FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Velkommen til konferencen ved Jørgen Povlsen, institutleder IOB, SDU og Karsten Froberg, lektor, RICH, IOB, SDU
Dagens program og baggrund for projekt Forsøg med Læring i Bevægelse Anna Bugge, ph.d. Forsøg med Læring i Bevægelse, RICH, IOB, SDU
Program 9.30-10.00 Registrering og morgenkaffe 10.00-12.00 Plenum U45 - Velkomst 12.00-12.45 Frokost 12.45-14.00 Workshop 1 14.00-14.15 Kaffe 14.15-15.30 Workshop 2 15.40-16.00 Fælles afslutning - Præsentation af Forsøg med Læring i Bevægelse - Oplæg fra undervisningsminister Christine Antorini
Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Igangsat af Undervisningsministeriet primo 2013, afsluttes i dag! Udføres i et samarbejde mellem RICH, IOB, Syddansk Universitet (projektansvarlig), NEXS, Københavns Universitet, DPU, Århus Universitet og Kosmos, Nationalt Videncenter Desuden samarbejde med Dansk Skoleidræt om interventionselementer
Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Læring? Læring, dvs. "det at lære (noget) ; - tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger - en modifikation af adfærd (Wikipedia)
Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Læring? Forskerne i Forsøg med Læring i Bevægelse forholder sig til læring, som en proces. Det, der kan undersøges, er derfor indirekte mål for læringsprocessen eller faktorer, der kan virke fremmende eller hæmmende for læringsmiljøet eller det gode læringsrum.
Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Formål: at sætte fokus på og få viden om sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter og parametre, der har betydning for det gode læringsrum Fokus på følgende tre parametre; sociale relationer, motivation og kognition Tværinstitutionelt og videnskabeligt projekt
Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Videns indsamling: Litteratur gennemgang Interessent oversigt
Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Effekt evaluering: Determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver Skolebaserede interventions studier Laboratorieforsøg
Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Proces-evaluering og kvalitativ undersøgelser: Modelinterventioner på ungdomsuddannelser Kvalitative undersøgelser i dagtilbud, grundskole og på gymnasiale og erhvervsuddannelser
Projektoversigt Forsøg med Læring i Bevægelse Del 2 Dagtilbud (0-6 årige) 2.1. Kvalitativ undersøgelse i to daginstitutioner 2.2. Odense børnehaveprojekt et studie af determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver Del 3 Grundskole (6-16 årige) 3.1. Aktiv Matematik i 1. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie 3.2. LCoMotion i 6. og 7. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie 3.3. Kvalitativ undersøgelse i skoleprojektet LCoMotion 3.4. Kvalitativ undersøgelse af Dansematematik-projekt Del 4 Ungdomsuddannelser (15-20 årige) 4.1. Kvalitativ undersøgelse i gymnasier/hf 4.2 Kvalitativ undersøgelse i erhvervsskoler 4.3. Modelinterventioner på ungdomsuddannelser 4.4. Laboratorieforsøg om effekt af akut træning 4.5. Laboratorieforsøg om effekt af længerevarende træning
Effektevaluering Fysisk aktivitet i børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
Determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver. Odense Børnehaveprojekt. Af Line Grønholt Olesen, Karsten Froberg og Peter Lund Christensen Formål: at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for børnehavebørns fysiske aktivitet på dagsniveau og tiden i børnehaven.
