3: Rammebestemmelser. Kommuneplan 2009-2020



Relaterede dokumenter
Rammebestemmelser Forslag til Kommuneplan

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Lokalplan nr Anvendelse af stueetager i bymidten

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Udkast til standard rammebestemmelser

Forslag til tillæg nr. 12 BROHUSET Kommuneplan

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Lokalplan Forslag

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Indholdsfortegnelse. REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Kommuneplan for Odense Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Plannavn

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Hjørring Kommuneplan 2016

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Bilag Lokalplan nr ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 16

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 20 til Kommuneplan

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

OPHÆVELSE. Forslag til ophævelse af lp nr Riberhus. Ribe bykerne. Plan nr

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Kommuneplantillæg nr. 3

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

Kommuneplantillæg nr. 15

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR SKANDERBORG KOMMUNE

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midtby og stationsområde. Status: Forslag

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

Hjørring Kommuneplan 2016

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Kommuneplan for Langeland Kommune

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Tillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring

Tillæg nr. 46 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Godthåb. Godthåb... 1 Strukturplan og kvarterinddeling... 2

Max. bruttoetagearel kvm. Max. butiksstørrelse 750 kvm.

Sebbersund Valsted Barmer

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

Området Svømmehalskvartet har hidtil været omfattet af lokalplan bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret.

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Centerområde Aastrupvej

Transkript:

3: Rammebestemmelser Kommuneplan 2009-2020

Ringsted Byråd besluttede den 8. december 2008 at udsende forslag til kommuneplan 2009-2020 i offentlig høring i perioden 6. januar 2009 til 3. marts 2009. Der kom 72 indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden. Ringsted Byråd vedtog den 11. maj 2009 kommuneplanen endeligt med mindre ændringer, som følge af indsigelser og ændringsforslag. Kommuneplan 2009-2020, Hæfte 3: Rammebestemmelser, Juli 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 62 62 62 www.ringsted.dk ringsted@ringsted.dk Udgivelsesår: 2009 Oplag: 400 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Skansen Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstgyrelsens tilladelse

Indholdsfortegnelse Hæfte 3: Rammebestemmelser Indledning 5 Ringsted by 7 Område 1 - Bymidten 11 Område 2 - Ringsted Vest 22 Område 3 - Ringsted Syd 28 Område 4 - Ringsted Øst 39 Område 5 - Ringsted Nord 52 Byzonelandsbyerne 64 Område 6 - Høm 66 Område 7 - Gyrstinge 70 Område 8 - Jystrup 74 Område 9 - Vigersted 78 Område 10 - Kværkeby 82 Område 11 - Nordrup 86 Område 12 - Ørslev 90 Område 13 - Sneslev 94 Område 14 - Vetterslev 98 Andre afgrænsede lokalområder 102 Landzonelandsbyerne 103 Enkeltanlæg i det åbne land 110 Bilag 1 - Bevaringsværdige bygninger 117 Se i øvrigt: Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet 3

4

INDLEDNING Dette hæfte indeholder rammebestemmelserne for forslag til Kommuneplan 2009-2020 for Ringsted Kommune. De nye rammer samler op på de revisioner og tillæg til kommuneplan 2005-2016, som er udarbejdet siden 2007. Rammebestemmelserne er digitaliseret med brugeradgang fra kommunens GIS-system via hjemmesiden. Det betyder, at rammerne løbende vil blive opdateret, fx når der bliver vedtaget et nyt kommuneplantillæg. Kommunernes planer bliver registreret i PlansystemDK, hvor de digitaliserede rammer skal leve op til gældende standarder. Der vil derfor hele tiden være et ajourført elektronisk dokument, som viser de gældende rammebestemmelser. Hvad er rammebestemmelser? Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for anvendelse, bebyggelsestæthed mv. for Ringsted byområde og de 9 byzonelandsbyer samt for andre afgrænsede arealer i kommunen. Når en bygherre ønsker at opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af en ejendom, skal kommunen sikre, at det ikke strider imod de intentioner, Byrådet har for det pågældende område. Kommuneplanens rammer er derfor det grundlag, der administreres ud fra både i mindre sager, hvor der ikke skal udarbejdes lokalplaner og i større sager, der kræver udarbejdelse af lokalplan. Der kan dog godt fastlægges strammere rammebestemmelser i en lokalplan, end hvad rammerne i kommuneplanen bestemmer. Skal rammebestemmelserne i kommuneplanen derimod ændres, kræver det, at der bliver udarbejdet et kommuneplantillæg, normalt i forbindelse med en lokalplan, der skal vedtages af Byrådet. Rammernes opbygning Rammebestemmelserne er inddelt i 3 overordnede afsnit; Ringsted by Byzonelandsbyer Andre afgrænsede lokalområder Hver af de 3 overordnede afsnit indledes med generelle rammebestemmelser gældende for afsnittets lokalområder. Hvert lokalområde er yderligere inddelt i mindre rammeområder bestemt ud fra områdets anvendelse. De generelle rammer er altid gældende, hvis intet andet er nævnt under Intentioner for de enkelte områders karakter Der er lagt vægt på at beskrive intentioner for de enkelte områder. Med intentioner menes, om der fordi de giver området en særlig karakter. Det kan være tagmaterialer, facadelinjer og lignende. Intentioner kan også beskrive, om der på længere sigt skal ske en omdannelse af området, om det indgår i en grøn struktur, om tidligere erhverv skal erstattes af en blanding af serviceerhverv og boliger eller lignende. Intentionerne beskriver, hvordan rammerne skal fortolkes, når enkeltsager behandles. Ændringer i forhold til kommuneplan 2005-2016 Generelle ændringer Kommuneplantillæg for enkeltområder, som er vedtaget i forbindelse med nye lokalplaner er indarbejdet. Betegnelsen Benløse er erstattet med Ringsted Nord. Detailhandel Betegnelsen lokalcenter er fjernet og både Køgevej, Næstvedvej og Ringsted Nord er nu alle bydelscentre med et samlet max. etageareal på 4.000 m², dagligvarebutikker på max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker på max. 250 m². Bydelscenter Kasernen er fjernet, fordi der reelt er tale om en enkeltstående butik til lokalområdets forsyning. Max. størrelsen for udvalgsvarebutikker i Premier Outlets Centret er ændret fra 1.000 til 2.000 m². Vareudbud for pladskrævende varegrupper er ændret i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. Begrænsninger i butiksstørrelser fastholdes. Kærup Erhvervspark er ikke længere udlagt til pladskrævende varegrupper. Bebyggelsesprocenter, friarealer og anvendelsesmuligheder Der er i 2008 vedtaget et nyt bygningsreglement, BR08, der bl.a. indeholder en ny INDLEDNING 5

