Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Relaterede dokumenter
Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Græsmarkskonference 2015

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Aktuelt om dyrkning af majs

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

LandboThy Kongres 2018

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Er der penge i at vande kløvergræs?

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Både og versus enten eller

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Velkommen til Maskinstationsdag 2015


Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Nye afgrøder fra mark til stald?

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Canyon er højestydende i 2009

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Vintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Græsmarker til heste og ponyer

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Forenklet jordbearbejdning

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Danske forskere tester sædskifter

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Græsmarker i sædskiftet

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Transkript:

Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord

Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu

Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret eller pløjes senest 1. marts Skal pakkes Foto: Helge Lund, Kolding Herreds Landbrugsforening

Etablering efter græs: En mere sikker etablering, hvis Græsforfrugt nedvisnes om efteråret. Ingen særregel på 2,3 DE-brug når det gælder græsmarker (dvs. ok efter 1.okt.), men græsudlæg må først nedvisnes efter 1. marts. Der pløjes og pakkes i marts Jævnt og tilpas fast såbed Så først når jordtemp. er over 8 gr. og udsigt til stabilt vejr.

Placering af majsfrø og startgødning Sekundærrod Primærrod

Fosfor Fjerner 25-35 kg fosfor pr. ha Denne mængde tilføres som regel med gylle Foto: Martin Mikkelsen, Seges

Bedre såteknik nødvendig 3 forsøg 2014 Pct. markspiring 12 27 45

Etablering af jævne græsmarker

Sådan får I en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs 2 cm for rødkløver og storfrøet græs som alm. rajgræs og rajsvingel 2-3 cm for lucerne og ital. rajgræs Frøene sås på fast pakket bund med god kontakt til fugtig jord

Pakning sikrer kapilærvirkning og fremspiring! 20 dage efter såning

Fremspiring ved forskellige sådybder 60 50 Fremspiring (%) 40 30 20 Alm. Rajgræs Rødkløver Lucerne Hvidkløver Engrapgræs 10 0 0 1 2 3 4 5 6 Sådybde (cm) Kilde: Statens Planteavlsforsøg. Medd. 1540 og beretning 1671

Skiveskærsmaskiner med Väderstad Spirit trykrulle Lemken Saphir Horsch Pronto 30 % flere græsplanter eller 6 kg mindre udsæd = 200 kr/ha Kuhn Speedliner

Såskærets betydning

FarmTestens metode

Lemken Compact-Solitair (12,5 og 16,7 cm rækkeafstand) HE-VA Combi Seeder (7,0 / 5,5 cm rækkeafstand)

De tre parceller ca. 6 uger efter såning 16,7 cm 12,5 cm 7,0 cm FarmTesten var en demonstration på én lokalitet i ét dyrkningsår. Resultatet anbefales efterprøves i flerårige Landsforsøg.

Sådybden er meget vigtig! Det lykkedes ikke at opnå den tilstræbte sådybde på 1-2 cm i alle parceler Gns. sådybde i 7,0 cm parcellen var 1,6 cm (perfekt) Gns. sådybde i 12,5 cm parcellen var 2,9 cm (for dyb) Gns. sådybde i 16,7 cm parcellen var 2,5 cm (for dyb) Dette kan have haft betydning for de målte udbytter! Svært at indstille skiveskærsmaskiner til øverligt såning

Sammenlignet med 1,6 cm sådybde Såning ca. 1 cm dybere medførte knap 50 pct. færre fremspirede planter med små frø. Såning ca. 1 cm dybere medførte 37-47 pct. færre fremspirede planter med store frø. Bedre at kunne se 10 pct. frø i såsporet end at så for dybt.

Måling af høstet mængde Rækkeafstand, cm 7,0 12,5 16,7 Kløvergræs høstet i parcellen 6. juni, kg grønmasse 82 50 43 Udbytteforskel = en kombination af forskellig rækkeafstand og sådybde Ved sidste slæt 1. november var udbyttet i 16,7 cm parcellen ca. 20 pct. mindre end i 7,0 cm parcellen.