Odense børnehaveprojektet Odense Børnehaveprojektet Tværsnitsundersøgelse i 43 tilfældigt udvalgte børnehaver i Odense 37% 627 børn 5-6 år (alle født år 2003)
Faktorer med betydning for børns fysiske aktivitetsniveau i børnehavetiden Fysisk aktivitet ved moderat intensitet i børnehaven 12-15% ~ 60 min per dag Faktorer på børnehaveniveau Minutter (95% KI) Køn: (Dreng versus pige) 11.5 (6-16) Grov motorik (1SD stor forbedring) 3.5 (1.4-5,6) Total indendørs areal (m 2 per barn) 0.2 (0.1-0.4) Børnehavens placering på (for hver tilgængelig side) 1.2 (0.1-2.2) Beplantning på legepladsen (for hver øget grad) -2.7 (-5 - -0.1) Vejr: (Dage med regn versus ingen regn) -9 (-13 - -5) Odense børnehaveprojektet
Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
Kognition Eksekutive funktioner Arbejds hukommelse Inhibition Kognitiv fleksibilitet Flanker test
Eksekutive funktioner Flanker testen Flanker test (tilpasset målgruppen) - Reaktionstid (RT) og nøjagtighed - Flanker effekten (inkongruent-kongruent) 0 100 200 300 400 384.7 * 434.8 RT kongruente RT inkongruente * Signifikant forskellig fra RT kongruente (p<0,05)
Randomiserede kontrollerede undersøgelser Population Sub-gruppe Intervention Deltagere Startmålinger Lodtrækning Slut målinger Kontrol
Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
LCoMotion - Learning, Cognition and Motion Jakob Tarp, Sidsel Louise Domazet, Karsten Froberg og Anna Bugge Aktiv Matematik Mona Have Sørensen
Formålet med undersøgelserne LCoMotion Udvikle, dokumentere og evaluere en multikomponent fysisk aktivitetsindsats i 6. og 7. klasser på grundskoler i Danmark Undersøge effekterne af aktivitetsindsatsen på eksekutive funktioner og matematikpræstation Aktiv matematik Undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne i 1.klasse på matematiske evner, samt sekundært at undersøge effekten på eksekutive funktioner
Tal LCoMotion 14 skoler - 40 klasser 632 elever Gns. 13 år Intervention 4 måneder Aktiv mat 12 skoler 26 klasser 545 elever Gns. 7 år Intervention 1 skoleår
Interventionerne LCoMotion 60 minutter med fysisk aktivitet i løbet af skoledagen Bevægelse i undervisningen Aktive frikvarterer Bevægelseslektier Skolecykling Aktiv matematik Minimum 15 minutter med fysisk aktivitet i hver matematiktime Stillesiddende perioder må maximalt vare 20 minutter i hver matematiktime
Opkvalificering levering af interventionen LCoMotion En eller flere lærere med en stor undervisningsdel i klassen (ofte klasselæreren) Kursus: Bevægelse i undervisningen Integreret i undervisningen / aktive pauser / bevægebånd osv. Kursus: Aktive frikvarterer med elever fra klassen Aktiv Matematik Matematiklæreren Fælles kursusforløb: Bevægelse i matematik undervisningen Integreret i undervisningen / som aktive pauser
Evaluering Har interventionen en effekt? Matematiktest Flanker test (eksekutive funktioner) LCoMotion I hvilken grad påvirkede interventionen eleverne? Lærerbesvarelser Aktivitetsur Elevbesvarelser Bevægelseslektier Bevægelse i undervisningen Aktive frikvarterer Aktivitetsmåling Intervention + Kontrol Hvor mange gange har du lavet bevægelseslektier i denne uge? 0 = 0 gange 1 = 1 2 = 2 3 = 3 4 = 4 5 = 5 eller flere Mvh LCoMotion
Effekt Matematik LCoMotion Ingen forskel Aktiv Matematik Forbedring + 1,4 point + 8 %-point 31 / 23 = 35 % ekstra P o i n t 0 1 2 3 4 5 P o i n t 0 1 2 3 4 5 Ændringer i matematik score Kon Int Gns. ændring 95% CI Ændringer matematik score +31% +23% Kon Int Gns. ændring 95%CI