beregningsmetode for bebyggelsesprocenter for boliger. Den nye beregningsmetode betyder, at den generelle bebyggelsesprocent for parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse ændres fra 25 til 30. Betegnelsen ½ etage er efter det nye bygningsreglement fra 2008, erstattet med betegnelsen udnyttet tagetage Der skal i nye boligområder udlægges et samlet fælles friareal på 20 %. I Odinsvejkvarteret er der udarbejdet et kvalitetsprogram, der fungerer som administrationsgrundlag for fremtidige lokalplaner i området. I Bymidten er kravet for parkeringspladser ved ombygning og nybyggeri for boliger ændret fra 1,5 til 1 p-plads pr. bolig. I Ringsted Syd ændres et område til offentlige formål til boligformål. For Ringsted Flyveplads er radius for højdegrænseplanet ændret fra 2,5 km til 2,7 km. I Ringsted Øst ændres en del af et boligområde mod Køgevej, Møllegrunden, til erhvervsområde for kontor og serviceerhverv. Et erhvervsområde ved Nørregade deles i 2 for at begrænse byggehøjden i den sydlige del til én etage med udnyttet tagetage. I Ringsted Øst ændres kravet til anlæg i boligområde 4B14 af samlede fælles friarealer fra 10 til 20 %. I Ringsted Nord bliver der mulighed for kontor og serviceerhverv ved Eventyrvej. I Benløse Skovby er bebyggelsesprocenten for boligområderne 5B16a og 5B16b, ændret fra 30 til 10. Sommerhusområde nordøst for Haraldsted Sø er ændret til helårsbeboelse og overgår til Beskyttelsesområde. I Jystrup ændres betegnelsen for område 8E2 til VL1 I rammerne for landzonelandsbyerne er tilføjet mulighed for etablering af mindre erhvervsvirksomheder uden nabogener. I Ringsted Nord er en del af et rammeområde af rammeområdet. Nye rammeområder Inddragelse af nye erhvervsområder i Ringsted by ved Balstrup og Knudslund Inddragelse af nyt boligområde i Ringsted by ved Køgevej/Østre Ringvej. Inddragelse af nye boligområder i byzonelandsbyerne ved Vetterslev, Vigersted, Kværkeby og Høm. Skellerød er blevet inddraget som en afgrænset landzonelandsby. Tidligere sommerhusområde S2 nordøst for Haraldsted Sø udgår. I stedet afgrænses området sammen med den tilstødende bolibebyggelse, som et samlet boligområde. Ændrede afgrænsninger for rammeområder I Gyrstinge er en del af et boligområde blevet inddraget til idrætsformål i overensstemmelse med de tidligere rammebestemmelser. Den nordlige afgrænsning af rammeområde 7B1 i Gyrstinge er ændret således at den følger afgrænsningen fra Temaplan for boligudvikling fra 2006. 6 INDLEDNING

RINGSTED BY Oversigtskort over delområderne i Ringsted by RINGSTED BY 7

Generelle rammer for Ringsted by 1. stier m.m., skal være i overensstemmelse med principperne i hovedstrukturen (hæfte 1). 2. Udformning af butiksfacader, farver og skiltning skal ske i overensstemmelse med vejledningen for skilte og butiksfacader for Ringsted Kommune. 3. Langs støjbelastede veje må der ikke opføres nye boliger uden særlige foranstaltninger til dæmpning af støjniveauet. 4. Hvor intet andet er fastsat i rammebestemmelserne eller i en lokalplan, er kravene til parkeringspladser på egen grund: - parcelhuse: min. 2 p-pladser pr. bolig - tæt-lav eller etageboliger: min. 1,5 p-pladser pr. bolig - ældreboliger: min. 1 p-plads pr. bolig - butikker: min. 1 p-plads pr 40 m² bruttoetageareal (dog 1 p-plads pr. 20 m² ved dagligvarebutikker i bydelscentre, samt dagligvarebutikker over 1.500 m² i bymidten) - butikker med pladskrævende vare-grupper, serviceerhverv, offentlige og private kontorer, lager og håndværk samt øvrigt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal - offentlige og private samlingslokaler, herunder restauranter: vurderes i hvert enkelt tilfælde. 5. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives og udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes, under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Bevaringsværdige bygninger i kommunens SAVE-registrering (bevaringsværdi 1-4) er oplistet i bilag 1. 6. I rammeområder, som omfatter jernbanen mellem Ringsted og København, skal der sikres areal til etablering af et ekstra spor. 7. Der kan planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper ved Klosterparken (Premier Oulets Center), erhvervsområderne ved Odinsvej, samt ved indfaldsvejene til Ringsted by, se kort 1. For butikker med pladskrævende varegrupper i området ved Klosterparken fastsættes den generelle maksimale butiksstørrelse til 1.500 m², dog kan der etableres 3 butikker med en maksimal butiksstørrelse på 2.500 m². Det maksimale butiksareal for området fastsættes til 15.000 m², som fx 3 butikker på 2.500 m² og 5 butikker på 1.500 m². For butikker med pladskrævende varegrupper i erhvervsområderne ved Odinsvej og ved indfaldsvejene fastsættes den maksimale butiksstørrelse til 1.500 m². Det maksimale butiksareal for områderne fastsættes til 35.000 m². Der må sælges biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, samt møbler. 8. For detailhandel i bydelscentrene må det samlede bruttoetageareal ikke overstige 4.000 m². Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m². 9. Ved tagudskiftning på forhuse i centrale dele af Ringsted by må der kun anvendes røde teglsten. I en del af byens øvrige områder må der kun anvendes teglstensrøde tagsten. Se kort 2. I Ringsted Vest skal bestemmelsen sikre indblikket til Ringsted som Byen med de røde tage. I den centrale og historiske del af Ringsted er de røde tage en væsentlig del af Ringsteds bygningskultur. Her kan andre tagmaterialer fx skifer og kobber dog godkendes i tilfælde, hvor bygningens arkitektur eller historie begrunder det. For nybyggeri kan der i en lokalplan fastlægges andre bestemmelser om tagmaterialer, hvis bygningens arkitektur begrunder det. 10. Alle afgrænsede rammeområder er beliggende i byzone, medmindre andet er anført under bestemmelserne for det enkelte område. 8 RINGSTED BY

