Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Relaterede dokumenter
Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Informationsmøde Marts 2011

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Voksenudredningsmetoden.

Velkommen til KL s konferencer om Projekt Faglige Kvalitetsoplysninger. Mandag den 8. oktober 2012 Torsdag den 11. oktober 2012

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Agenda Ankomst & kaffe. 12:45 Det samlede flow fra bestilling til opfølgning Statusrapporter

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Køge Kommune. Rapport vedrørende observation af visitationsmøde. Juni

Den socialfaglige værktøjskasse

Ringkøbing-Skjern Kommune

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case

KRAV HANDLING TIDSPLAN EVALUERING at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Effektmåling i praksis

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Bilag 1: Hedensted Kommunes forslag til detaljeret udviklingsplan

Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting

Kommunernes Landsforening Socialministeriet Danmarks Statistik. Informationsmøde marts

Handleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:

[Indsæt billede fra image Shopperen] RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE OG ANBEFALINGER TIL DEN FAG- LIGE STYRING PÅ SOCIALOMRÅDET FOR VOKSNE

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2015

Kvalitetsstandard 85

Handleplan for opfølgning på Tilsyn fra BDO / uanmeldt fagligt tilsyn 2018

IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Voksenudredningsmetoden.

Proces- og handleplan for ajourføring og genopretning af sager på det specialiserede socialområde. Maj 2014.

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Beskrivelse af aktiviteter Mål Forventet effekt på medarbejder(m) og borgerniveau (B)

Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016

Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune?

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap.

Frederiksberg Kommune Socialafdelingen

Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

DELRAPPORT Socialstyrelsen Evaluering af Serviceloven 49a om udveksling af oplysninger uden forældresamtykke 153 om den skærpede underretningspligt

Udviklingsplan for 2018 i Familieafdelingen

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Uanmeldt tilsyn. Socialpsykiatrisk Center. Søndergade Dorte Påskesen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Handleplan udarbejdet på baggrund af embedslægetilsynet på Terndrup Ældrecenter den 2 juli 2014.

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

SAMLET AFRAPPORTERING FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER PÅ PSYKIATRI- OG HANDICAP- OMRÅDET

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Principper for systemet De grundlæggende principper for opbygningen af DHUV-kravspecifikationen, og dermed et fremtidigt DHUV-system, er følgende:

DHUV ARKITEKTURRAPPORT

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Indhold. Uanmeldt tilsyn i Fanø Kommunes hjemmepleje, fritvalgsområdet september - oktober 2016

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

FÆLLES FAGLIGE BEGREBER

Socialforvaltningen Direktionen Sagsnr

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Underbilag E: Lovgivningsmatrice

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

Transkript:

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 2: Evalueringens indikatorer/ målepunkter www.bdo.dk

Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Elektronisk ISBN: 978-87-93277-28-1 1

BILAG 2: EVALUERINGENS INDIKATO- RER/MÅLEPUNKTER I dette Bilag opsummeres resultaterne af eftermålingen i pilot-, projekt- og referencekommunerne i forhold til de 19 indikatorer på de ni outcome-områder, som er opstillet i evalueringsdesignet. Der tages udgangspunkt i eftermålingens 1 sagsgennemgang, surveyundersøgelse med sagsbehandlerne (N=167) og udførerne (N =198) og de gennemførte telefoninterviews. 2 I det følgende er evalueringens outcomes 3 belyst gennem data for de tilhørende indikatorer/målepunkter. I kolonnen til højre står, hvilke afsnit det enkelte outcome-mål bliver uddybet i. 1 Note: Ovenstående indikatorer og målepunkter er fra enten sagsbehandlersurvey, sagsgennemgang og udførersurvey som er i tabelrapport. 2 Det er en væsentlig forudsætning for fortolkning af resultaterne i evalueringens eftermåling, at projektets referencekommuner ikke har kunnet bidrage med alt nødvendigt materiale til evaluerings formål. Det betyder, at konklusionerne omkring referencekommunerne er baseret på et datagrundlag med et lille N, hvilket har betydning for fortolkningen af resultaterne, som bør være varsom. 3 Det resterende outcomemål om kortere procestid ifm. sagsbehandling og udarbejdelse af ledelsesinformation behandles i businesscasen i denne rapports kapitel 6. Det andet målepunkt om samlet sagsbehandlingstid er ikke muligt at afrapportere, på grund af manglende validitet i tidsstemplingen af de enkelte akter i de gennemgåede sager i sagsgennemgangen. 2