Effekt Eksekutive funktioner LCoMotion Ingen forskel Aktiv Matematik Ingen forskel Ændring i RT [ms] Ændringer i reaktionstid Kongruente Inkongruente Ændring i RT [ms] -200-150 -100-50 0 50 100-30 -20-10 0 Ændringer i reaktionstid Kongruente Inkongruente Kon Int Kon Int Gns. ændring 95% SI Kon Int Kon Int Gns. ændring 95% SI
Implementering LCoMotion Aktivitetsuret 24 minutter med fysisk aktivitet om dagen Minutter 0 200 400 600 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 Interventionsuge median flest færrest
Implementering LCoMotion Bevægelseslektier 36 % lavede 5 om ugen 25 % lavede 0 Fysisk aktivitet i de boglige fag 24 % deltog i dette 5 gange om ugen 21 % deltog ikke Aktive frikvarterer 39 % deltog 1 gange om ugen 61 % deltog ikke
Implementering - LCoMotion Aktivitetsmåling Ingen forskel Interventionsgruppen havde under interventionen ikke et højere aktivitetsniveau i undervisningen, end før interventionen
Opsamling Ingen forskel på matematikpræstationen efter en fysisk aktivitetsintervention i 6./7. klasse hverken dårligere eller bedre Fysisk aktivitet i matematiktimerne medførte en større fremgang i matematikpræstationen i 1. klasse Ingen effekt på eksekutive funktioner
Opsamling Udfordrende at implementere fysisk aktivitet i skoledagen Kognition?
Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
Den akutte effekt af aerob fysisk aktivitet på inhibition hos unge i alderen 16-19 år Anne Kær Thorsen, Lars Bo Andersen, Karsten Froberg, Martin Thomsen Ernst og Anna Bugge Effekten af 9 ugers aerob fysisk aktivitet på inhibition hos unge i alderen 16-19 år Anne Kær Thorsen, Lars Bo Andersen, Karsten Froberg, Martin Thomsen Ernst, Erik Lykke Mortensen og Anna Bugge
Baggrunden for projektet Flere studier har fundet en sammenhæng mellem Aerob fysisk aktivitet og kognitive parametre målt akut (Eks. Ferris et. al. 2009, Hillman et. al. 2009, Kamijo et. al. 2004) Længere perioder med aerob fysisk aktivitet og kognitive parametre (Eks. Hillman et. al. 2014, Masley et. al. 2009) Få studier har kigget på betydningen af INTENSITETEN VARIGHEDEN
Deltagerne Akut Længerevarende Antal 52 121 Drenge (antal) 23 26 Alder (år) 17,8 17,9
Formål Akut effekt af aerob fysisk aktivitet At undersøge effekten af akut aerob fysisk aktivitet på eksekutiv funktion hos unge i alderen 16-19 år, og om træningsintensitet og -varighed har en betydning i denne sammenhæng
Design Akut effekt af aerob fysisk aktivitet
Træningssessioner Akut effekt af aerob fysisk aktivitet Kontrol Hvile i 30 minutters i en stol Lav intensitet (rask gang) 5 minutters cykling ved 50 % af VO 2max 30 minutters cykling ved 50 % af VO 2max Moderat intensitet (let løb) 5 minutters cykling ved 65 % af VO 2max 30 minutters cykling ved 65 % af VO 2max Høj intensitet (løb) 5 minutters cykling ved 80 % af VO 2max Flanker test 6-8 minutter efter hver session
Formål 9 ugers træning At undersøge, om 9 ugers aerob fysisk aktivitet har en effekt på eksekutiv funktion og intelligens hos unge i alderen 16-19 år, og om intensiteten af træningen har en betydning i denne sammenhæng
Design 9 ugers træning
Intervention 9 ugers træning 30 min. 3 gange om ugen i 9 uger Moderat intensitet (let løb) 30 minutter ved 60-70 % af maksimal puls Høj intensitet 30 minutters intervaltræning ved 95-100 % af maksimal puls Rettes til Flanker test og en IQ-test før og efter
Resultater Akut aerob fysisk aktivitet Forskel i RT inkongruente -15-10 -5 0 5 10 15 Forskel i RT inkongruente * *Signifikant forskellig fra hvile(p<0,05) Hvile Ex1 Ex2 Ex3 Ex4 Ex5 Forskel (hvile som reference) Hvile: 95% 30 minutters CI hvile i en stol Ex1: 5 minutters cykling ved lav intensitet Ex2: 30 minutters cykling ved lav intensitet Ex3: 5 minutters cykling ved moderat intensitet Ex4: 30 minutters cykling ved moderat intensitet Ex5: 5 minutters cykling ved høj intensitet