Generelle rammer for boligområder i Ringsted by 1. Områder skal anvendes til boligformål med tilhørende fælles anlæg så som børneinstitution, varmecentral og lignende, samt kontor, serviceerhverv og andet erhverv (virksomhedsklasse 1 og 2), der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Hvis der kan godtgøres behov for det, kan der etableres butikker til områdets lokale forsyning. Det maksimale bruttoetageareal for butikker må højst være på 1.000 m² for dagligvarer og på 200 m² for udvalgsvarer. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i de enkelte byområder er på 1.000 m² (ud over den ramme, der er fastlagt for bymidte og bydelscentre). 2. Det kan tillades, at der drives erhverv fra en bolig. Forudsætningen er, at virksomheden drives uden brug af fremmed medhjælp, at ler på anden måde er til gene for de omkringboende, og at ejendommens og kvarterets karakter af boligområde i øvrigt fastholdes. 3. Hvor intet andet er oplyst om bebyggelsesprocent, bygningshøjder og grundstørrelser er det bygningsreglementet, der gælder. Med tæt-lav boliger menes rækkehuse, klyngehuse og dobbelthuse med lodret opdeling mellem boligerne. Med parcelhuse menes fritliggende én-families boliger. Med etageboliger forstås vandret og lodret opdeling mellem boligerne. 4. Der skal udlægges 20 % samlede fælles friarealer i nye boligområder. 5. I nye boligområder skal der fastlægges detaljerede beplantningsplaner i forbindelse med lokalplanlægningen. Kort 1: Mulighed for pladskrævende varegrupper Kort 2: Tagdækning i Bymidten og Ringsted Vest RINGSTED BY 9

10 RINGSTED BY

OMRÅDE 1 - BYMIDTEN Bykernen er ved en tidligere kommuneplanrevision blevet forlænget fra Nørretorv og over på den anden side af ringvejen - med det areal, hvor Premier Outlets Center i dag er beliggende. Med planen for detailhandel blev bykernen i 2004 udvidet med yderligere et areal ved Ringstedet, så den nordlige grænse nu går ved motorvejen. Formålet var at er mulighed for at indpasse i den historiske del af bykernen. Ringsteds bykerne strækker sig således fra Ringstedet og Premier Outlets Center over Nørretorv, Nørregade, Torvet, Tinggade/ Sct. Hansgade, forbi bygningen Bananen på Søgade og ned til hjørnet af Jyllandsgade og Brogade, som er bykernens sydlige afgrænsning. Omkring den nordlige del af Nørregade er der et potentiale for omdannelse og fortætning. Området dækker den oprindelige købstad og nogle af kommunens ældste boligområder. Bymidten er afgrænset af jernbanen mod syd, af Vestervej og Nordre Ringvej mod vest, motorvejen mod nord og Kongensgade/ Lystanlægget mod øst. Butikker og erhverv Det er Byrådets målsætning at styrke Ringsted som en attraktiv handelsby. Det betyder, at der skal være velbeliggende arealer til detailhandel, gode byrum, en tæthed og mangfoldighed af funktioner i bymidten, samt en fælles indsats fra kommunen og de erhvervsdrivende med hensyn til markedsføring, åbningstider, kulturelle aktiviteter osv. initiativ til en bedre organisering og udnyttelse af af strøggaderne Tinggade, Sct. Hansgade og Nørregade. Stueetager langs strøggaderne skal anvendes til detailhandel og serviceerhverv. Øvrige etager samt side- og baghuse kan anvendes til detailhandel, serviceerhverv, værksted, kulturelle institutioner, kontor og bolig. Boliger Bykernen skal udgøre et aktivt og tidssvarende boligområde, hvor boligens centrale beliggenhed naturligt udgør en attraktiv bosætningsform i Ringsted. Gennem mange års byfornyelse er der nedrevet baghuse, reguleret parkeringsarealer og tilvejebragt friarealer. Desuden er der sket en forbedring af mange boliger, som var utidssvarende. I dag sker omdannelsen typisk i form af fortætning, hvor uudnyttede tagetager indrettes til nye boliger, og utidssvarende erhvervsbebyggelse erstattes af nybyggeri med butikker i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Friarealerne er ofte små, men velindrettede, fx i form af tagterrasser. Bykernen er opbygget med sluttet bebyggelse omkring strøggaderne Tinggade, Sct. Hansgade og Nørregade og et torv omkranset af markante, bevaringsværdige bygninger som Sct. Bendts Kirke, Rådhuset og Børsen. Omkring bykernen ligger en række tidstypiske boligområder med bevaringsværdier. Området mellem Ringsted station og bykernen er præget af lange stokke med etagehusbebyggelse, domineret af rødt murværk og røde tage, som er bygget op om stramme gadeforløb med næsten ubrudte facadeforløb omkring Sjællandsgade, Fynsgade, Brogade og Vilhelm Andersensvej. OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 11

