Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004



Relaterede dokumenter
Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. 1

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

med meteorologi ved Lars Nielsen

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Fugt, skydække og solvind

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Analyse Dresden 4. august 2019

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Vejr. Matematik trin 2. avu

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Vejr for søspejdere. Kolding 8. november Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Analyse Soltau 23. maj 2015

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI

GPS i kapflyvning årgang Ove Fuglsang Jensen

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Byg selv en lille vindrose

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Temperatur. Termometer

Inspiration til lange opgaver

Samsø, september 2012

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Byg selv en Savonius vindmølle

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

Analyse Osnabrück 9. juni 2007 Klimaforandringer og brevduesport Sverige 2007

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/ udgave

Lommevejrforudsigelse

Geografiolympiade. 1. prøve

Analyse kapflyvning Lüneburg-Antwerpen 7. juli 2019 Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang Ove Fuglsang Jensen

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen

BrevdueSportens LøsladerGuide

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Vejret påvirker din rotur

Vejr og vejrforudsigelse

Vind, Vejr og Tryksystemer

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi

Jordens klimazoner og plantebælter

Sejlerkursus/Basisteori SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb Rasmus Hjorth

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen

Kondens i moderne byggeri

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduens navigering Ove Fuglsang Jensen

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Vejret i Danmark - året 2015

KLIMATOLOGI. Indholdsfortegnelse: Introduktion til klimatologi Side 1 af 25. af Otto Leholt (ver. 4.1 okt. 2017)

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

Analyse Münster 9. juni 2018

Stjerneformet flyvninger

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

Vejret - hvad er det?

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Været (vejret) Mette Hundahl

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Vejret i Danmark - vinteren

Atacamaørkenen. Indstillingsopgave 3. Line Købmand Petersen Antal anslag: Svarende til normalsider: 10

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer

Vores træningstur (1994)

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

2009 et år med massevis af fronter

Din årsplan er gemt

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Vejret i Danmark - vinteren

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Folkeskolens afgangsprøve August Geografi 1/23 G5

Transkript:

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Svaret er ganske givet de såkaldte Rossby-bølger, der blæser i 10 km`s højde, som en kraftig jetstrøm i en bølgende bevægelse. Polarfronten Året igennem findes der en grænsezone mellem varme tropiske luftmasser mod syd og kold polarluft mod nord. I et samspil med atmosfærens overordnede tryk- og vindsystemer bugter denne frontzone sig rundt om jorden sådan cirka på vores breddegrader. Polarfronten kaldes den. Lidt mod syd, lidt mod nord Om vinteren, mens solen har magt på den anden halvkugle, får den polare kulde overtaget og presser varmen mod syd. Over kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme. Modsat er det om sommeren, når Solen opvarmer kontinenterne i vores nærhed. Her får tropiske vinde let spil og varmen breder sig langt mod nord over fastlandet., mens kølige havområder bremser sommerens fremmarch. Forår og efterår passerer polarfronten typisk Danmark på vej hhv. nordover og sydover. Men er vinteren mild eller sommeren kølig, vil vi også have polarfronten som hyppig gæst. 1

Rossby-bølger Forskydning mod nord og syd skaber ikke i sig selv det slagsmål mellem kolde og varme luftmasser, som giver anledning til den indledende vejrudsigt eller vejrvarslerne. Derimod er frontzonens bølgebevægelser, de såkaldte Rossby-bølger, afgørende. 2

Skønt teorien om disse storskala-bølger i vejrsystemernes bevægelser rundt om jorden, først blev påvist af den svenske meteorolog Carl-Gustaf Rossby i mellemkrigsårene, var en af effekterne kendt meget før. Fra den tidlige kolonitid i Grønland har man vidst, at der ofte var et system i vejret. Når vestkysten af Grønland havde varme perioder, var vejret generelt koldt i Danmark og omvendt. På engelsk kaldet The Seesaw effect. Først efter Rossbys opdagelse og specielt under anden verdenskrig, blev vejret på Grønland af stor betydning for europæiske meteorologer. Atmosfæren bølger Nogle gange er der kun fire bølger, og så står de næsten stille, måske med en bølgetop ved Vestgrønland og en bølgedal over Danmark. Det sender lun luft op mod Grønland og kold luft ned over Danmark. Alt imens blæser vestenvindene oppe i atmosfæren med stor hastighed langs den bølgende frontzone. Den polare jetstrøm, der giver medvind til fly, der skal østpå, og modvind til dem der skal vestpå og urolig luft med turbulens til dem alle sammen blæser her i ca. 10 km`s højde med flere hundrede kilometer i timen. Til andre tider er der 6-7 bølgetoppe og dale, og så vandrer bølgerne af sted fra vest mod øst som bugterne på et tov, der svirpes op og ned. 3

Generelle overfladetryk i Juli 2004 Ved jordens overflade Nede ved jord- og havoverfladen følger grænsezonen mellem kold og varm luft i store træk dette bølgende mønster. Samtidig er grænsezonen også der, hvor lufttrykket er lavest, midt mellem de polare højtryk og de subtropiske højtryk. På den varme side blæser vindene i samme retning som højere oppe i atmosfæren, altså generelt fra vest mod øst. I koldluften blæser vindene ud fra det polare højtryk og retningen er derfor generelt mod vest. Kilde: Helge Faurby: Vejret har fire hjørner 4

Fra hjemmesiden USA TODAY Jetstrømme er som floder af luft Som en strømmende flod af luft, vandrer jetstrømmene af sted med 2-300 km/t oppe i stratosfæren 10 km over jordoverfladen. Jetstrømmene blæser ikke jævnt lige, men bugter sig i svingninger op, ned og til siderne. Hvis jetstrømmene bremses op og løber sammen (convergence = konvergere), vil luft hobes op og danne et højtryk. Hvis jetstrømmene flyder hurtigt væk fra et område (divergence = divergere), vil der dannes et lufttomt rum et lavtryk. 5

Efterskrift Juli 2004 Som vejret har været indtil dato midt i juli 2004, har der været regn i lange perioder også under vores kapflyvninger. At dette skyldes Rossbybølgerne er der ingen tvivl om. Som et eksempel kan nævnes, at der under den kongelige families besøg i Vestgrønland i sommer, har været et dejligt vejr, og omvendt her i Nordeuropa. Under afsnittet Atmosfæren bølger, nævnes denne situation direkte. Vi må bede til at Rossby-bølgerne flytter sig, således vi igen kan få godt flyvevejr. WWW.BREVDUESPORT.DK 6