Forskel (procentpoint) -2-1 0 1 2 3 4 Resultater Akut aerob fysisk aktivitet Forskel i nøjagtighed for inkongruente * * * Hvile Ex1 Ex2 Ex3 Ex4 Ex5 Forskel (hvile som reference) *Signifikant forskellig fra hvile(p<0,05) Hvile: 30 95% minutters CI hvile i en stol Ex1: 5 minutters cykling ved lav intensitet Ex2: 30 minutters cykling ved lav intensitet Ex3: 5 minutters cykling ved moderat intensitet Ex4: 30 minutters cykling ved moderat intensitet Ex5: 5 minutters cykling ved høj intensitet
Resultater 9 ugers træning Interventionen havde den tilsigtede effekt på aerob fitness (kondition) Procent ændring i VO2max -2 0 2 4 6 -.604% * 5.68% 1.17% Kontrol Høj Intensitet Lav Intensitet *Signifikant forskellig fra kontrol (p<0,05)
Resultater 9 ugers træning Ingen statistisk signifikante forskelle i ændringer fra før til efter interventionen mellem de 3 grupper i Flanker resultaterne.
Resultater Intelligens Der blev fundet en større forbedring i scoren for delprøven, som omhandlede talrækker (numerisk intelligens). Ingen forskelle i ændring i verbal, figurativ eller samlet intelligens score mellem grupperne. Ændring i intelligens score -2-1 0 1 2 3 4 Numerisk intelligens Kontrol Moderat Høj * Ændring (Kontrol som reference) 95% CI *Signifikant forskellig fra kontrol (p<0,05)
Opsamling Akut effekt af aerob fysisk aktivitet Der blev fundet en positiv akut effekt på Flanker testen (inhibition) efter 30 minutters aerob fysisk aktivitet ved lav intensitet og 5 minutters aerob fysisk aktivitet ved lav, moderat og høj intensitet, når der sammenlignet med hvile. 9 ugers træning Der blev fundet en større ændring i numerisk intelligens score efter 9 ugers træning ved høj intensitet sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke fundet en effekt på Flanker testen (inhibition) efter 9 ugers aerob fysisk aktivitet ved høj eller moderat intensitet.
Modelinterventioner på Ungdomsuddannelserne Jesper von Seelen Tre typer institutioner: Det almene gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Erhvervsuddannelserne (auto-, transport-, og frisørlinjen) (EUD)
Formål At undersøge hvordan/om bevægelse kan implementeres At finde barrierer og muligheder
Aktiviteterne 1. Korte pauser 2. Bevægelse implementeret i undervisningen lav intensitet 3. Bevægelse implementeret i undervisningen høj intensitet
Design / Metode
Korte pauser Sjove Lette at anvende Ingen koordinering med kollegaer Få logistiske udfordringer Motivation og trivsel Barriere: timing
Bevægelse integreret i undervisningen lav intensitet Udenadslære og repetition Underviserkompetencer Meningsfuldhed Rammer og faciliteter Sociale miljø og trivsel Barrierer: forberedelsestid
Bevægelse integreret i undervisningen høj intensitet Kom sjældent til at fungere i de ni klasser Barrierer: sved, ikke meningsfuld, kaotisk
Take home message De korte pauser kan implementeres uden større barrierer Memorering og udenadslære Timing Underviserkompetencer
De kvalitative undersøgelser af Læring i Bevægelse Daginstitution Skole ( 6.-7.kl) Gymnasium og HF Erhvervsskole
Formål At få viden om Hvilke forhold, der har betydning for at bevægelse og fysisk aktivitet skaber læringsmiljø og læringsmuligheder? Hvordan fysisk aktivitet/bevægelse får betydning for børn og unges relationer og interaktioner og motiverede deltagelse?