Området er udbygget fra 1930 til 1960 efter en byplan af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Omkring Harhoffs Allé ligger Bedre byggeskik -villaer fra 1930 erne. menbyggede byhuse omkring Sct. Knudsgade og Schandorphsvej fra slutningen af 1800-tallet og villaområderne omkring Valdemarsgade og Teglovnsvej fra starten af 1900-tallet. Vest for bykernen ligger et markant villaområde omkring Hækkerupsvej og Kloster Alléen fra 1920 til 1960. Offentlig service Bymidten betjenes af Valdemarskolen, Dagmarskolen og en fremtidig ny skole, to børnehaver. Endvidere er Plejecenter Solbakken beliggende i bymidten, der både rummer almindelige plejeboliger, samt plejeboliger og bofællesskab for demente. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune, samt fritvalgsborgere fra andre dele af landet. Bymidten rummer også en del handicapegnede boliger, som kommunen visiterer til. Kommunens hjemmepleje har til huse i det nedlagte plejehjem på Zahlesvej. Bymidten rummer også en række kulturelle tilbud fx bibliotek, teater- og kongrescenter og musikskole. Bymidten grænser op til det store idrætsanlæg på idrætsanlæg, boldbaner m.m. 12 OMRÅDE 1 - BYMIDTEN

RAMMEKORT Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by samt boligområder i Ringsted by, s. 8 og 9. Generelle rammer for bymidten 1. I bymidten skal det ved etablering af nye boliger påvises, at der er adgang til udendørs opholdsarealer af god kvalitet (herunder tagterrasser, nærhed til offentlige grønne områder m.m.). Med god kvalitet menes, at der er mulighed for ophold på et areal af privat/ OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 13

halvprivat karakter, hvor der er sol i eftermiddagstimerne i sommerhalvåret og beplantning, fx i form af træer og klatreplanter. 2. I bymidtens etagebebyggelse kan uudnyttede tagetager på over 45 indrettes til taglejligheder uanset den angivne bebyggelsesprocent for området. Rammer for parkering og parkeringsfond i bymidten 1. Medmindre andet er angivet i rammerne eller i en lokalplan, er kravene ved ombygning og nybyggeri: - Butikker: 1 p-plads pr. 40 m² bruttoetageareal (dog 1 p-plads pr. 20 m² for dagligvarebutikker over 1.500 m²) - Serviceerhverv, kontor, lager og håndværk samt øvrigt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal - Offentlige og private forsamlingslokaler, herunder restauranter: Vurderes i hvert enkelt tilfælde - Boliger: 1 p-plads pr. bolig Kort 3: Parkeringsfond i bymidten Inden for det afgrænsede område for parkeringsfonden kort 3, kan kommunen meddele dispensation til at indbetale et beløb for hver manglende parkeringsplads til den kommunale andet sted inden for området. Rammer for detailhandel i bymidten 1. Ramme for bymidten eksklusiv Klosterparken (Premier Outlets Center): Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er på 3.500 m² og for udvalgsvarebutikker på 2.000 m². 2. Ramme for Klosterparken (Premier Outlets Center): Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte udvalgsvarebutik er på 2.000 m², mens det maksimale samlede bruttoetageareal for hele området er på 12.000 m². Den samlede ramme for nybyggeri og tilbygning til eksisterende butikker er på 6.500 m². Der kan ikke etableres butikker til salg af dagligvarer. Der kan inden for området anlægges andre funktioner end detailhandel fx benzinsalg og restaurant. Kort 4: Detailhandel i bymidten Område 1B1 Etageboligområde ved Dronning Margrethesvej a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. 14 OMRÅDE 1 - BYMIDTEN

Intentioner for 1B1 Stokbebyggelsen med den oprindelige arkitektur skal bevares. De grønne områder og den nordsydgående stiforbindelse øst for bebyggelsen (bagom Nørregade) skal fastholdes. Område 1B2 Parcelhusområde ved Dronning Margrethesvej a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B2 Parcelhusområdet skal bevares som det er, dvs. hovedsageligt 1 etages villaer med udnyttet tagetage med facade placeret i facadelinje langs Dronning Margrethesvej og Zahlesvej. Område 1B3 Villaområde ved Valdemarsgade a. Området skal anvendes til parcelhuse og sammenbyggede byhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B3 Villabebyggelsen omkring Valdemarsgade og Teglovnsvej og den markante allébeplantning langs Teglovnsvej skal bevares. Facadelinjen for bebyggelse langs Valdemarsgade skal opretholdes. Bagstien langs Lystanlægget skal bevares. Område 1B4 Villaområde ved Hækkerupsvej a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B4 Området er bevaringsværdigt. De røde tegltage, som er vigtige for Ringsteds vestlige byafgrænsning, de mange allébeplantninger og områdets grønne træk skal bevares. Område 1B5 og 1B6 Boligområder omkring Sjællandsgade a. Områderne skal anvendes overvejende til etageboliger og et mindre område med parcelhuse. Der må indrettes serviceerhverv i stueetagen langs Sjællandsgade. b. Langs Jernbanevej er der mulighed for indretning af serviceerhverv, administration, undervisning samt erhverv indtil virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 60 for etageboliger. d. Bebyggelse med etagehuse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. e. Bebyggelse med parcelhuse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B5 og 1B6 Områdets karakter af etagehusbebyggelse skal fastholdes. Der skal opretholdes stramme gaderum med ubrudt etagebebyggelse i rød, blank mur på begge sider. Område 1B8 Villaområde ved Søndergade a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B8 Strukturen med 1 etage med udnyttet tagetage og 2 etages villabebyggelse placeret med facadelinje langs Søndergade skal fastholdes, som den er. Område 1B9 Villaområde ved Amtstue Allé a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Område 1B10 Byhusområde ved Sct. Knudsgade a. Området skal anvendes til parcelhuse og sammenbyggede byhuse. OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 15