Sådan skal kløvergræs sås! Korrekt og ensartet sådybde på 1-1,5 cm Frøene skal sås på pakket jord og placeres på fugtig bund Kløvergræs skal sås på så lille rækkeafstand som muligt (og højst på 12,5 cm rækkeafstand) Såning af frø skal ske rettidig Forårssåning uden dæksæd Så snart jorden er tjenlig Forårssåning med dæksæd Sammen med eller lige efter såning af dæksæden Efterårssåning Første halvdel af august og ikke senere end første uge af september.

Angreb af fusarium pga. for dyb såning

Tabel 9. Sådybder og udsædsmængder i hybridrug Vinterrug Karakter for fremspiring 1) Udbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha 2) 150 kerner 250 kerner 150 kerner 250 kerner 150 kerner pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 2014. 5 forsøg 2 cm sådybde 9 10 101,9 101,7 96,0 91,9 4 cm sådybde 9 10 100,2 101,9 94,3 92,1 250 kerner pr. m 2 6 cm sådybde 8 10 98,5 100,3 92,6 90,5 LSD, sådybde ns LSD, udsædsmængde ns LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns 2013-2014. 9 forsøg 2 cm sådybde 9 10 93,7 94,7 87,8 84,9 4 cm sådybde 9 10 91,4 95,0 85,5 85,2 6 cm sådybde 8 9 89,9 93,0 84,0 83,2 LSD, sådybde 2,1 LSD, udsædsmængde 1,8 LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns 1) Skala 0-10, 0 = ingen fremspiring. 2) Udbytte fratrukket omkostning til udsæd, 1,0 unit udsæd: 390 kr.

Sådybdens betydning For dyb såning medfører: at frøets næring er brugt op, når kimbladet når jordoverfladen. Og så er det kun gennem fotosyntesen at planten har energi til videre udvikling. Planten står i stampe, planteudviklingen forsinkes unødigt = udbyttetab. I vintersæd giver dårlig udvikling fra efteråret en vanskeligere og forsinket start om foråret. svage spirer, der har større modtagelighed for angreb af væksthæmmende svampe som fusarium. For øverlig såning medfører risiko for kerneplacering i tør jord. Planteudviklingen forsinkes unødigt = udbyttetab øget risiko for opfrysning i vintersæd på humus- og kalkrige jorde.

2013/2014. Geo-håndsået parceller anlægges! Geo-såning: 80 pl/m2 & 160 pl/m2 (håndkraft) Traditionel såning: 350 pl/m2 (parcelsåmaskine) Foto: Peter Karlsen, Sønderjysk Landboforening

Resultater fra demoparcellerne 2013/2014 Antal aks (pr. m2) TKV (g) Udbytte (hkg/ha) Merudbytte (hkg/ha) 350 pl/m2 Traditionel 720 47,60 Fht.: 100 120,36 Fht.: 100-80 pl./m2 Geo-såning 585 50,00 Fht.: 105 125,31 Fht.: 104 + 4,95 160 pl/m2 Geo-såning 635 50,01 Fht.: 105 126,75 Fht.: 105 + 6,39 33 Data: Anders Smedemand Musse, Sønderjysk Landboforening www.slf.dk

Konklusion ved Plantekongres 2015 Den ideelle plantefordeling er når hver plante har lige stor afstand til alle naboplanter Jo større rækkeafstand jo længere væk kommer man fra dette ideal Øget rækkeafstand ud over 12,5 cm er forbundet med tab Formentlig i størrelsesordenen 5 % for 20 cm rækkeafstand Konkurrenceevnen overfor ukrudt forringes Udvikling af præcisionssåteknik i fremtiden: Muliggør brug af lave udsædsmængder En fordel hvis hybridsorter af korn får en stor udbredelse

EKSEMPLER PÅ Rettidighed konsekvens af manglende rettidighed Vigtigheden og betydningen af fokus på rettidighed