Metode Interviews Observationer Skriftlige læringsfortællinger Deltagelse i møder og midtvejsseminar
Kvalitativ undersøgelse af Læring i Bevægelse i Daginstitutionen Mia Herskind og Christina Lysemose; IUP, AU
To institutioner Integrerede institutioner Forankret bevægelse i hverdagen. Repræsenterer to måder at organisere og strukturere en bevægelsesaktiv hverdag på
Læreprocesanalyse Børns deltagelse og læringsmuligheder er betinget af Institutionens bevægelsespolitik Hvor og hvordan må børnene bevæge sig? Hvilke lege og bevægelsesaktiviteter/bevægelsesmiljøer tilbydes de? Didaktisk organisering Medbestemmelse og dialog De voksnes kommunikation og kropslige deltagelse
Valg af bevægelsesaktiviteter og læring Mavetagfat I øjeblikket er de rigtig glade for en leg, som jeg har forsøgt at få ind som hedder mavetagfat, hvor man skal fange hinanden på maven, ikke med hænderne. Og så det med at man har helle, når man krammer. Så får man et forhold til hinanden, som kan være rigtigt givende (side 37).
Børns medbestemmelse og dialog Aktiviteter og iscenesættelser med Stram rammesætning Løs rammesætning Skaber forskellige muligheder for med- og selvbestemmelse Dialog og plads til børnenes eget bevægelsesudkast fremmer motivation og øger den tid børn bevæger sig!!!
De voksnes kommunikation og kropslige deltagelse Engageret deltagelse Vitalitet Stemmens intonation Glæde Gode spørgsmål Situeret pædagogisk kompetence Afværger katastrofer Vitaliserer Regulerer legen
Kvalitativ undersøgelse af Læring i Bevægelse i grundskolen Charlotte Svendler, NEXS, KU Mia Herskind, IUP, AU Christina Lysemose, IUP, AU Stine Kjær Wehner, NEXS, KU
DANSE-MATEMATIK-PROJEKT LCOMOTION-PROJEKT
Forskelle mellem de to projekter Dansematematik Fokus på både det bevægelses- og matematikfaglige Fagligt fokus på algebra ligninger og geometri Langtidsplanlægning og samarbejde med danseformidlere LComotion Ikke fokus på bevægelsesfaglighed Meget bredt fagligt fokus (dansk-matematik) Ad hoc. organisering og planlægning
Forskelle mellem de to projekter, fortsat Dansematematik + Forberedelsestid ( 20 arbejdstimer) LCoMotion Ingen forberedelsestid Moduler på 3-4 lektioner med fokus på dans i alle timerne Moduler på 2 lektioner, hvor bevægelse udgør en mindre del af tiden
Læreprocesanalyse 1. Bevægelse som break/faglig undervisning Skaber afveksling i en stillesiddende undervisning. Øger mange elevers motivation for at fordybe sig og koncentrere sig om det faglige Kan bidrage til udvikling af relationer og kommunikation
Læreprocesanalyse 2. Motiveret deltagelse afhænger af Aktiviteternes faglige relevans Eleverne involvering og medbestemmelse Samarbejde og kommunikation (relationsdannelse) Rum og faciliteter, herunder frisk luft
Læreprocesanalyse 3. Demotiverende faktorer udvikles over tid Mange gentagelser af samme aktivitet Aktiviteter med meget lidt bevægelse Meningsløse uklare opgaver Mangel på rum og plads til bevægelse For lange lektioner
Læreprocesanalyse 4. Læring jeg ved ikke, om jeg føler, at jeg lærer mere, men jeg synes bare, det er en lidt sjovere måde at lære på. - man får det bedre ind i hovedet - det er noget, der hjælper os til at tænke - bevægelsen sætter hjernen i gang - hjernen begynder at dunke - Jeg bliver bare hyper, så kan jeg ikke koncentrere mig