b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 60. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8 m. Intentioner for 1B10 Bebyggelsen langs Sct. Knudsgade og gadens allébeplantning er bevaringsværdig og skal bevares med den oprindelige arkitektur og strukturen med sammenbyggede byhuse. Schandorphsvejs karakter af bagvej (oprindeligt navn) skal bevares. Det vil sige, at strukturen med adgang fra Schandorphsvej til de lange, smalle baghaver til husene på Sct. Knudsgade og kun lidt randbebyggelse skal bevares. Område 1B11 - Byhusområde ved Dagmarsgade a. Området skal anvendes til parcelhuse og sluttet byhusbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 45. c. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B11 Bebyggelsens karakter af sammenbyggede byhuse skal opretholdes med en facadelinje, som placerer bebyggelsen i skel mod Dagmarsgade. Bagstien langs den østlige afgrænsning skal bevares. Område 1B12 - Blandede boligformer og institutioner ved Mølleparken a. Området skal anvendes til blandede boligformer og institutioner. b. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 14 m. Intentioner for 1B12 Der skal sikres offentlig stigennemgang fra Hyldegårdsvej til Kongensgade. Område 1B13 Boliger ved Zahlesvej a. Området skal anvendes til tæt-lav eller etageboligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 9,5 m. d. Der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger i forhold til Nordre Ringvej. Intentioner for 1B13 Der skal fastholdes en ensartet arkitektur i blank mur. Der skal sikres afskærmende beplantning langs stien mod sydøst. Område 1B14 - Boliger, administration og institutioner ved Hækkerupsvej a. Området skal anvendes til boligformål samt offentlig administration, kirkeformål, mødelokaler o.lign.. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B14 Bebyggelsen er bevaringsværdig og skal bevares som en markant vestlig afgrænsning på Klosterlunden. Område 1B15 - Byhuse og tæt-lav bebyggelse ved Jyllandsgade a. Området skal anvendes til tæt-lav boliger og fritliggende byhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. d. Der skal etableres friareal svarende til 100 % af boligarealet. Intentioner for 1B15 Mod Jyllandsgade skal de eksisterende, funktionalistiske villaer bevares. Område 1B16 - Boliger ved Dampmøllen a. Området skal anvendes til boligformål med etageboliger og tæt-lav boliger. 16 OMRÅDE 1 - BYMIDTEN

b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 115. c. Den gamle kornsilo må ombygges til boliger i højst 10 etager. Intentioner for 1B16 De bevaringsværdige bygninger mod Møllegade og Næstvedvej skal ombygges under hensyntagen til den oprindelige arkitektur. Fælles rammer for område 1C1, 1C2, 1C3, 1C4 og 1C5 Langs strøggaderne i bykernen må stueetage/høj kælder i forhusene kun anvendes til detailhandel og serviceerhverv. I side- og baghuse må alle etager anvendes til detailhandel, serviceerhverv, værksted, kulturelle institutioner, kontor og bolig. Serviceerhverv er fx frisør, solcenter, ejendomsmægler, advokat, læge, klinik, pengeinstitut, rejsebureau, restaurant, café/værtshus, diskotek, renseri, biograf, netcafé. indrettes butikker, serviceerhverv og kontor. Øvrige etagearealer i randbebyggelsen skal anvendes til boligformål. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom med facadebyggelinje mod strøggaderne må ikke overstige 110. I byhusområderne må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40. c. Forhusbebyggelse med facadebyggelinje mod strøggaderne må højst opføres med følgende etagehøjde: 1C2: 2 etager med udnyttet tagetage. 1C3: 3 etager med udnyttet tagetage. 1C4: 3 etager med udnyttet tagetage. d. Bygningsdybden må højst være 12 m. Baghusbebyggelse og bebyggelse i byhusområderne må opføres i op til 2 etager med udnyttet tagetage. e. Der skal udarbejdes retningslinjer for beplantning og møblering af gårdrummene, herunder opholds- og parkeringsarealernes disponering. Områdernes større træer og beplantning skal bevares. Område 1C1 Nørretorv a. Ud over anvendelsen nævnt under generelle rammer må der opføres og indrettes hotel- og kongresfaciliteter, kulturelle institutioner samt tankstation og fjernvarmecentral. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 80. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 15 m, dog kan 10 % af det bebyggede areal tillades opført i en højde af max. 20 m. d. Der skal udlægges parkeringsarealer efter følgende normer: - 1 p-plads pr. 30 m² butiksareal. - 1 p-plads pr. 50 m² kontorareal. - 1 p-plads pr. 100 m² boligareal. - 1 p-plads pr. hotelværelse. - 1 p-plads pr. 7 siddepladser i teater- og kongressalen. - 1 p-plads pr. 10 siddepladser i restauranter. Område 1C2, 1C3 og 1C4 den historiske bykerne a. Anvendelse af stueetager i forhuse langs strøggaderne samt side-, mellem- og baghuse: se de generelle rammer for område 1C1-1C5. På 1. sal mod strøggaderne må der Område 1C5 Ringsted Centret a. Området skal anvendes til centerfunktioner. I stueetagen må der indrettes butikker, serviceerhverv (herunder restaurant mv.) og kulturelle formål. På 1. og 2. sal må der indrettes butikker, serviceerhverv (herunder restaurant mv.), kulturelle formål og kontor. b. Inden for byggefeltet må der ikke opføres byggeri i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Intentioner for 1C1, 1C2, 1C3, 1C4 og 1C5 Områdernes karakter af karrébebyggelse skal fastholdes. Der skal etableres attraktive stiforbindelser gennem randbebyggelsen mellem parkeringsarealer og strøggaderne. Inden for bykernen skal der være mulighed for en alsidig sammensætning af butikker og andre erhvervstyper, der naturligt lokaliserer sig i centrum af en by. Gaderne skal udformes, så de har karakter af indkøbsstrøg. Det vil sige, Der skal fortsat være boliger i bykernen for at sikre liv hele døgnet. Nye boliger vil fortsat kunne etableres - dels ved en fortætning af OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 17