Ærenpris en stigende udfordring. Løsning: Rettidig omhu og/eller sædskifte

Rettidighed ved sortsvalg Vælg fortsat primært blandt de bedste af de tidlige majssorter. Det giver: Udbytte- og kvalitetssikkerhed Mindre risiko for at septemberfrost får betydning Øget chance for godt høstvejr Øget chance for rettidig etablering af evt. vintersæd

Sen høst øget risiko for høstbesvær og dårlige udgangspunkt for næste år

Tidspunkt for sidste slæt græs og stubhøjde Sidste slæt er optimalt fra 1. oktober, når vejret tillader Kort stub, 4-5 cm her først i oktober Længere stub, dvs. ca. 7 cm. midt i oktober Bliver det senere skal stubhøjden øges. Læg 2 cm. til hvis der er tale om rajsvingelrige blandinger. Rent snit med skarpe knive, så der er grønne blade tilbage. Flossede blade: Stor vandfordampn. Hellere lidt for lang end for kort, og det gælder især nye marker

Tidlig såning tidlig gang i tørstoffabrikken, kilde KWS

Septoria: effekt af vandmængde 4 landsforsøg, hvor spøjtet på rel. tørre blade. 2 forsøg højt smittetryk: + 6,3 hkg/ha for at øge vandmængden fra 150 til 200 l vand pr. ha 2 forsøg lavt smittetryk: ingen forskel på 150 og 200 l vand pr. ha Danfoil gav god effekt med 40 l vand pr. ha.

Hold fokus på den enkelte mark! Tak for opmærksomheden

Grovfoder-nye tekniske tiltag og metoder Frank Nørgaard Svensson Kvægrådgiver Agri Nord Kvæg

Kan vi hjælpe og hvad skal gøres Snitlængde i græsensilage, hvad og hvorfor? Stubhøjde i slætmarken. Majsensilage, hvad kan der gøres? Shredlage, hvad er det og hvad skal det bruges til? Hvad skal der investeres? Stakkenes placering.?

Snitlængde i græsensilage

Snitlængde i græensilage Snittevogn kan anvendes ved små slæt Vanskelig at sammenkøre ved stigende tørstof % Udfordringer ved udtagning og opblanding af foder

Snitlængde i græsensilage Finsnitning giver mulighed for individuel tilpasning, snitlægder fra 10 mm og opad Jo lavere snitlængde, jo lettere sammenkøring God snitflade ved udtagning

Snitlængde i græsensilage Kort snitlængde, giver reduceret blandetid hver dag Lavere energiforbrug Fordel for koen når der skal ædes Sætter kapaciteten ned Letter sammenkøring Nemmere at lave perfekt afslutning

Snitlængde i græsensilage 2014 stor ros til jer alle, godt arbejde Har været en god dialog Rigtig mange ønsker kan ses udført Spørg altid hvad der ønskes

Stubhøjde sådan Stubhøjde blanding 45, 7-8 cm Stubhøjde blanding 22, 4-5 cm Sikrer god og hurtig genvækst Det er bare gået rigtig godt i 2014, godt arbejde

Majsensilage, hvad kan gøres? 2014 var en nem sæson med store udbytter Krakning af majs en stor udfordring, tørre kolber Kort snitlængde giver god sammenkøring Aldrig har de været snittet så godt Ser ikke kerner i møj Stor ros for godt samarbejde

Majsensilage, hvad kan gøres? Undersøg kerneknusningskvalitet Ingen hele kerner skal gå igennem 1 spand, 5 liter vand og 5 minutter, tjek løbende gennem døgnet

Nyt-shredladge Shredladge, hvad er det? En ny teknik til længere snitlængde Bruges mere og mere i USA med øget majsandel, som følge af højt udbytte Kan med fordel anvendes, hvor græsensilage maks udgør 20 % af grovfoder Ny investering, processor 180.000 kr.

Nyt-shredladge Flænser og trevler majsstængel, snitlængde 30-40 mm Valser kører lidt forskudt Majskerner findeles fortsat Fortsat lige god mulighed for at lave en god sammenkøring

Stak-placering Lovgivning på plads 2 meter til kant

Afslutning af silo/stak