Læreprocesanalyse 5. Læring Jeg lærte noget om pi og om flere måder at regne det ud jeg lærte det om en stump og en spids igen, for det havde jeg glemt. Jeg fik sådan en nåh ja det er da også en rigtig fornemmelse jeg har lært de forskellige navne på de trekanter og hvordan man skal tegne /lave dem. Jeg har ikke førhen kunnet navnene på dem, men nu er de boret ind i hovedet
Læreprocesanalyse 6. Lærernes perspektiv i LCoMotion Projektstart Høj motivation Inspireret planlægning Ideerne opstod nemt Projektslut Faldende motivation Mindre bevægelse Årsagen: Frustration over planlægning Tidsforbrug til aktiviteter og materialer Vanskeligt at udvikle fagligt relevante aktiviteter
Fortsat lærernes perspektiv Lærernes erfaring med bevægelsesdidaktik (dans/idræt) Fremmer mod på og lyst til at arbejde med bevægelse, Øger muligheden for at skabe en varieret og meningsfuld faglig kobling mellem bevægelse og faget Mangel på tid til fagdiaktisk udvikling og, materialeproduktion hæmmer udviklingen af relevant og meningsfuld undervisning med LIB.
Kvalitativ undersøgelse af LÆRING I BEVÆGELSE i gymnasiet og på HF Charlotte Svendler, Jørn Dam, Stine Degerbøl, Institut for idræt og ernæring, K.U. Baseret på empirisk materiale fra 2 meget forskellige gymnasier: Provins - storby Bevægelse fagligt integreret i undervisningen (fleksibelt)og Move & learn (20 min. skemalagte bevægelsespauser)
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for LÆRING Bevægelse bidrager til: Forståelsen af noget abstrakt og teoretisk gennem det konkrete og praktisk Læringsparathed og åbenhed, opmærksomhed, koncentration (før, under, efter - både ud fra et elev- og underviserperspektiv) Kropslig og situativ hukommelse
Læringsparathed Jeg synes, det hjælper meget, når det er, du bliver ukoncentreret, og så kommer du lige ned i en halv time, laver noget fysisk, kommer op igen, det, synes jeg, hjælper rigtig meget på koncentrationen. Jeg synes, det er vildt spændende at se, hvad der sker med dem, når de har været nede til de der små seancer. Det er sådan en energi, de kommer tilbage med og en glæde og en rysten sammen, så jeg tænker, at det meget handler om trivsel ( ), de virker bare glade og parate. Almindeligvis mere fokuserede og koncentrerede elever i de efterfølgende timer, men der er også enkelte eksempler på, at det ikke altid virker til at have den store betydning.
Kropslig og situativ hukommelse Eleverne oplever, at de husker bedre, når de har bevæget sig i undervisningen. Sanserne og følelserne sættes i spil og indholdet i undervisningen bliver kropsliggjort. Bare det, at man har en situation, hvor man har været ude og prøve det, det tror jeg gør rigtig meget. Og en anden: Når jeg tænker på lineære sammenhænge, så tænker jeg også på nede ved gruset. Hvis en klasse der ikke havde gjort det, tænkte på lineære sammenhænge, så ville de tænke på et eller andet, der stod oppe på tavlen og en eller anden graf. Den første elev svarer: Ja, og måske ville de være blanke. Måske ville de bare tænke, at det er en streg hvis de overhovedet kunne huske, at det var en streg. I forhold til at vi kan sætte et billede eller en øvelse på.