Kort 5: Den historiske bykerne bagarealerne, dels ved etablering af taglejligheder - forudsat, at der kan påvises adgang til gode udendørs opholdsarealer (se de generelle rammer for bymidten). Område 1C6 Premier Outlets Center a. Området skal anvendes til centerformål med mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker, administration, serviceerhverv, kulturelle funktioner og lignende offentlige formål, fritidsformål og lignende. Der må ikke indrettes butikker til salg af dagligvarer. 18 OMRÅDE 1 - BYMIDTEN

b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. Dog kan der i mindre dele af området opføres bebyggelse i op til 4 etager og ikke højere end 18 m. I den nordlige del mod Klosterparks Allé/ Nordre Ringvej må der opføres et skiltetårn med en højde på max. 18 m. Område 1C7 Centerbebyggelse ved Ringstedet a. Området skal anvendes til centerformål: detailhandel, administration, serviceerhverv (herunder restaurant mv.) og offentlige formål. I området kan indpasses en benzinstation og tekniske anlæg som fjernvarmecentral. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 15 m. Dog kan der i forbindelse med butikscentret i den sydlige del mod Klosterparks Allé/ Nordre Ringvej opføres et skiltetårn med en højde på max. 18 m. c. I den nordlige del mod motorvejen må der opføres et skiltetårn med en højde på max. 24 m. Intentioner for 1C6 og 1C7 Området ligger i forlængelse af den historiske bykerne. Tunneller for fodgængere og cyklister under Nordre Ringvej skal sikre sammenhæng mellem den gamle og den nye del af bykernen. Premier Outlets Center skal samtidig udnytte placeringen ved motorvejen til at betjene et større opland omkring Ringsted med udvalgsvarer. Bebyggelsen skal fremtræde som muret byggeri med overvejende blank mur af røde tegl. De centrale indgangspartier skal markeres med belægninger af høj kvalitet. Område 1C8 Centerbebyggelse ved Ringstedet a. Området skal anvendes til centerformål: administration, serviceerhverv (herunder restaurant mv.) og offentlige formål. I området kan indpasses tekniske anlæg som fjernvarmecentral. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12 m. Intentioner for 1C8 Området udbygges med serviceerhverv og administration, som har behov for let adgang til hovedfærdselsårerne. Område 1C9 Centerbebyggelse ved Bananen og Jyllandsgade a. Området skal anvendes til centerfunktioner. Det vil sige butikker i stueetagen og mulighed for serviceerhverv på 1. sal. Øvrige etager må kun anvendes til boliger b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 85. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 13,5 m. Intentioner for 1C9 Området skal afslutte bykernen mod syd. Bebyggelsen langs Søgade ( Bananen ) er bevaringsværdig og skal fastholdes i sit oprindelige udtryk. Område 1D1 Institutioner ved Ole Hansens Vej a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder administration, ældreinstitutioner, børneinstitutioner, vandrerhjem og lignende med tilhørende fælles anlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelse for regulering og beplantning af private og offentlige opholdsarealer, som sikrer områdets nærrekreative funktioner. e. I området mod ringvejen skal der tages særlige hensyn til en dæmpning af støjniveauet ved bebyggelsens placering og disponering af fri- og opholdsarealer. Intentioner for 1D1 Områdets karakter med bebyggelse i parklignende omgivelser skal fastholdes. OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 19

Område 1D2 Institutioner ved Sct. Bendtsgade a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder museum, administration, vandrerhjem og børneinstitutioner. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1D2 Amtstuegården med gårdarealet er bevaringsværdig og skal fastholdes i sit oprindelige udtryk. Område 1D3 Valdemarskolen m.m. a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder skole, daginstitutioner og kirke. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 60. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1D3 Områdets funktion til offentlige formål som skole, daginstitutioner og kirke skal fastholdes. Valdemarsskolens oprindelige anlæg og en nyere bagbygning er bevaringsværdige og skal fastholdes i deres oprindelige udtryk. Område 1D4 Hovedbibliotek og Anlægspavillon a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder bibliotek og institutioner. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 60. c. Bebyggelse må ikke opføres højere end 11 m. Intentioner for 1D4 Anlægspavillonen skal i sit ydre fastholde sin nuværende karakter eller føres tilbage til sin oprindelige skikkelse. Områdets rekreative karakter og sammenhæng med parken skal fastholdes, og fremtidige dispositioner omkring biblioteket skal behandles under hensyntagen til parkområdet. Område 1D5 Rådhus og bypark a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder rådhus, kirke, torvefunktioner og bypark. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. d. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D5 Områdets funktion som bypark stiller særlige krav til den rekreative planlægning af området, herunder overgangen mellem offentlige og private arealer. Klosterlunden skal fremtræde som et grønt område afgrænset af høj beplantning i syd, Sct. Bendts Kirke i nord og høj bebyggelse mod vest og øst. Torvet skal fremtræde i et materialevalg, som afspejler de bevaringsværdige historiske bygninger, som afgrænser området. Der kan opføres bygninger, som fremmer torvets funktion som byens centrum og samlingssted. Område 1D7 Musikskole og friareal a. Området skal anvendes til offentlige formål - offentligt tilgængeligt opholdsareal med eksisterende bygningsanlæg. b. Der må ikke opføres ny bebyggelse, bortset fra mindre bygninger af betydning for områdets anvendelse. c. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D7 Områdets funktion til offentlige formål fastholdes. Det ubebyggede, grønne parkområde mellem Sct. Hansgade og musikskole og vandtårn skal fastholdes. Område 1D9 Kirkegård a. Området skal anvendes til offentlige formål med en åben grøn karakter, herunder begravelsesplads, kirkegård og lignende. 20 OMRÅDE 1 - BYMIDTEN

