager den hjælp og støtte de har behov for i henhold til formål med indsatsen. Børnene/de unge gives mulighed for at udvikle sig i trygge og forudsigelige rammer. Børnene/de unge oplever dog, at medarbejderne agerer meget forskelligt i forhold til forskellige situationer. Det er vores indtryk, at ledelsen er opmærksom på problematikken, og vi opfordrer til at den prioriteres som et udviklingspunkt børnene/de unge giver generelt udtryk for tilfredshed med at bo på Tølløse Børne- og ungdomspension. De oplever, at de bliver mødt med tillid og, at her er en stor grad af bevægelsesfrihed. Børnene/de unge har indflydelse på dagligdagen. Blandt andet er de selv med til at lave husregler. Det er vores opfattelse, at de nuværende husregler bør justeres i forhold til den aktuelle beboergruppe. Det vil vi følge op på ved vores næste besøg vi er under vores besøg blevet bekendte med, at her anvendes reduktion af lommepenge som sanktion ved gentagne brud på aftaler. Pengene går til en fælleskasse. Børnene/de unge har selv været med til at lave reglerne, men oplever at de forvaltes meget forskelligt af medarbejderne. Vi anbefaler, at her laves præcise retningslinier, og at det sikres, at brugen ikke opleves som personafhængig. Det vil vi følge op på ved vores næste besøg. 1
det er vores indtryk, at det tilstræbes at opretholde og videreudvikle et solidt fagligt fundament for den pædagogiske indsats. Det er vores vurdering, at her arbejdes med udgangspunkt i anerkendte og relevante teorier og metoder det er vores indtryk, at her er et velfungerende samarbejde med de pårørende det er vores vurdering, at de fysiske rammer er velegnet til formålet. Afdelingerne er velindrettet og omgivelserne fremstår hjemlige. De udendørsfaciliteter giver mulighed for aktivitet og samvær medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsplads. Her er et godt samarbejdsklima, og generelt god trivsel. Samarbejdet med ledelsen beskrives positivt. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation. Det er vores vurdering, at her er grundighed i arbejdet, og at dokumentationen danner grundlag for indsatsen. Iagttagelser og anbefalinger Dette er vores første tilsynsbesøg her. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi er ikke bekendte med opfølgningspunkter fra tidligere tilsynsbesøg. Målgruppe Tølløse Børne- og Ungdomspension er et døgntilbud til normalt begavede børn/unge med psykiatriske problemer. Tilbuddet henvender sig til børn/unge, der har brug for efterbehandling i et socialpædagogisk miljø. Aldersgruppen er 10-18 år. Børn/unge med alvorligt misbrug indskrives ikke. Det samme gælder børn/unge med fysiske handicaps, da de fysiske rammer ikke er handicapvenlige. Her er aktuelt indskrevet 22 børn/unge i alderen 11-17 år. På baggrund af samtale med ledelsen, og de børn/unge vi møder, er det vores vurdering, at de indskrevne børn/unge tilhører den beskrevne målgruppe. Her arbejdes i et enkelt tilfælde på at viderevisitere en beboer, der har brug for et mindre tilbud. Beboernes forhold Det overordnede formål med indsatsen, er at børnene/de unge får styrket deres identitet, udvikler kompetencer og færdigheder, så de på sigt vil kunne klare en mere selvstændig tilværelse. Indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, gennem en struktureret og forudsigelig hverdag. Tilgangen til børnene/de unge tager afsæt i stedets værdigrundlag, der omhandler begreber som respekt, accept, hensyn og omsorg. Den pædagogiske metode tager afsæt i Realitetsorienteret relationspædagogik. Flere af børnene/de unge får desuden tilbudt psykologsamtaler, hos en psykolog i København, og her samarbejdes tæt med psykiater. 2
Børnene/de unge er fordelt i 3 afdelinger. Det tilstræbes, at der i sammensætningen tages hensyn til alder, diagnoser med mere, så grupperne bliver så homogene som muligt. Her er en overordnet struktur for dagligdagen i alle 3 afdelinger. Børnene/de unge har huslige pligter, og deltager i de daglige gøremål, individuelt tilpasset alder og evner. Hovedparten af børnene/de unge modtager undervisning i den interne skole. Enkelte går i skole ude, og vi får oplyst, at her er et godt samarbejde med de lokale skoler. Her er desuden et samarbejde med produktionsskolen og beskyttet værksted i Holbæk. Flere af børnene/de unge dyrker fritidsinteresser i lokalmiljøet. Børnene/de unge giver udtryk for generel tilfredshed med forholdene på Tølløse Børne- og Ungdomspension. De oplever at de får god hjælp og støtte, så de kan flere og flere ting selv. De fortæller, at de har mange muligheder, at de bliver mødt med tillid, og oplever en større grad af frihed end de har gjort andre steder. De er generelt tilfredse med samarbejdet med medarbejderne. Dog oplever de, at medarbejderne handler forskelligt i forskellige situationer. Dette har vi drøftet med ledelsen, og det er vores indtryk, at man er opmærksom på problematikken. Børnene/de unge oplever, at de har indflydelse på hverdagen. Her afholdes beboermøder i afdelingerne hver uge, og her er et beboerråd med 2 repræsentanter fra hver afdeling. Vi får oplyst at børnene/de unge blandt andet har indflydelse på husreglerne. På baggrund af samtale med børnene/de unge og ledelsen, er det vores opfattelse, at husreglerne bør justeres løbende, så