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for MOTIVATION Bevægelse bidrager til: Øget energi, tryghed, tillid Involvering og deltagelse Positiv indstilling til at gå i skole Skabelsen af et uformelt læringsrum og en dybere faglighed
Undervisning på en anden måde motiverer og fører til dybere faglighed Bearbejdning af spørgsmål til kapitler i Frøken Smillas fornemmelse for sne i en 10 min. walk-and-talk. Gruppevis præsentation af svar på græsplænen ved søen. Eleverne tager hinanden i hænderne, og de går rundt om gruppen som fremlagde, som om det er et juletræ. Læreren får gruppen i midten til at lave et lille rollespil, hvor de agerer personerne i romanen. At være ude og uddybende spørgsmål og rollespilsformen åbner for nye fortolkningsmuligheder, og uforglemmelig læring.
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for RELATIONER Bevægelse bidrager til: Gode, nære elevrelationer og fællesskab Lærer elev relationer
Gode, nære elevrelationer og fællesskab Man bliver tættere, fordi vi laver fysiske ting, og når man laver fysiske ting sammen med et andet menneske, så bliver man gerne sådan... rystet tættere sammen og det, synes jeg, også har styrket os helt vildt, altså jeg føler vi har gået i denne her klasse meget længere end de to-tre måneder, vi har gået her. Institut for Idræt og Ernæring
Lærer-elev relationer Mange elever taler om en særlig god relation til de lærere, der benytter bevægelse i undervisningen, hvilket bidrager til motivation for at indgå i det faglige. Når lærerne bruger rummet på en anden måde, føler eleverne sig set og hørt, og de føler et tilhør, som er vigtigt. Hvis man kommer fra en ikke-gymnasie baggrund, så kan man ellers godt føle sig udenfor, og der synes jeg lige præcis, at bevægelsen gør, at de føler sig set. Institut for Idræt og Ernæring
Kvalitativ undersøgelse af LÆRING I BEVÆGELSE i erhvervsuddannelserne Jørn Dam, Stine Degerbøl, Charlotte Svendler, Institut for idræt og ernæring, K.U. Baseret på empiri fra 2 erhvervsskoler med forskellige forhold og uddannelser
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for LÆRING Bevægelse i undervisningen: Skaber variation i undervisningen Skaber forbindelse mellem teori og praksis Fungerer som metafor, analogi og konkretisering af det abstrakte Åbner for andre deltagelsesformer Skaber en fælles referenceramme Kan etablere et skabende, nyfortolkende element
Variation i undervisningen Jeg har oplevet dengang, jeg gik i 1., 2. og 3. ja, vi legede selvfølgelig i klassen. Men det forsvinder, når man kommer i de højere klasser, og hvorfor skal det forsvinde? Den måde man lærer på, når man får lov at sidde blødt og have noget specielt lys, bevæge sig et par gange det er en helt anderledes metode, og man husker den meget nemmere. Også det med at have tingen i hånden det er meget mere hyggeligt, så man kommer ikke i skole og tænker, åh shit, nu skal jeg sidde på den der stol, og jeg skal bare glo på en tavle og kigge i en bog. Men nej, man skal ja, nu skal jeg måske ud og røre en ny ting. Vi skal måske lave en ny øvelse. Hver dag bliver mere og mere spændende, når man bevæger sig eller får lov at røre.
Forbindelse mellem teori og praksis Man har prøvet at gøre det. Man får forbundet teorien med noget praktisk. Jeg tror, det er det, som er vigtigt. At man ikke bare kun kører teori, at der også kommer et eller andet ind over. Altså, jeg husker også ti gange bedre ved at gøre det. Man har prøvet situationen, man kan huske, hvad man gjorde, hvad man tænkte, hvad man følte osv. Hvor, hvis man bare sidder og læser, eller bare kun får teori ind, kan man ikke sætte sig ind i det på den samme måde, så det hjælper helt klart, at man ligesom kan få lov at gøre det.