b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D9 Området skal bevares som kirkegård. Område 1D10 Administration, service og kolonihaver ved Rønnedevej a. Området skal anvendes til administration, serviceerhverv, kulturelle funktioner og offentlige formål, herunder brand- og redningstjeneste, forsyningsvirksomhed, beredskabsstation og kommandocentral med dertil knyttede faciliteter, sociale og uddannelsesmæssige servicefunktioner, kursusvirksomhed og lignende samt kolonihaver. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. Kun ved særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet. Intentioner for 1D10 Ny bebyggelse mod Rønnedevej skal fremtræde som muret byggeri og skal opføres i to etager med mulighed for udnyttet tagetage. Hvis Brand der opføres ny bebyggelse i op til 3 etager til administration og lignende. Område 1D11 Ringsted Station a. Området skal anvendes til offentlige formål - jernbanestation, rutebilstation, p-plads m.m. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. Intentioner for 1D11 Stationsbygningen er bevaringsværdig, og den nuværende fremtræden skal fastholdes. For at sikre bedre parkeringsmuligheder og adgang til stationen er det intentionen at etablere en bro eller tunnel for fodgængere og cyklister. Område 1F1 Blandet bolig og erhverv ved Rønnedevej a. Området skal anvendes til boliger, administration, offentlig service, hotel, serviceerhverv samt håndværksvirksomheder, som kun giver mindre påvirkning af omgivelserne, dvs. virksomhedsklasse 1, 2 og 3. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 60. Intentioner for 1F1 I lokalplanlægning skal det sikres, at bebyggelsen får en bymæssig tæthed. Der skal sikres høj kvalitet i materialevalg og gode byrum med funktionelle og arkitektoniske kvaliteter. Områdets nordlige del er udbygget. Den sydlige del er under omdannelse med blandede funktioner. Område 1G1 Lystanlægget a. Området skal anvendes til park. b. Der må ikke opføres nye bygningsanlæg inden for området. Intentioner for 1G1 Området er fredet (arealfredning efter naturbeskyttelsesloven). Området skal bevares, som det er, bl.a. med det symmetriske mønster med stier og det centrale åbne areal op mod Anlægspavillonen og biblioteket. Gennemgående stiforbindelser skal fungere som grønne passager for fodgængere og cyklister mellem bymidten og kultur- og idrætsfaciliteterne ved Tværallé. Område 1G2 Mindelunden a. Området skal anvendes til ubebygget grønt område og park. Intentioner for 1G2 Den funktionelle og rumlige sammenhæng mellem Mindelunden, gaderummene og den omgivende bebyggelse skal styrkes. OMRÅDE 1 - BYMIDTEN 21

OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST Klosterparken er opført på baggrund af en helhedsplan fra 1988 og er et blandet boligområde med parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og børneinstitutioner placeret omkring en fælles fordelingsvej, Klosterparks Allé. Op mod det nye centerområde har bebyggelsen den største tæthed og højde, mens resten af området trapper ned i skala mod ådalen. Store, grønne områder omkranser kvarteret mod nord og vest, og en grøn kile strækker sig helt ind i den centrale, hesteskoformede etageboligbebyggelse. Bjergbakken består af parcelhusbebyggelser opført i perioden 1950-80. Bydelen afgrænses mod vest af Sorøvej og Ringsted Å, mod nord af motorvejen, mod øst af Nordre Ringvej og Vestervej og mod syd af stationsforpladsen og jernbanen. Ringsted Vest omfatter bl.a. et af Ringsteds store byudviklingsområder - Klosterparken. Området omkring Havemøllevej består af parcelhuse opført i perioden 1920-1980. Den øverste del af Havemøllevej er bebygget med huse fra 1920 erne, mens bebyggelsen længere nede ad vejen består af funkisinspirerede bygninger fra 1930 erne. Åvejen, der løber parallelt med Ringsted Å, er bebygget i 1940-50 erne. i 1960-70 erne. Området består af homogen bebyggelse med facader overvejende i rød mur og med saddeltage i røde tegl. Området rummer bevaringsværdige træk og bygninger. Området omkring Korsevænget mellem Sorøvej og jernbanen består overvejene af et-plans parcelhuse opført i perioden 1950-1970. Selve bebyggelsens homogenitet og afslappethed rummer bevaringsværdige træk. Rekreative områder Der er store rekreative områder i forbindelse med Klosterparken og området ned til Ringsted Å fungerer som nærrekreativt område for hele Ringsted by. Området er ved sin beliggenhed og de røde tage i de tilstødende boligområder et vigtigt kendetegn for Ringsted by, hvad enten man kommer til området fra Sorøvej i syd eller Roskildevej fra nord. Området langs åen er del af et rekreativt stiforløb, som går fra Haraldsted Sø i nord til Høm i syd. Boligområder Bydelen omfatter det nye område i Klosterparken samt et område ved Bjergbakken, ved Havemøllevej og området ved Korsevænget mellem Sorøvej og jernbanen. Ringsted Vest er adskilt fra bymidten og Benløse med udbygningen af Klosterparkområdet er der etableret nye tunneler for fodgængere og cyklister mellem Benløse, det nye bymidteområde i Klosterparken og den historiske bykerne. I alt er Offentlig service Dagmarskolen ligger i den sydlige del af området børneinstitutioner i området. Butikker og erhverv Den nordlige del af Klosterparken indgår i bymidten med detailhandel, kontor og andre centerfunktioner. Her ligger det nye butikscenter Ringstedet og Premier Outlets Center. 22 OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST

RAMMEKORT Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by samt boligområder i Ringsted by, s. 8 og 9. Område 2B1, 2B2, 2B4 og 2B5 Boligområder i Klosterparken a. Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 og tæt-lav boligbebyggelse skal være i form af dobbelthuse. OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST 23