OUTCOME INDIKATORER/MÅLEPUNKTER Fund Kapitel i rapporten Andel sager hvor DHUV-begreberne er anvendt Anvendes der en fast struktur for udredning anden 1) Ensartet begrebsanvendelse. end VUM, herunder andel sager Anvendes VUM metodikken til udredning, herunder andel sager Er borgeren tilbudt en handleplan? Er der udarbejdet en handleplan? Sagsgennemgangen viser, at der i henholdsvis 88 % af sagerne fra pilotkommunerne og 56 % af sagerne fra projektkommunerne er anvendt VUM metodikken til funktionsudredningen. Sagsgennemgangen viser, at der i kun 5 % af sagerne fra pilotkommunerne og 18 % af sagerne fra projektkommunerne er anvendt en anden fast struktur for udredning end VUM. I referencekommunerne er dette tilfældet for 24 % af sagerne. Det fremgår af VUM-indekset, at anvendelsen af DHUV-begreber er udbredt i de fleste projekt og pilotkommuner. Sagsgennemgangen viser, at det i 55 % af sagerne fra pilot- og projektkommunerne er synligt, at borgeren er blevet tilbudt en handleplan. Det samme er tilfældet for 72 % af referencekommunerne. I sagsgennemgangen fremgår det, at der i 54 % af sagerne fra pilot- og projektkommunerne foreligger en handleplan. Det samme er tilfældet for 72 % af sagerne fra referencekommunerne. Kapitel 5, 6 og 8 2) Individuel udredning og Er der formuleret indsatsmål i forbindelse med handleplanen og/eller i bestillingen? Sagsgennemgangen viser, at der i henholdsvis 80 % af sagerne fra pilotkommunerne og 56 % af sagerne fra projektkommunerne er formuleret mål for indsatsen. Det samme er tilfældet for 79 % af sagerne fra referencekommunerne. sagsbehandling baseret på handleplaner, borgerinddragelse og klare indsatsmål og Er borgeren informeret om sagens videre forløb i forhold til indsatsen? Resultaterne fra sagsgennemgangen viser, at borgeren i 47 % af sagerne fremsendt af pilotkommunerne og i 36 % af sagerne fra projektkommunerne er informeret om sagens videre forløb. Det samme er tilfældet for 90 % af sagerne i referencekommunerne. Kapitel 6 og 8 kommunikation med borgeren. I pilot- og projektkommunerne er der for henholdsvis 41 % af sagerne i pilotkommunerne og Er der fastsat dato for næste opfølgning? for 32 % af sagerne i projektkommunerne fastsat en dato for næste opfølgning. Det samme er tilfældet for 77 % af sagerne i referencekommunerne. Lederes og sagsbehandleres vurdering af hvorvidt udredningen understøtter socialfagligheden og en helhedsorienteret udredning af borgerens samlede behov Sagsbehandleres vurdering af mængden af fejl, tilbageløb og ændringer 3) Færre fejl i sagsbehandling/udredning. Andel af sager med formelle/juridiske fejl 4) Afgørelser baseret på ensartet brug af handleplaner og Er afgørelsen dokumenteret i sagen? principper. 5) Samarbejde baseret på Er det dokumenteret i bestillingen, at mål og systematiske procedurer med indsatser er kommunikeret til udfører? udførerled. 