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for MOTIVATION Bevægelse bidrager til: Øget deltagelse og engagement En ny indstilling til at gå i skole Glæde og motivation (hvis det er fagligt meningsfuldt) En legende, åben indstilling
Øget deltagelse og engagement Og det kan man også mærke på nogle andre i klassen, som måske er meget stille, og de bliver mere aktive og de bidrager mere til gruppen. De bliver en del af fællesskabet, men det er jo også det, der gør, at vi har sådan et godt fællesskab i klassen, fordi vi tit er sammen alle sammen på andre måder, så vi alle sammen får lov til at prøve hinanden af.
Ny indstilling til at gå i skole - og lyst til at lære Altså, jeg har altid været sådan en, der har været rigtig dårlig til at gå i skole, jeg har været rigtig dårlig til at møde op til timerne, og jeg har altid pjækket rigtig meget [ ] her har jeg måske haft tre fraværsdage, så det gør rigtig meget for mig, og jeg har haft en oplevelse af, at jeg har glædet mig til at komme i skole. Jeg har haft en oplevelse af, at det har været vigtigt for mig at komme i skole. Altså, jeg har ikke ville gå glip af noget af det der skete. Men det har også givet mig en motivation til at lære mere.
Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for RELATIONER Bevægelse bidrager til: At nye venskab og nære relationer opstår En anden kontakt og sammenhold Gode lærer/elev relationer, men ikke nødvendigvis
Kontaktpersoner - lærer/elev relation Men den lærer man svinger bedst med, snakker man bare bedre med, det har måske også noget at gøre med, hvem man har som kontaktlærer Ja, jeg tror ikke motion har nogen stor forskel, eller betydning for hvem man bedst kan lide som lærer, det tror jeg ikke, det er bare, hvem man svinger med og hvem man stoler på.
Didaktiske forhold der stiller betingelser for læring, motivation og relationer (på tværs af ungdomsuddannelserne) Organisering - skemalagt eller fleksibel inddragelse af bevægelse i undervisningen Det fysiske, materielle rum og faciliteterne underviserne har til rådighed Tid til forberedelse Variation i undervisningsformerne Undervisernes didaktiske forståelsesramme Praktisk faglig kompetence og udviklingsmuligheder
15:40-16:00 FÆLLES AFSLUTNING Overordnet konklusion på projektet og perspektivering ved forskerne i arbejdsgruppen bag Forsøg med Læring i Bevægelse
Formål At undersøge sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. De tre af ministeriet udvalgte parametre var: Kognition Sociale relationer Motivation
Overordnede konklusioner Kognition Eksekutiv funktion Kan påvirkes positivt ved korte breaks (5 min.) og ved perioder af lav fysisk aktivitet (30 min.) Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse fandt ingen effekt af længerevarende træning eller interventionsforsøg Matematisk kunnen Kan påvirkes ved en specifik satsning på fag og bevægelse (1. klasse) En bred indsats havde ikke effekt i 6.-7. klasse Intelligens Længere varende træningsforsøg havde positiv virkning på numerisk intelligens
Overordnede konklusioner Sociale relationer Bevægelse har ofte positiv indflydelse på relationsdannelser (børn-unge/børn-unge; børnunge/lærere) Valg af aktiviteter og pædagogisk iscenesættelse er af afgørende betydning (variation, fornyelse, lærerdeltagelse, rum m.m.)
Overordnede konklusioner Motivation Bevægelse øger ofte børn og unges motivation for læring Motivationen er betinget af mange forhold: - deltagerinvolvering og medbestemmelse - faglig relevans - rum og fysiske rammer - underviseres pædagogiske erfaringer - underviseres tid til forberedelse
Perspektivering Læring i bevægelse - skal forankres i institutionernes strategi og organisering - personalet skal have tilstrækkelige kompetencer - personalet skal have mulighed for uddannelse - viden om bevægelses betydning for bl.a. læring skal ind i uddannelserne Vi mangler fortsat viden om - hvilke typer af aktiviteter der virker bedst - hvor høj intensitet og hvor lang tid - de bedste implementeringsmetoder m.m.
Tak for i dag!!!