c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. parcel, der kan dog anlægges fælles gæsteparkering på bebyggelsens vejareal. e. Der skal fastlægges bestemmelser for områdernes afgrænsning mod det åbne land for så vidt angår bebyggelsens materialevalg, taghældninger og beplantning mv. under hensyntagen til områdets særlige landskabelige beliggenhed. Område 2B3 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal etableres beplantningsbælte omkring området. Område 2B6 og 2B9 Boligområder i Klosterparken a. Områderne skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for hvert område under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. d. Bebyggelsen skal for hvert område opføres efter en samlet plan. e. Der skal udlægges fælles friarealer svarende til 20 % af grundarealet. f. Beplantningsbæltet langs sideveje og i område 2B9 mod nord kan eventuelt udformes, så det indeholder parkering. Område 2B8 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 35. c. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan. d. Den yderste boligstok må ikke opføres i mere end 3 etager, den inderste ikke i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Bygninger, som grænser op til centerområdet, kan dog opføres i op til 4 etager. e. Der skal udlægges fælles friarealer svarende til 20 % af grundarealet f. Der skal udlægges areal til 1,5 p-plads pr. bolig - dog kun én plads til boliger på under 65 m². g. Den yderste boligstok skal opføres med facader parallelt med vejen, så den fremstår som en lukket randbebyggelse. Område 2B10 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til parcelhuse og tætlav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for parcelhuse og 40 for tæt-lav bebyggelse. d. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan. Intentioner for områderne 2B1-2B10 Boligbebyggelsen opdeles i mindre enheder, hver med sit særpræg og friarealer. Den tætteste del af bebyggelsen ligger midt i området, mens der mod Bjergbakken og som afgrænsning mod ådalen skal være mere åben bebyggelse. Område 2B7 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til tæt-lav bebyggelse eller etageboligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. Der skal sikres gode stiforbindelser til bymidtens servicefunktioner, samt til de rekreative grønne områder langs Ringsted Å. Hele Klosterparken er meget synlig i Ringsteds afgrænsning mod vest. De røde tagsten skal derfor være et fælles træk for hele området. 24 OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST

Område 2B11, 2B12 og 2B14 Villaområder ved Ringsted Å a. Områderne skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. Intentioner for 2B11 Området skal fastholdes som en åben villabebyggelse, der afgrænser Ringsted by ned mod Ringsted Å. Intentioner for 2B12 De karakteristiske parcelhuskvarterer fra perioden 1920-1960 skal bevares med deres oprindelige arkitektoniske udtryk. Kvarterets røde tage er en væsentlig del af Ringsteds vestlige byafgrænsning og skal fastholdes. Intentioner for 2B14 Området består af parcelhuse fra 1960 erne. Området er fuldt udbygget og skal bevares, som det er. Område 2B15 Boligområde ved Bjergbakken a. Området skal anvendes til ældreboliger med tilhørende kollektive anlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning og terrænregulering af området. Intentioner for 2B15 Bebyggelse skal tilpasses det skrånende terræn. De røde tegltage skal fastholdes som del af Ringsteds byafgrænsning mod vest. Område 2B16 Boligområde ved Bjergbakken a. Området skal anvendes til parcelhuse og tætlav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Intentioner for 2B16 Bebyggelse skal tilpasses det skrånende terræn, og der skal være mulighed for kig gennem bebyggelsen og ud over ådalen. Bebyggelse skal opføres med røde tegltage som del af Ringsteds byafgrænsning mod vest. Område 2D2 Institution i Klosterparken a. Området skal anvendes til offentlige formål - institutioner for børn og unge, fritids-, kultur-, undervisningsformål og lignende. b. Opholdsarealer skal udformes, så de fremstår som en del af den samlede landskabskile. Intentioner for 2D2 Mod tilgrænsende boligområder og Klosterparks Allé skal etableres et tæt beplantningsbælte. Langs områdets sydlige grænse skal der være mulighed for at etablere stiforbindelse fra Klosterparks Allé til det rekreative område 2G1. Område 2D3 Institution i Klosterparken a. Området skal anvendes til offentlige formål - børneinstitutioner, fritidsformål og lignende. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. d. Området skal afskærmes med støjvold mod Nordre Ringvej. Intentioner for 2D3 Bebyggelsen placeres i områdets nordøstlige side, så der dannes en skærm mellem opholdsarealet og den planlagte vejforbindelse mellem Klosterparks Allé og Nordre Ringvej. Område 2D5 Institution ved Vestervej a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, børneinstitution o.lign. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST 25

c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 20. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning. e. Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone. Intentioner for 2D5 Den tætte træbeplantning mod Sorøvej og buskbeplantningen mod Ringsted Å skal fastholdes. d. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. e. Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone. Intentioner for 2F1 Området kan anvendes til blandede formål. Bebyggelsen skal dog med beplantning og belægning mod Korsevænget primært have karakter af boligområde. Område 2D6 Dagmarskolen a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, daginstitution, boldbaner o.lign. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Intentioner for 2D6 Der skal sikres afskærmende beplantning mod jernbanen i syd. Fra boldbanerne skal der sikres let adgang til de rekreative områder langs Ringsted Å. Område 2D7 Vandværk a. Området skal anvendes til offentlige formål - vandværk. b. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning og hegning af området. Intentioner for 2D7 Området skal beplantes og bebyggelse udformes under stor hensyntagen til placeringen i et rekreativt grønt område tæt på Ringsted Å. Område 2G1 og 2G2 Grønne områder i Klosterparken a. Områderne skal anvendes til offentlige formål - grønne områder. b. Områderne skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger til støtte for anvendelsen som friareal. Dog kan der eventuelt placeres tekniske forsyningsanlæg i eller ved støjvolden. c. Områderne skal indrettes efter en samlet plan for 2G1 og 2G2. d. Terrænregulering må kun foretages, hvis den skal understrege områdets særlige karakter. e. Der skal anlægges en støjvold langs motorvejen. Intentioner for 2G1 og 2G2 Arealerne tjener som rekreativt område for hele Ringsted. De skal fremstå som græsareal med mulighed for indpasning af opholdsarealer, legepladser mv. og en landskabeligt udformet støjvold langs motorvejen. Træer og buske kan placeres i mindre grupper, når de ikke er til hinder for frit udsyn over landskabskilen 2G1. Der skal være stiforbindelser, som sikrer let adgang til stien langs Ringsted Å. Område 2F1 Blandet område ved Korsevænget a. Området skal anvendes til parcelhuse med mulighed for etablering af serviceerhverv, mindre håndværksvirksomhed (op til virksomhedsklasse 2), samt offentlige institutioner. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Område 2G3 og 2G4 Grønne områder ved Ringsted Å a. Områderne skal anvendes til offentlige formål - grønne områder. b. Indretning og beplantning skal ske efter en samlet plan for hvert område. c. Områderne skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger til støtte for anvendelsen som friareal. I område 2G4 kan indpasses tekniske anlæg og mindre anlæg til fritidsformål. 26 OMRÅDE 2 - RINGSTED VEST