de er tilpasset den aktuelle børne/unge gruppe. Vi får af børnene/de unge oplyst, at her er regler, der kan udløse reduktion af lommepenge. En form for bødesystem som de selv har været med til at lave. Det gælder f.eks. hvis man gang på gang svigter sine huslige pligter eller lignende. Her er tale om mindre beløb, og pengene går til en fælleskasse. Børnene/de unge synes som sådan at ordningen er rimelig, men de oplever, at den forvaltes meget forskelligt af medarbejderne, og at der opstår forskelsbehandling. Vi har drøftet dette med ledelsen, og har efterfølgende modtaget en skriftlig redegørelse for, hvordan man forholder sig til aftalen om lommepengereduktion. Det er vores erfaring, at når man anvender værktøjer, der har karakter af sanktioner, er det vigtigt, at alle er bekendte med gældende retningslinier, både børnene/de unge og medarbejderne. Vi anbefaler derfor, at der nedskrives mere præcise retningslinier for, hvornår og på hvilken baggrund der kan reduceres i lommepengene. Det bør sikres, at alle er bekendte med disse retningslinier, så de forvaltes ens og børnene/de unge ikke oplever forskelsbehandling. Medarbejderne bør løbende afstemme fortolkning af retningslinjerne, så det sikres, at sanktionen ikke bliver personafhængig. Ligeledes vil det sikre, at sanktionen ikke snarere bliver reglen end undtagelsen. Det vil vi følge op på ved vores næste besøg. Det er vores indtryk, at her er et velfungerende samarbejde med de pårørende. Her er et forældreråd, der mødes 4 gange årligt. Møderne afholdes i København. Vi får oplyst, at her generelt er et tæt samarbejde med forældrene. Forældrene inviteres altid til at deltage i opfølgningsmøder med sagsbehandler, barnet/den unge, en medarbejder fra afdelingen, socialrådgiver og afdelingsleder. De fysiske rammer Tølløse Børne- og Ungdomspension har til huse i byggeri af ældre dato, oprindelig lavet til børnehjem. Det er vores vurdering, de fysiske rammer er velegnet til formålet. Her er gode udendørsarealer, der er indrettet på en måde, så de indbyder både til aktivitet og samvær. De 3 afdelinger er indrettet forskelligt, men generelt er omgivelserne indrettet hyggeligt og hjemligt. Her er 2 badeværelser i hver afdeling. Her er rent og pænt. Børnene/de unge er tilfredse med deres boligforhold. Personaleforhold 3
Medarbejderne giver udtryk for at de er tilfredse med deres arbejdsforhold, og de giver indtryk af at være engageret i arbejdet med børnene/de unge. Her er et godt samarbejde, både kollegaerne imellem, og mellem medarbejdere og ledelse. Medarbejderne giver udtryk for, at ledelsen er både tydelig og nærværende. Her er stor opmærksomhed og opfølgning i forbindelse med kriser. Vi får oplyst at her er grundig introduktion til nye medarbejdere, hvilket bekræftes af medarbejderne, der desuden giver udtryk for at man modtages godt som ny kollega. Her afholdes medarbejderudviklingssamtaler hvert år. Her er generelt gode kursusmuligheder og her afholdes flere temadage om året. Alle medarbejdere har deltaget i projekt K.I.A. (Kvalitet i anbringelsen), hvilket de oplever, har været spændende og brugbart. Generelt er det vores indtryk, at det vægtes at opretholde og videreudvikle et relativt højt fagligt niveau. Medarbejderne deltager i supervision med ekstern supervisor hver 14. Dag. Her er primært tale om sagssupervision, hvor børnene/de unge gennemgås systematisk. Her afholdes personalemøde 1 gang om ugen og fællesmøde 3-4 gange om året. Udover pædagogisk, praktisk og administrativt personale, er her ansat en socialrådgiver. Samlet set er det vores vurdering at medarbejdernes kompetencer imødekommer børnene/de unges behov. Myndighedsforhold Medarbejderne er bekendte med de gældende regler om magtanvendelse, samt procedure for indberetning. Her er aktuelt 1-2 indberetninger om måneden. På baggrund af samtale med ledelsen og medarbejdere, er det vores indtryk, at her er fokus på emnet, og at her er forståelse for at arbejde forebyggende. Når her har været en magtanvendelse vægtes det højt, at alle parter bliver hørt. Vi har gennemgået medicinhåndteringen. Her bør udarbejdes en skriftlig procedure for utilsigtede hændelser, men ellers giver tilsynet ikke anledning til kommentarer. Den skriftlige dokumentation Her udarbejdes udviklingsplaner, der revideres minimum hvert halve år. I den forbindelse holdes der opfølgningsmøde, og målene i planen gennemgås med barnet/den unge inden mødet. Her udarbejdes desuden fixpunktsevalueringer, der anvendes som målesystem for barnet/den unges udvikling. Desuden bruges fixpunktsevalueringen som redskab til at intensivere den daglige pædagogiske indsats på særligt problematiske områder. Samlet set er det vores vurdering, at her er grundighed i det skriftlige arbejde, og at dokumentationen danner grundlag for indsatsen. Godkendelsesgrundlaget Det er vores vurdering, at Tølløse Børne- og Ungdomspension lever op til godkendelsesgrundlaget. Yderligere opfølgning til kommende tilsynsbesøg Husregler Retningslinier for lommepengereduktion Formål og fremgangsmåde 4
I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning på Tølløse Børne- og Ungdomspension, og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 26. januar 2010 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5