38 % af sagsbehandlerne tilkendegiver i surveyen, at de vurderer, at VUM i høj grad understøtter en helhedsorienteret udredning af borgerens behov. I surveyen vurderer 92 % af sagsbehandlerne i pilotkommunerne og 62 % af sagsbehandlerne i projektkommunerne, at VUM i høj grad eller i nogen grad understøtter socialfagligheden i udredningen. Eftermålingens survey viser, at 48 % af sagsbehandlerne i pilotkommunerne og 33 % af sagsbehandlerne i projektkommunerne vurderer, at VUM i høj eller nogen grad medfører færre fejl i sagsbehandlingen. I telefoninterviewene tilkendegiver 50 % af socialdirektørerne i pilot- og projektkommunerne, at de mener, at DHUV/VUM har medført færre fejl i sagsbehandlingen, mens 40 % forventer, at det vil medføre færre fejl på længere sigt. Sagsgennemgangen viser, at der for pilotkommunerne foreligger dokumentation for afgørelse i 80 % af sagerne, mens dette er tilfældet for 67 % af sagerne i projektkommunerne. I referencekommunerne gælder dette for 89 % af sagerne. I sagsgennemgangen ses det, at der i 58 % af sagerne fremsendt af pilotkommunerne og 46 % af sagerne fremsendt af projektkommunerne er dokumenteret, at mål og indsatser er kommunikeret til udfører. Det samme gælder for 89 % af sagerne i referencekommunerne. I surveyen tilkendegiver 65 % af udførerne, at de mener, at kvaliteten af samarbejdet med sagsbehandlerne om det individuelle tilsyn er godt eller meget godt. Kapitel 6 og 9 Kapitel 8 Kapitel 8 og 9 6) Systematisk opfølgning. Er der foretaget opfølgning på handleplanens indsatsmål? 72 % af sagsbehandlerne i pilotkommunerne og 52 % af sagsbehandlerne i projektkommunerne tilkendegiver i surveyen, at de oplever, at VUM i høj eller nogen grad understøtter arbejdet med opfølgning på mål i indsatsen. Kapitel 8 Surveyen viser, at 20 % af sagsbehandlerne i pilotkommunerne og 20 % af sagsbehandlerne i projektkommunerne oplever, at metoden i høj eller nogen grad har skabt større gennemsigtighed i forhold til økonomi i de tildelte indsatser. Er der som led i indstilling, afgørelse eller bestilling angivet oplysninger om økonomien i den foreslåede 7) Økonomisk og faglig indsats styring. Sagsgennemgangen viser, at der i 33 % af sagerne fra pilotkommunerne og i 24 % af sagerne fra projektkommunerne er udarbejdet en bevillingsbeskrivelse med basis oplysninger om økonomien i indsatsen. Kapitel 9 Kortere procestid (tidsforbrug) og samlet sagsbehandlingstid (start-/slutdato) ifbm. sagsbehandling 14 % af sagsbehandlerne i pilot- og projektkommunerne oplever i nogen grad, at der bruges mindre arbejdstid end tidligere på sammenlignelige sager, hvilket ses i surveyen. I interviewene med socialdirektørerne tilkendegiver 10 %, at det DHUV/VUM har givet lettere Lederes vurdering af tilgængelig styringsinformation adgang til opdateret og brugbar ledelsesinformation, mens 70 % forventer, at det vil ske inden for de kommende 12 måneder. 8) Bedre styring af magtanvendelse og tilsyn. Vurdering af styringen af magtanvendelse og tilsyn Resultaterne fra surveyen viser, at 18 % af sagsbehandlerne i pilot- og projektkommunerne mener, at VUM i høj eller nogen grad har forbedret styringen af magtanvendelse og tilsyn. Kapitel 9 I hvilken udstrækning er VUM taget i brug? (hele eller Fem projektkommuner anvender VUM med enten hel eller delvis it-understøttelse, det samme kun dele af sagsforløbet; alle eller kun udvalgte gør sig gældende for 7 pilotkommuner. Én projektkommuner har endnu ikke taget metoden i brug, 9) Håndtering af VUM og itunderstøttelse. paragrafområder) I hvilken grad er der implementeret ITunderstøttelse? (understøttelse af hele sagsforløbet eller kun dele af det) men er gået i gang med at implementere metoden. Tre projektkommuner anvender VUM uden it-understøttelse på alle eller udvalgte områder, det samme gør sig gældende for 2 pilotkommuner. Kapitel 7 3

4

5